3 minute read

Ny rådgiver sætter skub i grøn omstilling

SAGROs nye klima- og bæredygtighedsrådgiver viser vejen mod den grønne omstilling

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

LØSNINGER FOR FREMTIDEN

Rasmus Gøther Frost er ny klima- og bæredygtighedsrådgiver hos SAGRO.

Bestræbelserne på at opnå et bæredygtigt dansk landbrug, der mindsker klimaforandringerne, kræver ikke mindst faglig kompetent rådgivning, samarbejde og nytænkning. - Hos SAGRO ønsker vi at styrke virksomhedens i forvejen stærke position inden for klima- og bæredygtighedsrådgivning, herunder rådgivning om miljø- og ressourcestyring, økonomi, bæredygtighed, verdensmålene og grøn forretningsforståelse, og aktuelt er 30-årige Rasmus Gøther Frost derfor blevet ansat i afdelingen Miljø & Natur, fortæller afdelingens leder, Lisbeth Tønning, og uddyber: - Vi ønsker at understøtte og hjælpe landmanden bedst muligt både i forhold til blandt andet ESG og de kommende krav inden for klima, miljø og bæredygtighed, som vi ikke kender endnu, men som vi ved, kommer. Vi vil være helt klar og på forkant i forhold til at kunne yde rådgivning. Derfor har vi ansat en specialist i klima og bæredygtighed, som samtidig med sin jordbrugsteknolog-uddannelse har et fundament i landbruget. Det betyder også, at vi kan tilbyde sparring til landmænd og andre, der allerede nu er interesseret i at starte en eller flere indsatser op.

International kandidatuddannelse

Rasmus Gøther Frost er uddannet jordbrugsteknolog og har efterfølgende taget en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed fra Vejlby. Tidligere i år færdiggjorde han kandidatuddannelsen Environmental and Ressource Management, cand.techn. soc., på SDU i Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg. Kandidatuddannelsen er et internationalt studie, hvor de studerende inspirerer hinanden på tværs af nationaliteter.

Rådgivning skal være jordnær og konkret

Hos SAGRO kommer den nyuddannede kandidat til at arbejde med klima- og bæredygtighedsrådgivning - også kaldet ESG (Environmental, Social and Governance) - på tværs af hele organisationen. - Vi har en helt masse kompetencer i husene, så det handler meget om at spille hinanden gode og på den måde opnå en synergi-effekt, fastslår Rasmus Gøther Frost, der også vil række ud til potentielle eksterne samarbejdspartnere. - Generelt vil jeg have fokus på at gøre de noget flyvske klima/bæredygtighedsemner mere jordnære og udmønte dem i konkrete handlingsplaner. Mange efterspørger konkrete planer, som kan gøre det lettere for både landmænd/producenter og alle os andre at implementere nye klima/bæredygtighedstiltag. I rådgivningen kan vi stille skarpt på den enkelte kunde og få sat konkrete og målbare tal på alt det, vedkommende allerede gør. Ved fremtidige investeringer er det også vigtigt at inddrage ESG i sin strategi. Med nøgletal herfra kan du fremvise en bæredygtig udvikling og fremdrift på tværs af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, beretter den unge klima- og bæredygtighedsrådgiver.

Intern optimering

Arbejdet med ESG foregår naturligvis også internt hos SAGRO. - Det er særligt E’et, altså det, der vedrører miljø, vi i første omgang har fokus på. Indsatsområderne favner bredt, men de omhandler især, hvordan virksomheden belaster miljø og klima - blandt andet i forhold til energi- og vandforbrug, CO2-udledning (klimaaftryk), affald og madspild, forklarer Rasmus Gøther Frost, der glæder sig til at komme ud og bruge sin viden og være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere?

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

Per Sveistrup, direktør

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

Agrarøkonom

Studiestart Januar 2022 Færdiggør din lederuddannelse på Kjærgård Landbrugsskole.

Kontakt Poul Sørensen for yderligere information på pms@kjls.dk

This article is from: