GET LOST ­ Et atlas over det (u)mulige København

GET LOST Et atlas over det (u)mulige København

A

B

C

1

5

GET LOST

10

>side 1-164A1-C40 og plakat 1-5

Et atlas over det (u)mulige København

15

20

25

30

35

40

Side 1

A

B

GET LOST – Et atlas over det (u)mulige København er udgivet i 500 nummererede eksemplarer.

1

5

2010 © DAC | DANSK ARKITEKTUR CENTER Strandgade 27b, 1401 København K information@dac.dk

TILRETTELÆGGELSE OG REDAKTIONEL TEKST: Kjersti Wikstrøm og Hulda Hallgrimsdottir.

10

DESIGN OG LAYOUT: Nicolai Fontain KORREKTUR: Helle Dahlgren

15

20

KORTLÆSNING OG INDEKSERING: Michael Stefan Rathje-Sørensen Dansk Arkitektur Center forsikrer, at man har erhvervet alle nødvendige rettigheder til at publicere dette materiale og har sikret tilladelse eller betalt royalties til forfattere og fotografer. Det forsikres også, at DAC har respekteret og overholdt almen lovgivning, forfatterrettigheder og andre relevante rettigheder.

Atlasset til det (u)mulige København er baseret på projektforløbet Get Lost, der løb af stablen i Københavns gaderum i løbet af 2008, samt publikums bidrag til den tilknyttede åbne arbejdsplatform: www.getlost.nu.

25

30

GET LOST blev udviklet og kurateret af DAC | Dansk Arkitektur Center efter initiativ og idé af fotograferne Tina Enghoff og Kent Klich.

MED I PROJEKTGRUPPEN VAR: Kurator: Kjersti Wikstrøm Projektleder: Danielle Jørgensen Kommunikationsrådgiver: Lonnie Hansen og Hulda Hallgrimsdottir Webredaktør: Katrine Bertram Reinert Design: Maj-Britt Amsler Selve projektforløbet er finansieret af Realdania, mens bogen er realiseret med finansieringsstøtte fra både Realdania og Thorvald og Margot Dreyers Fond.

35

ISBN: 978-87-983096-1-1 40

Side 2

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35 >side24A1 <

40

Foto: Skæve Børn

Side 3

A

1

INDHOLD

5

GET LOST Den åbne arbejdsplatform Forord >side7A1

10

15

20

25

30

35

40

B

>side6A1

RETTEN TIL BYEN >side9B5 Retten til byen og de ‘vage rum’ >side13A1 Byens vage rum >plakat1,side1F20 Urban Battles I >side18A10 Byens stærke og svage stemmer >side19A5 Byens sublime stemmer >side19A30 Urban Battles II >side20A1 Udflugt med bus >side 20A20 Skæve børn i Smølfeland >side24A1 Transmission >side26A1 Mellemrumsrummet >side34A1 Byliv på bagsiden >side36A1 Den blå have >side38A1 Disco >side40A1 Gadekunst i luften >side40A30 MØDESTEDET >side41B15 I offentlighedens tjeneste >plakat2,side1F1 Morgenmad på kajen >side46A1 Permanent Breakfast konceptet >side48A1 Urban morgenmad >side48B20 MOUE >side49A1 The Splash – byen som lærred >side50A1 Flowerfitti >side51A1 Løget >side52A1 49 cm >side56A1 Out of sight out of mind >side58A1 Platform6000 >side68A1 Undervejs >side68A20 VI ER BYEN >side69B25 Community baseret kunst >plakat3,side1F25 Interkulturel have >side74A1 En have for en aften >side78A1 Public Picnic >side79A1 Byens hemmeligheder >side79A25 Side 4

C

A

B

C

SOUP taghaven >side80A1 Gaden er din >side81A1 Havnelaboratoriet >side83A1 Swings for the public? >side86A1 Guerilla Jungle Strings >side90A1 Københavns Projekthus >side91A1 Giv bogen videre >side92A1

1

5

EN ANDEN BY >side95B30 Opbyggerne >side97A1 Jeg har kun et ord at sige om Refshalevej >plakat4,side1F20 Refshalevej // at bygge liv - en bydel på kanten >side102A1 Bolsjefabrikken >side103A1 Skvulpturellen – et flydende byrum >side104A1 Flydende by >side107A1 Walking House >side108A1 Mikrogalleriet >side110A1 SWOP Projects >side113A1 SWOP’s interviewarkiv >side119A1 Skralderuter i København >side122A1 KORT OG TERRITORIER >side123B40 Draw a map to get lost >plakat5,side1F20 Dogwalk >side128A1 Urban Treasure Hunt >side130A1 Manden på båndet >side131A1 Dogwalk >side132A1 Subterramania >side140A1 Sleeping in Spandrels >side141A1 Asfalt under neglene >side142A1 Mellemrum >side144A1 Parkrum >side144A25 The Big Fry Up >side145A1 Parallel parkering >side146A1 Under opførelse >side147A1 Building Democracy – mapping the real >side149A1 [kortet er_også_territoriet] >side152A1 Radiant Copenhagen >side156A1 Radiant Copenhagen – live >side157A30 “Hvad viser dit kort?” – byvandring på Christianshavn INDEX

10

15

20

25

30

35

>side158A1

40

>side159B1

Side 5

A

B

1

5

10

GET LOST opfordrer til debat om de værdier, vi ønsker skal danne grundlag for en udvikling af København som en mangfoldig og social bæredygtig by.

GET LOST er et projekt, der visionært diskuterer de sociale konsekvenser af samtidens hastige urbanisering. Projektet stiller skarpt på byudviklingsprocesser, sociale bevægelsesmønstre, territoriale forhandlinger, forvaltningen af det offentlige rum og dets indvirkning på byens mange og forskellige brugere.

15

GET LOST knytter sociale og rumlige værdier sammen. Ved at udstille byen som en social arena diskuteres tilhørsforhold og interessekonflikter. Eksempelvis påvirkningen af de socialt udsatte og økonomisk svage grupper og deres muligheder for aktiv deltagelse i byens rum.

GET LOST følger byens veje, ruter og netværk - stederne man tager i besiddelse, rummene man får tildelt. GET LOST søger nye veje og muligheder for en by, der vil og kan rumme alle.

20

25

30

35

GET LOST tager udgangspunkt i byen som en åben platform for aktion, interaktion og dialog. - Et fælles afsæt for at skabe mening, mangfoldighed, punkter for identifikation og tilhørsforhold - og et fælles ansvar for at sikre kritisk refleksion og åbne nye veje, når der er brug for dem.

I forlængelse af øget købekraft og den moderne idé om livskvalitet trækkes stadig skarpere skillelinjer op imellem forskellige holdninger til værdi, forandring, forbedring, mangfoldighed, det multikulturelle, de økonomisk marginaliserede, privatisering og social ansvarlighed. Spørgsmålet er, hvad velfærdssamfundet egentlig skal rumme og omfavne?

40

GET LOSTs mange projekter og interventioner er alle undersøgelser, der bruger byen og den deltagende præmis som laboratorium og udgangspunkt for at debattere muligheder og alternativer. Ved ikke at overlade værdisætningen af byens rum til officielle og kommercielle kræfter alene trækker de involverede arkitekter, kunstnere, filminstruktører og samfundsdebattører en streg i sandet og bruger rumlige refleksioner, interventioner og positiv aktivisme som redskaber til at påpege, genforhandle og gribe fat i byens konfliktzoner, ubenyttede potentialer og meningsforladte steder.

Side 6

C

A

B

C

FORORD 1

Dansk Arkitektur Center gennemførte i 2008 projektforløbet GET LOST, der bestod af en række udstillinger og interventioner i det københavnske byrum, debatarrangementer og en digital arbejdsplatform, hvor alle interesserede kunne bidrage.

GET LOST var således ikke en traditionel udstilling, men et åbent laboratorium for diskussioner, undersøgelser og afprøvninger af Københavns ubrugte ressourcer og rumlige interessekonflikter. Formålet var at afdække nye mulighedsfelter og bidrage til større opmærksomhed, nye forbindelser, nye netværk og flere lokale initiativer omkring problemstillinger, der berører alternative byudviklingsstrategier på gadeplan.

5

En række arkitekter, kunstnere, forfattere og byspecialister blev inviteret til at udforske byens nuværende forhold og generelle vilkår, og til at afprøve hvordan vi skaber en mangfoldig by der kan og vil rumme alle.

10

Get Lost projekterne brugte bl. a. rumlig intervention, umiddelbarhed, midlertidighed, brugerdeltagelse, mobil debat og positiv aktivisme til at afsøge potentialer og alternative taktikker. Debatten var sparket i gang. Projekterne viste sig hurtigt at have bred appel – både i gaderummet og på internettet. Flere hundrede af byens forskellige aktører bød ind på den åbne digitale arbejdsplatform www.getlost.nu med deres bud på, hvordan København kan udvikles, bruges og bebos.

15

I dette atlas over det (u)mulige København samler vi forløbets mange tråde og bidrag, og fortsætter diskussionen om den rumlige praksis. Forsøg, intentioner og resultater perspektiveres yderligere af inviterede eksperter og referencer til andre projekter, der foregik i København – Samtidig et andet sted.

20

I udviklingen af fremtidsorienterede og nuancerede strategier er det centralt at finde kollektive løsninger, hvor i samfundets mangefacetterede værdier forvaltes og formgives. Det er håbet, at bogen kan bidrage til, at generere ny bevidsthed, berige kulturen i og omkring det offentlige rum og til at engagere Københavns beboere og brugere mere direkte i det, at skabe muligheder og veje til en mere mangfoldig by.

25

Bogen er dermed ikke udtryk for en fælles eller entydig position for eller imod, men undersøger en række forskellige kritiske positioner, og, hvad det i praksis betyder at etablere særlige handlings- og frirum.

30

GET LOST redaktionen takker for værdifulde bidrag og indspark fra de mange inviterede deltagere og registrerede, såvel som anonyme, brugere af www.getlost.nu.

Kjersti Wikstrøm, kurator Get Lost Dansk Arkitektur Center

35

40

Side 7

A

B

1

5

10

15

20

25

>side128A1

30

35

40

Side 8

Foto: Tina Enghoff

C

A

B

C

1

5

RETTEN TIL BYEN 10

15

20

25

30

35

40

Side 9

“THE RIGHT TO THE CITY IS FAR MORE 1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 10

B

POWER TO RESHAPE THE PROCESSES OF

UPON THE EXERCISE OF A COLLECTIVE

TRANSFORMATION INEVITABLY DEPENDS

THAN AN INDIVIDUAL RIGHT SINCE THIS

CITY. IT IS, MOREOVER, A COMMON RATHER

CHANGE OURSELVES BY CHANGING THE

URBAN RESOURCES: IT IS A RIGHT TO

THAN THE INDIVIDUAL LIBERTY TO ACCESS

A C

DAVID HARVEY THE RIGHT TO THE CITY, NEW LEFT REVIEW, OCTOBER 2008

HUMAN RIGHTS.”

PRECIOUS YET MOST NEGLECTED OF OUR

IS, I WANT TO ARGUE, ONE OF THE MOST

AND REMAKE OUR CITIES AND OURSELVES

URBANIZATION. THE FREEDOM TO MAKE A B C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 11

A

B

1

5

10

15

RETTEN TIL BYEN Som David Harvey beskriver det, handler ’retten til byen’ ikke bare om at have adgang til den by, der allerede er defineret, men <side10A40 også om retten til aktivt at bidrage til at ændre den – ’efter hjertets lyst’. Retten til at omskabe sig selv ved at bidrage til en anderledes, mere fleksibel og rummelig by er utvivlsom vigtig både for de mennesker, der bebor den, og for byens kvalitative vækst. Det er dog en hårfin balancegang at sikre, at vi alle kan leve i og med vores ’skabelser’.

20

25

30

35

Noget forenklet kan man måske sige, at progressivitet, stor omskiftelighed og elasticitet, er noget af det, der gør en by til en storby - men her er der rigtig mange kræfter i spil. Lokale, kollektive og individuelle initiativer, formelle som uformelle, kan spille en væsentlig rolle i at udnytte disse urbane karaktertræk til positiv udvikling af byens ubenyttede potentialer og rum.

For at holde kommercielle interesser i tømmerne og sikre en udvikling, der reelt giver plads til en mængde meget forskellige behov og forudsætninger, er det vigtigt, at også offentlige myndigheder kommer på banen.

I kapitlet ’Retten til byen’ bruger GET LOST-deltagere og eksterne bidragsydere byen som laboratorium. De debatterer og tester muligheder og alternativer, der kan modvirke en ensretning af det københavnske by- og kulturliv. Med Supertankers hjælp ser vi nærmere på aktiveringsformer, tomrumspotentialer og etablering af frirum.

40

Side 12

C

A

B

>side18A25 Af Jan Liljendahl Larsen, Supertanker

C GET LOST PROJEKT

Retten til byen og de ‘vage rum’

1

5

Siden slutningen af 1960’erne har den urbane fordring over dem alle, ‘retten til byen’, med jævne mellemrum klinget i gader og stræder i en lang række bysamfund verden over. Den fordrede ‘ret’ har føjet sig til andre paradigmatisk anderledes og dog så implicerede rettigheder som ejendomsretten, friheds- og menneskerettighederne.

10

15

“I hjertet af et samfund, som ikke helt kan modsætte sig dem, men stadig forhindrer dem, finder rettigheder som definerer civilisationen deres vej frem. Disse hverken særligt genkendelige eller anerkendte rettigheder bliver gradvist en del af dagligdagen, før de bliver indskrevet i formaliserede koder. De ville forandre virkeligheden, hvis de indgik i social praksis: retten til arbejde, til træning og uddannelse, til sundhed, bolig, fritid, til livet. Blandt disse vordende rettigheder figurerer retten til byen”

20

> side16A35

(Henri Lefebvre).

Disse rettigheder er allerede veletablerede i det juridiske apparat, har været det i århundreder, og er kun blevet det gennem betydelige sociale kampe. Tag nu fx retten til byens arbitrære kollage af matrikler. Nedarvet gennem den vestlige kanon udgør denne grundlovssikrede rets mekanismer nu en betydelig ramme for bysamfundets overordnede udvikling og derfor også for den enkelte byboers liv. Ejendomsspekulation med social slagside har ført til, at andre sider af de urbane rettigheder er blevet tilgodeset i en næsten antiurban strømning med fokus på arbejder- og middelklassens adgang til ordentlige boliger, rent vand, frisk luft og grønt græs. Altsammen kulminerende med de store forstadsudviklinger i funktionalistiske parcelhusområder og almennyttige boligområder. Væsentlige sociale og fysiske rettigheder er blevet håndhævet i disse områder, men sagen er, at de tågede paroler om ‘retten til byen’ netop har fundet styrke som følge af de forstemmende erfaringer med disse og andre storskala planeksperimenters ‘fyldte’ formynderi i IaN+’s forstand.

25

30

35

“Retten til byen manifesterer sig som en overordnet form for rettighed: retten til frihed, til individualisering i socialisering, til en bolig og til at bo. Retten til værket, til deltagelse og tilegnelse (klart forskellig fra ejendomsretten), antydes i retten til byen” > side16A35

(Henri Lefebvre).

Side 13

40

A

1

5

B

De liberale og velfærdsgaranterende rettigheder har i stor stil været nødvendige reaktioner, men deres mangel på berøring med bylivets kultur- og samfundsskabende muld har gjort dem til lige så bedøvende som beskyttende lag for byboerne, der i kraft heraf kan leve et helt liv fra vugge til grav uden oplevelsen af blot den mindste kontakt med livet eller byen. Dette er, hvad de spredte fordringer om ‘retten til byen’ handler om. ‘Retten til byen’ som helhed er imidlertid aldrig blevet mere end en diffus parole og er hverken et juridisk faktum eller et klart defineret genstandsfelt. I modsætning til miljøet og i disse år måske også minoriteter, der har deres veletablerede organisationer og mærkesager, kan ‘retten til byen’ som helhed end ikke siges at være en veldefineret sag hos nogen græsrødder, der under parolen kæmper for at gøre sagen klar for det øvrige samfund.

10

15

“We are looking for “spaces” (geographic, social, cultural, imaginal) with potential to flower as autonomous zones--and we are looking for times in which these spaces are relatively open, either through neglect on the part of the state or because they have somehow escaped notice by the mapmakers, or for whatever reason. Psychotopology is the art of dowsing for potential TAZs” > side16A30

(Hakim Bey).

20

25

30

De nye sociale kampe for indholdet i de urbane rettigheder skal derfor søges i deres vorden, dér hvor byen konstant viser og afviser sine nye ansigter; på grænsen af det (u)planlagte, (før)sproglige, (u)økonomiske, (u)lovlige, (u)mulige. Her kæmper nye og gamle urbane livsformer en konstant kamp om ikke at få sin ‘negative’ definition (u’et) fortsat ind i en logisk omvending til en ‘positiv’ eksistens inden for de allerede udstukne linjers og rammers snærende bånd. De vordende fænomeners skæbnesvangre forhandling mellem tilpasning og autonomi handler netop om at hævde deres egen ‘positivitet’; et indhold, der ikke blot er en umulighed set fra etablerede perspektiver, men noget nyt eller blot anderledes i dets vorden. Retten til byen handler om disse vordende eller anderledes fænomeners tilsynekomst i og forhandling med en kontekst af etablerede betydninger, holdninger og rutiner. Søren Ulrik Thomsen peger med sin henvisning til ‘mørkets gerninger’ på det skæbnesvangre udviklingspsykologiske drama, der udspiller sig, når disse fænomener ikke tillades at komme til udtryk; når gårdrydningernes panoptiske scenografi forhindrer baggårdenes unger i at folde sig ud på grænsen af det (u)ordentlige.

35

40

“Contrary to other unclear sites in the dispersed city, the terrain vague continues to resist straight forward definition, because its semantic emptiness turns out to have less to do with an absence of codes than with a multiple presence of codes that are superimposed, that clash, or even destroy each other … They are not weak in themselves … but express an excessive number of interpretative codes … Exactly because they are physically ‘hypercodified,’ these vague places reflect better than any other urban landscape the multiplicity of identities that

Side 14

C

A

B

C

each of us harbors and deploys in the course of a single day … [T]he semantic void of the terrain vague expresses a conviction that urban life must rest on a model of conflict, in which the necessity of total determination, cohesion, and harmony does not take precedence”

1

> side16A30

(Kristian Borrett).

5

Ungernes udfoldelsesmuligheder har stor betydning for hele samfundets udvikling. Når Dienel og Schophaus fx peger på unges udviklingspotentiale i og uden for ‘skolemesterens’ vurderende blik, så handler det ikke kun om muligheden for infantile udskejelser, men om udviklingen af helt nye identiteter, der netop balancerer mellem selvstændighed og integration i den gældende samfundsorden og igennem deres udfordring netop skaber generel kulturel udvikling. I nogle små udvalgte situationer eller rum uden ‘skolemesterens’ tilstedeværelse, som ifølge Malene Nielsens installation ‘stresser’ dig, opstår en helt anderledes kulturudviklende dynamik mellem de vordende unge og deres fysiske og kulturelle omgivelser. ‘Retten til byen’ handler derfor også om de steder, hvor disse fænomener kommer mest ‘positivt’ til udtryk – og derfor også kommer i mest åbenlys kamp med de etablerede ordner, der her er relativt svækkede eller fraværende. Det er netop denne dobbelthed af mulighedsfelt og blotlagt Maslowsk konfliktzone, som giver det, situationisterne har kaldt ‘positive tomrum’ så stor en rolle. Arkitekturprofessoren Kees Christiansee og de nederlandske urbanister, Urban Unlimited, giver dem en central placering i urbanitetens og hele civilisationers udvikling, og de er altså også helt essentielle for forståelsen af de urbane rettigheders aktuelle status.

10

15

20

“In The History of the City Leonardo Benevolo defines the transition from village to city as the point when people begin to practise different professions – in other words, when complex networks develop. By analogy we could now, a thousand years later, define our idea of urbanity as the point when new or unexpected networks arise from the combination of old ones. Among the places where new forms of city life develop are former harbour and railway sites … Urban brownland sites provide space for different uses and activities; therefore they are the seedbed of urbanity” > side16A30

(Kees Christiaanse).

25

30

Hvad er de så for en størrelse, disse ‘vage rum’? Det er alle de små, oversete og porøse modsætninger til Rådhuspladsen, den dyreste grund i ‘Matador’. Det er et fænomen, der, som Marie Erstad med termen ‘mellemrum’ har vist, dækker mange skalaer fra den nærmeste til den mere overordnede byplan; og aspekter, fra ren overlevelse til artikuleringspunkt for æstetisk og økonomisk overskud.

Det, der binder disse vidt forskellige processer sammen er relationen mellem på den ene side svagt definerede rum, hvor en funktionel og ‘semantisk tomhed råder’, som den hollandske arkitekturteoretiker Kristian Borrett formulerer det, og, på den anden side udviklingen af nye og (s)vage sociale, kulturelle eller økonomiske tendenser. Den danske kunstner Willy Ørskov har, i sin fremstilling af dens helt fundamentalt antropologiske karakter, fanget spændingen, med det han kalder de ‘simple organiseringer’, som netop foregår i de ‘vage terræner’.

Side 15

35

40

A

B

1

5

10

15

20

“[H]istoric freezones … have been of particular importance for the origins of urban culture, the expansion of states, the protection of minorities and the renewal of the city. In short, they have been essential during all phases in the development of urban society. It is thus remarkable that they have been so overlooked in mainstream urban planning and development planning, or indeed have been hindered by regulation and formality. The reason for this is that freezones are associated with a ‘non-conformism’ which strives to assert its own right to exist as well as contributing to metropolitan life... Hence freezones are not just a feature of the history of the city: they are also of crucial importance for its future” > side16A40

(Urban Unlimited).

Mens ejendomsudviklerne for længst har forstået og udnyttet den økonomiske dynamik i disse zoner, så er udvalgte aspekter af deres brede betydning og potentiale kun langsomt over de seneste årtier blevet (an)erkendt i byens planlægning. Først som ubrugt ressource i centralkommuners kamp med forstæderne ud fra devisen ‘hvad udad tabes skal indad vindes’, siden også som vigtig faktor i skabelsen af økologisk mere bæredygtige byer og i øjeblikket endda også for deres ‘kreative’ potentiale. Et blot overfladisk blik på dynamikken i disse ‘vage rum’ røber, at den varme kreative luft af ‘flydende betegnere’, som blæser gennem debatten om byers udvikling, trækker al sin energi fra en bred understrøm, der ifølge hollænderne Groth og Corijn både ‘gentilegner’ sig urbaniteten og kræver at blive set og hørt. At denne understrøm af nye ‘frekvenser’ er oversete, uanselige og uhørte i de dominerende ordningers tonedøve og farveblinde optik skal ikke være en undskyldning for ikke at (an)erkende dem, som kræver deres ret i og til byen. Det er jo blot et spørgsmål om at justere lidt på sin optik…

25

30

Bengtsson, Jonas T. <plakat1,side2D10 Bey, Hakim (1991): The Temporary Autonomous Zone. New York: Autonomedia.

Borret, Kristian (1999): “The ‘void’ as a productive concept for urban public space” i GUST (red.)

The Urban Condition. Rotterdam: 010 Publishers.

Bureau Detours <plakat1,side2H35 >side47A5 >side49B30 Christiaanse, Kees (2002): “The city as loft” i Topos, 38.

35 Enghoff, Tina: “Dogwalk” <plakat1,side2C65 >side132A1 IaN+ (2006): “Emptiness” i Ferguson, Franzescha og urban drift (red.)

Talking Cities: The Micropolitics of Urban Space. Basel: Birkhäuser.

Landry, Charles (2000): The Creative City: A Toolkit for Urban Innovators. London: Earthscan.

Lefebvre, Henri (1967): Le droit à la ville. Paris: Anthropos.

Lefebvre, Henri (1974): La production de l’espace. Paris: Anthropos.

Leth, Jørgen: “Byens sublime stemmer” >side19A30 40 Nielsen, Malene (2008): “Frirum” i Asking we walk, voices of resistance - udstilling på Den Fri 27. september - 19. oktober 2008.

Sonnergaard, Jan <plakat1,side2J40 Stockmann, Camilla (2008): “På tur med de forladte huses eventyrere” i Politiken, 17. december.

Supertanker (2004): “Evaluering”. Upubliceret rapport.

Thomsen, Søren Ulrik (2008): ‘Byens sublime stemmer’. >side19A30 Urban Unlimited Rotterdam et.al. (2004): The Shadow City. Ørskov, Willy (1999): “‘Terrain-vague’ og ‘simple organiseringer’” i Willy Ørskov Samlet. København: Borgen.

Side 16

C

A

B

C

1

5

10

15

”VED EN AF GARAGERNE MØDER VI NOGLE UNGE FYRE, DER ER I GANG MED AT ETABLERE ET VÆRKSTED. TIL SPØRGSMÅLET OM HVAD DE SKAL BRUGE VÆRKSTEDET TIL, ER SVARET ”IKKE NOGET SPECIELT, ALT MULIGT, MUSIK OG SÅDAN NOGET, LIGE NU ER VI I GANG MED AT LAVE EN HAVE.” DER PEGES PÅ NOGLE KASSER OG BILDÆK, DER ER FYLDT OP MED JORD OG NYPLANTEDE BLOMSTER, OG HVAD DER LIGNER TOMATER.”

20

25

30

SUPERTANKER

35

40

Foto: Supertanker

Side 17

A

C

B GET LOST PROJEKT > DAC <

1

5

10

URBAN BATTLES I http://www.supertanker.info 15

20

Med projekttitlen URBAN BATTLES inviterede GET LOST-pionererne Supertanker i foråret 2008 til en flugt ind i byens upåagtede og forladte rum, hvor kampen for social overlevelse, kulturel anerkendelse, kreativ selvrealisering og økonomisk optimering udspilles. Gennem en debatevent knyttede Supertanker GET LOSTs mange tråde sammen i en række specifikt kuraterede diskussionsbegivenheder, hvor forfattere, aktivister og andre urbane aktører udfordrede hinandens perspektiver på og interesser i de positive tomrums potentialer. De urbane kampe var altså både tema, form og indhold i Supertankers Urban Battles.

< side13A1 25Supertanker er et projektnetværk, der løbende udfordrer den urbane, sociale og kulturelle dagsorden gennem skabelse af dialogmøder, workshops, design og events. I GET LOST-projektet Urban Battles deltog procesdesigner Anders Hagedorn Christiansen, performancedesigner og bygeograf Djawed Kimouche, urbanist Jan Lilliendahl Larsen, social iværksætter Peter Bjerg og iscenesætter Martin Rosenkreutz Madsen.

30

35

BYENS STEMMER I DAC Med intentionen om at rekonstruere den urbane debat og med god hjælp fra en række markante danske forfattere og andre GET LOST-deltagere satte Supertanker ild til salen og trak et begejstret publikum med på ekspedition ind i ”de urbane kampe”. Omdrejningspunktet var mulighederne og kampene omkring byens positive tomrum, de vage rum, steder og identiteter, der endnu ikke er eller kan omsættes i den velsmurte byudviklingsmaskine. Uvist er det dog stadig, hvorvidt det var forfatternes medbragte genstande og personlige fortællinger, den hemmelige opskrift bag Bureau Detours bombe af en favela-kage, de hvasse debatindlæg eller ordstyrerassistentens udfordrende kombination af kort kjole og sort fuldskæg, der gjorde udslaget, men stemningen var utvivlsomt elektrisk.

