Ny mælk blev en kort og stormfuld succes

Det er energiproduktion og kulstofbinding i markerne, der opvejer belastningen fra husdyrproduktionen.

Ny mælk til klimabevidste forbrugere blev en kort og stormfuld succes

Klimapioneren Jens Krogh bruger klimahandlingsplaner i det fortsatte arbejde med at nedbringe gårdens CO

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

ØLGOD – Midt i marts var Jens Krogh en glad mand. En gammel drøm om at kunne synliggøre, at han gør en masse for klimaet, var endelig blevet virkelighed. Naturmælk og Løgismose sendte en helt ny mælk på markedet – mælk fra Kroghsminde, et CO 2 -neutralt landbrug. En mælk, som gav den klimabevidste forbruger et bedre valg. Men produktionen blev indstillet næsten med det samme. Ikke fordi den ikke slog an! Naturmælk fortæller om udsolgte hylder og masser af genbe

FAKTA OM KROGHSMINDE

140 årskøer. 380 ha, mest med græs, men også salg af korn, majs og lucerne. Hertil græsningsaftale i Varde Ådal på 125 ha, som afgræsses af kvier og stude.

Kroghsminde er CO 2 -neutral. En typisk mælkeproduktion udleder mellem 0,5-1,5 kg CO 2 pr. liter mælk leveret til mejeriet når kulstofbinding og evt. energiproduktion medtages. stillinger på den nye mælk, der kunne købes i Netto, Føtex og Bilka. Nej, fejlen var, at Naturmælk fik skrevet, at mælken var en ”klimamælk”, og kritikere mente, at det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at mælken i sig selv – og ikke bedriften - er klimaneutral. En medarbejder ved den grønne tænketank, Concito, kaldte det ”en ommer”. Og det bliver det så, fortæller Jens Krogh, der også er formand for Naturmælk. Nu er der intens dialog med Salling Group, der ejer de tre supermarkedskæder, om, hvordan mælken kan komme tilbage på hylderne efter den første ”korte og stormfulde succes”. Kroghsminde har aldrig lagt skjul på, at bedriften er blevet CO 2 -neutral ved at investere i grøn energi, nemlig en vindmølle og et biogasanlæg, som er positivt for klimaregnskabet. Men kritikerne mener ikke, at det tæller med, når man taler om landbrugets klimabelastning.

Foreløbigt højdepunkt Som klimapioner har Kroghsminde opnået, at det samlede klimaaftryk ikke alene går i nul – omregnet er udledningen af CO 2 pr. kg mælk så langt nede, at den faktisk er under nul, nemlig -0,12 kg CO 2 pr. kg produceret mælk. Derfor var det nye mælkeprodukt et foreløbigt højdepunkt i en lang udvikling, hvor hans bedrift bid for bid er blevet mere klimavenlig. I 2012 udarbejdede han sammen med sin rådgiver, Erik Kristensen fra Økologirådgivning Danmark, sin første klimahandlingsplan. I årene efter blev der sat flueben ved rigtig mange klimatiltag. Se oversigten. - Alle tiltagene var win-win. De var gode for klimaet, og de fleste var gode for min økonomi, fortæller Jens Krogh.

En ko bliver aldrig CO 2 -neutral Metangasserne fra køer er en naturgiven ting, og en ko bliver aldrig CO 2 -neutral. 50 % af gårdens CO 2 -belastning kommer fra køernes vomforgæring. Når et kvægbrug som Kroghsminde alligevel lykkes med at blive CO 2 -neutralt, så er som nævnt på grund af grøn energiproduktion. Men også kulstofbinding i sædskifter og læhegn trækker i den rigtige retning. Energiproduktionen og kulstofbindingen tilsammen mere end ophæver den CO 2 -belastning, der er fra mælkeproduktionen. - Vi er blevet CO 2 -neutrale ved at ændre på tingene. Det vigtigste er at gøre noget andet i morgen, end du gjorde i dag, mener Jens Krogh. Den store, enkeltstående nyskabelse, der er kommet på Kroghsminde, er det gårdbiogasanlæg, der blev etableret i 2015. Det pynter i klimaregnskabet, fordi dybstrøelse og gylle kommer ud som et bedre slutprodukt, og den afgassede gylle har været med til at hæve udbyttet på markerne.

