3 minute read

MIT ARGUMENT

Læs om DS’ reaktion på regeringens udspil i artiklen ’Flere rettigheder til børn kræver tid til socialrådgiverne’ på socialraadgiverne.dk/nyheder Deadline for læserbreve til nr. 03/21 er 22. februar klokken 9.00 Maks 1900 anslag inkl. mellemrum

nogle nye proceskrav i Barnets Lov. For eksempel skal kommunerne fremover automatisk vurdere behovet for hjælp til søskende til anbragte børn, og vi indfører en second opinion i Ankestyrelsen i nogle situationer ved afgørelser om skift og hjemgivelser af anbragte børn. De nye krav står vi ved, fordi vi skal passe bedre på børnene og stoppe omsorgssvigt i familierne og ustabilitet i anbringelserne.

Men det skal følges op af et stærkt fokus på at sætte socialrådgiverne fri for ufleksible procesregler, der nok er kommet i den bedste mening, men som i praksis fjerner tid fra hjælpen til børnene.

Regelforenkling er noget de fleste politikere siger, de ønsker, men som har været historisk svært at gennemføre. Jeg håber, vi kan samle Folketingets partier om at skabe tid og plads til faglige vurderinger hos landets dygtige socialrådgivere, så der bliver tid til at møde barnet og sætte børnene først.

Læs også DS-formand Mads Bilstrups leder ”Pengene skal passe til opgaven” side 26.

VÆGTER KRIMINEL FORTID MERE END FAGLIGHED?

Iman Azamigilan

Socialrådgiverstuderende

Nogle politikere mener, at jeg er diskvalificeret til at arbejde med kriminalitetstruede borgere udelukkende på baggrund af, at jeg selv har tilhørt målgruppen. Men skal man virkelig udelukkes på baggrund af ens fortid uden at kigge på ens faglige kvalifikationer og kompetencer?

Vi som socialrådgivere beskæftiger os med en meget bred målgruppe af udsatte borgere, som kan variere fra kriminelle, langtidsledige, misbrugere, hjemløse og omsorgssvigtede børn m.m. Målgruppen spænder bredt, og der er derfor også en chance for, at

vi som fagprofessionelle selv har haft en fortid med nogle af de ovenstående problematikker.

Kan den tidligere misbruger ikke hjælpe og støtte andre misbrugere videre i livet? Kan et omsorgssvigtet barn med en kaotisk barndom ikke vokse op og blive en dygtig og kompetent socialrådgiver indenfor børne- og ungeforvaltningen? Er jeg med min uheldige fortid på forhånd diskvalificeret fra at kunne hjælpe kriminalitetstruede borgere? Personligt synes jeg ikke, at man kan udelukke nogen alene på baggrund af deres fortid.

Det kræver selvfølgelig også, at ens fortid og de tilhørende problematikker er afsluttede kapitler i ens liv, som man i øvrigt har sluttet ”fred” med, og de derfor ikke kommer til at være noget, der præger ens profession negativt.

Jeg mener derimod, at man kan besidde en indsigt og viden, som i kombination med den faglige viden, vi har, kan være en styrkende faktor i mødet og arbejdet med den konkrete målgruppe.

Jeg håber personligt, at lederne i diverse offentlige myndigheder og sociale indsatser med deres ledelsesmæssige og socialfaglige kompetencer selv kan træffe en individuel vurdering af, hvorvidt deres kollegaers fortid er en barriere eller ressource for deres profession, og at man derfor ikke udelukker nogen alene på baggrund af deres fortid.

Vi skal derfor ikke lade os påvirke af unuancerede politiske holdninger og dagsordener.

Er jeg med min uheldige fortid på forhånd diskvalificeret fra at kunne hjælpe kriminalitetstruede borgere?

MIT ARGUMENT

Har du et skarpt argument på max. 700 anslag inkl. mellemrum, så skriv til os på argument@socialraadgiverne.dk

Åse Sætervoll

Socialrådgiver, Familie- og børnehandicap, Silkeborg Kommune

STRAF VIRKER IKKE

Jeg er skeptisk i forhold til regeringens menneskesyn, som ligger til grund for deres udspil Børnene Først. Synet på sårbare forældre gør ikke noget godt for hverken børnenes eller forældrenes motivation for at åbne op og tage imod hjælp. Udspillet er baseret på en tanke om, at straf og sanktioner hjælper.

Det har jeg ikke i mit mere end 20-årige virke som socialrådgiver oplevet, hjælper på noget som helst. Men hører gerne, hvis andre har erfaring med det modsatte.

This article is from: