Bibliotekskalender nr. 2 2017

Page 1

Bibliotekskalender

Nr. 2

2017


SIDE 2

Forord Historier om Danmark Det er vigtigt at kende sin historie, hvis man vil forstå verden tredimensionelt. At forstå historiens forløb, er en forudsætning for at kunne tegne sigtelinjer ind i fremtiden – uden at tabe orienteringen undervejs. Slagelse Bibliotekerne sætter derfor fuldt fokus på temaet ”Historier om Danmark” de næste måneder, i samarbejde med en række andre aktører landet over, deriblandt en række andre biblioteker, Slotsog Kulturstyrelsen og Danmarks Radio. Historieformidling i dag er langt mere spillevende og lettilgængelig end tidligere tiders terpning af årstal og kongerække. Både i skolen og blandt historieinteresserede spiller nye medier og platforme en rolle, blandt andet er internettets streamingtjenester populære historieformidlere. Her vrimler historiske tv-serier frem som aldrig før, tænk bare på ”Vikings”, ”Rome” og danske ”1864”. Til disse, og til vores forårstema, slutter sig DR’s nye storsatsning ”Historien om Danmark”. Derfor

er det os en fornøjelse i denne kalender at kunne tilbyde en aften, der handler om hvordan historiske tv-serier beskriver og fortolker vores fælles fortid. Værterne fra ”Serieland” præsenterer serier, og historikeren Kaare R. Johannesen sætter ord på seriernes historiske korrekthed og troværdighed. Vi lover det bliver underholdende! Temaets øvrige arrangementer tager udgangspunkt i den tidlige del af vores lokale historie, først og fremmest vikingerne fra Trelleborg, men også munkelivet på Antvorskov Kloster. Og selvfølgelig er der også noget kun for børn. Her optræder Trelleborgs vikinger igen – nu som fortælleteater, og så bliver der kamp om middelaldermagten, når Svend, Knud og Valdemar ruller sig ud i rollespilsform. Vi glæder os til at se dig på

Mange flere sider end du tror...


SIDE 3

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Tema: Historier om Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4-19 Senioruge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Eksamensskræk og forfatterskole. . . . . . . . . . . . . . . . side 22-23 Caféer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24-25 Film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Åbningstider og adresser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27-28

Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside: www.slagelsebib.dk står for ”tilmelding” og betyder, at du skal tilmelde dig på forhånd på biblioteket eller på www.slagelsebib.dk. Du behøver ikke printe og medbringe billet. Tilmelding til børnearrangementer åbner 21 dage før afholdelsen, på samme ugedag klokken 10.00. står for ”billet” og betyder, at du skal tilmelde dig og købe billet på forhånd, og billetten skal printes og medbringes til arrangementet. Er der ingen bogstavmærkning, betyder det, at du ikke behøver tilmelde dig på forhånd, men frit kan dukke op på det angivne tidspunkt. Redaktion: Kirsten Kildegaard Rasmussen, Slagelse Bibliotekerne Design & layout: Jakob Poulsen, Slagelse Bibliotekerne. Omslag: Trelleborg

www.slagelsebib.dk


SIDE 4

Mange flere sider end du tror...


SIDE 5

Kongemagt i middelalderen – et rollespil for børn Du er i Danmark, og året er 1157. Landet er splittet af voldelige krige og evige stridigheder mellem adelsmænd og kongesønner, der alle ønsker at besidde kongemagten. Den største kamp om magten over Danmark står mellem Svend, Knud og Valdemar. Hvem er den retmæssige konge af Danmark? Rollespillet ”Svend, Knud og Valdemar” sætter fokus på en epoke i det 12. århundrede, der var afgørende for senere dansk historie – for det var her, Danmark blev samlet under én regent, der kunne kalde Danmark sit rige. I virkelighedens verden blev Knud myrdet af Svend under et møde på Kongsgården i Roskilde og i den borgerkrig der fulgte, kom Valdemar ud som sejrherre. Men tænk, hvis det var gået anderledes? Hvad kunne der så være sket? Den historie kan du være med til at skrive, når Rollespilsakademiet kommer på besøg, hvis du er mellem seks og tolv år, har mod på action, sjov udfoldelse, latexvåben, kampscener og lærerig (kontrafaktisk)historieskrivning.

22

APR

Kongemagt i Middelalderen Slagelse Bibliotek kl. 10.30-12.30 Fra 6-12 år

06

MAJ

www.slagelsebib.dk

Kongemagt i Middelalderen

Fæstningen, Søbatteriet 3, Korsør kl. 10.30-12.30 Fra 6-12 år


MAGT I VIKINGETIDEN


ARTIKEL: I vikingetiden var Danmark i rivende udvikling. De første konger dukkede op, og i løbet af perioden voksede kongemagten sig stærkere og mere synlig. En kongemagt, som var baseret på militær styrke, personlige alliancer og udenlandske kontakter. I takt med at kongemagten bliver stærkere og større, har kongerne også et stort ansvar for opretholdelse af fredelige forhold på landet og i byerne. I et forsøg på at opretholde denne fred, blev der i år 873 indgået en aftale mellem den danske og tyske konge, om at købmænd skulle kunne passere frem og tilbage over grænsen med varer og handle i fred. Harald Blåtand havde vigtige funktioner i den hedenske kult, og han spillede en betydningsfuld rolle i forbindelse med indførelsen af kristendommen, som blev den officielle region i vikingetiden. Efterfølgende fik kongen en stigende indflydelse på kirkens rolle i samfundet. Om kongemagten fortæller danmarkshistorien.dk: ”En konges reelle magt afhang blandt andet af hans personlige anseelse og hans evne til at samle rigdomme og mænd omkring sig og udføre ærefulde bedrifter samt af et godt samarbejde med ledende stormænd. Flotte bygninger, store gæstebud,

fornemt udstyr, lovprisninger i skjaldedigte, god behandling af sine mænd og overdragelse af rige gaver bidrog til anseelsen og æren. Dette belyses bl.a. af fund fra kongsgården i det sagnomspundne Lejre og ved bygningsværker som Vikingeborgen Trelleborg. Også skattefund samt gravgods fra tidens hedenske grave viser den kvalitet og pragt, som konger og andre stormænd omgav sig med, f.eks. i form af fornemt rideudstyr, våben, smykker, bordtøj og dragter. ” Vidste du at:

V

ikingerne drak mjød og øl, fordi vandet i vikingetiden kunne være sundhedsskadeligt. Man lavede både stærk og svag øl, så både børn og voksne kunne slukke tørsten. Mjød var en stærk og meget sød gæret drik, som man bryggede på honning, vand og krydderier.

O

rdet ”viking” blev faktisk brugt i vikingetiden. Man mener, det har betydet søkriger, sørøver eller en, der er på hærfærd til søs. Ordet forsvandt fra det danske sprog, og kom først tilbage med de islandske sagaer i 1800-årene.


SIDE 8

Foto: Jacob Nyborg Andreasen

Mange flere sider end du tror...


SIDE 9

Mysterier og magtfulde vikinger VIKINGER! Vi kender alle ordet og mange forbinder det nok med barske krigere, hornede hjelme og majestætiske træskibe. Men selv om vikingetiden ligger næsten 1000 år bag os, så spiller den stadig en stor rolle i nutiden. For uden vikingerne ville Danmark ikke se ud, som det gør i dag. Men hvem var vikingerne egentlig? Hvordan levede de? Og hvad lavede de på Trelleborg? Slagelse Bibliotekerne inviterer dig med til en aften, hvor du kommer helt tæt på vikingernes verden. En af Trelleborgs professionelle formidlere vil guide dig igennem Vikingeborgen Trelleborgs mange mysterier og historier. Få svar, på hvad der skete dengang for mere end 1000 år siden, da vikingekrigerne udkæmpede en blodig kamp på Sjællands vestkyst for at forsvare Danmark. Få svar på, hvad der skete dengang for mere end 1000 år siden, da vikingekrigerne udkæmpede blodige kampe på Harald Blåtands imponerende Trelleborg. Mysteriet om Harald Blåtands Trelleborg er endnu ikke løst, men foredraget vil forsøge at bringe os lidt nærmere sandheden.. Billetter koster 50 kroner

03

MAJ

Mysterier og magtfulde vikinger Korsør Bibliotek kl. 19.00

www.slagelsebib.dk


SIDE 10

Mange flere sider end du tror...


