YTRINGSFRIHED
Socialrådgivere savner åbenhed om kritisable forhold
Hvad er op og ned på den lovpligtige whistleblowerordning? Fra den 17. december bliver whistleblowerordninger lovpligtige for alle organisationer og virksomheder med mere end 249 ansatte. Mette Langelund Klit, lektor og cand.jur. på Københavns Professionshøjskole, fortæller om loven og understreger, at en whistleblowerordning skal bruges med omtanke og som et supplement. Af Dorthe Kirkgaard Nielsen
L
ANGT DE FLESTE socialrådgivere vil møde en whistleblowerordning i løbet af december, eller når de møder på job efter juleferien. Før sommerferien vedtog Folketinget nemlig ”Loven om beskyttelse af whistleblowere”, og det betyder, at alle offentlige og private organisationer og virksomheder med mere end 249 ansatte har pligt til at etablere en whistleblowerordning senest den 17. december i år. Organisationer og virksomheder med 50-249 ansatte skal have en ordning etableret inden december 2023,
Får man ulovlige ordrer, og er dialog om kritisable forhold umuligt på ens arbejdsplads, så er det en god ide at gå til en whistleblowerordning. Mette Langelund Klit, lektor på Københavns Professionshøjskole
og dem med færre end 50 ansatte slipper helt. Tidligere har flere offentlige myndigheder haft frivil lige ordninger, men nu bliver det altså lovpligtigt. Ifølge Mette Langelund Klit, lektor og cand.jur. på Ledelse, Organisation og Forvaltning på Københavns 28
Professionshøjskole, kommer loven om lovpligtige whistleblowerordninger fra et EU-direktiv, som egentlig handler om, at EU gerne vil have, at EU-reg ler bliver overholdt – og man derfor lavede et direk tiv om beskyttelse af personer, der indberetter netop overtrædelser af EU-retten. I lyset af mange års udfordringer omkring ytrings frihed for såvel offentligt som privat ansatte har det danske folketing så besluttet at udvide loven til at gælde samtlige virksomheder og organisationer. Samt at udvide områderne til også at gælde alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. I et håb om at en lovpligtig whistleblowerordning giver medarbejderne en sikker mulighed for at fortælle om kritisable forhold – uden at frygte for negative konsekvenser. – Både sager hos Ombudsmanden og talrige un dersøgelser fra forskellige fagforeninger har vist, at offentligt ansatte mange steder forsøges begrænset i deres ytringsfrihed, og at mange offentligt ansatte ikke tør ytre sig af frygt for repressalier. Nu giver man så medarbejderne en ekstra mulighed for netop at ytre sig og forhåbentlig øge gennemsigtigheden og sikre overholdelse af regler, fortæller Mette Langelund Klit.
Sidste udvej Loven har til hensigt at sikre medarbejdernes rets sikkerhed, så de ikke bliver urimeligt forfulgt, fordi de med rette ”fløjter” om ulovlige eller kritisable SOCIALRÅDGIVEREN 11/12 21
