Overskud på naturejendom

Natur var hovedsagen da far og søn købte ejendom sammen

Økonomien hænger sammen selvom landbrugsdriften ophører – det sikrer en række tilskud.

TEKST OG FOTO:

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

Det lyder som luksus at købe en hel ejendom med 43 ha, hvor næsten alt drejer sig om natur. For Mogens og Lars Stentebjerg – far og søn – var det både opfyldelsen af en fælles drøm og en for retning, da de erhvervede en gård lidt uden for Give. - Den opfylder de fleste af de kriterier, vi havde sat op, da vi begyndte at søge efter et landbrug, hvor vi kan pleje vores interesser for natur og jagt, fortæl ler Mogens Stentebjerg. Han har trukket sig tilbage fra et job som økonomiansvarlig på Biomar fiske foder og er derfor den af de to, der har bedst tid. Det er især tilskud til projekter, der genskaber og bevarer naturen, der gør det økonomisk overkommeligt. - Selvfølgelig er der en kapital, der skal forrentes, men det kan også næsten lade sig gøre med de tilskud, der er til for eksempel afgræsning og almindelig grundbetaling, fortsætter han. De to familier overtog ejendommen i april. De første par måneder gik med at rydde og rydde op. - Udestuen var helt groet til. Vi aftalte også at sætte vinduer i enden af en udbygning. Men da vi fik al vedbend rykket af gavlen, viste det sig, at der allerede var to vinduer, griner Mogens. I det hele taget kommer de to ikke til at mangle arbejde de kommende år. - Nogle synes vi er tossede at gå i gang med så

< Lars Stentebjerg (t.v.) og hans far Mogens er vant til at arbejde sammen om store projekter og ikke bekymrede for mængden af arbejde.

stort et projekt. Men det er vi vant til, for vi er også sammen gået i gang med at renovere huse, hvor arbejdet fra begyndelsen så helt uoverskueligt ud.

Bakker, overdrev og hede

Noget af det Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier faldt for, var det kuperede terræn. Det er ikke en selvfølge omkring Give, men det er med til at give ejendommen karakter. Der er også taget hensyn til landskabet i den beplantningsplan, som er lavet for ejendommen. - Der skal være et kig, så man kan se morænelandskabet, understreger Mogens Stentebjerg. Den højeste del er omkring 15 ha hede under delvis tilgroning af især bjergfyr. Der skal tyndes ud i træerne og der skal sættes kreaturer på heden – formentlig galloway – som kan forynge lyngen og holde trævæksten nede i fremtiden. - Vi har ikke været interesserede i kun at skabe den bedst mulige jagt. Ideen er at skabe naturople velser på et ekstensivt drevet landbrug, siger Lars Stentebjerg. Derfor overvejer de to også at stille en shelter op et af de steder, hvor udsigten er bedst. I visse perioder på året vil det være muligt at leje stuehus og shelterplads. - Vi kan leje hele oplevelsen ud, er far og søn enige om.

Nye søer og væltede træer

En gammel mergelgrav skal renses op, og der skal ryddes omkring den. Men de træer, der fældes, skal blive liggende. Det har biologerne fra Vejle Kommune anbefalet, og den anbefaling har de nye ejere med glæde valgt at rette sig efter. - Det skaber mulighed for mere liv, at træerne får lov at ligge og rådne. Det passer os fint, siger Mogens. To andre søer er projekterede i det lave område omkring gården. Også deres udformning laves i samarbejde med Vejle Kommunes biologer. - De to biologer fra Vejle Kommune var her i tre timer. Det var fantastisk givende for os, og vi sagde ja til alt, hvad de anbefalede. Til gengæld tog de et §3-område ud og oprettede det et andet sted på ejendommen, hvor det giver mening, og de var positive i forhold til at give tilskud til hegning. Og så fandt de et område med en masse sjældne blomster, som vi ikke anede var her.