SIDE 11

Fortælle- og dukketeater fra vikingernes verden Mød Vikingeborgen Trelleborgs dukker og hør en fortælling fra vikingernes gudeverden. Hør om hvordan Fenrisulven stikker af og skaber problemer for guderne, og om hvordan den til sidst bliver fanget. Med udgangspunkt i vikingernes fortælletradition, giver vi ved hjælp af dukker, der forestiller vikingernes guder, et kig ind i myter og sagn fra vikingetiden. Børnene bliver præsenteret for de guder, som var en vigtig del af i vikingernes hverdag. Der fortælles også om vikingernes forhold til religion, ofringer, gudedyrkelse m.m. Formiddagen afsluttes med en vikingeaktivitet – enten kan man lege vikingelege eller prøve kræfter med at fremstille et redskab fra vikingetiden.

09

MAJ

Dukketeater

Skælskør Bibliotek kl. 10.00-11.30 Fra 3-6 år

Vikingernes guder Hvad troede vikingerne på? Hvilke historier fortalte de rundt om bålet og hvordan var vikingernes forhold til deres guder? Vikingerne fra Trelleborg kommer på besøg. Med udgangspunkt i vikingernes levende fortælletradition, giver vi et indblik i vikingernes gudeverden. Børnene vil siddende i rundkreds blive introduceret til de mest kendt guder i vikingernes hverdag. Mens vi sidder i samlet flok fortælles der også, om vikingernes forhold til religion, ofringer, gudedyrkelse m.m. Forløbet sluttes af med vikingelege eller bueskydning.

16

MAJ

Vikingernes guder

Skælskør Bibliotek kl. 10.00-11.30 Fra 5-8 år

www.slagelsebib.dk


MAGISK MIDDELALDER

Foto: Henrik Høier


ARTIKEL: Middelalderen var fuld af liv og farver, men var samtidig en periode, hvor der foregik en grundlæggende ændring i det danske samfund. Fra at være et vikingerige, forvandles Danmark til en europæisk middelalderstat. Kirken og klostret begyndte for alvor at spille en rolle i alle danskeres liv, og kongen begyndte at udøve sin magt sammen med adelen og kirken. I takt hermed vinder alkoholkulturen frem i Danmark. Øl og vin importeres, og med denne nye form for europæiske import, forbedres kvaliteten mærkbart. De alkoholiske drikkevarer begyndte snart til at fungere som statussymboler blandt de privilegerede i samfundet. ”I løbet af middelalderen trådte kirken som den første institution frem med de første forsøg på at regulere indtagelse af alkoholiske drikke. På baggrund af Bibelens opfordringer til mådehold forsøgte kirkeledere at regulere menighedens forbrug af alkoholiske drikke. Også kongemagten forsøgte senere at begrænse befolkningens drikkeri. Det skete i begyndelsen især af handelspolitiske årsager, hvor man stræbte efter at forbyde eller indskrænke import af udenlandske alkoholiske drikkevarer for på den måde at styrke de danske byers økonomi.

Ved hoffet begyndte de europæiske høviske idealer at vinde indpas i løbet af 1100-tallet. Idealet for den gode fyrste var gavmildhed over for sin tilhængere og vasaller, og her blev uddeling af bordets glæder et vigtigt ritual for at demonstrere status, magt og rigdom. Deltagelse i måltidet blev anset som tegn på, at man gav tilsagn om fortsat troskab og venskab. Fyrsten selv skulle holde sig fra frås og umådeholdent drikkeri for derved at fremstå som en from og vis mand, der var i stand til at tæmme sine lyster og bevare værdighed og overblik. ” Kilde: Middelalderens og renæssancens alkoholkultur, ca. 1000-1600. www.danmarkshistorien.dk Vidste du at:

I M

middelalderen er Danmark for alvor blevet et kristent land, og der bliver bygget flere klostre. Ordet kloster kommer fra det latinske ”claustrum” og betyder ”aflukke”. iddelalderen er kendt for mange grusomme straffe til bl.a. tyve og barnemordere. Man kunne fx få bundet arme og ben til fire heste, som derefter løb i hver sin retning, indtil lemmerne blev rykket af.


