FORSKEREN

Mentale sundhedsproblemer trækker spor i et liv

Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer eller er ramt af psykisk sygdom, dokumenterer ny rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse. Bjørn Holstein er formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Af Mette Mørk

Bjørn Holstein

professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed. Formand for arbejdsgruppen bag rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9 årige børn”.

EN RAPPORT FRA

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM

HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

AF

BJØRN EVALD HOLSTEIN (FORMAND) TINE BRINK HENRIKSEN SIGNE BOE RAYCE CHARLOTTE RINGSMOSE ANNE METTE SKOVGAARD GRETE KATRINE TEILMANN METTE SKOVGAARD VÆVER

Læs rapporten

på vidensraad.dk

Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer. Hvad er det største problem?

Det er fire problemer: For det første, at børnenes livskvalitet er nedsat. Børnene ved godt selv, at der er noget galt, hvis de for eksempel ikke kan styre deres angst, aggressivitet, eller trods.

For det andet giver det meget alvorlige bekymringer i omgivelserne. Den familie, der har et barn med for eksempel begyndende ADHD, har det ikke godt. Det belaster også i børnehaven eller skolen.

For det tredje, så har de små børn med mentale helbredsproblemer jo også de problemer som store. Det trækker spor i et liv. Endelig er det fjerde problem, at det stiller børnene ringere. De får måske ikke en ordentlig skolegang, de får ikke en uddannelse eller et job. Og er i det hele taget stillet ringere.

Hvad betyder sociale forhold for mentale helbredsproblemer?

Ugunstige sociale forhold er i sig en selv en risikofaktor for, at mentale helbredsproblemer opstår og forstærkes. Med ugunstige sociale forhold mener jeg for eksempel kort uddannelse, brudt familie, arbejdsløshed, fattigdom, misbrug blandt forældre og mentale helbredsproblemer blandt forældrene.

I skriver i en kronik, at ”For at være effektive, skal indsatserne være systematiske, sammenhængende og baseret på viden. Og sådan er det desværre ikke i dag.” Hvorfor?

Der er en kolossal interesse for at fremme den mentale sundhed i kommunerne. Men de ved ikke rigtigt, hvordan de bedst gør det. I Danmark er vi stærke på tidlig opsporing hos praktiserende læger, sundhedsplejersker, pædagoger og PPR. Men i store træk ved vi jo ikke, hvad de finder, hvad de gør ved det, eller om de finder ud af noget, der er til gavn for børnene.

Og mange steder laver man forskellige indsatser, forældrekurser og meget andet. Noget er godt og baseret på veldokumenterede metoder, men mange er i bedste fald uvirksomme. Så vi skal være bedre til at vælge metode. I rapporten har vi lavet en oversigt over 50 metoder, hvor nogle er gode – andre er formentlig helt uden effekt. Den kan man slå op i.

Hvordan kan socialrådgivere bruge den viden, I præsenterer i rapporten?

Det ene bud er, at socialrådgiverne kan sætte sig i spidsen for en samlet, helhedsorienteret indsat. Det andet er, at mange socialrådgivere er involveret i de forebyggende indsatser – så hvis de også slår op i vores katalog, så er vi nået langt.