40

Side 18

A

B

C

1

5

URBAN BATTLE BYENS STÆRKE OG SVAGE STEMMER

10

Jan Sonnergaard og Jonas T. Bengtsson ”DER ER EN TREND MED AT TAGE KUNSTNERE OG LOKALE MED I DET, NÅR DER SKAL LAVES OFFENTLIGE ANLÆG, OG JEG SAGDE JA. DER KOM VI NETOP IND PÅ DET MED BYEN SOM SAMLING AF FORSKELLIGE SMÅ HISTORIER. JEG FIK DEM MED PÅ AT ANSKUE KVARTERET SOM ET VÆLD AF HISTORIER, DER INTET HAVDE AT GØRE MED HINANDEN, OG PARKEN SOM METAFORTÆLLER. 15 ARKITEKTERNE, DER VAR DYGTIGE FOLK, STARTEDE MED, AT DER SKULLE VÆRE FINE SMÅ TRÆER: “NEJ FANME NEJ,” SAGDE JEG. “DET HER ER NORDVEST, ER I RIGTIG KLOGE?” “OG BÆNKENE SKAL VÆRE AF BETON, ELLERS BLIVER DE SMADRET.” EFTERHÅNDEN FIK VI ARBEJDET OS IND PÅ, HVOR MANGE FORSKELLIGE HISTORIER DEN HER PARK EGENTLIG SKULLE RUMME, OG HVORDAN DET ER MED HISTORIER, AT DE KAN INVADERE HINANDEN. DER SKULLE SELVFØLGELIG VÆRE EN LEGEPLADS. HER MENTE ARKITEKTERNE, AT DET KUNNE VÆRE PRAGTFULDT MED BORDE OG 20 BÆNKE, HVOR FORÆLDRE KUNNE KIGGE PÅ DERES BØRN, DER LEGEDE. “NEJ, DET SKAL DER ABSOLUT IKKE VÆRE,” SAGDE JEG, “SÅ VIL BUMSERNES HISTORIE VINDE OVER BØRNENES.” FOR DER, HVOR DET ER GODT AT SIDDE AT RYGE OG DRIKKE, DER FLOKKES FOLK, OG SÅ HOLDER BØRNEFAMILIERNE SIG VÆK. SPECIELT I ET KVARTER, HVOR DER ER FOLK MED EN MUSLIMSK HISTORIE, DER IKKE DRIKKER, OG SOM SYNES, DET ER HELT SINDSSYGT MED ALT DET, VI DANSKERE HÆLDER I HOVEDET.” 25 Sagt af Jan Sonnergaard under ‘Byens stemmer’ på DAC

30

URBAN BATTLE BYENS SUBLIME STEMMER

35

Jørgen Leth og Søren Ulrik Thomsen ”JEG BLEV CHOKERET OVER FORSLAGET TIL RENOVERING AF NØRREBRO STATION - ALT SKAL VÆRE GRØNT. DANMARK ER EN STOR GRØN GRÆSPLÆNE! EN STOR BY SKAL VÆRE KOLOSSAL OG KOMPAKT. I DAG LAVER MAN FOR MANGE TRISTE BAGGÅRDSMILJØER, HVOR DET HELE SKAL VÆRE GRØNT, FOR DET SKAL DER VÆRE. DER KAN MAN SIDDE PÅ BÆNKE OG BLIVE SET. MAN KAN SES ALLE VEGNE FRA. ALT ER GENNEMSIGTIGT. I 70’ERNES KØBENHAVN VAR DER MERE GRÅT OG FLERE MØRKE STEDER, HVOR MAN IKKE KUNNE SES AF ALLE. JEG TROR, DET ER FARLIGT, NÅR DER IKKE ER NOGEN STEDER, MAN KAN VÆRE USET OG BEGÅ MØRKETS GERNINGER. ELLERS SKAL MAN HAVE DET GRÅ OG MØRKE INDE I SIG”.

Sagt af Søren Ulrik Thomsen under ‘Byens stemmer’ på DAC Foto: Tue Bondo

Side 19

40

A

C

B GET LOST PROJEKT > I byens tomrum <

1

URBAN BATTLES II 5

10

15

- ÅRSMØDE I DEN URBANE REPUBLIK En varm lørdag i juni 2008 afgik en bus med tomrumsdebattører og et by-interesseret publikum fra DAC mod et ukendt bestemmelsessted. Supertanker havde inviteret til guidet (ud)flugt med bus ind i byens ’vage rum’ for at debattere byen og byboernes eksistensvilkår. Efter at være blevet introduceret til en række konkrete eksempler på tomrumsæstetik og involveret i kortlægning af disses potentialer blev deltagerne sat af ved Bolchefabrikken i Nordvest-kvarteret. Her fortsatte debatritualet ud på de sene timer suppleret af film, folkekøkken og halmballefest.

20

(UD)FLUGT MED BUS ”… I byens upåagtede og forladte rum, hvor kampen for social overlevelse, kulturel anerkendelse, kreativ selvrealisering og økonomisk optimering udspilles.”

25

Af Djawed Kimouche, Supertanker

Den tre en halv-timers rute gik til: Under Vand - en cykelkælder i Ørestad City, 30 Første stop var Under Vand Suhrs Auto - et gammelt, smadret og i Ørestad. Kasper Lynge forladt autoværksted ved Amager Strand, Jensen, den ene i makkerRefshalevej - en vej ved vandet uden for parret Gisp!, fortalte, Christiania, Den Blå Have - en byggetomt hvordan det var at få lov til ved Åboulevarden på Frederiksberg og til at udfolde sig og arrangere sidst Bolsjefabrikken - en nedlagt bolcheforskellige begivenheder i 35 fabrik med tilhørende garager i Nordvest. cykelkælderen: Om de begrænsninger, der lå fra både Mellem stationerne havde vi inviteret forskellige pionerer og aktører, som vi havde Havn & By og Kommunens side, om at skulle forvalte mødt og sparret med under planlægningen noget kontraktmæssigt, der af ”Den Urbane Republiks Årsmøde,” til i princippet skulle være et at fortælle om deres situation, livsvilkår, 40kreativt fristed og om, at de visioner og daglige kampe. kun skulle være der midlertidigt. Passagererne skulle så forholde sig til stedets fremtid med fede tuscher og spørgsmålet ”Hvad gør vi nu?”

Side 20

For hver destination var der planlagt korte aktiviteter for passagererne i bussen.

Aktiviteterne og begrundelserne vil blive

forklaret senere i teksten, men for at komme kvalificeret derhen, skal der først en vis kontekst til: Stederne, som vi ville sætte fokus på, blev beskrevet af Christian Svennevig fra Bolsjefabrikken som ”byens skjulte potentialer” og af os, Supertanker, som ”positive tomrum.”

Den dynamik, som begrebet ”tomrum” beskriver, minder om semiotikkens definition af ”den tomme betegner,” der forstås som begreber, der ikke har et klart indhold, og som derfor i større grad står åben for betydningsgivning fra forskellige aktører og interesser. Hvor den tomme betegner er hypperåben, kaldes begreber med en noget mindre betydningsåbning for ”flydende betegnere,” her kunne nævnes de positivt ladede begreber som

A

”demokrati,” ”kreativitet” eller ”innovation,” der kan stå for alt muligt, lige fra begrundelser til at føre krig til byggerier for den kreative klasse.

Det, der gør den tomme og den flydende betegner interessant er, at betegnerne enten er så omgærdet af kamp, eller at de er så ”upåagtede og forladte”, at de knap så stærke stemmer i højere grad kan være med til at betydningsgive dem til fordel for deres egne interesser. Og her rangerer den tomme betegner højest i forhold til at stå åben for ”det marginale, det alternative og det endnu ikke definerede.” Overført til ”rum,” især i København, er byen fyldt med betydninger, der er indskrevet i de fysiske omgivelser og derved også fyldt med sociale konventioner om hvad, hvordan, hvornår og ikke mindst af hvem, rummene skal bruges. Man må for eksempel ikke sidde på vejen, flytte på eller selv lave bænke, holde fest ved og på vandet, male på mure og veje, rode i skraldespande efter mad og genbrugelige genstande, elske i det offentlige, forsamles på fortovet, lave street art, synge og danse på strøget, holde sammenskudsgilde på Hovedbanegården, lave haver i byens grimme skår eller sove i fred under et tag, i læ, uden en overhængende trussel om at blive stoppet af ”betydningspolitiet” (til tider gives der dog lov, hvis man sørger for at dække sig ind under begreber som ”kreativitet” eller ”demokrati”).

Københavns ”officielle lærred” er ikke tomt! Københavns betydning søges arresteret, den må ikke flyde. Helst skal den holdes så stabil, at vi til tider kommer i tvivl om, hvorvidt det er her samtiden, livet og udtrykkene skal udfoldes eller om Københavns offentlige rum kun er et sted, man skal besøge og helst ikke for længe!

Hurtigt skal vi hjem (Oh, sikke et spild!)

B

C

og i stedet udtrykke os ved at flytte rundt på Ikeamøblerne, imens vi drømmer om møbler fra Dansk Design Center og Bjarke Ingels, der sætter gipsplader op i ”skæve” vinkler. Hvis du er heldig, så har kommunen bombarderet dig med reklamer, primært om sig selv og budskaber om, at de er på din side, at de føler din smerte og ”tager kampen op” på dine vegne, de har bevilliget midler til et medborgerhus og en fest i ”dit lokalområde” med det faste mangfoldighedsindslag af pileflet, kogekoner, dansende indvandrerbørn og den lokale spillemandsforening.

1

5

10

En masse kloge ”meningsdannere” trækker dog tolerancekortets fronter op og bruger den flydende betegner og vækstekspert ’Richard Florida’ til at presse stabiliteten (så sker der da endelig noget!). Der fremvises storstillede projekter med ’innovative’ 3D film og animationer af mennesker, der står i passagen omkring en ”differentieret arkitektur” eller den nye offentlige plads, der i sin fysiske konstruktion er inspireret af ’Berlin & Amsterdam’.

15

20

Statisterne på præsentationslærredet har ofte enten mapper, stramme kontornederdele eller sidder loyalt på bænken eller gyngen: typificerede, enfoldige og ensomme. Her er ingen præsentation af en hjemløs rodende efter pant i skraldespanden eller af graffitimaleren, der glædes ved den fine nye bygning, der skal stå på den byggetomt, der har stået så længe hen, at en ”ureglementeret have” er skudt op. Lavet af en nu grædende arkitekt, der ikke vil give efter for det stabiliserende rollepres!

25

30

Kan vi virkelig sætte vores lid til, at de planlæggere, der har indskrevet mening i materielstrukturen, og de apatiske statister på planchen skal udføre den kontinuerlige praksis, der giver rummet mening? Kommer der mere Talent,

På vej til Suhrs Auto ved Krimsvej fortalte Chopper om det at være hjemløs, om hvordan han prøvede at overleve byens forskellige trusler, og hvad det var, man kiggede efter som hjemløs. Deltagerne blev delt op i hold og fik uddelt et tæppe og et liggeunderlag, de skulle så på ti minutter indrette sig, som om de var hjemløse. Chopper gik derefter rundt for at se, hvordan og hvor grupperne havde valgt at indrette sig, han gav dem point efter hvordan og hvorvidt, de havde forholdt sig til flugtveje, overblik, fugt etc.

35

40

Side 21

A

Teknologi og Tolerance ved at fokusere på Private - Public Partnerships? Bliver københavnerne mere livserfarne, mindre ensomme eller apatiske af ”oplevelsesøkonomien”? De rum vi besøgte med udflugtsbussen er netop karakteriseret ved at rumme aktiviteter, der i første omgang hverken har med konsum eller produktion at gøre – R.I.P. Marx. De er tomme huller i ordnen og kan derfor give plads til mange af de lyster og mennesker, som ikke optræder på betydningsmagernes ”begærsplancher.”

1

5

Netop i fraværet af en klar betydning og en stærk samfundsmæssig orden kan de forskellige randpositioner holde op med at være ”hjemløse” og få adgang til et større erfaringsgrundlag, mere fortolkningsfrihed, afprøve værdiernes holdbarhed, overleve endnu en dag og finde muligheder for at realisere andre kulturer eller blot reproducere en truet af slagsen. Idet rummene fyldes bliver de også mindre indholdstomme og mere flydende, som Christian fra Bolsjefabrikken fortæller: ”Bolsjefabrikken er en tidligere fabrik, der er på vej til at blive et kulturhus...”

Sådan inddrages tomrummets kompleksitet ganske stille i hverdagslivet og rykker på tolerancegraden og stabiliteten i den offentlige sfære - med potentialet, at vi alle kan blive en tand klogere på os selv og forhåbentligt mere mangfoldige og ”rummelige.” Tesen var således, at tomrummene kan bidrage positivt til København.

10

15

20

25

C

B

Fra Refshalevej til turens næste destination kom to >side38A1 piger med i bussen. De fortalte om projektet Den Blå Have - om at det var et sted for alle. Fremme ved Den Blå Have fik deltagerne uddelt spiseskeer og blomster, så de kunne plante, hvor de fandt det passende. Deltagerne var nu midlertidigt blevet aktivister, de var medskabere af et i princippet ulovligt projekt - alle blomster nåede at blive plantet!

de kan ikke se, hvorfor det bliver gjort” og at ”... det er svært at forklare folk, hvad forskellen er, når de ikke kender til det.”

Dette udsagn såede kimen til en ide om, at vi absolut måtte få passagererne til at opleve stederne med mere end øjnene - de skulle fornemmes og ”høres”.

Mødet med den hjemløse Chopper gav os nogle yderligere overvejelser, idet han kunne fortælle, at folks billeder af ”de hjemløse”, og de steder de bruger, ikke er til at rokke blot ved samtale. For ham var det faktisk en daglig kamp: ”Sådan er det altid, der er nogle få, der ødelægger det for resten af os, og så hænger billedet fast, det er umuligt at få folk overbevist om andet.”

Udfordringen var altså noget større og ganske uoverkommelig! Men Choppers stemme og erfaring med byen skulle i det mindste anerkendes og på en helt anden Udfordringen for os, Supertanker, var at måde end blot ved at lytte til ham. I det formidle dette videre via den korte bustur. hele taget gjorde vores møde med de Men hvordan kunne vi debattere disse forskellige aktører det svært for os at rums potentialer med mennesker, der kun forene temaet under en samlet ramme. kender til stederne fra, hvad de har fået Det var tydeligt for os, at tomrummet blev fortalt i medierne, hvis de overhovedet brugt på forskellige måder og dækkede kender til ”sådanne steder”? Ask, bruger helt forskellige behov. Og så var det, at vi af Bolsjefabrikken, bekræftede os straks så lyset! i vores problemstilling omkring brugen af tomrum: ”Det skaber noget særligt, man prøver sig frem sammen, og så opstår der noget, som folk føler, at de er en del af og glade for, men folk udefra forstår det ikke,

30

35

40

Side 22

Turen gik videre til Refshalevej, hvor Ask og Djawed fortalte om, hvad projektet gik ud på. De fortalte, at meget af materialet til opbygningen netop kom fra Krimsvej. Passagererne blev alle inviteret til at komme igen for at hygge og bygge. Mads Peter fra Bureau Detours serverede te og boller foran det nybyggede hus.

A

B

C

”Behovet” var det, der var fælles for aktørerne, tomrummet var en ”Maslowpyramide”, man kunne kravle op ad!

1) Den dækkede de fysiske behov for sikkerhed og ly: ”... ikke blive skubbet og slået på...”

2) den var en ramme for, at behovet for fællesskab og venskab kunne udvikles: ” ...man prøver sig frem sammen...”

3) den gav mulighed for anerkendelse, at udvikle selvtillid og afprøve sin kunnen: ”... så opstår der noget, som folk føler, at de er en del af og glade for...” Og til sidst, men ikke mindst, åbner tomrummet op for at få dækket behovet for selvrealisering ved at give rum til at skabe, udfordre og udvikle sig selv og sine evner: ”... er på vej mod at blive et kulturhus...”

1

5

10

Aktørerne var på forskellige trin i pyramiden, men havde alle sammen det tilfælles, at de hverken havde råd eller mulighed for at gøre det andre steder end i tomrummet. Hvilket ikke bliver bedre af, at den bymæssige dagsorden fokuserer på pengestærke familier og turister. Og alle er de udsatte i den forstand, at de hurtigt kan rutsje ned ad pyramiden så snart den fysiske struktur, som tomrummet jo også er udgjort af, forsvinder.

15

20

Udflugten skulle dermed på en eller anden måde kunne afspejle, hvad aktørerne havde til fælles, og hvad der gjorde dem forskellige. Samtidig skulle busturen være en transport til intens oplevelse og et flig af indsigt i, hvordan folk bruger tomrummene til at skabe og realisere sig Man kan sige at flugten gik noget selv. Med ganske få midler ville vi skubbe hurtigt, men alligevel var passagererne blevet transporteret folk ud af deres ”rolle” som tilskuere og igennem nogle af tomrummets få dem til at deltage aktivt i at undersøge miljøer og havde for en stund og skabe. været en del af dem. Om det gav

Turen gik så til Bolsjefabrikken, hvor folk blev vist rundt og endelig skulle debattere dagens oplevelser i en garage, hvor der også boede hjemløse. Da turens deltagere var så ivrige efter at se Refshalevej og Den Blå Have, var tiden løbet fra os - vi skulle ellers havde været forbi nogle containere bag Netto og skraldet mad til folkekøkkenet! Heldigvis havde Ask allerede nået at få skraldet noget frugt og brød tidligere på dagen, og deltagerne hjalp godt til med madlavningen.

dem en indsigt og kvalificerede dem til at tage en debat om byens tomrum, kan de kun selv svare på. Vi havde i hvert fald vist dem nogle smutveje og omveje.

Kampen fortsætter - der er meget, der skal opdages endnu!

25

30

35

40

Side 23

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 24

http://en.wikipedia.org/wiki/Social_design

“THE SOCIAL REALITY IS CREATED AS A RESULT OF THE SUM OF ALL OUR INDIVIDUAL ACTIONS.”

A B C

samtidig et andet sted > København <

1

A

B

C

1

SKÆVE BØRN I SMØLFELAND Skæve Børn i Smølfeland er en utraditionel vandrefortælling udgivet i blot 100 eksemplarer.

Projektet handler om normalitet og afvigelse, og hvordan identitet opleves og skabes i et samfund som det danske.

5

10

’Skæve Børn’ består af socialdesignerne Martin Fagerlund og Thomas Pålsson. I fællesskab skaber og formidler de viden om sociale problemstillinger gennem skarpe kunstneriske aktioner og kommentarer.

15

I 2008 udgav Skæve Børn den sociale kanon ’Skæve Børn i Smølfeland’. Via fem aktioner, eller feltobservationer, reflekterer bogen over, hvordan vi bruger begreber som normalitet og afvigelse både i forhold til vores selvopfattelse og vores syn på andre. Med det urbane miljø som ramme sætter bogen specifikt fokus på den fordømmelse mange ’socialt udsatte’ møder i dagligdagen og de sociale processer i forhold til synlig- eller usynliggørelse i det offentlige rum. ’Den sociale kanon’ er dermed et forsøg på at tematisere de begreber, vi anvender, når vi – mere eller mindre flygtigt – møder virkeligheder, der afviger fra vores egen.

20

25

30

Bogen er også et formidlingsmæssigt eksperiment og udgives ikke fra noget forlag, det bliver heller ikke solgt nogen steder, men videregives fra hånd til hånd.

35

>side92A1

40

http://www.givbogenvidere.blogspot.com

Læs online versionen.

Fotos: Skæve Børn

Side 25

A

C

B GET LOST PROJEKT > Vesterbro <

1

TRANSMISSION 5

10

15

20

“De gamle vesterbroværtshuse er ved at forsvinde, det gælder også de gamle vesterbroere, der føler sig klemt imellem cafemiljøer og samtalekøkkener.”

Som en af de særligt inviterede pionerer bidrog filminstruktør Ulla Hjorth Nielsen i maj 2008 til at sparke GET LOST-udstillingerne i gang i de Københavnske gaderum. Via publikumsinteragerende filmisk research, optagelse og fremvisning fra et interimistisk indrettet studie i et butikslokale på Vesterbro, blev den skæve dokumentar TRANSMISSION til. Filmen tager udgangspunkt i 50+-generationens forhold til begreber som identitet, territorium, tilhørsforhold, magt og social indflydelse og diskuterer dermed, hvorvidt Vesterbro er ved at forsvinde for bydelens oprindelige beboere og brugere.

Filmens æstetiske udtryk såvel som optagelsesproces retter sig ind efter de sindsstemninger og det tempo, som den medvirkende opfordrer til. En, i offentlig sammenhæng, tavs befolkningsgruppe fortæller - og fortolkes - i billeder, lyd og musik. >Filmen Transmission finder du bagerst i bogen

25 Filmen, der både er med og for Vesterbros lokale beboere, blev vist på fortovet ved Istedgade 92

30

35

40

Side 26

Foto: Tue Bondo

A

B

C

1

”DENGANG JEG VAR KNÆGT, VAR DER PIGTRÅDE PÅ ALLE PLANKEVÆRKERNE I BAGGÅRDENE, MEN VI SKULLE JO OVER DEM OG RODE VED DE ANDRES TING. OM DET VAR SJIPPETOVE, HINKESTEN ELLER HVAD DE NU HAVDE, SOM VI SKULLE HÆRGE MED. OG SÅ TILBAGE IGEN OVER PLANKEVÆRKERNE. DET VAR LIDT SOM TERRORKRIG.”

5

KARSTEN 10

15

20

25

30

35

40

< side26A1 Ulla Hjorth Nielsen er filminstruktør, skribent og producer. Med særligt fokus på børn, ungdom og socialt udsatte grupper har hun siden begyndelsen af halvfemserne stået bag en række danske dokumentarfilm. Med sig på TRANSMISSION har hun filmfotograf Tom Jørgensen, komponisten Frederik Strunk og produktionsselskabet Eyeball Aps. Fotos: Stills fra filmen Fotos: Fra filmen

Side 27

A

B

1

5

10

15

20

”VI GIK BARE PÅ GADEN OG TJENTE PENGE. VI HAVDE MANGE LUDERE, OG FIK 3.000 AF DEM HVER OM DAGEN. DET VAR MANGE PENGE. MAN VAR ALDRIG FLAD. MAN VAR DUM, HVIS MAN VAR FLAD. VI HOLDT FERIE, NÅR VI VILLE OG TOG ALLE RØDDERNE MED. VI VASKEDE IKKE ENGANG TØJ, VI KØBTE BARE NOGET NYT HVER DAG. SKULLE VI LEVE EN GANG TIL, VILLE VI GØRE DET HELE IGEN – MÅSKE SPARE LIDT PÅ PENGENE”.

25

30

FREDDY OG BJARNE

35

40

Side 28

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

DET HELE ER IKKE CAFÉER, OG JEG FØLER OGSÅ, AT DET NYERE PUBLIKUM, DER ER FLYTTET HERTIL, OPSØGER DET GODE GAMLE VÆRTSHUSMILJØ, SOM JO ER EN VIGTIG DEL AF VESTERBRO. OG SÅ MØDER MAN ERIK CLAUSEN, DER STÅR OG MALER OVRE I SAXOGADE. DET ER EN NY GENERATION AF KUNSTNERE, DER FYLDER BILLEDET PÅ VESTERBRO”.

30

35

HANNE

40

TRANSMISSION. Fotos: Fra filmen

Side 29

A

B

1

5

10

15

20

25

”JEG KAN GODT LIDE DET FARVERIGE OG FORSKELLIGHEDEN PÅ VESTERBRO. MEN SELVFØLGELIG ER DER NOGLE NEGATIVE TENDENSER. DER FLYTTER FOLK HERTIL, SOM IKKE HAR NOGET FORHOLD TIL BYEN OG SOM LIGESÅ GODT KUNNE BO ALLE MULIGE ANDRE STEDER. OG DE VIL LAVE OM PÅ DET HELE. JEG BRYDER MIG IKKE OM ALTANER, OG NU VIL HELE MIN OPGANG LAVE ALTANER. DET ER DET, DET HELE HANDLER OM”.

ANDY

30

35

40

Side 30

C

A

B

C

”DET ER EN FORM FOR CHIANATOWN OG DET ER ET KÆMPE PLUS. ALLE DE NYE MENNESKER, DER FLYTTEDE HER TIL FOR MANGE ÅR SIDEN, LAVEDE BUTIKKER

1

5

10

OG KIOSKER, SOM DE GERNE VILLE HANDLE I. DET HAR BETYDET NOGET FOR HELE KØBENHAVN. DER KOMMER FOLK FRA HELE BYEN, DER GERNE VIL HANDLE I FISKEFORRETNINGER, GRØNSAGSFORRETNINGER, THAIBUTIKKER OG KINABUTIKKER OSV. MEN NU ER DE MENNESKER VED AT FLYTTE HERFRA IGEN. DE BOR NU PÅ YDRE NØRREBRO UDEN FOR RUNDDELEN, FORDI DE IKKE KAN LEVE HER MERE. DE HAR IKKE RÅD TIL DET. DET ER ET KÆMPE MINUS. JEG SYNES, AT MAN SKAL LADE BYEN UDVIKLE SIG SELV, UDEN AT KOMMUNEN OG STATEN BRUGER BYRUMMET, SOM DE HAR GJORT”.

15

20

OLE

25

30

”JEG ER FRA VAMDRUP VED KOLDING OG HAR BOET HER I 40-45 ÅR, JEG GÅR ALDRIG PÅ VÆRTSHUS. JO, JEG HAR VÆRET DET ENGANG I MELLEM, MEN DERUDOVER GÅR JEG IKKE PÅ VÆRTSHUS. JEG SØRGER ALTID FOR AT KOMME UD FOR AT RØRE MIG LIDT FOR DET AT SIDDE HJEMME HELE DAGEN, DET ER JO IKKE TIL AT HOLDE UD”.

GUNNAR TRANSMISSION. Fotos: Fra filmen

Side 31

35

40

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 32

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

TRANSMISSION. Fotos: Fra filmen

Side 33

A

C

B GET LoST PROJEKT > Israels Plads <

MELLEMRUMSRUMMET

1

Efter et møde med to af Københavns hjemløse, Carol og Kurt, fik Marie Erstad, studerende på Arkitektskolen, et nærmere indblik i de hjemløses færden og brug af København – og projektet Mellemrumsrummet blev til.

5

Som en del af et filmprojekt fulgte Marie Carol en hel dag langs en rute i området omkring Nørreport; fra Israels Plads, via Ørstedsparken til Kultorvet. En rute, der kom til at danne udgangspunkt for arbejdet med Mellemrumsrummet, sammen med én specifik kommentar fra Carol:

10

15

”Jeg ser ikke på bygningerne eller butikkerne, jeg kan alligevel ikke købe noget. Jeg ser heller ikke direkte på menneskerne, men snarere de mellemrum, der dannes i menneskemængden. Der kan jeg komme igennem.”

20

25

30

35

Marie Erstad, arkitektstuderende, KARCH http://issuu.com/karch1/docs/ka09_afd11

Af Carlos kommentar opstod idéen om at fremhæve og benytte netop byens sprækker. Hjemløse bruger disse ”ikkerum”, overskuds rummene, til opbevaring og som læskur eller mødesteder. Mellemrummene i de offentlige rum eller i områder med mange mennesker bliver naturlige bo og opholdsteder, når man fx skal overleve ved at sælge aviser og undgå vold eller overfald. Men eftersom byen vokser og fortættes, forsvin-der også stadig flere af dens usynlige nicher.

Med Mellemrumsrummet, der er et opholdssted for én person med soveplads, sidde- og spiseplads, fremhævede Marie et luftrum ved Israels Plads, som man ellers ikke ville lægge mærke til.

40

Side 34

A

B

C

1

“DE STØRSTE PROBLEMER, VI OPLEVER I HVERDAGEN,

5

KOMMER IKKE FRA OS, MEN FRA VORES OMGIVELSER.” CHOPPER, HJEMLØS <side21A35

10

15

20

25

30

35

40

Fotos: Marie Erstad

Side 35

A

BYLIV PÅ BAGSIDEN DEN URBANE UDESKOLE 1

5

10

15

20

B

C

Samtidig et andet sted > Bellahøj <

I løbet af sit studie eksperimenterede landskabsarkitekt Simon Enemærke med at bruge landskabsarkitektur som bidrag til interaktiv og dynamisk udvikling af byens uudnyttede arealer. Som led i en teoretisk udforskning af mulighederne for at anvende urbane overskudsområder til at anlægge midlertidige ’udeskoler’ igangsatte han ’hands-on’-projektet - Den Urbane Udeskole.

”HVAD ER EN TOMT?

ET STED SOM BLOT VENTER PÅ AT BLIVE TAGET I BRUG”

Projektet, der senere resulterede i specialet ’Spot en Tomt’, havde til formål at udvikle rammerne for en ny form for udendørs undervisning, hvor midlertidig aktivering og dyrkning af byens restarealer indgik som vigtigt fællesskabsparameter.

I samarbejde med Bellahøj Skole introducerede han forskellige skoleklasser for konceptet og udforskede, vha. glade børn i læring og leg, potentialerne for at skabe et foranderligt og dynamisk byliv på de ellers døde og skæmmende arealer.

Simon Enemærke, Spot en tomt Fotos/illustration: Simon Enemærke

www.lanarki. com

25

30

35

40

Side 36

”DET BLEV HURTIGT TYDELIGT, AT BØRNENE IKKE HAVDE NYTTEHAVEN ELLER FORSKØNNELSEN SOM IDEAL, MEN I STEDET SØGTE AT SKABE STEDER, HVOR DE KUNNE SØGE LÆ, HYGGE, TRYGHED OG SPÆNDING – SMÅ ÅNDEHULLER, HVOR HÆNGERØVSBUKSERNE BLEV SLIDT PÅ NYE STEDER - OG UDEN EN KLART DEFINERET PLAN ELLER VISION OM, HVOR DET SKULLE STARTE ELLER ENDE.”

A

B

C www.getlost.nu > Islands Brygge <

1

5

10

15

“ISLANDS BRYGGE HAR MANGE UBENYTTEDE

20

KORRIDORER – GAMLE SOM NYE! INGEN SER UD TIL AT VIDE, HVAD DE SKAL BRUGE SIDE-

25

SPORENE TIL…” SORTE FINGRE

30

35

40

Side 37

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 38

B

C

A

B Af Janus Rønbach > side22B1

DEN BLÅ HAVE – EN HISTORIE OM BYENS RUM I april 2008 besluttede en gruppe unge mennesker sig for at lave en have. Vi så, at det rum, den by vi levede i, ikke var vores.

Vi så reklameskiltenes ligegyldige budskaber, hvis værdi kun kan måles i penge. Vi så det fælles rum blive købt, invaderet og solgt.

Idéen var at skabe et rum. En have, hvor retten til rummet ikke var i hænderne på dem med pengene, men hos dem, som levede og åndede i og for rummet. Et ideal i skarp kontrast til et København, hvor reklameskiltene bliver flere og flere og borgernes indflydelse på det rum de bebor reguleres og kontrolleres af pengeinteresser.

C Samtidig et andet sted > Frederiksberg < NOTE FRA GET LOST Vidste du, at man kan oprette et ’gadeteam’ og søge støtte hos Opzoomer, hvis du finder mindst seks personer i din gade, der ønsker at bidrage til at give den et lille ’løft’?

Fx at etablere en lille lokal have eller afholde en større planteaktion i hele gaden.

Den danske opzoomerbevægelses hovedprojekt er at skabe de bedste rammer for mennesker i byen, der på tværs af sociale, kulturelle, etniske og aldersmæssige forhold griber muligheden for at forene deres viden, idéer og kræfter i fælles initiativer og aktiviteter. Formålet med dette er at skabe øget livskvalitet, positivitet, livsindhold, fællesskab og sammenhold i det lokale bymiljø. http://opzoomer.dk

1

5

10

15

Da vi begyndte arbejdet, opdagede vi hurtigt, at det ikke kunne klares på én nat.

Dynger af skrald dækkede grunden. En Coca Cola-dåse her, en Bilkapose der og under den en Buffalosko fra halvfemserne.

Kapitalismen havde tilsyneladende valgt at kaste op på den ellers brugbare grund.

20

Under skraldet fandt vi mursten fra det tidligere fristed ‘Det Blå Hus’. Et hus, der blev ryddet under påskud af opførelse af ungdomsboliger. Det skete aldrig. En skæbne fuldstændig lig den, Den Blå Have skulle udsættes for.

25

30

Natten til d. 14. april. Efter slid og med beskidte knæ stod haven endelig færdig og var nu klar til at modtage den cykeldemo, der skulle ende ved haven. En tale, en film om Det Blå Hus, 200 glade mennesker: Den Blå Have var åbnet. Over foråret og sommeren blev haven brugt af folk fra både nær og fjern. Møder, workshops eller bare til hygge, alt og alle var velkomne. Dog mørknedes det i horisonten. Haven var ikke købt og betalt, og så skulle der jo også lige bygges de der ungdomsboliger. Det er stadig ikke sket. Haven blev ryddet og indhegnet med pigtråd. Ingen af blomsterne overlevede.

35

40

Fotos: Den Blå Have

Side 39

A

C

B

DISCO Søn. 25/05 2008, kl. 13:35

1

www.getlost.nu > Amager <

”I EN LOMME MELLEM KLØVERMARKEN OG PRØVESTENEN ER DER EN GRUND, HVOR DER TILSYNELADENDE HAR VÆRET ET STØRRE ANLÆG. NU DANNER BEPLANTNING NYE RUM, OG STEDET BRUGES SOM INTERIMISTISK RAVEOMRÅDE”

5

MOGENS ULDERUP

10

15

20

25

30

Samtidig et andet sted > Nørrebro <

GADEKUNST I LUFTEN 35

WiredArtGallery er et kunstgalleri løftet op i en håndfuld stålvirer tværs over Søllerødgade på Nørrebro. Galleriet er frit tilgængeligt for enhver, der læner hovedet tilbage i byrummet. I forlængelse af renoveringen og forskønnelsen af Søllerødgade 2005-2006 blev de store hængende københavnerarmaturer erstattet med mindre standerlamper i øjenhøjde. De ankre i husmurene, som de gamle lamper hang i, er dem, der nu holder WiredArtGallery på plads.

40

Bag WiredArtGallery står Søren van Hansen, Martin Johansen og Søren Langager Høgh.

Side 40

A

B

C

1

5

10

15

MØDESTEDET 20

25

30

35

40

Side 41

“SOCIAL SPACE IS PRODUCED AND STRUCTURED BY CONFLICTS. WITH THIS RECOGNITION, A

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 42

B C

1

ROSALYN DEUTSCHE EVICTIONS. ART AND SPATIAL POLITICS. CAMBRIDGE, MASS-LONDON: MIT PRESS 1996

A DEMOCRATIC SPATIAL POLITICS BEGINS.” A B C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 43

A

B

1

5

10

MØDESTEDET 15

20

25

30

35

40

Byens offentlige rum er en central platform for at bruge og agere i samfundet. Her udfoldes konflikter såvel som demokrati i praksis – som mulighed og som nødvendighed.

Et vigtigt element i definitionen af et byrums offentlighed er, at det er et sted, hvor alle har ret til og mulighed for at opholde og udfolde sig uafhængigt af deres sociale, økonomiske eller kulturelle status. Sådan er det dog desværre ikke altid i praksis. Øget privatisering og pres fra kommercielle kræfter påvirker ikke kun byplanlægningspraksissens mulighed for at sikre diversitet og mangfoldighed i udviklingen af byens nye og gamle fællesrum, men også offentlighedens billede af og forestilling om byen og dens potentialer.

I kapitlet ’Mødestedet’ ser vi bl.a. på, hvordan offentlighedens billede af byen kan forstås i relation til, hvordan magt eller autoritet kommer til udtryk. Vi ser også på, hvordan social interaktion og kollektiv forhandling spiller en vigtig rolle i defineringen så vel som italesættelsen af nutidens offentlige rum. Gennem GET LOST-projekter, eksterne referencer og en kontekstualiserende plakat fra kunstnergruppen RACA diskuteres metoder, der skubber til traditionelle tankegange, og det at bruge byens rum som udviklingsstrategi.

”DER ER ET ORD, MAN IKKE KOMMER UDEN OM, HVIS EN STORBY SKAL RUMME MULIGHEDEN FOR SOCIAL UDVIKLING OG AKTIVITET I DET OFFENTLIGE RUM. NEMLIG TOLERANCE.” BUREAU DETOURS Side 44

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

>side48A20

35

40

URBAN MORGENMAD. Foto: Søren Lindgreen

Side 45

A

B

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 46

Foto: Bureau Detours

C

A

B

C GET LOST PROJEKT >DAC + hele verden<

PERMANENT BREAKFAST

1

MORGENMAD PÅ KAJEN Som optakt til GET LOST http://www.dac.dk inviterede DAC og Bureau >side49A40 Detours en lørdag i april til morgenmad baseret på konceptet Permanent Breakfast. Omkring 100 mennesker, gamle som unge, kiggede forbi arrangementet. De nød udsigten over havnen til Christiansborg og Skuespilhuset med et rundstykke i den ene hånd og en varm kop kaffe i den anden.

5

10

15

>side49A20

Som en del af sit MOUE koncept havde Bureau Detours medbragt et stort kort over København. De bad morgenmadsgæsterne om at sætte en pink nål i kortet på de steder, hvor de syntes, at de nære bymiljøer fungerede optimalt og en blå nål der, hvor de følte sig usikre eller utilpas.

Omkring kortet kom gæsterne og Bureau Detours i dialog med hinanden og diskuterede ivrigt byens gader og hjørner.

20

25

30

35

Før gæsterne forlod morgenmadsarrangementet, blev de >side48A10 introduceret til Permanent Breakfast-konceptets regler og sendt af sted med en opfordring til selv at invitere venner til morgenmad i det offentlige rum.

Festen endte da politiet hentede campingvognen – endnu en gang.

40

Side 47

A

C

B

PERMANENT BREAKFAST-KONCEPTET

1

Permanent Breakfast leger med vores rumlige og sociale grænser og giver mulighed for at opleve og bruge byrummet på en ny og alternativ måde. Projektet startede i 1996, hvor ophavsmanden Friedemann Derschmidt inviterede til det første morgenmadsselskab i et offentligt rum, hvor han ligeledes introducerede spillets regler...

5

10

Nr.1 En flok mennesker sidder og spiser morgenmad i det offentlige rum. En af de deltagende har inviteret.

Nr.2 Morgenmadsselskabet skal være genkendeligt, man skal kunne se bord, stole, mad etc.

15

Nr.3 Alle de inviterede skal selv invitere til Permanent Breakfast på et nyt sted med nye deltagere.

20

Nr.4 De forbipasserende skal inviteres til at komme hen til selskabet, hvor morgenmadsgæsterne skal fortælle om spillets regler.

25

Nr.5 Alle er velkomne til at holde en Permanent Breakfast-event.

Man behøver ikke selv at have været inviteret.

30

Nr.6 Hvis vejret er dårligt eller noget andet uforudsigeligt står i vejen, kan datoen laves om.

Nr.7 Dem, der holder morgenmadsselskab, er selv ansvarlige for at overholde de regler, der er i det offentlige rum.

35

<side45A35

Samtidig et andet sted > Byen <

UDENDØRS FÆLLESMORGENMAD URBAN MORGENMAD I forlængelse af Permanent Breakfast på DAC har en gruppe danskere lavet deres egen udgave af den fælles morgenmad i det offentlige rum. Gruppen har valgt at bytte ‘skal’ fra de lidt stramme ’Permanent Breakfast-regler’ ud med et ‘kan’. Alle kan komme med forslag til, hvor næste fællesmorgenmad skal finde sted.

Dem, der møder op skal alle bidrage til morgenbordet.

Man finder ud af, hvad man skal have med ved at kaste en terning. Øjnene bestemmer, hvad man skal medbringe: 1+2 = brød 3+4 = pålæg eller frugt 5+6 = drikkevarer Det er en billig, hyggelig og uforpligtende måde at mødes og bruge det offentlige rum. Tilmeld dig gruppen Urban Morgenmad på Facebook, og hold dig opdateret med, hvornår næste fællesmorgenmad bliver afholdt.

Gruppen er åben for alle.

Den tredje regel har betydet, at konceptet har spredt sig ved en snow ball-effekt til alverdens lande: fra Japan til Sverige, fra USA til Italien.

40

http://www.p-breakfast.net

Side 48

Initiativtager: Søren Lindgreen Læs mere om konceptet på: http://www.lindgreen.org/morgenmad/ og se billeder fra tidligere arrangementer, der blandt andet er blevet afholdt på Kongens Nytorv, Rådhuspladsen, Frederiksberg Runddel m.fl.

A

B

C Samtidig et andet sted > Vesterbro + hele byen <

1

“MED EN MOBIL UDSTILLINGSENHED KAN KUNSTEN BEVÆGE SIG UD TIL FOLK SOM EN SPÆNDENDE FORSTYRRELSE I HVERDAGEN”.

5

BUREAU DETOURS

10

15

20

Foto: Maria Engholm

MOUE GET LOST-crewet blev for første gang opmærksom på det farverige kollektiv Bureau Detours via deres impulsive og mobile byrumsinstallation MOUE. Aktionsvognen, der kørte ud på Vesterbro for første gang i Maj 2007, folder både i praktisk og mental forstand et nyt lag af muligheder og nuancer ud i de hverdagsrum, den indtager. MOUE baserer sig dermed på byen som en fælles, social platform, der giver rig mulighed for dialog og udveksling af oplevelse og handling. Frem for at fokusere på at ’fremvise kunst’ opfordrer projektet publikum til at ’skabe kunst’ - i fælles (an)erkendelse og handling.

25

30

Se MOUE filmen her: http://www.detours.biz/moue.html >side53A15 Bureau Detours er en bevægelse, hvis kreative linje er spraglet, utæmmet og uforudsigelig. ’Fællesskabet’ består i øjeblikket af en farverig blanding af arkitekter, designere, lys og lydentusiaster, anlægsgartnere og billedkunstnere. Bureauet har gennem de seneste år stået bag en række afsøgende og socialt engagerede interventioner i danske gade- og gallerirum.

35

40

Med til Bureau Detours ’GET LOST-projekter’ var: Mads Peter Laursen, Maria Engholm, Alexander Muchenberger, Kim Daniel Borch, Jens Hyldegaard, Gabriel Dzieslaw, Niels Larsen (ElektroSatan), Richard Junge (DoktorOnkel), Benny Henningsen, Matthias Damgaard, Nanna Bjerregaard, Klaus Krienke, Tue Bondo, Kaare Viemose + venner og assistenter: Lars, Arvi, Lasse, Christian, Laurs, Ulla, Maja, Kevin og Laurs

Side 49

A

C

B Get lost projekt > Byen <

1

THE SPLASH

5

10

http://www.detours.biz

15

20

25

30

35

40

På spraglet, utæmmet og uforudsigelig vis bruger Bureau Detours byen som lærred for at undersøge og afprøve det offentlige rums tolerance og grænser. Motiveret af ønsket om at sætte rummets diversitet på prøve udfoldes de oaser i byrummet, hvor nye relationer og interaktion mellem mennesker kan opstå. Umiddelbar og midlertidig arkitektur bliver redskaber til at sætte fokus på både rumlige og sociale konfliktzoner.

Som inviterede ’i gang-sparkere’ og pionerer på getlost.nu fandt Bureau Detours hurtigt ud af at bruge websiden som både projektplatform og informationskanal for sine mangefarvede byindgreb.

Bureau Detours arbejde er baseret på ’open office-strategier’, hvor muligheden for aktiv deltagelse ligger åben for alle! Under samletitlen THE SPLASH brugte Bureau Detours GET LOST og ’Løget’ (et stykke virusarkitektur, der gjorde DAC tilgængeligt fra kajkanten) til at sprede humor og utæmmet skaberglæde ud i byens rum.

En fællesnævner for ’the splash-projekterne’ er, at de alle griber ind i hverdagen med et ønske om at skabe små forstyrrelser, der kan få os til at opdage hinanden og vores omgivelser på ny. Mere eller mindre afhængig af publikum, da det først er i mødet og i dialogen med mennesker, at værkerne fuldendes, leger projekterne med vores syn på relationer og de uforudsete møder. For Bureau Detours er det vigtigt, at projekterne får den forbipasserende til at stoppe op et øjeblik, i tanken og/eller i deres fysiske færden, for efterfølgende at anskue byen og dens potentialer på nye måder.

Vær nysgerrig, bland dig, deltag og sæt spørgsmålstegn! Se din verden, gå en omvej…

Side 50

A

B

C www.getlost.nu >Nørrebro <

1

5

10

15

FLOWERFITTI: Ons, 30/04/2008 - 21:46 Bureau Detours

Endelig i gang med byggeprojekt FLOWERFITTI... Udvælgelse af sted, form, materiale og så i gang.. Stedet er Ahornsgade 8C på Nørrebro. Bureau Detours har model-værksted og atelier i gaden, så oplagt at starte med at bygge “modellen” // vores vision - videre ud på gaden til folket, skabe overraskelse, opholdsmulighed, grønt og forhåbentlig et smil på læben // Ideen er at udbygge eksisterende arkitektur med nyt materiale og med funktion indbygget. Funktion er denne gang urtepotter med indbygget bænk...

20

25

Det var plantedag 1. Der er ikke grønt nok, men sikke mange glade naboer vi har fået talt med...

Og aldrig har vi fået så mange smil og hilsner fra forbigående..”Sikke flot med alle de blomster”, “Nej, hvor ser det hyggeligt ud, hvad er det i laver?”, “Man bliver helt glad af alle de farver”

30

35

40

Fotos: Bureau Detours

Side 51

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 52

B

C

A

B

C

1

5

LØGET

GET LOST PROJEKT > DAC <

”SOM UDGANGSPUNKT MÅ VI TAGE FAT PÅ DEM, DER MEST FORTJENER AT BLIVE VÆKKET - IFHT. DET OFFENTLIGE RUM! --> DAC SELV! SELV TAK - DAC.........”

10

15

BUREAU DETOURS

Kunsten tilhører gaderummet! Overbevist om, at DAC’s indre aktiviteter potentielt kan bringe liv i det anonyme byrum, der udgør institutionens forplads, valgte Bureau Detours Strandgade 27B som scene for sit hovednedslagsområde og konfliktzone. ’De spraglede’ overtalte DAC til at slå hul i væggen og skabe en ny forbindelse til havnen med parasitarkitektur i gran og neon.

20

25

Under opbygningsperioden brugte bureauet det føromtalte byrum som et testlaboratorium for offentlig udfoldelse: bålfest, byg-gefest, buldrende breaks og 1:1 byplanlægning i form af små grønne forhindringer forstyrrede både DAC’ere, naboer og forbipasserende i deres daglige færden (og nattesøvn).

Bureau Detours fik bl.a. opmærksomhed fra Udenrigsministeriet, der var bange for, at det var Ungdomshuset, som havde dekoreret den lokale parkering med træstubbe og rullegræs. Klagerne var mange, alligevel var flere kede af at skulle vinke farvel til ’livet på havnen’ og spøgefuglene i den grønne campingvogn, da aktiviteterne var forbi.

Man kan sige meget om Bureau Detours, men rigtig sure gør deres glade, optimistiske og inddragende attitude det noget svært at blive.

Fotos: Bureau Detours

Side 53

30

35

40

A

B

C

”BUREAU DETOURS HAR ARBEJDET

1

OG ARBEJDER SOM EN TVÆRFAGLIG >side55A1 <side51A15

5

<side48A1

SAMARBEJDSPLATFORM, HVOR ALLE BIDRAGER MED DERES ERFARINGER OG REFLEKSIONER. IGENNEM PROJEKTER-

<side50A1

NE GENERERES EN ERFARINGSBANK OG 10 <side46A1

– DELING, SOM VIL BRINGE DET KUNSTNERISKE ARBEJDE I DET OFFENTLIGE RUM VIDERE. VI HAR EN TRO PÅ, AT

<side52A1

PROJEKTERNE KAN FORANDRE

15

NOGET – STORT ELLER SMÅT”. <side49B5 <side47A1 20

<side49A1

25

30

35

40

Side 54

BUREAU DETOURS

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

LĂ&#x2DC;GET. Fotos: Bureau Detours

Side 55

A

C

B Get lost projekt > Gormsgade <

1

5

49 CM 10

15

20

25

30

35

40

Mikrogalleriet er et afsøgende laboratorium for elektrisk kunst, nye medier, teknologi og videnskab, på Gormsgade, Nørrebro. Med GET LOST-udstillingen ”49 cm” satte galleriets kurator, Jacob Sikker Remin, ’elektronisk’ fokus på byrummets grænsesnit og undersøgte, hvad det vil sige, når man nedbryder vante forestillinger og lader galleriets aktiviteter være afhængige af det lokale gademiljøs interaktion og respons.

Skellet mellem inde og ude i Mikrogalleriet er opmålt til 49cm.

Det er tykkelsen på den væg, der adskiller gaderummet fra gallerirummet, og samtidig det konkrete mål, der var udgangspunktet for 8bit-klubbens refleksioner: Hvad sker der, hvis man nedbryder http://www.mikrogalleriet.net grænsen mellem det offentlige og det private rum? Opstår der territoriale afmærkninger, når galleriet retter sin opmærksomhed mod det lokale gademiljø? Vil hverdagsritualerne i Gormsgade ændre sig, når gadens sociale mønstre registreres og dernæst behandles i værkerne i galleriets store vinduer?

Gennem forskellige daglige aktiviteter spillede gallerirummet op til gaderummet i bestræbelsen på at annektere en lille bid af Gormsgade for at skabe rum for lokale fællesskaber. Hver aften kunne man for eksempel deltage i fællesspisning på gaden. Jacob, galleriets kurator, beskriver oplevelserne med grillmiddagene http://8bitklubben.dk foran galleriet som ekstremt positive: ”Vi oplevede, at folk som før bare ville gå forbi galleriet (måske endda skulende til de underlige kunstnere) nu pludselig hilste og var glade for vores tilstedeværelse - også selvom vi osede hele gaden til med grilllugt. Det er som om, at man bare ikke kan være sur på en, der har en grillpølse i munden. Vi lod dem komme ind i vores rum, ikke blot det professionelle, men også det private. De blev inviteret, de blev vores venner, vores fortrolige,” siger kurator Jacob Sikker Remin.

Mikrogalleriet på Nørrebro er 8bit-klubbens afsøgende laboratorium for elektrisk kunst, nye medier, teknologi og videnskab. Aktiviteterne spænder bredt og omfatter bl.a. hacking, cracking, 8bits-kunst, installation, robotter, musik, lyd, lys m.m. Gruppens teknologiske tilgang er brugerdreven, anarkistisk, kreativ og nytænkende.

Side 56

A

B

C

1

”DYRKELSEN AF KUNSTNERMYTEN PAKKES VÆK TIL FORDEL FOR EN DYRKELSE AF FÆLLESSKABETS KREATIVE PROCESSER OG ET FÆLLES FODSLAG I UNDERSØGELSEN AF FORHOLDET MELLEM INDE OG UDE OG MELLEM DET PRIVATE OG OFFENTLIGE RUM.”

5

MIKROGALLERIET

10

15

20

25

30

35

40

Foto: Mikrogalleriet

Side 57

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 58

B

C

A

B

C GET LOST PROJEKT > mødepladserne <

1

5

10

15

>side60A10 20

25

30

35

40

OUT OF SIGHT OUT OF MIND. Fotos: Kent Klich

Side 59

A

C

B GET LOST PROJEKT > Mødepladserne <

“… OG ER SANDHEDEN IKKE, AT DE STORE DRAMAER UDSPILLES I DET STILLE? MENNESKENE SKJULER DERES FØLELSER OG UNDGÅR AT VISE PAA DERES ANSIGTER 5 DE STORME, DER RASER I DERES INDRE.” 1

CARL TH. DREYER

10

OUT OF SIGHT, OUT OF MIND 15

20

25

30

Mennesker, som ikke kender de hjemløse, oplever dem ofte ud fra to diametralt modsatte kriterier. Enten som ikke-eksisterende skygger af mennesker, på grænsen til det usynlige, eller som buldrende, grænseløse og påvirkede individer, der fylder i byens rum på en ubehagelig måde. Med portrætter af sovende hjemløse placeret der, hvor de bor og færdes, søgte Kent Klich i sit GET LOST-projekt at skabe en anden intimitet mellem ’dem og os’.

Spændt op på store metalrammer langs yderkanterne af Københavns mødepladser og samlingspunkter formidledes hans ansigter som membraner mellem indre oplevelse og ydre udtryk. I stedet for at dokumentere det, de færreste ser, fortalte ’Out of sight - out of mind’ om det, de fleste af os ikke ønsker at se, og stillede dermed skarpt på konfliktzoner og social kompleksitet i det offentlige rum. Til trods for portrætternes klare udfordring af grænserne mellem det ’private’ og det ’offentlige’ blandede deres stille drama sig hurtigt med byens hverdagslige landskaber; menneskerne flød forbi dem, børn klatrede på deres sokler, og de sovende ansigter separeredes gradvist fra deres ’status’ som hjemløse.

Selv i formen ’kunstudstilling’ forbliver disse individer usynlige for mange af de mennesker, der omgiver dem i det daglige.

35

Kent Klich har efterfølgende udgivet en publikation med billederne fra ’Out of sight - out of mind’, der i 2009 blev kåret til en af årets bedste fotobøger af Photo-eye Magazine.

40 Kent Klich er fotograf og arbejder med film, videokunst og bøger, ofte med fokus på økonomisk svage og socialt udsatte gruppers stræben efter bedre vilkår. Han har vundet en række internationale priser og er bredt publiceret og udstillet verden over. Kent Klich har lavet større projekter i: Mexico City; ’El Niño gadens børn’, Rumænien; ’Ceausescus børn’, Danmark; ’Beths bog’ og ’Picture Imperfect/ Beth R’. ’En Familiehistorie/Picture Imperfect’ blev vist på Kunsthallen Nikolaj, København, sammen med filmen ’Beths dagbog’, der vandt prisen som bedste korte dokumentarfilm på CPH:DOX 2006. Efter GET LOST-projektet har Kent Klich lavet bogen ’Gaza PhotoAlbum’, som i 2010 blev vist som udstilling på Hasselblad Center i Göteborg, Sverige, og Umbrage Gallery, New York, USA.

Side 60

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 61

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 62

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 63

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 64

B

C

A

B

C

1

5

10

”BILLEDERNE ER PLACERET I ØJENHØJDE OG ER UMULIGE AT OVERSE, NÅR MAN PASSERER. JEG GÅR FRA BILLEDE TIL BILLEDE OG BLIVER TIL SIDST STÅENDE FORAN PORTRÆTTET AF EN SOVENDE MAND VED NICOLAI KIRKE, ET STENKAST FRA TURISTSTRØMMEN PÅ STRØGET. ANSIGTET ER UNGT, MEN ALLEREDE FURET, OG LIGNER I SIT UBESKYTTEDE FRAVÆR ET BARNS. IKKE LÆNGERE EN MAND MED EN MISBRUGERS KARAKTERTRÆK OG MIMIK, MEN ET MENNESKE FANGET I DET MEST ALMENGYLDIGE UD OVER DØDEN – SØVNEN. I HANS ANSIGT SER VI VORES EGET OG KOMMER SÅLEDES NÆRMERE DET ÅBENBARE END NOGENSINDE - HELT TÆT PÅ OS LEVER DER MENNESKER, HVIS LIV ER LANGT FRA VÆRDIGE.” BOEL GERELL KVÄLLSPOSTEN DEN 17. JUNI 2008

15

20

25

30

35

40

Side 65

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 66

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 67

A

C

B www.getlost.nu > Kolding <

PLATFORM6000 http://www.platform6000.dk

Projektet startede på baggrund af et skoleprojekt på Designskolen i Kolding og gik ud på at skabe en ny opfattelse af parkeringspladsen mellem Kolding Å og jernbanen i folks bevidsthed.

5 Der blev eksperimenteret med principper for demokratisk byplanlægning, og projektets formål var at skabe en ny platform eller et byrumslaboratorium drevet frem af ”møder” 10 i det offentlige rum.

1

<side49B40 Det var Alexander Muchenberger og Matilde Ploug Andreasen, der var projektledere på projektet.

15

20

25

30

UNDERVEJS NYE MØDESTEDER I BYENS SPRÆKKER OG LOMMER

www.getlost.nu >Nørrebro <

http://www.undervejs.com

I samarbejde med Københavns Kommune udviklede kollektivet Undervejs i 2008 et koncept for transformation af tunnelen under Dronning Louises Bro på Nørrebro. Idéen var at skabe et levende og alment tilgængeligt kultursted i det offentlige rum, der på længere sigt kunne blive selvkørende. Et offentligt udstillings-, kultur- og mødested, der kunne lånes og bruges af forskellige initiativtagere med visioner for byrummets potentialer for dialog, kunst og kultur. Med sin centrale beliggenhed og overdækkede udformning er tunnelen 40 ideel som udstillingsrum. Den er naturligt nok stærkt befærdet også af grupper, der ellers måske ville være svære at nå.

35

” Mie Hørlyck Mogensen er projektleder og konceptudvikler for Undervejs og kuraterede i samarbejde med Hanne Flarup programmet for januar - september 2009.Pr. 1. maj 2010 genåbner Undervejs med workshops og arrangementer den første lørdag i hver måned til og med november 2010” Denne gang ledet og kurateret af Mie Hørlyck Mogensen og Mads Bech Paluszewski.

Side 68

Foto: Mie Hørlyck Mogensen

A

B

C

1

5

10

15

20

VI ER BYEN

25

30

35

40

Side 69

B

C

”URBAN SPACE MUST BECOME THE

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 70

HENRI LEFEBVRE

WORK OF ITS USERS” A B C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 71

A

B

C

1

5

VI ER BYEN 10

15

20

25

30

35

En af de centrale udfordringer for nutidens arkitekter og planlæggere er, at manifestere løsninger og give form til kollektive ideer og problemstillinger. Det kan ske via projekter og processer, der er udtænkt i tværfagligt og, i stadig stigende grad, i fællesskab med brugere og offentlighed.

En vigtig præmis er, at arkitektur og byrum i sig selv ikke nødvendigvis kan eller skal repræsentere mening. Det bebyggede rums primære opgave er, at skabe et godt udgangspunkt: Det skal være en ramme som vi i fællesskab kan indtage, aktivere, interagere i og dermed give et meningsfuldt ’indhold’. Ikke dermed sagt, at det er ligegyldigt, hvordan ting ser ud, fremstår eller fungerer, men at arkitekturens og byens ’liv’ er gensidigt afhængige af hinanden.

At arkitektur bygges for mennesker er selve udgangspunktet. Der er ingen tvivl om, at den rådende byplanlægningspraksis har brug for fornyelse, og her må lokale stemmer, værdier og initiativer høres og oftere inkluderes i processerne.

I kapitlet ’Vi er byen’ diskuterer SOUP, hvordan social og politisk, kontekstbaseret kunst kan bruges som redskab til forandring, fornyelse, større forståelse og risikovillighed, når lokale beboere, byplanlæggere, embedsmænd og arkitekter diskuterer byfornyelse og kvarterløft. I eksterne DIY- (do it your self) og DIT(do it together) initiativer udforskes byens fællesskaber, behov og spillerum, mens GET LOST-pionerer bruger konkrete problematikker til at skabe projekter, der peger på generelle modeller, løsninger og kommentarer.

40

”WE DO THIS BECAUSE WE CANNOT RESIST THE SATISFACTION OF TURNING A DILAPIDATED PATCH OF LAND INTO SOMETHING MORE DELIGHTFUL” GUERILLA GARDENER, RICHARD REYNOLDS GUARDIAN UNLIMITED, 20.04.2006 Side 72

A

B

C

1

>side90A1 5

10

15

20

25

30

35

40

GUERILLA JUNGLE STRINGS. Foto: Karoline H Larsen

Side 73

A

C

B GET LOST projekt > Otto Krabbes Plads < http://www.interkulturellehaver.dk

1

5

10

INTERKULTUREL HAVE Som en af de særligt inviterede GET LOST-kunstnere skabte Nis Rømer Københavns første ”interkulturelle have” på Otto Krabbes Plads.

Den midlertidige have fulgte et internationalt koncept og var en prototype, der viste, hvordan det at samles om at dyrke kan være en både social og kritisk, kulturel aktivitet. Den interkulturelle havebevægelse startede i Göttingen i Tyskland i 1995 og har siden spredt sig internationalt. Mange immigranter kommer fra kulturer, hvor dyrkning er central, og det at producere egne afgrøder er en aktivitet med høj status. ‘Det interkulturelle’ skal dog i Nis Rømers projekt forstås endnu bredere; som en mulighed for udveksling og forståelse mellem alle typer befolkningsgrupper manifesteret i offentlige rum gennem havedyrkning i fællesskab.

15

20

25

30

35

40

Billedkunstneren Nis Rømer arbejder med kunst i offentlige rum, i byen på nettet og i medierne. Han har en særlig interesse i den sociale og politiske organisering af rum og i, hvordan globalisering påvirker byerne og vores miljø. Han er medstifter af den internationale kunstnergruppe Free Soil, der arbejder med bæredygtighed og har været med til at starte organisationen ‘publik’, der producerer kunst i offentlige rum. Han har bl.a. udstillet på Museum of Arts and Design i New York (2006) og Statens Museum for Kunst (2008).

Side 74

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Fotos: Maj Skibstrup

Side 75

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 76

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 77

A

C

B

1

5

10

15

20

EN HAVE FOR EN AFTEN Udover at være yderst populær blandt lokale beboere, brugere og børnehavebørn, dannede ’Den Interkulturelle Have’ rammerne om GET LOSTs officielle åbningsevent: ’En have for en aften’.

Omkring 100 mennesker besøgte arrangementet og bidrog med plantning, debatindlæg og dans til toner fra balkanorkesteret http://www.myspace.com/mobbbeep http://www.myspace.com/mambab ’Mames Babegenush’ og game boy-banditterne fra ’Bitmobilen’.

25 HVORFOR OTTO KRABBES PLADS? Arealet mellem Westend og Skydebanehaven på Vesterbro var oprindelig bebygget med etageboliger, men efter omfattende nedrivninger blev byggetomterne i slutningen af 1980’erne på beboernes initiativ indrettet som et midlertidigt offentligt, grønt areal. I 2001 tog Kommunen dog initiativ til at formalisere pladsen vha. byrumsarkitektur, der bl.a. skulle sørge for at gøre stedet mindre attraktivt som opholdsted for narkomaner. Godt nok var de nymurede møbler flotte, men pladsens golde grusbelægning virkede desværre snarere på naboerne end samfundets ’udskud’. En dag tog naboerne på ny affære og lagde i en beboeraktion rullegræs på pladsen.

Herefter blev den gradvist grønnere og fik et mere menneskeligt ansigt, og nu er folk på Vesterbro endelig begyndt at tage Otto Krabbes Plads til sig. MEN i kulisserne lurer måske endnu en kommunal ”fornyelse” i form af en underjordisk parkeringskælder. Sikkert godt for lokalmiljøet som helhed, men hvor mange gange kan man hive naboernes rødder op, før de dør?

30

35

40

Side 78

Foto: Maj Skibstrup

A

B

C samtidig et andet sted > Ydre Nørrebro <

HAVER SOM STEDER FOR KRITIK, KULTUR OG SOCIALITET!

1

>side79A20

PUBLIC PICNIC

http://www.publik.dk

Kolonihavebevægelsen har mistet sin brod som en demokratisk, sundhedsfremmende og social kraft, der sikrer adgang til jord og luft. Med Public Picnic var det ønsket at skabe nye offentlige rum og midlertidige producerende fællesskaber. Kan haver igen blive steder for modkultur, kritik og socialitet? Den første række af picnicarrangementer foregik på et af de flotteste, vilde naturområder på ydre Nørrebro. Fra grunden kunne man se højbanen og boligblokkene i Lundtoftegade.

5

10

Foto: Nis Rømer >side79A20

15

Organiseret af Nis Rømer i regi af Publik

>side79B1 Snöleoparden og Henning Frimann byggede musik på stedet med hjemmelavede instrumenter og en elektronisk guitar fra Pakistan.

Gåtur med biolog Nils Grøngaard >side79B10

20

25

samtidig et andet sted

> Byen < BYENS HEMMELIGHEDER Hvor bliver alle byens historier af? De historier, der gemmer sig inden i de mennesker, du møder på gaden, i supermarkedet, i bussen. De hændelser, der har udspillet sig på gader og stræder, bænke og bolværker, i 30 parkerne og baggårdene…

>side83B35

Det hemmelige firma Vi samler på historierne. Det startede i 2006 med ‘Den Hemmelige Bog om Hemmelige Steder – Kbh’, der fortæller om 11 københavnske kunstneres hemmelige steder i byen. Bogen blev startskuddet til tre år for The Secret Company med kreative og kommercielle projekter båret frem af historier og eksperimenter kombineret med vores respektive baggrunde inden for kunst, branding, layout og kommunikation.

>side144A1

Blandt de eksperimenterende projekter med fokus på Københavns byrum kan nævnes Mellemrum Festivalen, hvor vi parkerede vores campingvogn på udvalgte steder i byen og inviterede folk indenfor til en kop kaffe og en snak om, hvad de nu end havde på hjertet.

35

Til Metropolis 2007 og 2008 stillede vi campingvognen på Amagertorv, Nørrebros Runddel, foran Nørrebrohallen, Mjølnerparken, på hjørnet af Lygten 40

Side 79

A

C

B

1

5

10

15

HAVER SOM STEDER FOR KRITIK, KULTUR OG SOCIALITET!

samtidig et andet sted > Solvang Centret <

http://www.soloverurbanplanen.dk 20

SOUP TAGHAVEN <plakat3side2

25

Oven på det tidligere supermarked i Solvang Centret byggede vi en taghave med nytteplanter. Haven fungerede som vartegn for projektet og var samtidig et opgør med den lidt rigide arkitektur, som prægede den oprindelige plan. Haven bestod af 100 meter hængende bede i et åbent drivhus med et håndpumpedrevet vandingssystem. Beplantningen var en blanding af krydderurter og grøntsager og dermed en producerende, lokal ressource. Haven blev plantet sammen med beboere og relaterer til den lokale tradition for havedyrkning og fælleshaver, som i Urbanplanen går 30 år tilbage.

Udviklet af Nis Rømer i samarbejde med arkitekt Carsten Hoff.

Foto: Malene Nors Tardrup

30

35

40

og Frederikssundsvej, og igen indfandt de lokale og de tilfældige forbipasserende sig med historier og indsigter i lokalt levede liv.

Denne gang blev materialet omsat til en ad hoc udstilling – vi hængte simpelthen historierne op som tøj til tørre på en snor uden for vognen. Historierne på snoren skabte en intimitet mellem dem, der gik rundt i solskinnet og læste om sig selv og andre.

Flere historier stødte til som genkendelser og refleksioner, mens historierne blev læst og delt.

Stederne er tavse Historierne er en uendelig ressource til fornyelse, forståelse, forsoning, problemløsning og integration, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, Side 80

hvordan de anvendes. For nylig har vi derfor taget skridtet videre og udvidet kompetenceområdet med antropologi og brugercentreret innovation for at kunne bruge historierne til at hjælpe med udvikling, for eksempel af byområder, der trænger til et kulturelt løft.

Steder er qua deres historier bærere af kultur, værdier og erindringer, af kollektiv og individuel viden, af personlige minder og fælles historier og mest af alt af hemmeligheder for til hverdag gemmer de fleste historier sig under overfladen og bliver ikke fortalt.

A

B

C samtidig et andet sted > Amager <

GADEN ER DIN! 1

http://www.gadenerdin.blogspot.com

Projektet GADEN ER DIN! handlede om at fastholde den mangfoldighed, Amagerbrogade repræsenterer i forbindelse med, at bydelen indgår i byfornyelse.

Det var seks bachelorstuderende på Performance Design ved Roskilde Universitetscenter, der gennem forskellige events på og omkring Amagerbrogade indsamlede gode ideer og kommentarer fra beboere og brugere i lokalområdet. Projektet varede fra april til september 2009, hvorefter det indsamlede materiale blev givet videre til Københavns Kommune.

Et led i projektet var et gadegalleri med en fotoudstilling, der via en række portrætter viste et udsnit af de mange forskellige mennesker, som hver dag præger Amagerbrogade.

5

10

GADEN ER DIN! indtog også plænen foran Sundbyvester Kirke for en dag. Det omkringliggende hegn blev suppleret med nogle stiger, man kunne gå på for at komme ind på græsset. Det blev gjort for at illustrere, at plænen er til brug for alle på trods af hegnet.

Anna Berger Widenborg, Aske Emil Kopytko Metelmann, Christina Madsen, Helene Alsbjerg, Lise Juul Madsen og Louise Skafte Salm von Müllen

15

20

25

30

Hvis vægge blot kunne tale, så ville mangen en fanom at udpege deres personlige steder i området og tasifuld fiktion blive overgået. Men tænk, hvis gader fortælle os de historier, de forbinder med dem. og brosten også kunne tale! Hvis stederne selv kunne fortælle alle de historier, erindringer og følelser, de I campingvognen udveksler vi lokale historier og gemmer på for alle de mennesker, der bruger dem. tanker gennem almindelig samtale, men vi konkretiserer dem også via associations- og tegneøvelser Vi kommer ind under overfladen på nabolaget ved at samt andre metoder, der vækker kreativiteten til gå på opdagelse i stedernes betydning for live. Grundsætningen er, at kreativitet er noget de lokale beboere og de erfaringer iboende i alle mennesker, der blot kræver opog følelser, der knytter sig muntring og ressourcer for at komme til udtryk. til dem. Vi går ture sammen Vi tror på, at alle kan lave kunst, og vi oplever med de lokale og beder dem

Side 81

35

40

A

C

B samtidig et andet sted

1

MOVING SPACE 5

10

http://movingspace.org/

Over fire majdage i 2009 indtog performancefestivalen ‘Moving Space’ Frederiksbergs små kroge, åbne pladser, fine villaer, oversete baggårde og hemmelige haver. Ønsket med festivalen var at give borgerne på Frederiksberg inspiration til, hvordan man igennem leg og eksperimenter i byens offentlige rum kan skabe rammer for liv og bevægelse. I B-Huset, Pixel, Møstingshus, på H. C. Ørstedsvej, på pladsen ved Forum, Landbohøjskolen og på Solbjerg Plads kunne man gå på opdagelse. Her kunne man blandt andet tage på lydvandring, så et frø i Den Blå Have, sende en hvid ballon til vejrs, gå til angreb på en PanserPotte og opleve en koncert spillet kun på muterede legetøjsinstrumenter.

Moving Space er arrangeret af: Karoline H. Larsen og Mille Rude fra B- HUSET, og Susanne Hau, PIXEL

15

20

25

30 Fotos: Mari Holen

35

40

desuden gang på gang, at folk føler sig opløftet og inspireret af at blive hørt og stillet spørgsmål om deres liv, spørgsmål, de måske ikke selv havde tænkt over før. Processen er en transformerende oplevelse i sig selv og en form for total-performance, hvor deltagerne bidrager til en oplevelse, der rykker dem ud af vante tanke- og handlings mønstre.

Hvad kan kunst gøre for et udsat boligområde?

Igennem konkrete værker, der tager udgangspunkt i historierne, skabt i samarbejde med de lokale i bydelen, videreformidler vi beboernes oplevelser og erfaringer, deres drømme, håb og skuffelser Side 82

til andre, men i høj grad også til dem selv. Med disse oplevelser overskrides hverdagens usynlige kulturelle grænser, og de lokale beboere i kvarteret erfarer hinanden som mennesker i stedet for stereotyper som ”hende med tørklædet”, ”ham med guldkæderne”, ”hende den gamle, sure dame”.

De kooperativt skabte kunstværker udstilles i bydelen på plakater og plancher og kan desuden opsættes som udstillinger på lokale caféer, medborgerhuse m.m. Værkerne kan også samles i

A

B

C samtidig et andet sted > Københavns havn <

1 Af Hulda Hallgrímsdottir

”KØBENHAVNS HAVN ER PINSOMT STERIL OG DEFINERET. DER ER IKKE NOGEN STEDER,

5

HVOR MAN KAN SÆTTE SIG, EKSPERIMENTERE OG OPDAGE” DOUGLAS PAULSON, PARFYME

10

15

Fra Langebro er der en glimrende udsigt over Københavns Havn. En sommeraften gik jeg langsomt over broen og så på de store og prestigefyldte bygninger, der efterhånden ligger tæt langs havnefronten.

Bygninger, der i de fleste tilfælde ejes af store virksomheder. På Christians Brygge, lige ved enden af Vester Voldgade, fik jeg øje på noget, der i høj grad skilte sig ud fra mængden af stilrene arkitektoniske bygninger. En skurvogn placeret ovenpå en container med en stor, orange overskrift - ’Alle kan bruge havnen’. Stedet sprudlede af kreativitet og farveglæde, og skurvognens anden overskrift ’Havnelaboratoriet’ skruede min nysgerrighed helt i vejret. Sammen med flere af broens forbipasserende stoppede jeg op, hentede kameraet op af tasken og tog et snapshot af dette sted, der netop i sin farveglæde og sprudlende kreativitet virkede malplaceret. For at høre nærmere om stedet mødtes jeg med Laurids Sonne og Douglas Paulson fra kunstnergruppen Parfyme. >side84A1

20

25

>side84A40 http://www.parfyme.dk

30

bogform, alt efter hvad der passer bedst til de specifikke omstændigheder.

Fordi projekterne tager udgangspunkt i etnografi og co-creation, er de en rejse uden defineret endestation. Borgerne tager på opdagelse i sig selv, hinanden og deres fælles steder gennem historierne. De bliver mere synlige for sig selv og hinanden og får nye muligheder for en åben og nysgerrig dialog.

35

The Secret Company har siden 2006 skabt kunst, design, branding og kommunikation baseret på historier. For nylig har vi desuden udvidet vores kompetenceområde med en antropologisk tilgang til research og brugercentreret innovation. Vores grundlæggende metode er simpel: Vi samler historier og giver dem videre på mange forskellige måder.

40

www.thesecretcompany.com

Side 83

A

1

5

10

15

20

25

30

Udvikling efter vejr og behov Havnelaboratoriet er skabt af kunstnergruppen Parfyme. Projektet startede som en primitiv idé og lysten til at lave noget på vand og udviklede sig til et omfattende seksmåneders projekt – et led i U-TURN, Københavns første internationale kvadrienale for samtidskunst. Da laboratoriet åbnede i juni, bestod det af en container og en skurvogn. Konstruktionen har stille udviklet sig siden. Nu er tre vandcykler sat til søs og en stor rytterskulptur, der mangler både hestens hoved og selve rytteren, bruges som holder for informationsskilte. En nyopsat væg er helt dækket til med rejserapporter fra turisters og borgeres bådture, et havnemuseum flyder på vandet lige ved havnefronten, og en cykelvask-station står og venter på at give cykler et friskt pust.

Havnelaboratoriet er, som navnet antyder, et eksperimenterende sted. Derfor vælger Parfyme at tage tingene, som de kommer - uden for meget planlægning og tilrettelæggelse. I stedet lader de sig inspirere af havnen, vejret og de behov, de kan mærke, at Københavns borgere har. En kop kaffe og en snak med naboerne om den omdiskuterede Bryghusgrund og en meget travl cykelbådudlejning kan nævnes som eksempler. ”Nu har det været sådan, at vejret har været godt det meste af tiden. Men når vejret ændrer sig, må vi definere stedet på ny - vi ændrer os efter behov,” siger New York-kunstneren Douglas Paulson, som er en del af Parfyme.

Men hvorfor et havnelaboratorium?

Havnelaboratoriet har mange besøgende hver dag.

Mange kommer forbi for at deltage i de ting, Parfyme har tilrettelagt. Andre kommer forbi for at bruge en

B

af de tomme parkeringspladser, der ligger på Parfymes areal, hvor de finder deres egne måder at bruge havnen på, eller de kommer forbi for at tage en snak med kunstnerne om havnens udvikling. De mange deltagende i Parfymes aktiviteter understreger det faktum, at havnen har brug for alternativer.

Gruppen mener ikke, at det handler om at forsyne folk med aktiviteter, men at man netop skal give folk råderum til selv at definere det havnested, der kan være deres for en stund. ”Københavns Havn er pinsomt steril og defineret. Der er ikke nogen steder, hvor man kan sætte sig, eksperimentere og opdage”, siger Douglas.

Ifølge gruppen mangler København nogle små lommer, hvor man kan gemme sig for storbyens kaos. Små udefinerede oaser, der giver plads til frihed, til at blive defineret i det øjeblik, man står der. ”Befinder du dig et sted på havnen forventes det, at du gør det ene eller det andet. Islands Brygge er et positivt og cool sted, men det er også meget defineret af soltrængende, solbadende mennesker. For de andre mennesker,

35

40 Parfyme består af fire kunstnere - Laurids Sonne, Ebbe Dam Meinild, Pelle Brage og Douglas Paulson På Havnelaboratoriet blev havnens potentiale udforsket og afprøvet af byens borgere og andre interesserede. Parfymes eksperimenterende projekt, der strakte sig over seks måneder i 2008, havde base på Christians Brygge ved Langebro og var en del af U-Turn kvadrienalen for samtidskunst.

Side 84

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

”DET HANDLER IKKE OM,

30

AT VI ER PÅ TVÆRS” der ikke har trang til solbadning eller at hoppe i havnen, er der ikke mange muligheder.

udgangspunktet for udviklingen af havnen netop ikke skal være æstetisk defineret af arkitektoniske projekter, men æstetisk defineret af folket.

Parfyme har modtaget kritik fra nogle, der mener, Det skal ikke forstås på den måde, at de er at laboratoriet er uæstetisk og ligner Christiania imod den arkitektur eller de byggerier, der er på i udseende. Gruppen er dog ret glad for kritikken havnen: ”For os handler det slet ikke om at være og føler, at den er yderst relevant i den diskuspå tværs af arkitektur. Det handler om at spørge, sion, de ønsker at rejse. Deres holdning er, at hvorfor kan de to ting ikke fungere sammen?”

35

40

Gamle som unge, kunstnere, københavnere, turister, musikere og andre opfindsomme og eventyrlystne gæster kiggede forbi Havnelaboratoriet, hvorfra man bl.a. kunne tage på opdagelsestur i havnen i en cykelbåd, reflektere over og diskutere havneudviklingen i København, høre radio under vandet, deltage i workshops, lave mad på køkkenøen, slappe af med en øl i hånden, arrangere koncert, eller hvad man ellers kunne finde på.

Fotos: Parfyme

Side 85

A

C

B GET LOST PROJEKT > over alt <

1

5

SWINGS FOR THE PUBLIC: Tir, 03/06/2008 - 12:38 Bureau Detours

10

Bureau Detours har over weekenden installeret gynger i det københavnske gademiljø. Turen startede i Atelieret i Ahornsgade, der til dagligt huser billedkunstner Maria Engholm.

Herfra gik ruten mod Skt. Hans Torv, søerne, ud ad Nørrebrogade, til Vesterbro, over Kongens Have for at ende i solnedgangen på Københavns kaj ved DAC.

15

20

25

Undervejs, på den slingrende omvej, blev der monteret 11 gynger i lækkert hårdtræ og med tykke reb. Detours stødte på forskellige typer byrum og deres indbyggere: Skt. Hans torvs sol og cafénydere, Vesterbro Torv med alkoholikere, Enghave Plads fyldt med legende børn, der stimlede sammen omkring projektet.

Gyngen er ikon for en tid i alles liv og dermed et stærkt symbol, der her nyfortolkes i forhold til både bruger og placering. Et indspark til en by, hvor detaljerne, fortællingerne, de små rum, den lille skala og andengenerationsbyplanlægningen godt kan få mere vægt….

30

35

40

Side 86

A

B

C

1

5

10

”GYNGEN ER ET FANTASTISK

15

OPHOLDSSTED, MAN FÅR EN SVÆVENDE FORNEMMELSE SAMTIDIG 20

MED EN MÆRKBAR TYNGDE I KROPPEN, DER PIRRER FANTASIEN OG FORNEMMELSEN AF RUM.

25

GYNGERNE SÆTTES OP FOR AT MARKERE ET STED, FOR AT OPFORDRE

30

TIL OPHOLD OG OPMÆRKSOMHED” 35

40

Fotos: Tue Bondo og Bureau Detours

Side 87

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 88

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 89

A

C

B samtidig et andet sted > Nørrebro <

1

5

10

15

20

25 <side71A1

GUERILLA JUNGLE STRINGS

30

35

På Markedspladsen ved Nørrebrohallen voksede i juli 2008 et stykke fantastisk og farverigt jungle frem.

Guerilla Jungle Strings spændt på kryds og tværs imellem to af Markedspladsens største mure. Forbipasserende, lokale fra Nørrebro og alle andre, blev inviteret til at flette deres egne og anderledes Guerilla Jungle Strings så junglen hele tiden ændrede sig. Junglen kunne bruges til at klatre, hænge og svinge i, eller hvad man nu havde lyst til.

De ændringer, der skete undervejs i Guerilla Jungle Strings, vidner om netop dette byrums forskellige borgere og kreativitetens forskellige faser: skabelse, ødelæggelse, genskabelse, ødelæggelse, genskabelse ødelæggelse osv. http://www.creativeactions.com Projektet Guerilla Jungle Strings er en del af Karoline H. Larsens projektrække Creative Actions, hvor kunst bliver skabt i byrum verden over ved at involvere byens indbyggere i fælles kreative handlinger, der midlertidigt ændrer byrummets udseende - og måske for altid indbyggernes forhold til det og til hinanden som medmennesker.

40

Side 90

Foto: Karoline H Larsen

A

B

C samtidig et andet sted > Enghavevej <

1

5

www.kph-projects.dk

KØBENHAVNS PROJEKTHUS KPH er et projekthus for kreative, der arbejder med kulturelle og sociale mål. Unge, der laver egne projekter, kan få en gratis plads, og etablerede organisationer, der bidrager med knowhow og inspiration til de unges aktiviteter, kan ansøge om at blive en del af huset for en billig leje. KPH er et kreativt miljø med rigelig plads til et mylder af idérige unge, der vil noget med det, de laver. Det er unge, for hvem kultur ikke bare er noget, man køber, og for hvem samfundet ikke er en statisk størrelse. De unge i KPH bidrager aktivt til kulturlivet og samfundets udvikling. I KPH laves der TV, debatter, gadefester, byudviklingsprojekter, blogs, kunst, kulturudveksling, musik, magasiner og meget mere – altid med en gejst for at skabe og lave noget, der er vigtigt for en selv og andre. KPH er stiftet af fem organisationer: Unfair, Supertanker, GAM3, Republikken og Buro Detours. Projekthuset modtager støtte fra Københavns Kommune, der gør, at gratis projektpladser, projektvejledning og afviklingsplads til større og mindre opsætninger kan tilbydes. KPH åbnede 1. maj 2009. I løbet af det første år har vi haft ca. 50 projektgrupper, der har lavet aktiviteter i og fra KPH. Flere endnu kommer forbi for at få vejledning og for at være med i husets aktiviteter.

10

15

20

25

30 GET LOSTs intention var ikke at være en traditionel udstilling, der fremviste kunst eller arkitektur i gaderummet, men at være en kollektiv platform, der bidrog til større opmærksomhed, netværksbygning, nye forbindelser og flere lokale initiativer omkring problemstillinger eller projekter, der berørte alternative byudviklingsstrategier på gadeplan – for og med kunstnere, arkitekter, byspecialister og helt almindelige hverdagsmennesker. Derfor glæder det redaktionen meget, at vores venner i Supertanker og Bureau Detours nu arbejder sammen omkring etableringen af det relativt nye projekthus KPH, hvor de deler kræfter og erfaringer med en række unge projektmagere.

Foto: KPH

35

40

Side 91

A

C

B samtidig et andet sted > Nørrebro <

1

5

GIV-BOGEN-VIDERE

”I MÅ MEGET GERNE GIVE BOGEN VIDERE, NÅR I ER FÆRDIGE MED AT LÆSE I DEN” lød det, da vi i GET LOST-teamet fik et eksemplar af bogen ’Skæve Børn i Smølfeland’ i 2009.

Vi læste i den og blev glade for den. Så glade, at vi gerne ville have den hos os bare lidt længere. ”Lidt længere” trak ud, og her endte vi i 2010 - lidt flove over at have været så egoistiske, at vi havde holdt bogen for os selv i så lang tid.

10

Med stor omhyggelighed valgte vi derfor næste ”ejer” af bogen ud fra ønsket om, at den skulle læses, bruges og sætte tanker i gang hos en masse unge mennesker. Den nuværende og stolte ejer af eksemplaret af ’Skæve Børn i Smølfeland’ er KPH: Et uafhængigt arbejdsfællesskab og projekthus for kreative, der arbejder med kulturelle og sociale mål.

15

Vi håber, at de slider den, men forhåbentlig ikke så meget, at den ikke kan nå at få endnu en ny ejer. Og, eftersom Skæve Børns ’vandrefortællings-idé’ er knagende god, kunne man håbe, at GET LOST-atlassets læsere inspireres til tilsvarende gavmildhed.

20

>side100A40 <side49B40

25

<side2A5

30

35 <side25A1

40

Side 92

Foto: KPH

Hulda Hallgrimsdottir overrækker ‘Skæve Børn i Smølfeland’ til KPH.

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

EN ANDEN BY 35

40

Side 93

“IT MAY BE TRUE THAT ONE 1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 94

B

CHOOSES, ONE WILL

THAT WHICHEVER ONE

BUT IT IS NO LESS TRUE

ETHICS AND AESTHETICS,

HAS TO CHOOSE BETWEEN

A C

JEAN-LUC GODARD

AT THE END OF THE ROAD.”

ALWAYS FACE THE OTHER A B C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 95

A

C

B INTR0

1

5

EN ANDEN BY 10

15

20

25

30

Konstante forhandlinger mellem forskellige gruppers interesser og behov, samt øget pres fra kommercielle kræfter, gør forvaltning af byens rum til et vigtigt tema i diskussionen om at bevare og udvikle byens mangfoldighed, rigdom og dynamik.

Bedre byrum og boligområder skabes bl.a. gennem lokal forankring og kollektivt engagement, men også via en anden vigtig faktor; efterspørgsel. Udviklere handler på baggrund af markedskræfter, dette kan eller skal vi ikke nødvendigvis ændre på. I fællesskab kan vi dog søge at påvirke opinionen og skabe grobund for en ny form for ’efterspørgsel’ baseret på et mere nuanceret værdisæt.

I kapitlet ’En anden by’ diskuteres ideen om at skabe en fleksibel by, ”en by der vil og kan rumme alle”, og, hvordan dette ikke bare udfordrer dannelsen af samtidens sociale og politiske vilkår, men også påpeger et behov for at udvikle og afprøve nye, alternative planlægningstaktikker.* Gennem inkluderende og eksperimentelle projekter, der stiller skarpt på emner som bæredygtighed, solidaritet og socialt ansvar, viser GET LOST-pionerer og eksterne bidragsydere vej til kvalitet, mangfoldighed og muligheder. *I ’The practice of everyday life’ forbinder Michel de Certeu ’strategier’ med institutioner og magtfulde strukturer, mens ’taktikker’ benyttes af de individer, der skaber ’plads’ til sig selv i miljøer, der er defineret af strategier.

35

40

“QUALITY OF URBAN LIFE HAS BECOME A COMMODITY, AS HAS THE CITY ITSELF, IN A WORLD WHERE CONSUMERISM, TOURISM, CULTURAL AND KNOWLEDGE BASED INDUSTRIES HAVE BECOME MAJOR ASPECTS OF THE URBAN POLITICAL ECONOMY. THE POSTMODERNIST PENCHANT FOR ENCOURAGING THE FORMATION OF MARKET NICHES — IN BOTH CONSUMER HABITS AND CULTURAL FORMS — SURROUNDS THE CONTEMPORARY URBAN EXPERIENCE WITH AN AURA OF FREEDOM OF CHOICE, PROVIDED YOU HAVE THE MONEY. SHOPPING MALLS, MULTIPLEXES AND BOX STORES PROLIFERATE, AS DO FAST-FOOD AND ARTISANAL MARKET PLACES. WE NOW HAVE, AS URBAN SOCIOLOGIST SHARON ZUKIN PUTS IT, ‘PACIFICATION BY CAPPUCCINO’.”

DAVID HARVEY, THE RIGHT TO THE CITY, NEW LEFT REVIEW 53, 2008 Side 96

A

B

C

1

5

10

15

20 samtidig et andet sted > Refshalevej <

OPBYGGERNE

25

”VI BYGGER OP! DE RIVER NED”, LØD MOTTOET FRA ”OPBYGGERNE”, DER INDTOG REFSHALEVEJ I KØBENHAVN SOMMEREN I 2008. DE VILLE SKABE ET NYT FRISTED VED VANDET, HVOR DE KUNNE BYGGE OG HYGGE. DET FIK DE IKKE LOV TIL AF MYNDIGHEDERNE. GÅR BYEN GLIP AF NOGET?

30

Af Peter Bjerg

Det må være ærgerligt for Københavns Kommune at skulle være dem, der river eksperimenter som Refshalevej ned. For det aktivisterne ville og gjorde med byens rum, er præcis det, Kommunen efterspørger: Mere liv ved vandet og bedre muligheder for en selvforvaltet ungdomskultur.

I de seks uger det varede, fra 31. maj til 15. juli, skabte ’opbyggerne’ på Refshalevej, med ganske få midler og egen arbejdskraft, en lille landsby i et af storbyens åndehuller. København havde fra den ene dag til den anden fået et nyt livligt byrum på en lang, fredet strækning langs Refshalevej, hvor flere fortrinsvis unge mennesker dyrkede ikke-kommercielle gør det selv-aktiviteter og samvær på land og vand. Det startede med en demo for flere fristeder og afsluttedes med en gør det selv-gadefest på Refshalevej.

Initiativtagerne havde på forhånd planlagt at igangsætte en længerevarende aktion, men de vidste ikke hvem, der ville være med, hvor længe det ville holde eller hvordan, det ville gå. Planen var alene at sætte ”opbyggeraktionen” i gang og så ellers overlade det til deltagerne at styre og udvikle aktionen under Foto: Kjersti Wikstrøm

Side 97

35

40

A

1

5

10

15

20

25

B

en flad organisationsstruktur. Den fælles målsætning var at skabe et fristed frem for at kræve ét eller ødelægge alt muligt andet. Det hørte med til aktionens grundlag at handle konstruktivt og tage afstand fra konfrontation og aggression – både i forhold til stedet, omgivelserne og myndighederne.

Hovedprojektet for aktivisterne var at opbygge en hel lejr af flydende platforme, de kunne bruge til at bygge videre på: hytter, flere etager, springbræt, eller hvad man nu havde lyst til at forsyne prammene med.

Der blev også bygget skure og småhytter på skråningen ned til vandet, selvom det egentlig var meningen at undgå at forstyrre naturen og især fuglelivet, der gemte sig i sivene. Økologi og bæredygtighed var en del af værdisættet, men da det gik løs med selvbyggeriet, blev det med hytter og andre konstruktioner til leg, hygge – og overnatning en del af det hele. Materialerne til byggeriet var først og fremmest genbrug.

Noget blev indkøbt for symbolske beløb, andet fik “opbyggerne” lov til at skralle fra bygninger, der alligevel skulle rives ned. Byggeriet skete i en kreativ blanding af at hjælpe hinanden og udforme ”egne” projekter med venner og byggefæller. Ud over hytter, broer og platforme blev der hurtigt etableret flere fællesinstallationer og aktiviteter: Folkekøkkenet (hvor de, der spiste, betalte, hvad de syntes, de kunne, og hvor alle kunne komme med råvarer, der indgik i den fælles madlavning), scener til musik og teater, cafeer og ude-bar, genbrugsstation, sandkasser og bede, hængekøjer, ude-bad og meget mere.

Mellem halvtreds og hundrede mennesker var aktivt med i byggeprojekterne på Refshalevej, vurderer de aktivister, jeg har talt med. Nogle hundrede flere kom forbi og indgik i miljøet, med eller uden hammer. De aktive var ikke en bestemt gruppe fra en bestemt forening eller politisk fraktion, men kom fra forskellige dele af det ungdomskulturliv, der dyrker de selvforvaltede fristeder og ”gør det selv-kulturen”. Nogle havde tidligere kun demonstreret for fristeder og kunne her for første gang være med selv. Der var selvfølgelig også aktive fra ungdomshusmiljøet. Men fordi det var en erklæret del af aktionen kun at være i konstruktiv og ikke i destruktiv dialog med det bestående samfund, tiltrak aktionen mange flere og andre end dem, der deltager i det autonome miljøs aktioner. Ret mange storbyboere og turister, der hørte om stedet, tog forbi for at opleve byggeriet. Ikke-aktivister kunne sagtens hænge ud, få en kop kaffe og nyde solen og vandet fra en af de mange tømmerflåder.

Det var hverken hensigten fra dem, der startede projektet eller for flertallet af dem, der byggede derude, at det skulle være et permanent bosted for dem selv. De fleste ”opbyggere” havde deres lejligheder i byen, og de helt unge boede stadig hjemme. Men her i det gode sommervejr, hvor ferien for de fleste var startet, ville mange hellere end gerne være med i bygge- og hyggeprojektet på Refshalevej på fuld tid. Det var sjovt, og det var meningsfuldt.

Både kommunens folk og en del aktivister vurderer, at byggelysten og troen på et mere permanent projekt

30

35

40

Side 98

Foto: Kjersti Wikstrøm

C

A

B

C

ebbede ud i den tredje uge, hvor rydningen blev varslet af myndighederne. For nogle virkede det omsonst at skulle bygge videre, hvis det alligevel blev fjernet. Andre byggede videre, selvom de vidste, hvor det bar hen. For dem, handlede det ikke kun om at skabe et hæng ud-sted, hvor de nærmest gratis kunne opholde sig med nye og gamle venner. Det handlede også om at skabe et alternativ for dem, der enten ikke havde eller trivedes med de almindelige vilkår og priser for at bo og opholde sig i København.

Aktionen blev igangsat med store, ideologiske mål: I pressemeddelelsen som “opbyggerne” på Refshalevej udsendte ved start, hed det, at man med Refshalevej som et ”frit selvorganiserende kollektiv” ville demonstrere ”et alternativ til det bestående samfund,” ”baseret på fredeligt, frivilligt initiativ og via processer og strukturer, der direkte berører os som levende, skabende og følende væsner, som frie, uhindrede mennesker, hvis evner og talenter ikke bliver forsøgt tvunget ind under et hierarkisk opbygget klassesamfund.”

Store dele af aktivistmiljøet er klart venstreorienteret, men på en anti-autoritær måde, og på Refshalevej var det i hvert fald tydeligt, at der også var plads til dem, der ikke engang havde læst pressemeddelelsen, men bare ville bygge med på det alternative samfund ud fra en variation af idealer og praktiske kundskaber. Her var ikke plads eller tid til den store ideologiske diskussion, men kamp for nu og her, frihed og lighed udført i praksis. Dette synes faktisk mindst lige så værdifuldt set gennem liberalistiske briller, for det hører også med til det borgerlige projekt, at der skal være maksimalt råderum, for at individer og grupper kan mene og leve, som de synes bedst. Jeg vil påstå, at Refshalevejprojektet er mere samfundsbevarende end revolutionerende, idet det synliggør og problematiserer byens råderum i forhold til værdier og mål for byudviklingen, som også det større fællesskab deler.

Skurene, prammene og alt det andet, “opbyggerne” havde nået at banke op ude på Refshalevej, endte med at blive ryddet af myndighederne (Københavns Kommune og Slots og Ejendomsstyrelsen). Men alligevel var aktionen en succes, mener aktivisterne. ”Det er den bedste sommer jeg nogensinde har haft,” fortæller Jesper Hansen, der kørte musikscenen – en scene, der faktisk allerede var i gang måneder inden opbyggeraktionen startede som ”Københavns Alternative Musikscene”. Med en beskeden udendørs træscene og et par 25watts forstærkere inviterede de og fik bands til at ”øve sig gratis,” ”med publikum på,” forklarer Jesper. Flere af de folk, der senere var med til at bygge, havde opdaget opbyggeraktionen, da de kom for at slappe af ved musikscenen.

Tommy, der var med til at planlægge opbyggeraktionen, nævner musikscenen som en af de to aktiviteter, der inspirerede dem til at vælge Refshalevej som sted for aktionen. En anden inspirationskilde var manden Jack, der havde bygget sig et hus på en flydende pram på vandet i området. Når han fik påbud eller følte sig chikaneret af myndighederne, flyttede han bare sit flydende hus. Men da han til sidst fik en regning på 28.800 kr., for tre års brug af vandet, opgav han og brændte hele herligheden af. En yderligere grund til aktionens placering langs Refshalevej var selvfølgelig, at man så Christiania som en venligt indstillet og inspirerende nabo. Men netop denne placering var skyld i, at flere medier misforstod aktionen som en ”udvidelse af Christiania,” hvilket var helt forkert, da ingen Christianitter var med til at bygge, og Christiania heller ikke som organisation var indblandet.

De må bare ikke ...

De unge startede deres byg selv-manifestation på Refshalevej som en overraskelsesaktion uden tilladelse fra myndighederne. Aktionen var jo netop en protest mod et system, som de mener ”river ned” og ikke i tilstrækkeligt omfang giver rum for selvforvaltede ikke-kommercielle aktiviteter. Og der gik da heller ikke lang tid, før myndighederne meldte ud, at skure, flåder, broer og andet opstillet skulle fjernes, ellers ville det blive ryddet. Rydningsvarslet kom den 17. juni - både fra Kystdirektoratet, Slots og Ejendomsstyrelsen og Kommunen. Den 15. juli tidligt om morgenen blev den effektueret – uden nogen konfrontation med de unge ”opbyggere” (Der var kun lidt bøvl med to udlændinge).

Efter rydningsvarslet sendte de unge en ansøgning til Kommunen, hvor de bad om tilladelse til at fortsætte aktiviteterne som en festival frem til den 1. september. Ifølge Tommy var det et tegn på villighed Side 99

1

5

10

15

20

25

30

35

40

A

1

5

10

15

20

25

30

35

B

til at gå Kommunens vej. De var blevet opfordret til at søge tilladelse, selvom de på forhånd fik at vide, at chancerne ikke var store for en imødekommelse. Ansøgningen blev af Kommunen afvist blankt begrundet i to forhold: For det første, at der ikke var nogen person- eller foreningsoplysninger om, hvem der søgte og stod til ansvar - og for det andet, at det var en del af festivalen, at de ville overnatte på området.

“Med de generelle retningslinjer vi har for ophold på offentlige områder i København, er det ganske enkelt ikke lovligt at overnatte uden for de særligt designerede områder, som vi har. Der er et meget stort pres på København om sommeren: Turister i autocampere, der gerne vil placere sig alle mulige skønne eller gratis steder i byen. Og vi kan heller ikke give tilladelse til opbyggerne i dette tilfælde og så forbyde andre, der også synes, det kunne være fint at bygge og overnatte på offentlig jord her og der,” forklarer Hugo Prestegaard, der er områdechef i Byliv og Vejadministration i Københavns Kommune. Han har løbende været i kontakt med de unge, og også herfra er der ros til de aktive for den gode dialog, der har været undervejs: ”Der har overhovedet ikke været optræk til ballade, hverken undervejs eller ved rydningen,” siger han og fortsætter: ”De unge har også været gode til at følge henstillinger fra Kommunen om at få bragt orden i konkrete forhold, mens det stod på. De har både været søde, dygtige og imødekommende, men selv om vi kan lide dem og måske nok synes, det er et spændende projekt og gerne vil hjælpe, så kan vi ikke give dem det, de gerne vil have,” siger han. ”Der er også spørgsmålet om, hvad man må på vandet,” fortsætter han, ”vandet er i første omgang ikke noget, som Kommunen bestemmer over. De unge skal have tilladelse fra dem, der har myndighed over vandet. Broer, flåder, husbåde, både og andet, der er forankret, skal der indhentes tilladelse til fra Kystdirektoratet, og det fik de unge ikke gjort.

Hvor er politikerne i debatten om fristeder?

At sige nej til de unge, der ville blive og bygge på Refshalevej, er både forvaltningsmæssigt korrekt og også belejligt i forhold til at sætte klare linjer over for nuværende som kommende uønskede gør det selv-aktioner på offentligt område. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at politikere efter balladen om Ungdomshuset foretrækker at holde behandlingen og rydningen på et rent administrativt plan, så det ikke blusser op til en ny langvarig konflikt mellem ”systemet” og dem, der kæmper for fristeder. Men det er synd. Det er synd fordi, vi så får et mønster, hvor politikerne kun blander sig i debatten om fristeder, når der har været ballade. Forståeligt nok er der mange politikere, der ikke ønsker dialog med unge som ældre, der bruger vold og ødelæggelse som middel i kampen for fristeder. Mønstret fører dog til en meget indskrumpet dialog, hvor der ikke er nogen længerevarende og løsningsorienteret dialog mellem de kræfter, der faktisk kan udvikle kimen til nye politikker og forståelser for, hvad fristeder handler om, og hvordan det kan foregå inden for civilisationens og demokratiets rammer.

Græsrøddernes bidrag til byudviklingen og ungdomskulturen I Kommunen ved man godt, at man kan tage ved lære af praksis og dialog med “aktører”. Men ambitionen for hvilke praksisser og hvilke aktører, man ønsker at tage ved lære af, er meget begrænset formuleret i Kommuneplanstrategien: “Københavns Kommune vil gå i dialog med aktørerne i Metropolzonen for at skabe mere liv langs Kalvebod Brygge. Erfaringerne herfra vil blive brugt i det videre arbejde med at skabe mere liv langs havnen.” Kunne man anbefale, at Københavns Kommune også går i dialog med aktører fra græsrodsmiljøet? For aktører som “opbyggerne” forfølger langt hen ad vejen de samme ambitioner for byens udvikling som findes i Kommuneplanstrategien (bæredygtighed, liv ved vandet, begrænsning af trafik m.v.). Lige som vi bestemt kan bruge erfaringer fra Kalvebod Brygge, kan og skal vi også bruge erfaringerne fra Refshalevej i det videre arbejde for at skabe spændende, rekreative områder og mangfoldigt liv ved Københavns vand.

40

http://www.kph-projects.dk Peter Bjerg er medlem af København Kommunes Ungdomskulturudvalg, daglig leder af Københavns Projekthus og byudviklingskonsulent i Supertankers Metapol. http://www.metapol.dk Side 100

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Foto: Kjersti Wikstrøm

Side 101

A

C

B samtidig et andet sted > Refshalevej <

1

5

10

15

20

25 Foto: Kjersti Wikstrøm

30

35

”BYPLANLÆGGERE I DET KØBENHAVNSKE SKULLE TAGE AT SÆTTE SIG PÅ CYKLEN FOR VED SELVSYN AT IAGTTAGE, HVORLEDES EN BYDEL MED LIV KAN PLANLÆGGES. SELVFØLGELIG ER DER HER TALE OM ET EKSPERIMENT ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE – EN MEGET STOR MOCKUP. PLANLÆGNING AF LIV, KULTUR, ÅBENHED OG AKTIVITET HAR VÆRET PÅ TEGNEBRÆTTET LÆNGE, OG FLERE FORSØG ER LAVET MED SUCCES. HER KAN I SKRIVENDE STUND KUN NÆVNES HAVNEBADET (DETTE KAN SKYLDES FORFATTERENS MANGEL PÅ INFORMATION, SÅ LAD OS VIDE, HVIS DER ER FLERE OMRÅDER, DER FOR NYLIGT ER BLEVET BYGGET OG HUSER DISSE EGENSKABER, RED.). PÅ REFSHALEVEJ KAN DISSE VISIONER MÅSKE BLIVE TIL VIRKELIGHED”.

BUREAU DETOURS

40

Side 102

Fotos: Bureau Detours

A

B

C samtidig et andet sted > Glentevej / Lærkevej <

1

5

10

BOLSJEFABRIKKEN www.bolsjefabrikken.com

Sjovt, overraskende, altid i forandring og 200% drevet af frivillige kræfter!

Fra at have stået hen i forfald blev den nedlagte bolsjefabrik på Glentevej i Nordvest på kort tid omdannet til et sprudlende og alternativt kulturhus.

Nogle få unge havde fundet en samarbejdsvillig ejer, der ville udlåne lokalerne på Glentevej. Hurtigt voksede få til mange, og en stor gruppe unge mennesker med forskellig baggrund og interesser satte i fællesskab lokalerne i stand, så de kunne bruges til kunst, projekter og sociale begivenheder.

15

20

Både det oprindelige ønske om at kunne rumme http://da.wikipedia.org/wiki/DIY kultur af enhver art og stedets stærke DIY- og DIT-kultur har for nyligt overlevet en flytning til Lærkevej 11. På den nye Bolsjefabrik har de mange tilhængere skabt øvelokaler, folkekøkken, bibliotek, kreative værksteder samt lokaler, der kan rumme arrangementer som filmaftener, debatter, loppemarkeder, ferniseringer, fester, koncerter og meget mere. Bolsjefabrikken danner ramme om små og unikke arrangementer såvel som større brag. Alle er velkomne til at byde ind med nye projekter og arrangementer.

25

30

Foto: Rasmus Osterhammel/Loonyworld 35

40 Efter GET LOST var afsluttet i gaderne, fik Løget et nyt hjem på Bolsjefabrikken

Side 103

A

C

B www.getlost.nu > Bolsjefabrikken <

1

5

10

15

20

Et nyt projekt, sKvULpTURellen, er skudt i gang på Bolsjefabrikken i Københavns nordvestkvarter.

Projektet går ud på at bygge et flydende og utraditionelt rum vha. en revolutionær byggemetode.

Flåden bygges på Bolsjefabrikken ved en byggefestival i november-december 2008 og transporteres derefter til Københavns Havn.

Stemningen på Ydre Nørrebro, lige omkring Nørrebro Station, kan give én følelsen af at være i en udenlandsk storby. Omkring 500 meter længere vest, på Glentevej 12, ligger Bolsjefabrikken: En nedlagt fabrik, der er blevet et kreativt åndehul for en farverig flok unge og energiske mennesker.

En torsdag aften i november mødtes flere af Bolsjefabrikkens brugere til ét af mange planlægningsmøder. Et nyt projekt er under opsejling, en flydende by, der skal give Københavns Havn et boost og vise alternative måder at bruge havnen på.

25

30

35

40

Side 104

Liv på vandet Projektet, som kaldes sKvULpTURellen, går ud på http://flydendeby.dk/ at bygge et flydende rum, der skal bryde med det traditionelle københavnske havnemiljø og skabe liv og dynamik. Ved at bruge vilde og overraskende former vil det flydende rum skabe et fantasifuldt og nytænkende byrum, der fortæller en spændende historie og sætter tanker i gang om liv på vandet. Flådens grundareal bliver 70m2 med et indendørs areal på 35m2.

Byggeholdet vil arbejde med en såkaldt social design- og byggeproces. Processen bliver et løbende eksperiment, der skal ende med et mere frugtbart resultat, end hvis det hele blev fastlagt forud for byggeprocessen. sKvULpTURellen vil til dagligt blive brugt som atelier for en gruppe kunstnere. Desuden skal flåden indgå i forskellige projekter, bl.a. World Outgames i juli 2009.

A

B

C

1

Vilde og spektakulære former Efter megen research, afprøvning af materialer og rådgivning fra eksperter på området har gruppen fundet frem til en nyskabende og selvudviklet byggeteknik. Rummene på flåden skabes med en teknik, der minder om den, der bruges i lerklinede halmhuse, men i stedet for ler bruges sprøjtet fiberbeton.

5

10

Selve konstruktionen bygges op af bøjeligt armeringsstål og isolering, som består af halm eller hørmåtter. Derefter lægges en forskalling af fiberbeton på begge sider. Ved at anvende denne metode skabes der stor formfrihed og i det hele taget stor frihed i design- og byggeprocessen. Resultatet bliver et rum, der kan ånde, som er isoleret, og som samtidig har stor styrke og lav vægt.

15

”DER ER SÅ MANGE MULIGHEDER MED BETONEN. DET ER KUN ET SPØRGSMÅL OM AT KUNNE SÆTTE SIN FANTASI FRI NOK,”

20

siger Ask Holmsgaard, der sidder i gruppen for byggeteknik - en af projektets ansvarsgrupper.

Fiberbetonen giver desuden mulighed for videre arbejde med form og overflader efter forskallingen, f.eks. med indfarvet mørtel, mosaik eller maling. Et af projektets formål er netop at afprøve fiberbetonens grænser og potentiale.

25

30

Refshalevej om igen?

Mange af dem, der deltager i byggeprocessen, var en del af byggeteamet på Refshalevej. Der er dog et klart ønske hos gruppen om, at projektet ikke

>side106A1 35

40

Fotos: Den Flydende By

Side 105

A

B

1

5

10

15

20

25

30

35

40

ender samme sted som flåderne fra Refshalevej – på lossepladsen. ”Vi vil et eller andet sted gerne have, at det bliver lovligt, så det ikke bliver Refshalevej om igen,” siger Stine, som sidder i projektets PR-gruppe. For selvom de unge nok allerhelst vil slippe uden om de regler og love, papirstakke og møder, der ofte følger med bureaukratiet, så er der vist ikke nogen vej uden om, hvis historien ikke skal gentage sig. Derfor er bl.a. placeringen af flåden stadig ikke fastlagt – den skal jo godkendes af Kommunen, og det kan godt tage lidt tid.

Byggefestival – ”kom og gå byggeamok” Der er ingen tvivl om, at det er en flok ildsjæle, der planlægger projekt sKvULpTURellen. Alt arbejde foregår nemlig frivilligt. Drivkraften bag projektet er i stedet kreativ udfoldelse, fællesskab og hygge, og netop de ting vil være i højsædet ved byggefestivalen. Alle er velkomne til at kigge forbi og bidrage til byggeprocessen. Udover selve byggeaktiviteten vil der være musik, foredrag, god mad i Folkekøkkenet og filmforevisning. Men først og fremmest handler det selvfølgelig om at bygge. Byggeerfaring er slet ikke nødvendig, da alle vil være lige vidt, når det kommer til den nye byggemetode.

Planlægningsgruppen har skaffet masser af materialer, værktøj og en arbejdshal, og de beder unge som gamle, tykke som tynde, håndværkere som blomsterpiger om at vende vrangen ud og gå byggeamok!

Projektets fremtid sKvULpTURellen bliver bygget til byggefestivalen på Bolsjefabrikken, men projektet skal kun ses som et lille skridt på vej mod noget meget større.

Byggeholdet vil nemlig drage nytte af den erfaring, som bygningen af sKvULpTURellen giver, og bygge en hel flydende by. Den flydende bydel skal ligeledes, hvis alt går som det skal, ligge et sted i Københavns Havn. Byggeteamet vil bestå af et stort hold interesserede, og målet er bl.a. at aktivere alle de internationale aktivister, der kigger forbi København i sommerperioden. Gruppen har en drøm om, at den flydende by vil få opmærksomhed ved FN’s klimatopmøde som et eksempel på et anderledes og inspirerende, bæredygtigt byggeri. >side107A1 Side 106

Fotos: Den Flydende By

C

A

B

C samtidig et andet sted > Teglholmen <

1

5 <side104A1

10

HTTPS://FLYDENDEBY.WIKISPACES.COM Fra vores levende, sociale skibsværft vil vi bygge KlimaArmadaen, der skal være omrejsende og eksperimentere med ny kultur, arkitektur og økologisk bæredygtighed. I en tid hvor en potentiel klimakatastrofe skal tages alvorlig, vil Flydende By komme med indspark, der giver konkrete bud på løsninger, der kommer nedefra og op. Vi vil bl.a. forsøge at bekæmpe overdrevent ressourceforbrug gennem anderledes måder at indrette vores samfund og liv.

15

Flydende By er et socialt projekt, der tager byggeri og arkitektur tilbage. Byggeriet skal drives af almindelige menneskers skabertrang, glæde og begejstring. Projektet administreres kollektivt gennem den åbne paraplyforening Flydende By og er naturligvis fri for profit. Vi opfordrer alle interesserede grupper og enkeltpersoner til at blive en del af paraplyforeningen og derigennem være med til at skabe projektet.

20

25

Flydende By er et anderledes indspark til byplanlægning.

Den vokser op nedefra, den er ikke bestemt af enkeltpersoners private interesser, men derimod styret af et fælles mål om at puste liv og sjæl i byen.

30

Den Flydende By tager udgangspunkt i skabelsen af et progressivt, socialt og økologisk bæredygtigt bådværft i Københavns Sydhavn. Her vil tomme haller og grunde blive omdannet til kulturelle værksteder og kreativ legeplads for alle interesserede. Ud af dette virvar af liv og aktiviteter vil der, foruden KlimaArmadaen, vokse ideer, kulturer og løsningsforslag på vores overhængende klimaproblemer. Vi har som målsætning, at KlimaArmadaen vil vokse til et kommunitet på op imod 20-40 arker.

35

40 http://flydendeby.dk/ Flydende By handler om at bygge arker af genbrugsmateriale og fibermørtel, der tilsammen skal udgøre et levende og mobilt eksperimentarium. I løbet af 2010 vil Flydende By blive klar til at sejle fra havn til havn for at inspirere og engagere borgere og besøgende til selv at tage del i den bæredygtige udvikling gennem workshops, debatter og arrangementer. Internationalt såvel som lokalt skal der sættes fokus på frivillig energi. Flydende Bys langvarige indsats har allerede haft indflydelse på bybilledet, bl.a. i form af en række samarbejder med vigtige offentlige og private aktører. Ark produktionen foregår nu fra de store haller på Teglholmen i Sydhavnen, som er udlånt af By og Havn. I Februar 2010 blev der arrangeret en stor DIT (do it togeather) bygge festival.

Blandt de frivillige kræfter, der står bag Flydende By, finder man alt fra studerende, folkeskoleelever, til tømrere og garvede arkitekter.

Side 107

A

C

B samtidig et andet sted > Christianshavn <

1

5

10

15

20

WALKING HOUSE

http://www.N55.dk

25

30

WALKING HOUSE er et modulært bo-system, der giver mulighed for at leve et fredfyldt, nomadisk liv, mens man langsomt bevæger sig gennem byer og landskaber med en minimal effekt på miljøet. Huset samler energi fra omgivelserne via solceller og små vindmøller. Det har et system, der indvinder drikkevand og et system, som sikrer solopvarmet brugsvand. En mindre drivhusenhed kan tilsluttes bo-modulet for at dække beboernes grundlæggende fødebehov. WALKING HOUSE er udstyret med et komposttoilet og en brændeovn, der leverer CO2-neutral opvarmning. Ved at sætte flere WALKING HOUSE-moduler sammen kan systemet bruges til at huse alt fra familier til kollektiver eller vandrende landsbyer, med tilhørende produktionsfaciliteter. WALKING HOUSE er ikke afhængig af eksisterende infrastruktur, men kan bevæges frit i alle typer terræn.

N55 arbejder med kunst som en del af hverdagen

35

40

Side 108

Fotos: N55

A

B

C GET LOST PROJEKT > Gormsgade <

1

5

10

15

20

25

30

35

40

MIKROGALLERIET. Foto: Tue Bondo

Side 109

A

C

B Get lost projekt > Gormsgade <

1

5

10 htp://www.mikrogalleriet.net

MIKROGALLERIET 15

20

25

30

Med multisensitiv facade og en serie brugerinteragerende og reaktive værker fra 8bit-klubben placerede ‘49 cm’ Mikrogalleriet som en synlig og atypisk aktør i lokalmiljøet i Gormsgade.

Under GET LOSTs udstillingsperiode fungerede galleriet som et slags åbent, uhøjtideligt laboratorium, hvor der blev skabt dialog mellem kunstnere og byens brugere. Publikum blev inviteret til at interagere med galleriet og afprøve kunstværker og teknologier - både inden og uden for åbningstiden. På tværs af tilhørsforhold og fagområder diskuterede deltagerne teknologiens potentialer og betydning for nutidens interaktive kunstscene. I fællesskab udforskede de deltagende produktudvikling som kulturrefleksion.

Dette kan ifølge kurator for ‘49 cm’, Jacob Sikker Remin, beskrives som en open source-tilgang:

”ET KREATIVT ANARKI, HVOR FOLK INVITERES TIL AT VÆRE MED OMKRING DEN SKABENDE PROCES, MEN OGSÅ EN PROCES, HVOR DET ER OK AT VÆRE MED PÅ EN KIGGER UDEN EGENTLIG AT DELTAGE. EN PROCES, DER GIVER TILSKUEREN TILGANG TIL DE DYBERELIGGENDE PROCESSER BAG DET ENDELIGE VÆRK.”

35

40

‘49 cm’ afsøgte relationen mellem udstillingsrummet og gadeplanet ved at lade galleriets aktiviteter være afhængige af lokalmiljøets respons. Gadens sociale mønstre blev f.eks. registreret i kraft af galleriets multisensitive facade for derefter at blive behandlet af kunstværker udstillet i galleriets vinduer. Et af undersøgelsens omdrejningspunkter var, hvorvidt hverdagsritualerne i Gormsgade ville ændre sig som følge af denne registrering.

Side 110

A

B

C

1

5

”OPEN SOURCE KAN INSPIRERE DIREKTE TIL BRUGERINVOLVERING OG LÆGGE OP TIL LEG, DELTAGELSE, UDVEKSLING AF VIDEN OG BRAINSTORMING FRA EN BRED SKARE AF AKTØRER. DET SKABER ET MEGET DYNAMISK OG SJOVT MILJØ OMKRING PROJEKTER OG UDVIKLINGSPROCESSER. FOR TILSKUERE, DER IKKE DELTAGER DIREKTE, MEN MÅSKE ER MERE VELTILPAS I BESKUERENS ROLLE, KAN OPEN SOURCE TILBYDE ET KIG IND BAG OM SLUTRESULTATET OG GIVE TIPS OG INSPIRATION GENNEM DEN ÅBNE PROCES. OPEN SOURCE KRÆVER KUNSTNERE, SOM HAR DET OK MED AT VISE DERES SØGENDE PROCES FREM I AL DERES SÅRBARHED!”

10

49 CM Tir, 06/05/2008 - 21:49 mikrogalleriet

15

første tests på galleriets overvågningssystem fungerer fint – ved hjælp af et overvågningskamera placeret på anden sal, kan vi nemt tracke folks position på fortovet foran galleriet – information omkring folk position og opførsel på gaden vil blive stillet til rådighed for de udstillende kunstnere i mikrogalleriet 20

25

JACOB SIKKER REMIN

30

35

40 Mikrogalleriet der holder til i Gormsgade 9 på Nørrebro, er 8bit-klubbens afsøgende laboratorium for elektrisk kunst: nye medier, teknologi og videnskab. Aktiviteterne spænder bredt og omfatter bl.a. hacking, cracking, 8bit-kunst, installation, robotter, musik, lyd, lys m.m. Gruppens teknologiske tilgang er brugerdreven, anarkistisk, kreativ og nytænkende. http://8bitklubben.dk Følgende kunstnere bidrog til ‘49 cm’: 8bit klubben, Goto80 (se), Autoboy (se), Tanja Stasia Schlander, Hannes Hoelzl (de), Mikkel Meyer, Casper Øbro, Graffiti robotten Hector (LAB), Humdinger (can), Tony Light (it), :ö: (se), Raquel Meyers (es), elmer.O (fr), Johnny Rogers (us), El Monstro (col), Miruki (bel), Hanniballade, Sekitani (jp) Fotos: Tue Bondo

Side 111

A

B

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 112

MIKROGALLERIET.Foto: Tue Bondo

C

A

B

C GET LOST PROJEKT > Roarsvej <

1

http://www.buildingdemocracy.info http://www.andreacreutz.com Billedkunstnerne Lise Skou og Andrea Creutz er uddannet på hhv. Det Fynske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi. I fælleskab har de lavet en række arbejder med fokus på marginalisering, magt og økonomi. Fra 2005-2007 var de begge ansat ved Institut for Sociologi på Købehavns Universitet, hvor de underviste med fokus på ’kunstneren som sociolog’. Dette på baggrund af den voksende mængde kunstnere der 5 beskæftiger sig med skæringspunkterne mellem kunst, aktivisme og socio-politisk engagement og ideen om, at sociologi altid har befundet sig i et spændingsfelt mellem forskellige politiske og ideologiske bevægelser i samfundet.

Projektet SWOP var en platform for produktion og udveksling af material og ideer omkring samtidig politisk, økonomisk og social debat – både i København og internationalt. Projektet visualiserer og kommunikerer alternative modeller for økonomiske systemer, der kan fungere som modstykke til den dominerende monetære økonomi.

SWOP PROJECTS

10

Af Andrea Creutz & Lise Skou

Igennem de senere år har vi arbejdet med kunstprojekter, der skal skabe diskussion omkring økonomiske, politiske og kulturelle forhold.

15

I vinteren 2002 boede vi i New York. Det var på det tidspunkt, USA forberedte sig på at gå i krig mod Irak.

Vi oplevede et samfund, hvor skræmmekampagner var en stor del af den politiske dagsorden. En politik, der skulle gøre folk modtagelige over for beslutninger vedrørende krigsførelse på kontinentet såvel som indskrænkning af de menneskelige rettigheder på hjemmefronten. En politik, der accepteredes af store dele af befolkningen, fordi den blev formuleret som “bekæmpelse af terror” og “beskyttelse af det frie demokratiske samfund”.

Sammenhængen mellem politikernes og mediernes mistænkeliggørelse af visse grupper, spredningen af frygt og stærke kapitale kræfter blev herigennem tydelig for os. Vi forstod, at det politiske og økonomiske magtsystem måtte være udgangspunktet for vores praksis. Dette mundede ud i produktionen af en række værker med fokus på magtmanipulation og skabelse af masse-paranoia. I løbet af arbejdsprocessen blev vi ansporet til at undersøge, om der fandtes alternativer til den hegemoni, vi blev konfronteret med. Tilbage i Danmark i efteråret 2003 påbegyndte vi SWOP-projekterne. Projekternes overordnede sigte var at undersøge økonomiske og politiske modeller i det urbane rum, som udfordrer de systemer, der bygger på konkurrence, profit og individualisme.

20

25

30

35

40

Vi etablerede os i et butikslokale på Roarsvej 6 i København. Stedet fungerede som vores arbejdsplads, men ligeledes som et mødested og et kommunikativt rum for kritisk tænkning og idégenerering. Her arrangerede vi en række åbne events med præsentationer, tekststudier, diskussioner, filmfremvisnSide 113

A

1

5

10

15

20

25

B

ing med inviterede kunstnere, skribenter, økologer, økonomer etc. En tilbagevendende begivenhed var Tuesdays@swop; et åbent diskussionsforum, hvor vi serverede suppe for dem, der kiggede forbi. I lokalet og online etablerede vi desuden et lydarkiv, der indeholdt interviews med mennesker og grupper, der beskæftigede sig med lokale valutasystemer og måder at organisere økonomisk bæredygtige systemer i byen.

Siden voksede SWOP-projekterne med forskellige initiativer, der varierede fra distribution af avisen ‘Gratis’ til etableringen af ’The Hidden Flow Currency’ (en komplementær valuta), etableringen af en ‘Give Away-butik’ og projektet ’Give Away in Circulation’, hvor ideer og ting blev foræret eller byttet som et forsøg på at fremhæve og diskutere potentialet i bytte- og gaveøkonomier. http://www.denstoredanske.dk [Def. fra Den store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi: bytteøkonomi, direkte udveksling af varer og tjenester uden anvendelse af penge. Så længe der har eksisteret organiserede samfund, er produktion og velfærd blevet forøget gennem arbejdsdeling.]

Et af de større stedsspecifikke projekter vi gennemførte blev til i et samarbejde mellem Casco – office for art design and theory i Utrecht og en lang række selvorganiserede grupper i og omkring byen, som arbejdede med gaveøkonomier. Fokus var spørgsmål relateret til distribution og cirkulation.

Med projekterne ønskede vi således at undersøge den globale ulighed, i relation til magt og adgang, i den globale strøm af ressourcer. Vi etablerede modeller, som modsatte sig dette forhold. Vi var optaget af uformelle økonomier, som ikke var bygget op omkring ideen om konkurrence, men omkring et komplementært system baseret på udbytte af varer eller tjenester, og som ikke involverede pengetransaktioner. Dette arbejde involverede ofte participatoriske metoder og var baseret på en social og miljømæssig bæredygtig tankegang.

30 >side117A20

Er antikapitalisme mulig?

35

40

”Den gennemsnitlige tallerken mad, der spises i de vestlige industrielle fødevareimporterende nationer, har rejst over 3.000 kilometer fra kilde til tallerken. Hver af disse kilometer bidrager til vor tids miljømæssige og sociale krise. En afkortning af distancen mellem producent og forbruger må være et af de afgørende reformmål for enhver forandring.”

John Cavanagh ’Alternatives to Economic Globalization’

Ordet ’globalisering’ er igennem de senere år blevet fortærsket og nærmest et modeord. Alle taler om globaliseringen, priser den, skælder ud på den, alle synes at have en mening om den. Men hvad betyder ’globalisering’ egentlig, Side 114

C

A

B

C

og taler vi overhovedet om det samme? Er globaliseringen et nyt livsvilkår, som vi ikke kan komme uden om, og hvordan fungerer den i det hele taget? Hvilke kræfter er på spil?

En lang række debattører synes enige om, at verden siden anden verdenskrig er grundlæggende forandret, og at dette bl.a. ses på verdens økonomiske og sociale struktur, det politiske system, vores kultur, tænkning etc. Vi har i vores arbejde ønsket at se nærmere på disse forandringer, eller nærmere, konsekvenserne heraf. Konsekvenser som er særligt tydelige i de mindre lokalsamfund.

1

5

10

Spørgsmål vedrørende denne udvikling af det globale i forhold til, eller på bekostning af, det lokale har været central for etableringen af SWOP Projects.

Det har bl.a. ført til etableringen af en række tværfaglige projekter, hvor vi har arbejdet sammen med fagfolk fra forskellige områder i et forsøg på at skabe en heterogen række af modeller og former, der kommenterer samfundsmæssige forhold. Vi har prøvet at anskue det globale igennem det specifikke og omvendt, genbruge tematikker og metoder fra lokale initiativer og modeller og se det i større sammenhænge, hvor de forskellige delelementer spejler og projekterer hinanden.

15

20

’The Hidden Flow Project’ er et eksempel herpå. Projektet er baseret på ideen om produkters økologiske rygsæk. Økologisk rygsæk betegner den samlede materialeintensitet (produktets samlede affaldsproduktion: råmaterialer, brændstof og transportservicer), minus produktets egen vægt. ’The Hidden Flow Project’ er en kommentar til den udvinding og produktion som i dag primært belaster Syd. I kortere eller længere perioder har vi etableret butikker i forskellige byer rundt omkring i verden, hvor ‘Hidden Flow’-valutaen var eneste brugbare valuta. De besøgende blev bedt om at medbringe varer til butikken, som de kunne omsætte til ‘Hidden Flow’-valuta og derefter handle med i butikken. Da materialeintensiteten ikke findes i det endelige produkt og aldrig introduceres i den økonomiske sfære, beskriver økonomer det som ’Hidden Flows’. ’Hidden Flow’-projektet approprierer denne terminologi for derved at kommentere på det modsætningsfyldte perspektiv. Størsteparten af verdens produktion er placeret i Syd, og for menneskerne her er udvindings- og produktionsprocesserne alt andet end skjult. Tværtimod har processerne ofte en ødelæggende effekt på lokalområder såvel som store konsekvenser for de mennesker, der bor i disse områder. ’Hidden Flow’-projektet fungerer på et pædagogisk såvel som operativt niveau.

Formålet er at reflektere over forskellige værdisystemer. Desuden promoverer og bidrager projektet til genanvendelse af varer. Herved opnåede vi også noget, der er gennemgående for vores projekter: at bibringe en opmærksomhed på miljømæssige spørgsmål med henblik på konstruktive former for optimering. “(...) Vi ser, hvorledes store firmaer og multinationale selskaber ud fra en kapitalistisk strategi trækker energien ud af lokalområderne til deres egen Side 115

25

30

35

40

A

1

B

fordel (…) Vi søger at etablere en mod-strategi eller mod-position hertil, som for eksempel vores Byttering. Jeg er sikker på, at en eller anden dag vil dette profitsystem kollapse.”

Fra Swoparkivet, Interview med Marie Knuf, TauschOase Schöneberg, Berlin. 2004

5

10

15

20

25

30

35

40

Etableringen af det nuværende verdensomspændende økonomiske system, den globale kapitalisme, har sin rod i institutioner som G8, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Fortalere for institutionerne betegner deres funktion som ’styring’, et forholdsvis diplomatisk begreb, mens andre knap så positive stemmer vil sige, at disse organisationer er med til at fastholde magten hos de stater og de økonomiske interessenter, som netop har gavn af den globale kapitalisme. Man kan så spørge sig selv, om der er plads til at etablere lokale økonomiske systemer inden for dette system? Og hvem vil i givet fald afgive den nødvendige magt for at mindre lokale systemer kan skyde frem? Positivt betragtet har vi faktisk, i de senere år, set en række gode initiativer, som med udgangspunkt i samarbejde, solidaritet, demokrati og bæredygtighed har opnået succes på det lokale plan: Fair Tradeaftaler, mikrolån-ordninger, bæredygtige økologiske samfund etc.

I et forsøg på at analysere disse sammenhænge og sætte fokus på dem via vores kunstneriske praksis har vi forsøgt at indgå i specifikke sammenhænge – nationalt såvel som internationalt. Blandt andet har vi forsøgt at forstå og begribe det globale ved at dykke ned i det specifikke og erkende det partikulære i det. Vi har søgt, i vores tænkning og gøremål, at være lige så bevægelige som kapitalen for derigennem at kunne spore dens bevægelsesmønstre og forestille os alternative destinationer. Vi har således etableret en række projekter med forankring i det lokale i forskellige byer i Europa. Naturligvis primært København, da det igennem flere år har været vores ’hjemby’. Et kendetegn for vores projekter har været at erstatte ”møntfod” med udveksling af tid, varer, goder og menneskelige ressourcer. Et andet fællestræk er ønsket om at skabe et urbant og socialt rum for dialog og visualisering af alternativer til den dominerende samfundsmodel. Vi har skabt projekter ud fra vores ideer om det bedst tænkelige demokrati, ansvarlig kapitalisme og aktiv deltagelse fra det civile samfund.

Gennemgående for vores produktion er således spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at etablere nye ikke-globale økonomiske systemer til gavn for mindre lokalsamfund og miljøet? Må de etablerede systemer ikke nødvendigvis slække deres greb, såfremt der skal gøres plads til disse nye ’systemer’? Og vil de så gøre det? Heri ligger der også et krav om, at de styrende institutioner må acceptere lokale samfundsprincipper for en anden økonomisk model og anerkende samfundenes forskellighed. At etablere sådanne alternativer synes således at bero på mulighederne for at føre dialog mellem de større institutioner og de mindre lokalsamfund og lade det være en kollektiv bestræbelse imellem flere parter. At det er nødvendigt at gentænke verdens økonomiske Side 116

C

A

B

C

orden synes at finde sin begrundelse i de senere års beviser for, hvor sårbart et globalt produktionssystem er. Her tænker vi bl.a. på fattigdom, ulige fordeling af ressourcer, stagnation og mangel på bæredygtighed.

1

5

10

15

Lad os slutte med et citat fra bogen ’Deglobalisering’ af Walden Bello: ”Det handler ikke nødvendigvis om at afmontere den internationale økonomi, men snarere om at omstrukturere økonomien, så den opprioriterer produktionen til de lokale markeder. Måske burde man arbejde for, at de fleste af et lands finansielle ressourcer til udvikling kommer indefra, gennemføre omfordeling af indtægter og jord for at skabe et levende lokalmarked, der kan være økonomiens hjerte. Lægge mindre vægt på vækst og mere vægt på bæredygtighed for at reducere den miljømæssige uligevægt. Ikke overlade beslutningerne til markedet, men underlægge dem demokratiske valg. Lade den private sektor og staten være underkastet civilsamfundet. Skabe nye kooperativer med rod i lokalsamfund. Værne om nærhedsprincipper i det økonomiske liv for at bevare lokalsamfundene ved at opmuntre til, at vareproduktion finder sted på lokalt niveau. Dekoncentration og decentralisering af den institutionelle magt og skabelsen af et pluralistisk system af lokale modeller, der interagerer med hinanden, flere muligheder, mere fleksibilitet, flere kompromisser kunne tegne nogle af konjunkturerne til et nyt system.”

20

25

30

35

Kilder: - John Cavanagh. ’Alternatives to Economic Globalization’, International Forum on Globalisation.

San Francisco.

- Walden Bello. ’Deglobalisering – ideer til en ny verdensøkonomi’. Forlaget Klim2005 - Björn Elmbrant. ’Hyperkapitalismen’. Forlaget Atlas

40

- Swop interviewarkiv - Teksten ’Som fisk ikke ser vandet...’ af Andrea Creutz og Lise Skou fra fra ’City Rumble –kunst Intervention og Kritisk Offentlighed’. Ed Mikkel Bolt og Karin Hindsbo. 2005. ForlagetPolitisk Revy.

Udgivet af Overgaden – institut for samtidskunst .

Side 117

A

B

C

Af Andrea Creutz & Lise Skou

1

5

10

15

20

Uddrag fra Swops Interviewarkiv for Uformelle Økonomisystemer (The Swop Interview Archive on Informal Economy Systems)

Interviewarkivet er samlet igennem en stafeteller sneboldstruktur, hvor hver af de interviewede bliver bedt om at introducere den næste person, der skal interviewes.

“I denne bank, Fælleskassen JAK, arbejder vi med ’rentefri penge’. De penge, som vores kunder betaler ind på deres kontoer, giver ingen renter. Til gengæld tilbydes de rentefri lån. Der er ingen aktionærer til at presse på for at få størst mulig profit, og vi kæmper stærkt mod rentesystemet. Ideologien bag Fælleskassen JAK er, at ingen bør opnå økonomiske fordele på bekostning af andre. JAK er en forkortelse for Jord, Arbejde og Kapital og refererer til vores fundamentale ressourcer.”

Asger Sørensen, Fælleskassen JAK http://www.faelleskassen.dk Frederiksberg, København. Interview d. 27. april, 2004.

25

30

“Vi taler om at producere affald eller skrald, når vi smider ting ud.

Men i virkeligheden er det kun en meget lille del af affaldet, der kommer fra forbrugerne, størsteparten kommer fra producenterne. For eksempel står en bil for 25 tons affald, en guldring for 2,9 tons og en almindelig hæftemaskine for fire kilo affald. Industrierne, og dermed forureningen, er i stigende grad koncentreret i syd og er mere eller mindre usynlig for os her i Europa.”

Jakob Jespersen, NOAH – Friends of the Earth Denmark http://www.noah.dk Nørrebro, København. Interview d. 26. april, 2004.

35

40

“I 1997 startede Christiania et nyt og spændende eksperiment. Vi lavede vores egen valuta, kaldet LØN. Den kan anvendes i alle Christianias butikker og barer. Når du køber noget på Christiania, kan du vælge, om du vil have dine byttepenge i LØN. Èn LØN svarer til 50 danske kroner. Ideen er at udvikle den lokale økonomi, at skabe nye aktiviteter og forretninger og at støtte bæredygtig vækst. Det handler alt sammen om ’at handle lokalt og tænke globalt’.

Side 118

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Illustration: Swop

Side 119

A

1

5

B

Vi har lavet et alternativ til den lineære økonomi, hvor penge hurtigt passerer igennem det lokale samfund og dræner det for ressourcer. Valutaen LØN kan udelukkende bruges på Christiania, hvilket understøtter den lokale handel, skaber social handling og lader pengene cirkulere, før de ryger ud i resten af samfundet.”

Ditlev Nissen, medorganisator af Christianias lokale valutasystem LØN http://www.christiania.org Christiania, København. Interview d. 22. april, 2004.

10

“En af de ting jeg opdagede var, at lokale valutaer altid skaber sociale netværk, også selvom det ikke er det primære mål. Men selvfølgelig skaber det forbindelser, og man kommer til at kende hinanden på en anden måde, når man hele tiden handler. Det leder altid til en øget social udveksling og aktivitet.”

Helle Kibsgaard, medlem af Herlev byttering og forfatter af afhandlingen: ”Complementary Money: 15 A tool for the development of local, cooperative economies in Kud Chum, Thailand.”

Interview d. 1. Februar, 2005.

20

“Jeg oplever selskaber og mennesker i Tyskland, der, som en del af den kapitalistiske verden, hiver energi ud af systemet til deres egen fordel, og jeg kan kun forsøge at etablere en modpol hertil. Jeg ved, at en dag vil denne ”kapitalenergi” eller dette profitsystem falde fra hinanden, det vil føre til et absurd stadium, hvor det vil kollapse.”

Marie Knuf, TauschOase Exchange-ring http://trb.tauschring-mitte.de 25 Schöneberg, Berlin. Interview d.13. august, 2004.

30

35

40

“I begyndelsen er deltagerne i mikrolånsystemerne ofte uerfarne. Men når de deler deres erfaringer og deres forretningsviden med gruppen, bliver det meget frugtbart, nogle gange spørger de endda efter undervisningstimer.

I vores land er mænd magtfulde sammenlignet med kvinder, som sjældent får en uddannelse; de bliver behandlet som andenrangsmennesker. Kvinder er den primære målgruppe for vores mikrolånsystem. Når kvinderne starter deres forretning, bruger de det, de tjener på deres børn, uddannelse, sundhed og huset, mens mændene har en tilbøjelighed til at glemme disse ting. Derfor prioriterer vi kvinderne. I begyndelsen, da vi startede dette program, var kvinderne uerfarne, nu er de magtfulde.”

Neelima Kafle, generalsekretær for MASK, en NGO, der stiller mikroopsparinger og lån til rådighed for kvinder i land- og byområder i Kathmandu og Bhaktapur, Nepal Interview d. 14. December, 2008.

Side 120

C

A

B

C

“Strohalm startede I 1970’erne som en miljøorganisation. Vi var meget aktive i antikernekrafts-bevægelsen, men igennem årene ændrede vi vores fokus til de mere underliggende årsager til miljøproblemerne. Vi fandt ud af – det tog selvfølgelig års undersøgelser – at det aktuelle monetære system og specielt rentemekanismernes rolle resulterer i kortsigtede investeringer med negative konsekvenser for miljøet, men også for menneskers velfærd.

Vi udviklede forskellige fremgangsmåder, som vi afprøvede i pilotprojekter.

Vi startede det lokale valutahandelssystem LETS i Holland. Det er stadig et af de største LETS-systemer i verden og har på nuværende tidspunkt omkring 1.000 medlemmer. Vi besluttede os for at udvide vores aktiviteter også til andre lande. Behovet for ændringer er større i de sydlige lande, og organisationerne der er mere motiverede til at indgå i denne type projekter. De ser renteproblemet, fordi rentesatser i f.eks. Brasilien kan være op til 40 eller endda 70 procent.

Hvis du har en slags mekanisme til at stimulere intern handel inden for et samfund, begynder valutaen at cirkulere inden for dette samfund. Og hvis du anvender lokal valuta, som udelukkende kan bruges inden for dette samfund, forhindrer det, at penge flyder ud til områder, hvor de ville give et større afkast ved investeringer. Selskaber og folk får en mulighed for at udnytte de kapaciteter, de ikke udnyttede tidligere. Mindre selskaber kan starte op i et semi-beskyttet miljø, hvor systemet giver en beskyttelse imod den stærke konkurrence fra verdensmarkedet. En anden fordel er, at det også gør folk bevidste om, hvad deres penge gør.”

1

5

10

15

20

25

Jaap Vink fra organisationen STROhalm, Research & Development network, som arbejder med styrkelsen af lokale økonomier igennem komplementære valutakredsløb. http://www.strohalm.net Utrecht, Holland. Interview d. 29. marts, 2006.

30

35

40

Side 121

A

C

B www.getlost.nu > ved din nærmeste købmand <

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Det handler om at skralde. Gratismad.com er en internetside, der formidler gode ruter, erfaring og inspiration til ”skraldeskattejagt.” - Ikke kun i København, men også flere steder på Sjælland, i Jylland og på Fyn. Håbet med siden er, at flere folk vil føle sig inspireret til at begynde at skralde og derved tage aktivt stilling til samfundets overforbrug.

Fra www.gratismad.com

Desværre findes der folk, hvis aftensmad afhænger af, om de kan finde noget godt i Faktas container. Men udover umiddelbare behov for næring, er der også mange andre gode grunde til at skralde: Først og fremmest oplever du konkret den ekstreme overproduktion, der er i vores samfund - du fisker den bogstaveligt talt op af containeren - og du er med til at skabe et alternativ dertil. Vi skraldere udnytter den dejlige, forkastede mad i stedet for at støtte overproduktionen med vores penge. Det kan betragtes som bæredygtighed på allerfineste facon!

For skralderens vedkommende betyder det ny, alsidig kost. Vi bliver nemlig ofte præsenteret for madvarer, vi ikke selv ville have fundet på at anskaffe, og som vi aldrig ville have råd til.

Derudover sparer vi penge, så vi kan arbejde mindre og bruge vores tid på sjovere, mere fornuftige ting! Som skralder får du også set byen i et helt nyt perspektiv. Vi er vant til kun at bevæge os på bestemte steder i byen, i bestemte mønstre og kun at se forsiderne og facaderne. Du oplever din by på en ny måde ved at komme om i baggårdene, rundt om hjørnerne og om på den anden side af plankeværkerne.

Side 122

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

KORT & TERRITORIER Side 123

“AND THEN CAME THE GRANDEST IDEA 1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 124

B

SAID MEIN HERR: “THE FARMERS

“IT HAS NEVER BEEN SPREAD OUT, YET,”

“HAVE YOU USED IT MUCH?” I ENQUIRED.

TO THE MILE!”

THE COUNTRY, ON THE SCALE OF A MILE

OF ALL! WE ACTUALLY MADE A MAP OF

A C

LEWIS CARROLL, SYLVIE AND BRUNO CONCLUDED (1893).

I ASSURE YOU IT DOES NEARLY AS WELL.

COUNTRY ITSELF, AS ITS OWN MAP, AND

THE SUNLIGHT! SO WE NOW USE THE

THE WHOLE COUNTRY, AND SHUT OUT

OBJECTED: THEY SAID IT WOULD COVER

A B C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 125

A

B

1

5

10

KORT OG TERRITORIER 15

20

25

30

35

40

Kartografiens territorium populariseres i stigende grad gennem teknologiens øgede tilgængelighed til materiale og værktøjer, der gør det mulig for enhve, at bruge, forstå og formidle via approprierede eller selvproducerede kort. Til trods for dette bliver kontekstuelle aspekter, eksempelvis specifikke kulturelle tiltag, hvor kortlægningen også opererer, tilsidesat til fordel for den teknologiske eller kognitive tilgang i nutidens forskning. Fokus ligger i kortets rammer frem for dets øjeblik.