SIDE 14

Mange flere sider end du tror...


SIDE 15

Kongemagt, druk og Antvorskov Kloster – livet i middelalderen Danmark var i senmiddelalderen præget af stridigheder om kongemagten, af krig, vold og en massiv drikkekultur. Samtidig gjorde kristendommen sit indtog, og de fromme, mådeholdende munke udbredte uddannelse og skriftsprog og støbte fundamentet til den opblomstrende lægevidenskab. Denne aften inviterer vi til et dobbeltforedrag med blodige historier fra den danske middelalder. Martin Pavon, der er arkæolog og specialist i middelalderen, vil introducere os til Antvorskov Klosters pragthistorie. Martin Pavon fortæller også myten om Antvorskov Klosters rolle ved tilblivelsen af et af verdens ældste flag, Dannebrog. Aftenens anden oplægsholder er Ph.d. Kasper H. Andersen, der har udgivet en række forskningsartikler om vikinger, middelalder – og, som en klar rød tråd: drikkekulturen og den danske identitet gennem historien. Kasper H. Andersen vil indføre os i middelalderens drikkekultur og tegne dens tråde til dagens Danmark. Foredraget er en del af kampagnen ‘Historier om Danmark’, som lanceres i tæt samarbejde med Danmarks Radio, Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og en lang række af landets biblioteker. I løbet af aftenen serveres smagsprøver på forskellig øl inspireret af den mørke middelalder. Billetter koster 50 kroner inklusive smagsprøver.

11

MAJ

Kongemagt, druk og Antvorskov Kloster – livet i middelalderen Slagelse Bibliotek kl. 19.00

www.slagelsebib.dk


SIDE 16

Foto: Henrik Ohsten

Mange flere sider end du tror...


SIDE 17

Tv-serier i historiske universer Hvem har ikke set Matador, Krøniken eller den udskældte 1864? Det er ikke til at komme uden om – historiske serier er populære som aldrig før, og senest har serier som Badehotellet og Vikings taget seerne med storm. Men hvor meget betyder det for en serie, at de historiske fakta er på plads? Bliv klogere på det og meget mere, når Serieland og Kaare Johannessen møder hinanden. De to serienørder fra ”Serieland” på TV2 viser klip fra de bedste serier, der foregår i forskellige historiske tidsperioder. Aftenens tredje gæst, historiker og seriefan, Kaare Johannesen, kommenter løbende og forklarer, hvornår tv-seriernes historiske univers er i overensstemmelse med tidsperiodens historiske fakta, og hvornår de ikke er. Det bliver ikke kedeligt! Serieland bestyres af de to værter Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. De er hhv. journalist og kandidat i kommunikation og har begge skrevet om film og tv-serier for bl.a. Information, Filmmagasinet Ekko og er også værter i Stream Team på Radio24syv. Historiker Kaare Johannessen behøver næppe nogen nærmere præsentation. Han har medvirket i historiske udsendelser på TV2 Øst, er hyppig quizzdeltager i Historiequizzen på DR2, er tidligere leder af Middelaldercenteret i Nykøbing F. – og er derudover kendt som en blændende og inspirerende historieformidler. Billetter koster 50 kroner.

18

MAJ

Tv-serier i historiske universer Slagelse Bibliotek kl. 19.00

www.slagelsebib.dk


SIDE 18

Fem historiske udflugtsmål – lige i nærheden Fæstningen i Korsør

Fæstningen var et af de mange fæstningsværker, som blev anlagt af kongemagten fra 1100-tallet og frem som værn mod fjender fra syd. Fra Korsør kontrollerede man sejladsen på Storebælt, og tidens nye og dyberegående skibe kunne søge læ i norets indsejling. Fæstningens bygninger, magasinbygningen, affutagehuset, vagthuset, fæstningstårnet og kommandantboligen er opført i forskellige tider og med hver deres formål. Den ældste og mest i øjenfaldende bygning er fæstningstårnet, som stammer fra 1200-tallet og er det eneste tilbageværende af Korsør Slot. Adresse: Søbatteriet 7, 4220 Korsør

Ørslev Kirke og Dansefrisen

Kirken er fra 1300-tallet og ligger i landsbyen Ørslev, øst for Skælskør. Kirken, som er indviet til Johannes Døberen på grund af en nærliggende kilde, er især kendt for sine meget levende og detaljerede kalkmalerier, hvoraf nogle først nyligt er blotlagt. Det berømteste er Dansefrisen, der (muligvis) beskriver en bryllupsfærd, og er et studie i middelalderens klædedragter og farver. Adresse: Ørslev Kirkevej 10, 4230 Skælskør

Mange flere sider end du tror...


