Dødelighed hos kalve kan halveres

Dødelighed og behandlingsfrekvens hos kalve kan halveres

Der er store perspektiver for fremtidens kalve i nyt forskningsprojekt.

Der tages blodprøver en gang om ugen, til kalvene er 4 uger gamle.

- Kalvedødeligheden har i årevis ligget på mellem 8 og 9 %, og forbruget af antibiotika er stigende. Så der er behov for at gøre noget

Lige så snart en kalv er født, skal den have råmælk. Masser af god råmælk – jo hurtigere, jo bedre. For råmælk redder kalveliv. Problemet er bare, at vi ser kæmpestor variation i både mængde og kvalitet af den råmælk, vi malker ud umiddelbart efter kælvning. - I nogle besætninger har de simpelthen ikke tilstrækkeligt med råmælk til at kunne forsyne alle fødte kalve, mens problemet i andre besætninger er, at der er for få antistoffer i råmælken til at sikre en høj forsyning af alle kalve, forklarer Terese Jarltoft. Samtidig med at god råmælk er en mangelvare, er det almindelig praksis i mange besætninger, at råmælk fra 2. og 3. udmalkning efter kælvning ikke bruges til kalve, men i stedet kasseres. – Vi kasserer altså gyldne dråber, der har samme indhold af antistoffer, væksthormoner og andre bioaktive komponenter som almindelig god råmælk, blot i en lavere koncentration - en koncentration der, i uforarbejdet form, ikke egner sig til kalvens første måltid. Det problem er slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, ved at lave godt og grundigt om på. Hun har udviklet en metode, der kan koncentrere råmælk fra første og anden udmalkning, så den får samme indhold af antistoffer, som almindelig god råmælk. Arbejdet er et led i Terese Jarltofts ph.d., men vigtigere endnu: Resultatet af hendes arbejde kan betyde, at markant flere kalve i fremtiden vil overleve. - Kalvedødeligheden har i årevis ligget på mellem 8 og 9 %, og forbruget af antibiotika er stigende. Så der er behov for at gøre noget, forklarer Terese Jarltoft. Hendes idé kan bruges til at sikre, at der er tilstrækkelig med god råmælk til at forsyne både tyre- og kviekalve. - Hvis vi kan øge puljen af god råmælk, kan vi øge puljen af gode kalve. Og det udgør en stor værdi både sundhedsmæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk, konstaterer Terese Jarltoft. - Vi kan halvere behandlingsfrekvens og dødelighed ved at sikre kalve en tilstrækkelig forsyning med god råmælk.

Små kalve smittes massivt

Nyfødte kalve udsættes fra de første minutter for et stort smittepres fra det omgivende miljø. Det fortsætter igennem hele livet, og i takt med at de udvikler et stærkt immunforsvar, bliver de mindre og mindre modtagelige. Men når faktum er, at kalve fødes uden et modnet immunforsvar, er optaget af blandt andet antistoffer fra råmælk er fuldstændig afgørende for deres sundhed og overlevelse i deres første levemåneder. Netop derfor er det vigtigt, at der er nok råmælk af god kvalitet til rådighed. - Vi kan hurtigt ødelægge en genetisk god kalv, hvis den ikke får en god start og skal gennemleve diverse sygdomstilfælde inden for dens første levemåneder, understreger Terese Jarltoft. Hun har selv i sit forsøg mærket smittepresset i kalvestalden på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) på Aarhus Universitet, hvor næsten alle kalve i forsøget er blevet smittet med Cryptosporidier. - Vi har behandlet kalvene med væsketerapi – elektrolyt tildelt 2 gange dagligt – og det har også været nødvendigt at behandle nogle kalve med antibiotika. Vi har endnu ingen kalve mistet under forsøget, understreger Terese Jarltoft. Men erfaringen understreger, hvor vigtigt det er at etablere et godt immunsystem hos kalven så hurtigt som muligt. - En god råmælksforsyning vil gøre kalvene mere modstandsdygtige overfor sygdomme og føre til ingen eller lettere sygdomsforløb. Men selv med den bedste råmælksforsyning kan vi ikke forvente at kalvene holdes 100 % symptomfrie, uden en samtidig reduktion af smittetrykket fra staldmiljøet. For selve forsøget med den behandlede råmælk er smitten ikke så afgørende. - Vi sammenligner kalve, der får almindelig god råmælk (kontrolbehandling) med kalve, der får råmælk fra første og anden udmalkning, som er koncentreret op til samme antistofindhold som kontrolbehandlingen (forsøgsbehandling). Derfor er det måske i orden, at forhol-

dene her ligner dem, landmændene har i virkeligheden, Terese Jarltoft, kalve- og slagtekalverådgiver siger Terese Jarltoft. I det pilotprojekt med 16 kalve, hun har gennemført, ser det ud til, at kalvenes optager den koncentrerede råmælk lige så godt som almindelig god råmælk.

Metode for landmænd

For Terese Jarltoft er ønsket at udvikle en metode til koncentrering af råmælk, der kan bruges direkte af landmanden på bedriften. - Vi skal finde en metode, hvor mængde og kvalitet af råmælk ikke længere bliver vores begrænsende faktor. Hvor vi kan hælde den råmælk, der som udgangspunkt har for få antistoffer, i en maskine, der koncentrerer råmælken. På den måde kan vi sikre, at der er råmælk nok af god kvalitet, siger hun. Der er allerede forsket meget i effekten af en god råmælksforsyning i forhold til sundhed, dødelighed, tilvækst, ydelse, holdbarhed mv., men der er kun meget få studier, der viser effekten i forhold til produktivitet hos slagtekalve. - Det er vigtigt også at få belyst den økonomiske værdi af en god råmælksforsyning hos slagtekalve. Vi skal værdisætte kalvens immunologiske værdi, for at kalve med det største potentiale også kan afregnes herefter. Det vil medvirke til at skabe fokus, forandring og resultater. Det er forholdsvist nemt at tjekke, hvor vellykket en passiv immunisering en kalv har opnået, og Terese Jarltoft opfordrer alle mælkeproducenter til jævnligt at kontrollere det på et udsnit at deres kalve. - Det kræver en blodprøve taget af dyrlægen 1-3 dage efter fødsel. Den vil give dyrebar viden omkring effekten af råmælkshåndteringen og kalvenes fremtidige potentiale. Terese håber, at der i fremtiden kan udvikles en metode så malkekvægsproducenterne selv nemt kan teste den passive immunisering af deres spædkalve.