Søgte rådgivning på nettet

Planen for at omdanne landbruget til en naturejendom er lavet i tæt samarbejde med Rasmus Filsø Løbner, natur- og vildtrådgiver hos SAGRO. - Jeg søgte efter rådgivere på nettet og faldt over SAGRO, hvor vi kom i kontakt med Rasmus. Han har været utroligt engageret og er kommet med en masse spændende ideer, forklarer Lars Stentebjerg. - Jeg tror ikke, at vi kunne have fået en tilsvarende rådgivning andre steder. Fordelen ved SAGRO er også, at når vi skal have råd om for eksempel at købe kvæg, så har de folk, der ved noget om det. Regnskabet får vi ligeledes lavet hos SAGRO, fordi de kender reglerne omkring landbrug, og vi brugte TELLUS Advokater i forbindelse med handlen. Det har alt sammen fungeret rigtig godt, konstaterer Mogens Stentebjerg.

FAKTA

Ejendommen er på 43 ha. Omkring 15 ha er hede. Agerjorden er for tiden lejet ud men inddrages i naturprojektet. Ejendommen ejes i fællesskab af Mogens og Lars Stentebjerg og deres familier.

Tilskud gør naturejendom til en gratis glæde

Ved at dyrke natur fremfor produktionslandbrug forbedres økonomien på en lille, varieret ejendom markant.

Man kan faktisk godt købe en spændende ejendom, gøre naturen bedre og ejendommen endnu mere attraktiv og ende med at få en fornuftig økonomi. Ikke alene Mogens og Lars Stentebjerg har opdaget det. Hos SAGRO har natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner oplevet en stigende interesse for både små og større landbrugsejendomme med potentiale til at forbedre naturen og forholdene for vildt. - Hvis man er klar til at opfylde de betingelser, der er for at lave natur, kan det give en god økonomi og være bedre end for eksempel at dyrke korn på ejendommen, understreger Rasmus Filsø Løbner. For Mogens og Lars Stentebjerg betyder det blandt andet, at der på ejendommens hede som skal afgræsses med kreaturer, er forpligtigelser til at holde et fastsat, lavt græsningstryk med 0,3 storkreaturer pr. ha i juni, juli og august. Far og søn planlægger i øvrigt at plante 11 ha skov med tilskud og etablerer to nye søer med et tilskud på 15.000 kr. til hver sø. I visse tilfælde kan det betale hele omkostningen til søen, vurderer Rasmus Filsø Løbner. - Når man søger om tilskud, vil der altid nogle betingelser, som skal overholdes. Derfor er det utrolig vigtigt at gøre sig klart hvilke krav den enkelte tilskudsordning stiller til ansøgeren. Betingelserne er typisk faste perioder, hvor der skal gennemføres en aktivitet i form af afgræsning, høslæt eller af pudsning. Der er mange regler, men det skal heller ikke gøres mere kompliceret end det reelt er. Maskiner, der er nødvendige til driften, kan afskrives som på andre landbrug, og Vejle Kommune har allerede erklæret sig parat til at betale den nødvendige hegning af heden – en udgift, der ellers ville løbe op. - For Mogens og Lars Stentebjerg – og andre til

FAKTA

Disse tilskud bruges

Grundbetaling ca. 1.900 kr./ha* Ung landbruger ca. 1.100 kr./ha* Pleje af græs- og naturarealer (afgræsning på landbrugsarealer) 1.650 kr./ha* Pleje af græs- og naturarealer (afgræsning på naturarealer) 2.600 kr./ha Skovrejsning 32.000 kr./ha (med mulighed for at opnå grundbetaling efter plantning) Vandhuller 15.000 kr./stk.

I øvrigt er der mulighed for at søge tilskud til hegning af naturarealer svarende ejendomme – er det en fordel at lave en samlet plan, hvor man tænker i de tilskud, der er til naturforbedring, siger Rasmus Filsø Løbner. Lars bliver ”driftslederen” og da han endnu ikke er fyldt 40 år og er nyetableret med den nye landbrugsejendom, så kan han få et forhøjet tilskud på forventeligt 1.100 kr./ha. - Den slags havde vi aldrig selv opdaget, griner Lars.