SIDE 19

Tjæreby-jættestuen

Jættestuen på Brandsbjerg blev bygget i bondestenalderen for 5000 år siden og var fællesgrav for nogle af de første bønder ved Korsør. Jættestuen er særlig interessant, fordi indgangen ind til gravkammeret vender mod nord. Sædvanligvis vender jættestuernes indgange mod øst eller syd, og kun to andre danske jættestuer vender indgangene mod nord. Adresse: Tjærebyvej 64, 4220 Korsør

Vikingeborgen Trelleborg

Trelleborg er en 1000 år gammel vikingeborg og er en af kun i alt fem såkaldte ringborge, fundet rundt omkring i Danmark. Vikingeborgen Trelleborg blev bygget af Kong Harald Blåtand i hans kamp for at styrke sin position i kampen om kongemagten, og vikingeborgen Trelleborg står i dag som den bedst bevarede konge- og vikingeborg. Adresse: Trelleborg Alle 4, 4200 Slagelse

Antvorskov Klosterruin

Antvorskov Kloster, hvor kun ruinerne er tilbage, ligger i udkanten af Slagelse og kan ses fra motorvejen lige ved frakørsel 39. Antvorskov Kloster blev grundlagt tilbage i 1164 af Valdemar d. 1. og var det første johannitterkloster i Danmark. Klostret var især berømt for sit hospital, som bl.a. tog sig af spedalske. Klostret blev overtaget af kongen efter reformationen i 1536 og omdannet til slot. Adresse: Kongevejen, 4200 Slagelse

www.slagelsebib.dk


SIDE 20

I samarbejde med Slagelse Kommune, apotekerne og aktivitetscentrene inviterer Slagelse Bibliotekerne til Senioruge i uge 19, hvor spændende og relevante aktiviteter vil udfolde sig rundt omkring i hele Slagelse Kommune. I år har seniorugen især fokus på livskvalitet og mental sundhed. Torsdag den 11. maj inviteres du til seniormesse på Slagelse Bibliotek. Her kan du blandt andet få et helbredstjek, blive inspireret til hvordan du styrker din livskvalitet, dine fysiske aktiviteter og ikke mindst blive klogere på, hvordan du passer din mentale sundhed. Du kan se hele programmet for Seniorugen på www.slagelsebib.dk og www.aktivitetscentre.slagelse.dk Vi glæder os til at se dig i Senioruge i uge 19!

Mange flere sider end du tror...


Slagelse Arkiverne På Slagelse Arkiverne kan du finde oplysninger om historien i hele Slagelse Kommune. Du kan også finde arkiverne på internettet på slagelsearkiverne.dk, facebook/Slagelse-Arkiverne og www.slagelseleksikon.dk. På Slagelseleksikon.dk kan du finde emneartikler om en lang række steder og begivenheder i hele Slagelse Kommune og der kommer løbende flere artikler til. Slagelse Lokalarkiv Stenstuegade 3 4200 Slagelse 58 57 39 42 lokalarkiv@slagelse.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 14-17 Onsdag kl. 11-16

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn Fæstningen - Søbatteriet 11 4220 Korsør

Skælskør Egnshistoriske Arkiv Skælskør Bibliotek Vestergade 4 4230 Skælskør

58 37 36 72 korsoer-arkiv@slagelse.dk

58 57 54 69 arkiv-bib@slagelse.dk

Åbningstid: Onsdag kl. 10-12 Torsdag kl. 14-17

Åbningstid: Tirsdag 14-17

Korsør Kulturhus – stedet hvor vi mødes i de perfekte rammer for alskens aktiviteter: koncerter, teater, foredrag, møder og konferencer, kunstudstillinger og meget, meget mere. Kulturhuset rummer også en café. Se vores aktiviteter på: www.korsørkulturhus.dk og følg os på facebook