Inden for de humanistiske og kunstneriske fagområder findes der dog sideløbende en diskurs omkring ’kritisk kartografi’, hvor kartografi, og brug af kortlægning, ses som middel til at forstå eller formidle eksempelvis kulturelle og sociale ændringer. Her understreges behovet for at gentænke ’kortet’ og kortlægningen via fx sociologien og etnografiens metoder. Et interessant eksempel i forlængelse af dette er den engelske term ’human geography’.

Et begreb, der indeholder ’praktisk handling’ idet kortlægning skal gøres simultant med mødet med den ’virkelige verden’. Sammenspillet mellem mennesker og steder bliver genstand for undersøgelse, og opgaven lyder derefter at systematisere og videreformidle dette ’field work’ brugbart – også uden for en akademisk kontekst.

For at trække kortlægningens kunst helt ud i gaderummet er det, i forhold til kapitlet ’kortet og territoriet’, også interessant at kaste et blik tilbage i historien til situationisternes politiske kritik af urbanismen i slutningen af 50’erne og deres praktisering af begreber som psykogeografi* og dèrive**. I plakaten ’draw a map to Get Lost’ uddyber arkitekt Eli Goldstein det at vandre Side 126

C

A

B

C

1

5

10

15

i situationisternes fodspor; altså uden prædetermineret destination. Ifølge hende er udgangspunktet en praktisk kortlægning, der er knyttet til den handling, det gennem vandring, er at gense omgivelserne på stadig nye måder og koble dem til indre personlige oplevelser og minder. Get Lost projekterne og de eksterne referencer går til ’kortet’ ved at udfolde øjeblikket og bruge oplevelse, historiefortælling og fysiske indgreb til at teste potentialer og tilegne sig byens rum. * Psykogeografi er studiet af de præcise love og specifikke effekter af de geografiske omgivelser, bevidst eller ubevidst organiseret efter individers følelser og adfærd. Begrebets praksis involverer et løst organiseret sæt metoder, relateret til vandringer i det urbane miljø, og kobles traditionelt set til politisk radikalisme og gruppen Situationist Internationale, hvis mest indflydelsesrige medlem var Guy Debord.

20

25

**I situationistiske tekster beskrives dèrive som et forsøg på at analysere hverdagslivets totalitet via passiv bevægelse gennem rum og sted og kan oversættes som ’at drive’.

30

”AF ALLE DE SAGER, VI ER INVOLVERET I, MED ELLER UDEN INTERESSE, ER ALENE DEN SPREDTE SØGEN EFTER EN NY LIVSFORM DET, SOM ATTER OG ATTER FORMÅR AT OPTAGE OS. DE ÆSTETISKE OG ANDRE DISCIPLINER HAR VIST SIG TOTALT UTILSTRÆKKELIGE PÅ DETTE OMRÅDE OG UDVISER

35

DEN STØRSTE LIGEGYLDIGHED. VI MÅ DERFOR UDPEGE NOGLE MIDLERTIDIGE OBSERVATIONSOMRÅDER OG I DEM OBSERVERE BESTEMTE PROCESSER I GADERNE, PRÆGET AF TILFÆLDET OG AF DET PLANLAGTE.” GUY DEBORD INTRODUKTION TIL EN KRITIK AF DEN URBANE GEOGRAFI, PUBLICERET I TIDSSKRIFTET LES LÈVRES NUES, BRUXELLES 1955 NR. 6 OG PÅ DANSK I SITUATIONISTISK REVOLUTION NR. 1, 1962.

40

Side 127

A

B

1

5

10

15

20

25

30

>side132A20

35

40

Side 128

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

DOGWALK. Foto: Tina Enghoff

Side 129

A

C

B www.getlost.nu > Hele byen <

”WELCOME TO THE URBAN TREASURE HUNT. GO RIGHT AROUND THE FOX AND KEEP AN EYE ON THE DOORS TO YOUR LEFT. REMEMBER TO COLLECT ALL THE NUMBERS IN THE ORANGE CIRCLE ON EACH POST. THE NUMBER FOR THIS POST IS 112.”

1

5

10

15

KOM PÅ SPORET AF BYENS SKJULTE SKATTE MED URBAN TREASURE HUNT http://www.rumkammerat.dk/urban 20

Den årlige jagt, der går gennem byens gader, stræder, pladser og parker, giver mulighed for en helt ny oplevelse af byen. Deltagerne må kigge både oppe, nede og til alle sider og især være opmærksomme på den orange farve, da det er den, der markerer ruten. Ved hjælp af visuelle gåder og f.eks. en bisværm, en hundelort og flere spændende sager kan man komme på sporet…

25

En orange telefon på Jarmers Plads var den første post i 2008, men da den blev udsat for et angreb, der totalskadede det stakkels apparat, fortsætter skattejagten ufortrødent uden. I 2009 er den byttet ud med et orange fjernsyn i Kødbyen. Ved hver post på skattejagten er der markeret en orange cirkel med et tal i. Tallene skal man notere undervejs, for det er dem, der giver adgang til skatten i skattekisten på den sidste post.

30

Det er Rumkammerat, der har lavet Urban Treasure Hunt, der så dagens lys for første gang i 2007. Kunstskattejagten er tænkt som en måde at åbne folks øjne for den fantastiske gadekunst og byens mange fine krinkelkroge.

Rumkammerat er et fælles arbejdssted for kreative ildsjæle, der driver selvstændig virksomhed, men samtidig ser fordelene i at dele rum, ideer og projekter.

35

40

Side 130

Foto: Rumkammerat

A

B

C

”HAN ER EN UNG MAND, DER KÆMPER FOR AT LEVE OP TIL OMGIVELSERNES FORVENTNINGER. TVIVL OG SELVFORAGT OVERTAGER LANGSOMT HANS TANKER OG TVINGER HAM TIL AT STIKKE AF. INDEN HAN FORSVINDER, GÅR HAN EN SIDSTE TUR GENNEM VESTERBROS GADER MED SIN DIKTAFON.”

1

5

www.getlost.nu > Vesterbro < 10

15

20

25

30

MANDEN PÅ BÅNDET - EN DRAMATISK LYDVANDRING

35

http://www.mandenpaabaandet.dk.

Byen var scenen, da lydteatret Lydmur i 2008 præsenterede teaterstykket, der guidede publikum gennem Vesterbros gader med en mp3-afspiller på ørene.

Mens publikum går gennem de valgte locations, blander ’mandens’ indre oprør og fortællingen om psykisk nedtur sig med byens kaotiske lyde, der fungerer som levende bagtæppe. Manden på Båndet er et stærkt indblik i en ung mands indre kamp samtidig med, at byens rum ændrer betydning, når de steder, du går forbi, spindes ind i historien og får ny mening.

Anders Boss Holsting er leder af lydteatret Lydmur

Manden på Båndet kan downloades gratis via hjemmesiden.

Foto: Lydmur

Side 131

40

A

C

B GET LOST PROJEKT > fra Hovedbanegården til Himmelekspressen <

1

5

10

15

DOGWALK

20

I GET LOST-projektet ’Dogwalk’ tog Tina Enghoff udgangspunkt i en rute fra Hovedbanegårdens bagindgang, ud ad Ingerslevsgade og Vasbygades ingenmandsland til herberget Himmelekspressen: En rute mange hjemløse benytter dagligt. Man kan ankomme til Himmelekspressen i tidsrummet mellem kl. 18.00-23.00. Senest kl. 8.00 næste morgen skal man tage sine ting og forlade stedet igen. Når alle sovepladser er optaget, må herberget afvise de hjemløse.

25

30

35

40

365 dage i 2007 fulgte og fotograferede Tina Enghoff denne udsatte vandring langs byens bagside. Når hun ikke selv var i København, inviterede hun en af sine venner til at gå turen, og bringe et objekt, samlet op på ruten, med hjem.

Med fotografier i poster-format, strategisk placeret i strækningens øde rum, påpegede Tina rutens bristede sociale status og fysiske karaktertræk: En sønderknust kop, en glemt sko, en madras i græsset blev til komplekse skilte langs ruten. Tina Enghoffs fotografier blev fordrejede billboards, der ikke reflekterede standardiserede, kommercielle værdier, men i stedet de bygninger og objekter, der normalt omgiver disse.

Tina Enghoff har efterfølgende udgivet en publikation med billederne fra ’Dogwalk’, der i 2009 blev kåret til en af årets bedste fotobøger af Photo-eye Magazine.

Tina Enghoff er fotograf og kunstner. Gennem en årrække har hun arbejdet med samfundsrelaterede udstillinger og bøger. Heriblandt ’Eventuelle Pårørende’, udstillet på Kunsthallen Nikolaj, der gennem fotografier, installation og video henledte publikums opmærksomhed på den isolation og ensomhed, der findes i vores samfund. Sideløbende med projektet ’Dogwalk’ har hun sammen med ligestillingsaktivist Uzma Ahmed Andresen arbejdet på et projekt om familiesammenførte kvinder og vold. Resultatet er ’SYV’; en video, bog og udstilling, som vises simultant på ’Den Sorte Diamant’ og ’New York Photo Festival’ i maj 2010. Tina Enghoff har udstillet internationalt i separatog gruppeudstillinger.

Side 132

Foto: COWI

A

B

C

1

5

10

15

20 >side139A5

25

30

35

40

Foto: Tina Enghoff

Side 133

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 134

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

DOGWALK. Foto: Tina Enghoff

Side 135

A

B

1

5

10

15

20

25

30

35

40

>side150A1

Side 136

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

DOGWALK. Foto: Tina Enghoff

Side 137

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 138

B

C

A

B

C

1

<side133A1

5

10

15

20

25

30

35

40

DOGWALK. Foto: Tina Enghoff

Side 139

A

C

B samtidig et andet sted > Under byen <

1

5

10

SUBTERRAMANIA http://www.subterramania.dk Kontoret for undergrundsanliggender vil i løbet af 2010 iværksætte en række udstillinger og events på forskellige underjordiske lokaliteter i og omkring København under betegnelsen SUBTERRAMANIA. Med udgangspunkt i en række fysiske og mentale NEDSTIGNINGER inviteres en række samtidskunstnere til at gå i clinch med konkrete steder under hovedstaden. Nedstigningerne dokumenteres og formidles i en bred vifte af medier og initiativer. Sideløbende med disse nedstigninger i den faktiske undergrund vil en række aftener under navnet SUBSALONER udgøre et uformelt tværfagligt forum for Kontoret, dets samarbejdspartnere og andre interesserede.

SUBTERRAMANIA ønsker at genintroducere undergrundsrejsen som en kunstnerisk praksis, der kan udforske og udfordre vores definition af byen. I forhold til den mere traditionelle og værkorienterede kunstneriske bearbejdning af det offentlige rum kan undergrundsrejsens iboende uforudsigelige og performative karakter finde sprækker i det eksisterende. En intervenerende og interaktiv strategi, som ikke alene gør utilgængelige rum tilgængelige, men også rykker ved grænserne for, hvor det offentlige rum starter og stopper, og for hvor grænsen mellem kunstner og publikum går.

15 Kontoret for undergrundsanliggender på besøg i vandreservoir på Tinghøj Vandværk

20

25

30

”DET RUMLER UNDER KØBENHAVN. ARKÆOLOGER GRAVER M KAP MED BOREBISSER. UDGRAVNINGERNE GIVER IKKE ALENE HOVEDSTADEN EN NY FORTID OG FREMTID, MEN FORMER OGSÅ BYEN OG VORES FORESTILLINGER 35 OM DEN HER OG NU. MED METROEN HAR KØBENHAVNERNE IKKE KUN FÅET ET NYT, OFFENTLIGT RUM AT FÆRDES I, MEN OGSÅ EN ANLEDNING TIL AT GENTÆNKE BYEN SOM IMAGINÆR STØRRELSE.” 40

Kontoret for undergrundsanliggender (bestående af Gitte Ladegaard, Johanne Løgstrup, Line Kjær, Anne Nielsen, Lotte Boesen Toftgaard) er en research- og udstillingsplatform, som siden 2007 har initieret en række begivenheder om den såvel fysiske som forestillede undergrund.

I perioden august 2007 til august 2008 viste Kontoret for undergrundsanliggender en række udstillinger med danske og udenlandske samtidskunstnere i et udstillingsvindue midt i gaderummet på Christianshavn døgnet rundt.

Med afsæt i Kontorets hidtidige mere registrerende og dokumenterende præsentationer og udstillingsvinduets særlige afsøgning af alternative offentlige møder mellem kunsten og dens publikum, er det Kontorets vision fremover at agere mere aktivt og igangsættende i det offentlige rum Side 140

Foto: Subterramania

A

B

C samtidig et andet sted > Under byen <

1

5

10

15

SLEEPING IN SPANDRELS Christopher Robbins og Douglas Paulson, to New York-baserede kunstnere, undersøgte i 2008 havneområdet i København og lavede en guide til ”spandrels” ved vandet; glemte arkitektoniske lommer, hvor man kan opholde sig.

Spandrel er en engelsk term, der beskriver det fænomen, at en struktur/ form/ting bliver brugt til et andet formål, end det oprindeligt var tiltænkt. Projektet Sleeping in Spandrels handlede om spandrelling, om at bruge ”tomrummene” i et bygningsværk til at sove, spise, kigge stjerner, eller hvad man ellers kunne finde på.

20

25

Christopher Robbins http://www.christopher-robbins.com Douglas Paulson http://www.douglaspaulson.com

30

35

40

Fotos: Christopher Robbins og Douglas Paulson

Side 141

A

C

B GET LOST PROJEKT >>> Virus <<<

ASFALT UNDER NEGLENE 1

Som led i en udforskning af mulige veje til at udfordre det urbane fællesskab og væve deres helt egne subjektive, skæve og overraskende lag ind byen, plantede det hem<side7A35 melige kollektiv Sorte fingre i 2008 seks mindre testhaver rundt omkring i Københavns offentlige, private og hemmelige rum.

5

Parametrene var enkle: bliver de opdaget, bliver de overtaget - bliver de værdsat, eller bliver de ødelagt? Ud fra resultaterne mener Sorte fingre nu at vide mere om forhold som identitet, identificering, udveksling, betydning, usynlighed, privatisering og ejendomsfølelse samt de forskellige sociale fællesskaber, der knytter sig til de udvalgte locations.

10

15

1: Gulerødder, meget synlige, i udkanten af den største græsplæne ved den nye bebyggelse på Islands Brygge: Ingen så dem, afreagerede på dem eller spiste dem før de en sensommeraften blev overkørt af en lokal græsklipper. Bor der nogen virkelige her?

20

2: Kirsebærtræer i den gale (dvs. ikke-renoverede) ende af Sønder Boulevard. Mellem gamle bunkere og nye krigszoner: Beplantningen blev annekteret af en gammel alkoholiseret bænkeslider og hans lokale venner.

De vander og beskærer dem vist stadig.

3: Karsegraffiti på hjørnet af Skelbækgade: Den arm, der rakte ud mod trafik-området, blev revet op,og brostenene lagt tilbage i vredt fællesskab af alfonser og lokale ordensmænd. Armen, der i stedet valgte ruten langs boulevardens pæne parker, visnede upåagtet hen.

25

4: Blomster langs sidesporene i en af Islands Brygges glemte korridorer: Trods nærhed af løse ponyer og børnehaver fik hverken blomsterne eller korridoren lokale venner. Til gengæld blev de alle elsket af en gruppe besøgende arkitekter og planlæggere, der var på workshop for at diskutere nye taktikker for byens sprækker og huller.

30

5: Blandede grønsager på en af de idylliske høje i baneterrænet mellem Bavnehøj og Sydhavnen blev opdaget og måske spist? Det er svært at sige, eftersom grønsagerne hurtigt blev erstattet med frodig cannabis af ukendte ’velgørere’. Vi opgav. De har snart en plantage.

6: Nyttehave på den brændte cirkel inde blandt de vindbøjede træer på den tomme grund mellem Universitetet, Bryggens gamle kulturhus og Statens Seruminstitut.

Nyttehaven krævede meget vanding, da gift og goldhed gav dårlig vækstjord. Trods stor ihærdighed fra ’beplanternes’ side blev haven dagligt revet op og ødelagt af vrede hundeluftere. Eller var det repræsentanter for den anonyme gruppe, der nogle år tidligere hældte griseblod ud på samme sted som led i et ritual, der skulle fordrive planerne for opførelsen af en lokal moske.

35

40

Side 142

A

B

C

1

5

10

<side78B35

15

20

25

30

35

40

Fotos: Sorte fingre

Side 143

A

C

B samtidig et andet sted > Nørrebro <

1

5

”KØBENHAVN. INDRE BY. LILLESTORBYENS TERRITORIUM. ET VÅDT, FLADT OG LAVTLIGGENDE TERRÆN GEMT BORT I STEN OG ASFALT, KOMMERS OG TRAFIK. ET MÆTTET RUM.” <side79A25

MELLEMRUM

10

http://www.kittjohnson.dk/mellemrum/

I 2008 arrangerede Kitt Johnson, X-act, den stedspecifikke festival MELLEMRUM i Københavns indre by. Med dans, performance og utraditionelle byvandringer tog hun og de mange inviterede danske og internationale bidragsydere publikum med på en betagende og aktiverende rejse ind i byens ukendte, gemte og glemte steder.

15

20

13.-30. maj 2010 gentager den internationalt kendte danser og koreograf, Kitt Johnson, succesen. Denne gang på Nørrebro. Den stedspecifikke, kunstneriske proces vil her funderes i direkte dialog med områdets beboere. En dialog, der i sit udgangspunkt vil være tværkulturel i kraft af Nørrebros kulturelle mangfoldighed og nydanskertætte bebyggelser.

MELLEMRUM/Nørrebros kunstneriske aktører er et mix af ny-, gammel- og udenlandsdanskere, samt tre udlændinge, alle fra danse-, performance- og billedkunstscenen: Andrea Fagarazzi, Seimi Nørregård, Tomomi Yamauchi, Mustafa Kaplan, Mette Ingvartsen, Muhanad Rasheed, Theofanis Melas, Merete Byrial, Susanne Bonde og Kitt Johnson.

I MELLEMRUM/nørrebro vil desuden indgå en gruppe lokale børn – også af nydansk, gammeldansk og blandingsdansk herkomst.

25 samtidig et andet sted > Fælledparken <

30

PARKRUM

35

I anledning af Fælledparkens 100-årsfødselsdag lavede et tværfagligt hold af kunststuderende i dialog med kunstnergrupperne RACA og Hello!Earth projektet Parkrum. Kunstprojektet, der foregik i weekenden 15.-17. maj 2009, gik ud på at udfordre parkens fysiske rum og drille københavnerne i deres daglige vaner og rytmer i parken.

www.parkrum.blogspot.com

40

Dette for at kortlægge nye perspektiver og potentialer og for at give et bud på, hvordan det traditionelle grønne byrum også kan bruges.

Parken blev lavet af Workshopscenen, RACA og Hello!Earth Side 144

A

B

C samtidig et andet sted > Dortheavej <

THE BIG FRY UP - ET PARALLELT UNIVERS PÅ DORTHEAVEJ

1

Eksperimentet var en tværfaglig, interaktiv 24-timersby, der gik ud på at udforske, hvad et døgn potentielt kan indeholde.

5

Den overordnede form var fastlagt på forhånd, men håbet var, at hele foretagendet i løbet af de 24 timer ville flytte sig og undergå en forvandling, som ikke kunne udpeges på forhånd. Det var det eksperimenterende pladeselskab og http://www.yoyooyoy.dk musikkollektiv YoyoOyoy, der fik idéen til skabelsen af dette parallelle univers, der blev konstrueret i det nye ungdomshus på Dortheavej 61. Projektet var et samspil mellem installationskunstgrupper, billedkunstnere, komponister, rytmiske og klassiske musikere, kokke, digtere, instrumentopfindere og andre opfindsomme sjæle.

10

15

Arrangementet startede kl. 10 en lørdag morgen med den engelske morgenmad kendt under navnet the big fry up og sluttede igen 24 timer senere, igen med morgenmad. Opførelsen af musikken til arrangementet foregik som en stafet, hvor de medvirkende musikere tog over for hinanden og indgik i forskellige konstellationer af varierende størrelse og varighed. Musikken udviklede sig på den måde hele tiden i nye retninger.

Interaktiv køkkeninstallation, hvor fisk blev fanget i en fiskedam i salen og tilberedt, arbejdende billedkunstnere og morgengymnastik var blandt de ting, THE BIG FRY UP bød publikum på.

20

25

“ET STYKKE MUSIK KAN VÆRE EN METAFOR FOR

30

DET SAMFUND VI LEVER I, MAN KAN DERFOR SKRIVE ET STYKKE MUSIK, MAN GERNE VIL BO I”

35

JOHN CAGE 40

Fotos: Morten Knudsen

Side 145

A

C

B www.getlost.nu > Det Indre København <

1

5

PARALLEL PARKERING - PARKERET KUNST I INDRE BY 13 kunstnere parkerede 13 skulpturer på 13 parkeringspladser i det indre København under projektet Parallel parkering.

10

15 Karin Lorentzen, Arena

20

Der var ingen grund til at frygte p-vagten, værkerne stod nemlig fuldt ud lovligt med en gyldig p-billet inden for parkeringspladsens aftegnede areal. Kunstnerne havde derved købt sig til et midlertidigt ejerskab af de 13 parkeringspladser. Med værkerne og deres placering berørte byrumsudstillingen temaet kunst i det offentlige rum og stillede spørgsmålet: Hvem har retten til det offentlige rum?

Københavnere fik med skulpturerne og deres usædvanlige placering mulighed for at møde kunst, hvor de ikke forventede at møde den. Folks opfattelse af, hvor kunst også kan høre hjemme, blev udvidet, og deres syn på byens muligheder blev muligvis ændret.

25

Henrik Menné, Stabel.

Udstillingen var en slags skattejagt. En folder, som blandt andet indeholdt et kort over de forskellige skulpturers placering, ledte folk ud på en opdagelsesrejse i gaderne omkring Frederiksholms Kanal i Indre By.

30

35

40

Ole Lorin, Dollboy.

Side 146

Fotos: Nanna Husby og Line Møller Lauritsen

Lars Bonnesen, Stopklods.

A

B

C samtidig et andet sted > København <

1

5

10

15

20

25

30

http://www.underopforelse.dk

UNDER OPFØRELSE 35

På forskellige steder i byen kunne man i september 2008 støde på otte bemærkelsesværdige byggeprojekter. Otte unge arkitekter skabte debat på gadeplan ved at vise deres visioner på store billboards i bedste byggepladsstil. Til forskel fra virkelighedens verden skulle de udstillede projekter dog aldrig bygges, men i stedet give forbipasserende et billede af, hvad der kunne blive virkeliggjort på disse steder.

For eksempel et herberg eller en overdækning af banegraven bag Hovedbanegården i København.

40

Under Opførelse var dermed et stykke illusionskunst, som spillede på virkelighedens strenge, for at åbne forbipasserende og lokale øjne for nye ideer og muligheder i byens rum. Projektet giver også inspiration til, hvordan unge arkitekter kan få formidlet deres visioner fra tegneblokken og ud i byen.

Under Opførelse er udviklet af arkitekterne Saskia Peinow, Kristine Sundahl og Kalle Jørgensen efter idé af arkitekt Ben Clement.

Fotos: Lars Engelgaar

Side 147

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 148

B

C

A

B

C samtidig et andet sted > Voldsmose / Ovengaden <

BUILDING DEMOCRACY - MAPPING THE REAL ET FILM- OG REJSEPROJEKT 18. JUNI TIL 5. JULI 2009

1

http://www.buildingdemocracy.info

I august 2009 viste Overgaden udstillingen ’Building Democracy – Mapping the Real’, der blev skabt under en rejse med campingvogn ned gennem Europas forstæder. Projektet havde karakter af en filmstafet, hvor filminstruktører, tilhørende de såkaldt ”nye etniciteter” og bosat i de modernistiske forstæder, blev bedt om at lave en kortfilm og sende stafetten videre til en nær familierelation bosat i en anden forstad et sted i Europa.

5

Sammen med den ene filminstruktør fandt vi således frem til den næste i et nyt område. Derved blev campingvognens rute skabt gennem et personligt netværk.

Det eneste på forhånd kendte var udgangspunktet i Vollsmose, Odense, hvor stafetten startede.

10

Projektet tog udgangspunkt i et ønske om at flytte ressourcer til dem, der normalt aldrig selv skaber deres repræsentation, men gang på gang er ofre for den vestlige verdens fremstilling af dem. Bør vi ikke anerkende diversiteten i subjektets positioner, sociale erfaringer, kulturelle identitet m.m.? Bør vi ikke lade dette andet ”come into representation”? Spørgsmålene var grunden til, at vi gav hver instruktør ti minutters 16-millimeterfilm, et professionelt filmhold og ellers ikke blandede os i, hvilke film de ønskede at lave.

Campingvognen fungerede under projektet både som hjem, transportmiddel, arbejdsplads, mobilt filmstudie og platform for møder og udvekslinger med lokalmiljøet. Under udstillingen på Overgaden bevægede campingvognen sig rundt i Københavnsområdet og blev brugt til screenings samt en videre bearbejdelse af det oprindelige projekts problemstillinger.

15

20

<side113A10 Projektet blev igangsat af billedkunstnerne Lasse Lau og Lise Skou i 2009 i samarbejde med Khaled Barakeh, Jamal Amin Alhassini, Siad Mohamoud Ali, Sutio Marna, Max Schneider, Alexander du Prel og Max Kober samt en 25 lang række andre mennesker, vi mødte undervejs.

30

35

40

Foto: Lise Skou

Side 149

A

1

5

10

15

20

25

30

35

40

<side132A1 Side 150

B

C

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 151

A

C

B

Af Thomas Wiesner

GET LOST PROJEKT

[kortet er_også_territoriet]

1

En kartografisk parabel i syv trin med lette henvisninger.

01_Om Erfaring(er)

5

Ved at begive sig rundt om de væsentligheder, der nu engang henligger til overflod og åbenlyst, på større flader og i de mere sidelæns, korridoragtige, labyrintiske gemakker i dette veldefinerede skumringsterritorium af kartografisk omsættelighed, som vi benævner virkelighed, kunne enhver have erfaret følgende: at de fleste, for tiden, tumler sig i

10

http://da-dk.facebook.com/

spindelvævet af deres eget ansigtskorts spejllabyrint. http://whatisthematrix.warnerbros.com/

http://www.dailyscript.com/scripts/the_matrix.pdf

I en deformeret skakbræts matrice, en hologram-hyldest om det at være på, ordnes, ensomt

http://www.mcah.columbia.edu/arthumanities/pdfs/arthum_bernini_reader.pdf

netværkende, kompatibilitetskvadranters formularer med en frydefuld, til ekstasen sig

nærmende, skvulpende overskudsdelings udfyldning; I denne udbredte lethed, der nærmer sig

15

http://en.wikipedia.org/wiki/Hanging_Gardens_of_Babylon

krydsningen af babylonske haver og schweiziske kantoners parallelogramatiske aksiomer, udspænder der sig et morads af krystallinsk gennemsigtighed, der ikke synes at blive opdaget.

Langt inde i festlighederne af udstrakt ansamling af venner afsløres dette.

20

Dette ’dette’ kan med en Hamiltons snilde, for nemheds skyld, udskrives således:

i2 = j2 = k2 = ijk = -1

Hvortil der kan tilføjes, i analogi med komplekse tal, der repræsenteres som summen af

25

http://en.wikipedia.org/wiki/Quaternion

reelle og imaginære dele(a.1+bi), at en såkaldt quarternion også kan (ud)skrives som en lineær kombination:

30

H = a.1 + bi + cj + dk.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ingrid_Bergman

http://www.youtube.com/watch?gl=US&v=QFGb5MHTBJI

Ingrid Bergman synes at have fornemmet det ved besøg i det syditalienske i midten af sidste århundredes træghed efter den anden store verdenskrig. Trods folkemængdens tætte omslugthed og visse private territoriers nedsmeltning, udspød Vesuvianske, svovlholdige, overjordiske tubaturer noget fælt dog samtidigt magisk, magmatisk fra sit indre.

35

http://etext.library.adelaide.edu.au/c/carroll/lewis/snark/index.html

(Lewis Caroll sørgede i 1876 for manufaktur af et retskaffent kort, der ganske præcist og praktisk angav Snarkens tumlepladser. At kortet ikke blev benyttet i større udstrækning

siden kan skyldes de tiltagende synæstetiske anfald, som betragtningen af kortet afstedkom hos sensible individer.)

