FATTIGDOM
Adfærdspsykologi
ALENEMOR PÅ KONTANTHJÆLP:
MIN HJERNE ER LIDT TRÆT Alenemor til fire. Har været på kontanthjælp i en årrække. Her giver hun et indblik i, hvordan det har påvirket hendes hverdag at leve med økonomisk knaphed. Af Susan Paulsen Illustration: Otto Dickmeiss
J
EG HAR FIRE børn – det har været næsten umuligt bare at give dem en barbiedukke, eller hvad de nu gerne ville have til deres fødselsdag. Alene det at give dem en gave til flere hundrede kroner – det skulle der spares op til. Når de virkelig ønskede sig noget, som jeg ikke kunne give dem, har jeg været nærmest grædefærdig. Indimellem har jeg taget et lån og betalt tilbage på det. Og det tager jo dobbelt så lang tid og koster dobbelt så mange penge i sidste ende. På et tidspunkt, hvor alle bare skulle have en Canadian Goose-jakke, var det også min datters højeste ønske. Jeg har aldrig nogensinde kunnet spare 5000 kroner sammen, så jeg valgte at låne pengene i banken. Jeg har aldrig set så lykkeligt et barn. I den tid jeg
24
har fået kontanthjælp, har det virkelig været svært at gøre som alle andre – at give sine børn de ting, de gerne vil have. Computer, mobiltelefon, playstation.
Hvor langt rækker pengene? Det værste ved at være økonomisk presset er, at man er nødt til at skære helt ind til benet og hele tiden tænker på, hvor langt pengene rækker. Forsikringer har jeg ikke haft råd til, selv om det er utrolig vigtigt. På et tidspunkt havde jeg en ansvarsforsikring, men så var jeg nødt til at skære det fra. Sådan er det med mange ting. En af de måder, som jeg har overlevet på, er ved hele tiden at gå på tilbudsjagt. Ved at købe tøj, når der er udsalg for eksempel i slutningen af vintersæsonen, SOCIALRÅDGIVEREN 06 21