SIDE 22 24

Bliv klar til eksamen Går du i 9. eller 10. klasse, på gymnasiet eller på en af ungdomsuddannelserne? Så skal du nok til eksamen til sommer. Sune Sporring og Kent Feldager guider og coacher i hvordan du bliver eksamensparat og klar til at håndtere de kommende eksamensudfordringer på den bedst mulige måde. Her får du redskaber til at tackle eksamen, og viden om hvordan du forbereder dig bedst muligt. Sune og Kent vil fortælle om både de faglige som de psykologiske udfordringer ved eksamen – og der er selvfølgelig også tid til dine spørgsmål. Sune Sporring er kemiker, uddannet ved Københavns Universitet og Risø. Han har afsluttet en PhD i medicin og er ansat som seniorforsker på Bispebjerg Hospital. Kent Feldager Madsen er kandidat i Idræt og Sundhed med speciale i den mentale del af en præstation. Han arbejder med at udvikle og hjælpe unge idrætsudøvere med at tackle forventningspres og præstationsangst.

05

APR

Bliv klar til eksamen

Slagelse Bibliotek kl. 16.00-17.30

Mange flere sider end du tror...


SIDE 23 15

Forfatterskolens bog-release og afslutning Kom og vær med til at fejre afslutningen på Forfatterskolens sæson 2016/17, hvor årets lokale hold af unge skrivetalenter læser højt af egne tekster, og præsenterer antologien POPKORN. Hvert år siden 2012 har en ny gruppe unge i alderen 12-18 år arbejdet hårdt på at udvikle skrivetalentet på Slagelse Bibliotekernes ”Forfatterskolen”. I sæson 2016/17, der nu afsluttes, har forfatter Inge Duelund Nielsen stået for undervisningsforløbet. Det er der kommet en masse gode tekster ud af, og de allerbedste har fundet vej til antologien POPKORN sammen med bidrag fra eleverne på de andre forfatterskoler i regionen. Det er fjerde gang, at Forfatterskolen for unge i Midt- og Vestsjælland udgiver en bog med tekster fra sæsonens hold. Tidligere har to af spirerne fra Slagelses Forfatterskole opnået stor anerkendelse og er blevet udgivet i det litterære tidsskrift Hvedekorn. POPKORN kan købes ved receptionen, hvor biblioteket byder på lidt godt til maven og til ganen. Alle er velkomne, husk blot at melde til på forhånd.

04

MAJ

Forfatterskolens bog-release og afslutning Slagelse Bibliotek kl. 17.00

www.slagelsebib.dk


SIDE 24

It-café Vidste du, at vi på Slagelse Bibliotekerne har it-cafeer, hvor det er muligt at stille spørgsmål om alt fra filer på computeren til Facebook på din mobil eller tablet? Hver uge fra kl. 15.00-17.00 er det muligt at komme til it-cafe på Slagelse Bibliotekerne, hvor der vil stå en medarbejder klar til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål i ro og mag. Vejledningen er en personlig samtale mellem dig og bibliotekaren. Så har du problemer med E-boks eller Snapchat på din tablet eller mobiltelefon – eller skal du have hjælp til din digitale postkasse eller måske til at finde det trådløse netværk på computeren? Så tøv ikke med at komme forbi en af vores it-cafeer med dine spørgsmål. Vi byder på en kop kaffe, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe. Og det kræver ingen tilmelding.

27

MAR

12

JUN

It-café: Mandage

Slagelse Bibliotek kl. 15.00-17.00

28

MAR

13

JUN

It-café: Tirsdage

Korsør Bibliotek kl. 15.00-17.00

Mange flere sider end du tror...


SIDE 25

Litteratur-café Vi vil hjælpe dig til at finde lige netop den gode roman, du går og savner! Litteraturcaféen er et tilbud på Slagelse Bibliotek, hvor man kan møde op og i ro og fred få hjælp til at finde gode bøger. Du vil få personlig vejledning af en bibliotekar, der giver dig ny inspiration til lystlæsningen. Da der er tid til lidt mere fordybelse end på vores almindelige ekspeditioner, håber vi, at du vil gå herfra med masser af nye idéer til god læsning. Så hvis du ikke ved, hvad du skal læse, når alle dine yndlingsforfatteres romaner altid er udlånt, eller hvis du f.eks. skal have hjælp til at finde nogle nye gode krimier, så kig ind til litteraturcaféen. Litteraturcaféen er åben hver torsdag i to timer, hvor man bare kan møde op.