40

Side 152

A

B

C

02_ Om billedernes almene forræderi

1

http://en.wikipedia.org/wiki/Iconoclasm

Ikonoklasterne var sig meget sikre, gennem alle tider: Ethvert kort erstatter i det mindste 1000 ord, hvorfor de hengav sig til deres selvoplagte hverv med en passioneret intensitet, der i sig selv dannede stadfæstede mønstre. Ved at fjerne endda ansigterne lukkedes bogen

5

helt, og andre tydeligheder måtte der til.

Grundstøbt-heden, som fundamentalisterne nyder, er tilstanden af sløret bundløshed, der iføres med burkasvøbs-tyngde ved inkvisitatoriske mellemrum. Næsten klassificeret som http://da.wikipedia.org/wiki/Det_periodiske_system

periodisk system, gives det mønsteragtige frit løb og lægger sig som dyne på vejbanernes

10

kystbaneagtighed. Heller ikke der, formås det at køre til tiden og i al slags vejr, på

http://www.strangehorizons.com/2002/20020610/medieval_maps.shtml

trods af de smukke køreplaner som nogle insisterende bliver ved med at benævne: kort.

http://en.wikipedia.org/wiki/Map-territory_relation

Rene Magritte pantsatte ikke kun sin pibe i sit vedvarende oplysningsarbejde, der egentligt

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Treachery_of_Images

kunne betragtes som forvrænget hermeneutik med sin stærkt grafisk, perspektiverende poetik.

15

Han skabte sin egen kortlægning, til og med rum, hvis udstrækning synes grænseløse, og som afsættes i noget forklemt, indelukket, noget ubekvemt skurende, der oplyses. http://www.themodernword.com/borges/borges_works1.html

J.L. Borges borer videre i selv samme territorier, og byernes konsistens smelter sammen med beskrivelsens essens, der for sin del muterer kartografisk i en fladhed, som ingen nuværende

20

skærmopløsning vil kunne bære. http://www.desordre.net/textes/bibliotheque/auteurs/perec/saint-sulpice.html

Georges Perec installerede sig på parisisk kaffebar en bestemt weekend i 1970’erne og nedfældede det hele. Han udtømte stedet og de banale begivenheder i et kartografisk http://da.wikipedia.org/wiki/Livet_-_en_brugsanvisning

prosakoncentrat. Senere katalogiserede han ejendommen overfor med samme nidkærhed. Rummenes

25

poetik og menneskernes færden deri muterede til en bredere brugsanvisning.

03_ Om at være tilstede, simultant http://www.litteratursiden.dk/sw36840.asp

Hvad enten man tager konsekvenserne og flytter op i højere lag eller forbliver dernede og

30

spiser de snegle, der serveres én til frokost. Derpå går øvelsen ud på at forblive deroppe på trods af genvordighederne, vejrlig og årstiderne. Om at holde ud i trækronerne. At kortlægge verden oppefra. I gamle dage ved at klatre, i dag ved skiftende musebevægelser, klodeglidende.

35 http://www.arksite.dk/wm140562

Italo Calvino uddybede også territoriet andetsteds, hvor selve det at være til stede http://www.litteratursiden.dk/sw38606.asp

udstrakte sig til diverse spejlende paralleluniverser. Derpå kunne man strække benene og lægge fødderne op på en pude, på to puder, på sofaens armlæn, på sofabordet, på skrivebordet, på klaveret, på globussen...

40

http://www.grafen.biz/arkiv/2004-1/23/

Xavier de Maistre duellerede sig til en plads i sofaen, hvorfra han kunne rejse videre

Side 153

A

C

B

indendørs, hvilket han udholdt i 40 dage. Mellem sofabordet og sengen kunne Gobi-ørkenen

1

krydses, ved studier i pudebetrækket kunne byplaner og andre mosaikker tage form og http://www.alaindebotton.com/travel.asp

udtrækkes til genfortælling af kunstrejsen.

I dag kan vi nøjes med (mobil)telefonskærmen: tid og sted glider over og indlejrer sig

5

i helt andre sprækker, hvorfra det meste kan udfoldes igen. Colosseum, Forum Romanum og Vesta-templet som 3D manifestationer i håndfladens tryghed, uendeligt og altid surfbart. http://earth.google.com/rome/

Fortiden i nuet, anskueliggjort.

I denne ulidelige letheds, gratis sæt af instruktive glæder, har der stille tilføjet

10

http://www.google.com/sky/

http://earth.google.com/ocean/

sig en række ajourføringer, uden stort ståhej, men nærmest med stjernedrys og oceanisk materialitet: om man vil, er Månen, Mars eller jordklodens oceaner frit tilgængelige,

http://krisabel.ctv.ca/blog/_archives/2009/2/3/4079508.html

inklusive modellerede skibsvrag, Marianne Dyb og grafiske spor af en hajs færden med indbygget GPS-sender.

15

04_ Om tolkningen af tegn http://en.wikipedia.org/wiki/Go_(board_game)

Siddende i en taxa indvikles vi i et målfast præcisions koordinatspil via en diskret kommandocentral, som vi for det meste antager at være et avanceret taxameter. http://hubblesite.org/

Vi er til stede i verden som en positioneret prik i satellitoverlapningsbaner.

20

http://ubu.artmob.ca/sound/beuys_joseph/Beuys-Joseph_Ja-Ja-Ja.mp3

- Egentlig ville vi bare køres til hovedbanegården.

Byen og landet er muteret til en ekstra-territorialitet, hvor provins og centrum ustandseligt forskydes. Et net og frejdigt, jublende håndfast fatamorgana af overbærende http://www.ubu.com/sound/mcluhan.html

landsbyagtighed.

25

05_0m emotionskort[lægning] http://fr.wikipedia.org/wiki/Carte_du_tendre

Madelaine de Scudéry’s hobby havde udviklet sig med prægnant flid, og hvis gravøren havde

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Carte_du_tendre.jpg

udført sit arbejde tilfredsstillende, kunne, især kvinder, udforske følelsernes kartografi

30

som et hvilket som helst andet kort.

http://library.nothingness.org/articles/SI/en/pub_contents/4

Noget tid senere udviklede Guy Debord andre strategier. En hel spandfuld af legende, http://en.wikipedia.org/wiki/Psychogeography

opfindsomme nøgler til byers og andre territoriers udforskning. Man kunne sige en form for http://library.nothingness.org/articles/all/all/display/314

drift, der i og for sig igen danner nye former, selvom disse nu betragtes som værende gamle.

35

06_ Om netværk og boblediagrammer

I dag kradser krisen ganske abnormt. Alle mener at være blevet overrasket af dens http://worldcat.org/identities/lccn-n84-238684

http://en.wikipedia.org/wiki/Psychohistory_(fictional)

pludselige og voldsomme tilsynekomst. Nogle mere end andre. En ting er dog sikker: Kortet

40

vil skulle tegnes om.

Side 154

A

B

C

Ikke så lang tid før indkredsede en kunstner via håndtegnede boble-diagrammer gådefulde

1

http://www.wburg.com/0202/arts/lombardi.html

netværksmønstre med kendte navne, som ingen gad se, men som alligevel var ganske indsigtsfulde, når først de kom op på væggene. http://www.direktorenfordethele.dk/

Det var næsten urokkelige tider, dengang for ikke så længe siden, hvor stenrige islandske

5

vikinger kunne opkøbe det, de pegede på og flyve videre forbi laguner med koboltblå skær. Nu http://en.wikipedia.org/wiki/Financial_crisis_of_2007–2009

om stunder markeres afmagtens kadence ved hjælp af grydeskeer og pander. http://digitalarts.ucsd.edu/~wild/tam/

Også dette er kun udkanten af et af de mange, mange nye kort, der i fremtiden skal tegnes, når ført de nye forhold har bredt sig så tilstrækkeligt, at territorierne kan overskues.

10

07_Om flere oplysende krinkelkroge http://en.wikipedia.org/wiki/’Pataphysics

Ligesom Dr. Faustrolls genvordigheder afsættes der spor. Disse danner dog ikke et egentligt

http://www.goodreads.com/book/show/160752._Pataphysics_The_Poetics_of_an_Imaginary_Science 15

mønster, der kunne være almindeligt aflæseligt. Tværtimod. I den globale landsby dannes nye legender af bider af det forhåndenværende, der bruges som collageelementer.

http://www.fahlstrom.com/

http://www.time.com/time/video/?bcpid=1485842900&bctid=10139824001

Thi ligesom man troede, at løsningen af det firkantede var roteret igennem og nu var frit

http://www.goodreads.com/book/show/160752._Pataphysics_The_Poetics_of_an_Imaginary_Science

tilgængeligt, lanceredes cirklen kvadratur. Til hovedbrydning dagen lang, som udfordring til de spilleglade masser. Kuglerund, som en globus.

20 http://en.wikipedia.org/wiki/Labyrinth

Om dette bidrager til at tydeliggøre ældre, mere indgroede og snørklede korridorer, er ikke http://www.mi.sanu.ac.yu/vismath/morrison/

sikkert. Det forbliver indgroede geometriske afsæt.

Men i næsten alt kartografisk, kan der glædeligt genses det, man vidste i forvejen, bare

25

http://strangemaps.wordpress.com/

under nye former. Derved glemmer man, hvor stort og næsten ufatteligt et arbejde det var at http://en.wikipedia.org/wiki/Piri_Reis_map

danne sig overblik over verdens kanter.

I det smålige, som alligevel kan betegnes som en ganske heftig størrelse, fordi vi (næsten) http://strangemaps.wordpress.com/

alle er på, kan der opstå nye spekulationer.

30

http://valleywag.gawker.com/5105682/did-facebook-cause-the-new-depression

Muligvis er alle om bare nogle år gået videre til andre refleksioner, der forekommer at være http://blog.twitter.com/

http://en.wikipedia.org/wiki/Simulated_reality

mere spændende, hurtigere og endnu mere sociale end den nuværende virtuelle spejlsal.

thomas wiesner/12022009 35

40

Side 155

A

C

B www.getlost.nu > www.radiantcopenhagen.net <

1

5

RADIANT COPENHAGEN http://www.radiantcopenhagen.net

10

15

Ved hjælp af Google Maps og Wiki-teknologier viser billedkunstnere, litteraturforskere, arkitekter m.fl. en digital fremtidsvision for København. En fiktionalisering af vores fremtid som svar på nutiden. Små historier og billeder om atypisk arkitektur, fiktive kunstprojekter, indslag om tyngdekraftsændringer og problemstillinger omkring CO2udslip og transportsektoren er blandt de ting projektet formidler.

Webplatformen har haft omkring 230.000 besøgende siden den åbnede i marts 2009 Anders Bojen, Kristoffer Ørum, Kaspar Bonnén, Rune Graulund m.fl.

20

25

30

35

40

Side 156

A

B

C

1

“DET ER VÆSENTLIGT FOR RADIANT COPENHAGEN, AT DER ER ET SAMMENSPIL MELLEM DET VIRTUELLE KØBENHAVN OG VIRKELIGHEDENS KØBENHAVN I DEN FORSTAND, AT DE FYSISKE PROJEKTER VIL ENDE MED AT MANIFESTERE SIG PÅ NETTET, OG AT INTERNETDELEN LIGELEDES VIL HAVE MULIGHED FOR AT BLIVE VIRKELIGGJORT I DET FYSISKE BYRUM. DE VIRTUELLE PROJEKTER OG FORTÆLLINGER OG DE REELLE PROJEKTER OG FORTÆLLINGER VIL PÅVIRKE HINANDEN GENSIDIGT.”

5

10

15

20

25 samtidig et andet sted > www.radiantcopenhagen.net < ’Radiant Copenhagen – Live’ er en pågående videreudvikling af ideer, som projektet RadiantCopenhagen.net genererede via sin virtuelle fiktionalisering af fremtidens København. Hvor RadiantCopenhagen.net 30 hovedsageligt foregår på internettet, vil ’Radiant Copenhagen – Live’ fiktionalisere en række specifikke, fysiske steder i byen i håb om at skabe konkrete fysiske og mentale ændringer. ’Radiant Copenhagen – Live’ er et forsøg på at indlejre en række nye fortællinger i København og således at give folk en ny dimension af den by, de bevæger sig rundt i. Byen består nemlig ikke bare af bygninger 35 og rummet imellem dem. Den er skabt af en historie, og den udvikler sig ud fra de historier, vi fortæller om byen. København er ikke et givet sted, hvis historie allerede er fortalt, men et sted, som til stadighed skal genfortælles og bearbejdes, hvis København ikke skal blive et ”stationært”, musealt rum.

Planen er, at internetprojektet via en kombination af virtuelle og virkelige byrumsindgreb, guidede ture og videoarkitektur vil række ud i virkeligheden og bringe forestillinger om Københavns muligheder og fremtid til live. … GET LOST-redaktionen glæder sig til, at projektet bliver realiseret!

Foto: COWI

Side 157

40

A

B

C www.getlost.nu > DAC - Christiania <

1

BYEN ER VORES !

– BYVANDRING PÅ CHRISTIANSHAVN Af Andreas Spinner Nielsen

5

10

“HVAD VISER DIT KORT?” I forbindelse med GET LOSTs udstillingsperiode i 2008 arrangerede DAC et undervisningsforløb, hvis hensigt var at skærpe børn og unges opmærksomhed omkring de omgivelser, de bevæger sig i. Ved at tegne ting, huse eller personer, de havde mødt på deres vej, opsummerede børnene deres rute – det tidslige forløb (gåturen) kobledes på ting, de havde oplevet. Hvert medlem i gruppen tegnede sit kort og sammenlignede det bagefter med de andres. Dermed kobledes den individuelle oplevelse til en kollektiv oplevelse.

De forskellige kort over den samme rute giver tilsammen et billede af, hvor kompleks og nuanceret verden omkring os er, og hvor forskelligt eller ens vi oplever de fysiske omgivelser.

15

20

25

30

35

40

Side 158

Tegninger: Felicia, Kristine, Elias og Willads

A

B

C

INDEX

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 159

INDEX 24-timersby <side145A1 Abegrotten <plakat1 <side2C30 Afvigelse <side25A5 Aktionsstil <plakat4,side2H45 Aktøren <plakat2,side1A60 Aktører <side100B30 Alt og intet er kunst <plakat3,side1A1

Andengenerationsbyplanlægningen <side86A20 Andrea Creutz <side113A1 Anna Berger Widenborg <side81A15 Anonyme byrum <side53B20 Antikapitalistisk pusterum <side38B15

Antimonumental <plakat3,side1B5 Asfalt <side137A5 Asfalt under neglene <side142A1 Ask Holmsgaard <side105A20 Aske Emil Kopytko Metelmann <side81A15

Beboerdemokrati <plakat3,side2C75 Befolkningsgrupper <side74B10 Betonforstaden <plakat3,side1A1 B-Huset <side82A5 Billboards <side132A30 Blokbyer <plakat3,side1B40 Boel Gerell <side65A30 Boligsocialt Udviklingscenter

Byfornyelse <side72B30 Byggefestival <side106A10 Byggeprojekt <side51A15 Byliv og Vejadministration

Efterspørgsel <side96A10 Ejendomsfølelse <side142B10 Eksistensberettigelse

<side100A5

En anden by <side93B35 <side96A1 En have for en aften <side78A10 Engel <plakat2 <side2C5 Fiberbeton <side105A10 Filmstafet <side149B1 Flowerfitti <side51A1 Flydende By <side106A1 <side107A5 Flydende rum <side104B5 FN’s klimatopmøde <side106A40 Folkekøkken <side20A15 Forladte rum <side20B20 Forstyrrelser <side 50B30 Fred & kærlighed <plakat4,side2A1 Free one Street and the rest will follow <plakat4,side2B25 Free Soil <side74A40 Friedemann Derschmidt <side48B5 Frirum <plakat1,side1H60 Fristed <side97A25 <side100B20

Bysamfundet <plakat1,side2F25 Bytteøkonomi <side114B10 Byudviklingsstrategier <side91B35 BZ-aktioner <plakat1,side2I45 Bådværft <side107A30 Campingvognen <side80B35 Carl Th. Dreyer <side60A5 Carsten Hoff <side80A25, <plakat3,side1F45

Casco <side114A15 Charles Landry <plakat1,side1E15 Christiania <side85A35 <side99B30 <plakat1,side2H40

Christina Madsen <side81A15 Co-creation <side83A35 Communitybaserede initiativer <plakat3,side1A15

Creative Actions <side90A1 D.31.Maj <plakat4,side2F5 David Harvey <side10A40 <side12A1 <side96A40

Bolsjefabrikken <side20B10

Deambulation <plakat5,side2C1 Deglobalisering <side117B15 Dekoncentration <side117A30 Deltagere >side164A1 Demokratisk byplanlægning

<side23A40 <side103A10 <side104A1

<side68A5

Brugercentreret innnovation

Den Blå Have <side22C5 <side38B10 Den Interkulturelle Have <side74A1

<plakat3,side1C60

<side83B35

Bryghusgrund <side84A20 Building Democracy - Mapping The Real <side149A1 <plakat3,side1A40 Bureau Detours <side44A5 <side47A5 <side49A5 <side50B15 <side51A15 <side53A15 <side86A5 <side91A10 <side102A35, < plakat1,side2H30

By og Havn <side107B40 Byen er vores! - byvandring på Christianshavn <side158A1 Byens ´vage rum´ <plakat1,side1F20 Byens hemmeligheder <side 79A25 Byens restarealer <side36A10 Byens sprækker <side68A30 Byens stemmer <side18A35 <side19A5 <side19A30

Side 160

<side78A15

Den Internationale Valutafond (IMF) <side116A5 Den Urbane Republik <side20A5 Den Urbane Udeskole <side36A1 Det handler ikke om, at vi er på tværs <side85A30 Det virtuelle København <side157B1

Digital fremtidsvision <side156A5 Diplomat <plakat5,side1D55 DIT <side72B30 <side103A20 <side107A40 DIY <side72A30 <side103A20 <plakat4,side1K65

Dogwalk <side128A1 <side132A15 Efter hjertets lyst <side12B5

<plakat1,side1C35

<plakat4,side1J70

Fælleskassen JAK <side118A15 Fællesspisning i det offentlige rum <side47A1 <side48A1 <side48B20 G8 <side116B5 Gadefest <plakat4,side1J70 Gadegalleri <side81A5 Gadekunst <side40B35 Gaden er din! <side81A1 GAM3 <side91B10 Gavebånd <side135B40 Genbrugsmateriale <side107A40 GET LOST <side7A1 Giv-bogen-videre <side92A1 Globalisering <side114A40 Google Maps <side156A5 Gordon Matta-Clark <plakat3,side1A5 Græsrodsmiljøet<side100A35 Grønthandler <plakat3,side2H10 Guerilla Gardener <side72A5 Guerilla Jungle Strings <side90A25 Gynger <side86A5 <side87A15 Gør-det-selv-kulturen <side98B15 Handske <side138B5 Haver som steder for kritik, kultur og socialitet <side79A1 Havnebadet <side102B30

Havnelaboratoriet <side83B20

<plakat1,side2F55

de60A10 <plakat1,side2H15

Kapitalenergi <side120B20 Karsegraffiti <side142A20 Kartografi <plakat5,side1K70 Kent Klich <side60A35 Klassesamfund <side99A5 KlimaArmadaen <side107B10 Kollektiv platform <side91B30 Kolonihavebevægelsen <side79A1 Kommuneplanstrategien

Hulda Hallgrímsdottir <side83A1

<side100A35

<side84A1 <side85A40

Helene Alsbjerg <side81A15 Hello!Earth <side144A30 Henri Lefebvre <side71B40 <plakat1,side1D40 <plakat5,side2C15

Himmelekspressen <side132B15 <plakat1,side2D65

Hjemløs <side21A35

<side34B5 <si-

<side104A1

Human rights <side11A40 Hvad viser dit kort? <side158A1 Hvor er du? <side126A20 Hylden <plakat5 <side2I20 Hyperkonkret <plakat5,side1I40 I offentlighedens tjeneste <plakat2,side1F1

IaN+ <plakat1,side1D70 Identitet <side26B15 Ikke-rum <plakat1,side2I15 Illusionskunst <side147A40 Indkøbsvogn <side136A5 Ingenmandsland <plakat1,side1I50 Ingrid Bergman <side152A30 Interimistisk raveområde <side40B5

Inviterende aktivitet; Service <plakat2,side1B25

Italesættelse <side44A30 Italo Calvino <side153A35

Konfliktzone <side50B20 <side53B20 Kontoret for undergrundsanliggender <side140A1 Kort <plakat5,side1B20 Kort & territorier <side123B40 Kortet er også territoriet <side152A1

Kortlægning <side20B10 Krimsvej <side22A40 Krybeånd <plakat1,side2I70 Kulturhus <side103B15 Kystdirektoratet <side100B15 Københavns projekthus, KPH <side91A5

Laboratorium <side12A25

<side53A25

<side68A5 <side110A20

LETS-systemer <side121A10 Lewis Caroll <side152A35 Liggestole <plakat2 <side2G1 Lillestorbyens Territorium <side144A1

Mellemrumsrummet <side34B1 Metropolzonen <side100B30 Midlertidigt ejerskab <side146B15 Mie Hørlyck Mogensen <side69A40 Mikrogalleriet <side56A1 <side110A10 Mikrolånsystemerne <side120B25 Minisamfund <plakat4,side2G35 Mobile byrumsinstallation <side49B25

Mockup <side102B25 Modrum <plakat1,side1H40 Mogens Ulderup <side40A5 MOUE <side47A15 <side49S1 Moving Space <side82A1 Multisensitiv facade <side96A15 Mutationsprocesser <plakat3,side1A65

Mødestedet <side44A10 Møntfod <side116A25 Narkomaner <side78B30 Nedstigninger <side140A1 Nils Grøngaard <side79B15 Nis Rømer <side74B1 <side80A25 NOAH – Friends of the Earth Denmark <side118A30 Normalitet <side25A5 Oaser <side84B20 Oaser i byrummet <side50B15 Om at være tilstede, simultant <side153A25

Om billedernes almene forræderi <side153A1 Om emotionskort[lægning]

J.L. Borges <side153A15,

Lise Juul Madsen <side81A15 Lise Skou <side113A1 Livsbetingelser <plakat3,side1C20 Louise Skafte Salm von Müllen

<plakat5,side2G50

<side81A15

<side 155A10

Jan Sonnergaard <side19A10

Om netværk og boblediagrammer <side154A35 Om tolkningen af tegn <side154A15 Opbyggeraktionen <side97A40 Opbyggerne <side97A20

<plakat1,side2D10

Lydmur <side131A35 Løget <side53A5 LØN <side118A35 Magtmanipulation <side113A30 Malene Nielsen <plakat1,side2A5 Manden på båndet - en dramatisk lydvandring <side131A35 Maria Engholm <side86A5 Marie Bruun Yde <plakat3,side1A1 Marie Erstad <side34B5

Joseph Beuys, ‘social plastik’

<plakat1,side2J10

Out of sight out of mind <side60A1 Overproduktion <side122A20 Overraskelse <side51A15

<plakat5,side1H45 <plakat5,side2D15

Iværksammensætteren <plakat1 <side2D65

<plakat1,side2J40

Janus Rønbach <side39A1 Jean-Luc Godard <side95A35 Jeg har kun et ord at sige om Refshalevej <plakat4,side1F20 John Cage <side145B35 John Cavanagh <side114A40 Jonas T. Bengtsson <side19A10

<plakat3,side1A70

Jørgen Leth <side19A30

Markedspladsen <side90A25 Mellemrum <side34B1 <side144A5

<side154A25

Om Erfaring(er) <side152A5 Om flere oplysende krinkelkroge

<plakat4,side1K70

Open source <side111A10 Opzoomer <side39C30 Otto Krabbes Plads <side74B1 <side78B25

<plakat1,side1H45 Side 161

A

C

B

1

5

10

Parallel Parkering <side146A5 Parametre <plakat5 <side1H20 Parasitarkitektur <side53B20 Parfyme <side83A25 <side84A1 Parkeringskælder <side78B35 Parkrum <side144A30 Peoplewatching <plakat2,side1J75 Performance <plakat2,side1J65 Performance Design <side 81A1 Performative design

Skralderuter i København

<plakat2,side1D25

Perlerækken <plakat3,side2G60 Permanent Breakfast <side47A1 <side48A1

15

Peter Bjerg <side97A30 Photo-eye Magazine <side132A40 Pixel <side82A5 Planlægningstaktikker <side96A20 Plastikske <side134B40 Platform6000 <side68A1 Platforme <side44A10 <side98B1

20 <side149B20 <plakat3,side2B30

Positivt tomrum <side20C30

Ulla Hjorth Nielsen <side26A10 Under opførelse <side147A30 Undergrundsrejsen <side140A5 Undervejs <side68A30 Unfair <side91B10 Ungdomshuset <side100A20

Skæve Børn i Smølfeland <side25A1

<side1F50

Sophie Calle <plakat5,side2E55 Sorte fingre <side142B5 SOUP - Sol Over UrbanPlanen

<plakat1,side2C10

<plakat3,side1F30

<side19A30 <side20A1

SOUP - Udsitlling og bazar

Urban Treasure Hunt <side130A10 Urbane have <side36A1 <side39B1 Urbanplanen <side80A25

Uprogrammering <plakat1,side2H30 Urban Battles <side18A10 <side19A5

<plakat3,side2A1

<plakat2,side1K75

de20A25 <side91B10 <plakat1,side2E25

Radiant Copenhagen <side156A10 Random Walk <plakat5,side2H1 Refshalevej <side22B1 Republikken <side91A10 Retten til byen <side12A1 <side13A1,

Swings For The Public <side86A1 Swop Projects <side113A10 Sycaféen <plakat3 <side2B50 Søren Lindgreen <side48B40 Søren Ulrik Thomsen <side19A30

<side39A10 <plakat1,side1J65

<plakat1,side2B50

Rosalyn Deutsche <side43B40 Rumkammerat <side130A30 Rumlige og sociale grænser

Terrain-vague <plakat1,side1C30 The Big Fry Up <side145A1 The Hidden Flow Project

<side48B1

<side114B10 <side115A20

Satellitbygning <plakat3,side1D1 Selvbyggeriet <side98A5 Selv-manifestation <side99A35 Selvudviklet byggeteknik

The Interview Archive <side119B1 The Secret Company <side79A35

<side2A1

35

<side84A1

Sneboldstruktur <side118A5 Social design <plakat2,side1A45 Social indflydelse <side26B15 Social platform <side49A25 Solvang Centret <side80A20 <plakat3

<side106A10

Psykokartografi <plakat5,side2J20 Public Picnic <side79A1 Puplic service <plakat2,side2E40 RACA <side44A30 <side144A30

Private - Public Partnerships

30

<side99B20

Skræmmekampagner <side113A20 Skvulpturellen <side104A1

SOUP <side72A25 Soup taghaven <side80A20 Spinoza Ethica <plakat3,side1F5 Street Art <side130A15 Strohalm <side121A1 Styring <side116B5 Subterramania <side140A1 Supertanker <side13A1 <side20A5

<plakat1,side1D50

25

Sleeping In Spandrels <side141A15 Slots og Ejendomsstyrelsen

Tomrumspotentialer <side12A25 Tornerose-område <plakat1,side1G55 Torsdagsdemo <plakat4,side2F35 Total-performance <side82A35 Transformation <side69A35 Transmission <side26A1 Turiststrømmen <side65A20 Udflugt <side20A20 Udvikling efter vejr og behov

<side122A1

<plakat3,side1B55

<si-

<side83B35

Simon Enemærke <side36A1 Situationisk internationale

The Splash <side50A1 Thomas Weisner <side152A1 Tilhørsforhold <side26B15 Tina Enghoff <side128A1 <side132B15

<plakat1,side1D55

<plakat1,side2C65

Skattejagt <side146B20

Tomrummene <side141A20

40 <side105A5

Side 162

Urtepotter <side51A25 U-TURN <side84A1 Vage rum <side13A1 Vandrefortællings-idé <side92A15 Vandrende landsbyer <side108B30 Verdensbanken <side116B5 Verdenshandelsorganisationen (WTO) <side116B5 Verdenskøkken <plakat3,side2E20 Vi er byen <side72A5 Viva la revolution! <plakat4,side2I35 Voyageur <plakat5,side2F35 Walden Bello <side117B15 Walking House <side108A25 Wiki-teknologier <side156A5 Willy Ørskov <plakat1,side1D30 WiredArtGallery <side40B35 World Outgames <side104B15 X-act <side144A10 YoyoOyoy <side145A10 Økologisk bæredygtighed <side107A10

Økologisk rygsæk <side115B20 Åndehul <side36B40

A

B

C

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 163

A

B

1

5

10

15

20

25

30

35

40

Side 164

Foto: Tue Bondo

C