Rasmus Filsø Løbner Natur- og vildtrådgiver Tlf. 2280 8220

Se på fedtsyren om koens vom fungerer

Ved at se på ”de novo”-fedtsyren i mælken, kan vi blandt andet aflæse, om koens vomflora fungerer som den skal. Det kan for eksempel være med til at forebygge sur vom.

TEKST:

Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 · man@sagro.dk

Det er nu et år siden, vi første gang via ydelseskontrol fik adgang til data omkring fedtsyre i mælkens oprindelse. De tal, som vises, er andelen af fedtsyre, der stammer fra foder, fra koens fedtdepoter og fra ”de novo”-fedtsyre. ”De novo”-fedtsyrer har oprindelse i de fedtsyrer, der dannes af mikro-organismer i vommen. Det er kortkædede fedtsyrer som eddikesyre (acetat), propionsyre (propionat) og smørsyre (butyrat).

I besætninger med meget lave niveauer af ”de novo” er udfordringen oftest, at vi fodrer med fodermidler, som hæmmer betingelserne for optimal vomflora. Det kan også skyldes en lav grovfoderandel, sortering af foder eller ustabil tilgængelighed til foder på foderbordet. Det vil typisk give 0

Foder, som kan mindske umættede fedtsyrer, er korn, hestebønner, sojaskrå og rapsskrå.

svingende pH og øge risikoen for sur vom. Særligt bakterier, der omsætter fibre i grovfoderet, vil blive hæmmet og gøre vommen mindre effektiv til at nedbryde foderet. Hvis vi ønsker at øge andelen af ”de novo”-fedtsyre på besætningsniveau, kan det ske ved at øge produktionen af særligt kortkædede C2- og C3- fedtsyre i vommen. Det er således nødvendigt at forbedre de betingelser, der stimulerer til, at mikroorganismerne trives og danner større mængder af syre. Det vil typisk være at sikre et stabilt pH-niveau og en stor mængde let omsættelige kulhydrater i form af fordøjelige cellevægge fra grovfoder samt stivelse fra kornprodukter.

Pas på umættede fedtsyre

Nogle fedtsyrer kan hæmme ”de novo”-syntesen. Det er de langkædede C16–C24, og de kan være mættede eller umættede. Umættede fedtsyrer er betegnelsen for fedtsyre, der har en eller flere dobbeltbindinger og særligt C18:2 og C18:3 er kritiske i koens ernæring. Disse fedtsyrer hæmmer mikroorganismerne, og derfor er det vigtigt at se nærmere på at den mængde, der tildeles via foderet, ikke bliver så

C18:2+C18:3 g/ kg tørstof

45 40 35 30 25 20 15 10 5

Umættede fedtsyre i udvalgte fodermidler

stor, at det går ud over vommens ydeevne. I vom

Figur 1. Her er illustreret et udvalg af typiske fodermidler med samlet indhold af umættede fedtsyrer (C18:2 og C18:3). Der findes også en række andre umættede fedtsyrer i fodermidlerne, men af væsentlig mindre mængde.

Betegnelsen ”de novo” betyder nye og har oprindelse i de fedtsyrer, der dannes af mikroorganismer i vommen. Disse kaldes også kortkædede fedtsyrer med 2,3 eller 4 C-atomer (C2, C3 og C4). Vi har set niveauer af ”de novo” mellem 19 og 28 men en typisk foderration vil give niveauer omkring 24-26. I DMS er det muligt at finde værdier på samtlige køer uanset laktationsstadie via menu: analyseudskrifter>mælkeanalyse, ydelseskontrol. Det er endnu ikke muligt at lave opslag på enkeltkøer, men de kan dog ses på lister i menuen.

men sker der en kemisk proces som helt eller delvist gør de umættede fedtsyrer mættede. Er mængden af umættede fedtsyrer, der forlader vommen, høj, vil det senere give en lavere fedtsyntese i yveret. Det er de såkaldte trans-fedtsyrer, der har den virkning. Derfor vil fodring med fodermidler med højt indhold af umættet fedt ofte give lave fedtprocenter i mælken. De fodermidler, som har størst andel af umættede fedtsyrer, er sojakager, solsikkekager, rapskager og palmeolie. Desuden indeholder fedt i majs også en relativ stor del umættet fedt af den dårlige type. Det samme gælder græs i tidligt udviklingstrin.