30

MAR

15

JUN

Litteratur-café: Torsdage

Slagelse Bibliotek kl. 15.00-17.00

www.slagelsebib.dk


SIDE 26

Film på Slagelse Bibliotekerne Vidste du, at du kan se masser af gode film på dit bibliotek? Vi kalder filmforevisningerne Biblio Bio – for de film, der vises er film der også kan findes i bibliotekernes udlånssamling. Det er altså ikke de spritnye film, for de skal som den gamle reklame siger, ses i biografen – men derimod nøje udvalgte film fra se seneste årtiers mangfoldige filmskat. Vi må ikke annoncere filmenes titler, men du kan høre om programmet på biblioteket i god tid inden filmene vises. Du skal huske at melde dig til på forhånd. Biblio Bio

Slagelse Bibliotek kl. 14.00

Biblio Bio

Slagelse Bibliotek kl. 19.00

Dokumentar- og kortfilmklub Slagelse Bibliotek kl. 15.00

Biblio Bio

Korsør Bibliotek kl. 14.00

Biblio Bio

Skælskør Bibliotek kl. 10.30

27

APR

06

APR

20

APR

19

APR

24

MAJ

04

MAJ

18

MAJ

17

MAJ

07

APR

Mange flere sider end du tror...


SIDE 27

Dagli’brugsen Vemmelev

Slagelse Bibliotek

Korsør Bibliotek & Kulturhuset

Skælskør Bibliotek Dagli’brugsen Dalmose

Omø Skole

Agersø Skole

www.slagelsebib.dk


Åbningstider: Slagelse Bibliotek

Korsør Bibliotek

Skælskør Bibliotek

Tlf. 58 57 57 57 bibliotek@slagelse.dk

Tlf. 58 57 56 56 bibliotek@slagelse.dk

Tlf. 58 57 55 55 bibliotek@slagelse.dk

Stenstuegade 3, 4200 Slagelse

Mandag. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . Tirsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Onsdag. . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . Torsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fredag.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kl. 10-20 kl. 10-18 kl. 10-16 kl. 10-18 kl. 10-16 kl. 10-13

Bernstensgade 3, 4220 Korsør

Mandag-tirsdag..... .... Onsdag-torsdag......... Fredag. . ................ .... Lørdag. . ................ ....

kl. 10-17 kl. 12-17 kl. 10-16 kl. 10-13

Vestergade 4, 4230 Skælskør

Alle dage .................. kl. 07-21

Bemandet åbningstid: Mandag.................... Tirsdag..................... Torsdag.................... Fredag. . ....................

kl. 12-17 kl. 10-17 kl. 10-17 kl. 10-16

Dagli’brugsen Vemmelev

Dagli’brugsen Dalmose

Automaten er tilgængelig i Brugsens åbningstid (alle dage kl. 7-21), du kan aflevere alle dine lån og hente de materialer, du har reserveret til afhentning i Vemmelev.

Automaten er tilgængelig i Brugsens åbningstid (alle dage kl. 7-19), du kan aflevere alle dine lån og hente de materialer, du har reserveret til afhentning i Dalmose.

Omø Skole

Agersø Naturcenter

Åbent hver mandag og onsdag kl. 13 - 13.45. Her er der mulighed for at låne bøger (depot fra Skælskør Bibliotek) samt afhentning af bestilte materialer på Omø skole. Yderligere spørgsmål kan rettes til: dorthe.winther@skolekom.dk

Bestil materiale på www.slagelsebib.dk eller læg en seddel i Agersø ”Kassen” og hent dem senere på Agersø Naturcenter. Nøglen kan hentes hos købmanden eller ring til Jytte på: 60 71 71 96 og aftal nærmere.

Akacievej 2, 4241 Vemmelev

Lodsvej 1, 4261 Dalmose

Mød os også på: facebook.com/slagelsebibliotekerne


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.