Det vigtigste ved en klimahandlingsplan er, at den får landmanden til at bevæge sig. Det må ikke være et stykke papir, der ligger i skuffen. Når landmanden handler, er han en del af klimabevægelsen, siger Erik Kristensen med et lille smil. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har gennem flere år beregnet klimabelastning og lavet klimahandlingsplaner for landmænd. Flest, fordi deres mejeri ønskede det af dem. Men nu begynder landmænd at melde sig frivilligt. - Med den vinter og sommer, vi har haft, kan jeg slet ikke forstå, hvis der er landmænd, der ikke mener, at vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger Jens Krogh, der har haft klimaet som politisk fokus i mange år. De to er enige om, at det er vanetænkningen, der skal gøres op med. - Det hjælper, når man får bedriftens klimabelastning beregnet. Så ser man, hvad der er årsagen, og hvor det giver mening at sætte ind, mener Erik Kristensen. Mælkeproduktioner med klimahandlingsplaner lykkes generelt med at reducere gårdens klimabelastning med 5-15 %. Potentialet, vurderer Erik Kristensen, er 30 %. Energiproduktion kan rykke kraftigt på tallene, men i takt med at der bliver stadig mere grønt produceret energi, så ”devalueres” værdien og effekten af energiproduktion i klimaregnskabet. En del af klimabevægelsen – med en klimahandlingsplan Større selvforsyning Nye energirigtige cirkulationspumper Regulering af dæktryk ved markkørsel Gårdbiogasanlæg Øget fodereffektivitet Forlænget laktation - færre ungdyr Transport med lastbil i stedet for traktor Køb af el-minilæsser JENS KROGHS KLIMATILTAG SIDEN 2012 (I UDDRAG) 3 3 3 3 3 3 3 3 1. Lav en klimahandlingsplan. Så kender du dit udgangspunkt og har grundlaget for at beslutte, hvilken udvikling du ønsker. Gå i dialog med din rådgiver. 2. Få hovedet med. Du er nødt til at droppe gamle vaner, hvis noget skal ændres på din bedrift. 3. Kom i gang! Lad være med at tænke så meget på, om effekten af det enkelte tiltag er stort eller lille. Alt tæller! 4. Hvad du gør kan mærkes. Landmænd har i særlig grad indflydelse på klimaet. Det forpligter. Ny mælk til klimabevidste forbrugere Klimapioneren Jens Krogh bruger klimahandlingsplaner i det fortsatte arbejde med at nedbringe gårdens CO 2 -belastning

"100 ha med spidskål kan være bedre end at udvide med 100 køer."

På den grønne gren? Jens Krogh vil videre, og nye mål er sat. • Kroghsminde skal producere sit eget foder, så det bliver muligt at droppe den klimabelastende, importerede soja. • Der skal dyrkes hestebønner og lupin, og kvaliteten af græsensilagen skal højnes. Foderet skal først og fremmest være dansk! • Andre mål handler om at reducere antallet af ungdyr, at hæve køernes livstidsydelse og at forlænge køernes laktation, samtidig med at foderforbruget omlægges. Ikke nogen let kabale at få til at gå op, men det vigtige er at afsøge, hvor langt man kan gå, uden at det samtidig rammer økonomien. - Jeg har både klima og min egen økonomi i tankerne, når jeg prøver at tænke anderledes. Jeg tror mange af os har godt af at overveje, om ikke 100 ha med spidskål eller brødhvede kan være en bedre idé end at udvide med 100 køer.

Hvem får gevinsten? Kritikken af den nye mælk viser, at det er svært at få anerkendelse for de klimaforbedringer, landbruget indfører, mener Jens Krogh. - I dag bliver vi ikke honoreret for at gøre en indsats. Det er ikke synligt nogen steder. Der er ikke engang positive ord fra samfundet. Når man nu kan redde regnskov i Sydamerika ved at købe regnskovscertifikater, så var det måske mere nærliggende at støtte et klimaneutralt landbrug i nabolaget? Erik Kristensen griber ideen: - Ja, det ville skabe interaktion mellem landmænd og forbrugere. Det ville blive en fælles bevægelse, hvor man var sammen om at gøre noget, og forbrugerne kunne vise deres vilje til at understøtte lokale, grønne tiltag! Ideen er hermed givet videre… Jens Krogh med den nye mælk.

Resultat

Foderindkøb

Energi

Mark

Husdyrgødning

Husdyr

I alt Udledning pr. kg mælk 2019 t CO2 % -4 3 -690 501 -324 235 355 -258 526 -382