9:p<=p><9? <?p<:p><>< HIJ KLIH RSL SJL TM-0U/2U V RWXYZ\] V SWXYZ\] V ^\_WXYZ\] `.37 V abcdef_gfZb 9yhz€v

>yhz€v „€lyhz€v

D4/.G.O470BC242…DM//405CG4240 D4/.G.O470BC24262UC743B4B-./02.3

9yhz€v >yhz€v „€lyhz€v

9:p<=p9? >=p<p9? <p9<p9? <~p99p9? <‚p9>p9? 9}p<9p>< 9p<>p>< 9=p<‚p>< 9~p<}p>< 9>p<~p>< <?p<:p><

24O.247O470BC242…A2MO.742.N.535B425/N ‚< xvlwl >~ w j >< 1 wis€s Figur 2.

9:p<=p9? >=p<p9? <p9<p9? <~p99p9? <‚p9>p9? 9}p<9p>< 9p<>p>< 9=p<‚p>< 9~p<}p>< 9>p<~p>< <?p<:p>< 9~ En justering i 9< retning af færre 9~< umættede fedtsyrer fra foder vil kunne

5 47O470BC242… 3M/740.625/743B4O2M74/.G.,.N624O.247O470BC242 ses som en reduk

RLR LHRLR tion af preformed ‚~ƒ< DC2/2U ./02.3 TM-0U/2U fedtsyre og en øget andel af de novo ved ‚<ƒ<  næste ydelseskon9:p<=p9? >=p<p9? <p9<p9? <~p99p9? <‚p9>p9? 9}p<9p>< 9p<>p>< 9=p<‚p>< 9~p<}p>< 9>p<~p>< <?p<:p>< ~==:<<>~= ~==:<<>~= trol. <p9<p9? <~p99p9? 9yhz€v 9yhz€v N ~==:<<>~= <‚p9>p9? 9yhz€v ~==:<<>~= 9}p<9p>< 9yhz€v ~==:<<>~< <p9<p9? 9yhz€v Fodermidler, som er velegnede til at mindske ni }<ƒ< rådgiveren at optimere rationen i retning af foder~==:<<>~< ~==:<<>~< <~p99p9? <‚p9>p9? 9yhz€v 9yhz€v veauet af umættede fedtsyrer, er korn (byg, hvede midler med mindre belastende fedtsyreindhold. ~==:<<>~< ~==:<<>>} 9}p<9p>< <p9<p9? 9yhz€v 9yhz€v og rug), hestebønner, sojaskrå og rapsskrå. ‚<ƒ< 9:p<=p9? >=p<p9? <p9<p9? <~p99p9? <‚p9>p9? 9}p<9p>< 9p Det er ikke længere nok kun at se på den samlede <>p>< 9=p<‚p>< 9~p<}p>< 9>p<~p>< <?p<:p>< ~==:<<>>} ~==:<<>>} <~p99p9? <‚p9>p9? 9yhz€v 9yhz€v  Hvis vi ønsker at øge fedttildelingen i foderratifedtsyremængde, man skal også vurdere oprinonen uden konsekvens for negativ påvirkning af vom-miljøet, kender vi fedtkilder, der af kemisk vej er blevet mættede. Det er typisk palmefedt, der er kilden til produkterne, der findes i handlen.

Juster foderblandingen

Hvis man oplever en meget lav fedtprocent i mælken og samtidig et højt niveau af umættede fedtsyrer, vil det være oplagt i samarbejde med delsen af fedtsyrerne. En justering i retning af færre umættede fedtsyrer fra foder vil kunne ses som en reduktion af "pre

formed" fedtsyre og en øget andel af ”de novo” ved næste ydelseskontrol. Ofte vil det give stigende fedtprocent i mælken, hvis udgangspunktet for

umættet fedt var højt i rationen.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut

✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger ✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211