SUNDHEDSSOCIALRÅDGIVERE
Sammenhæng i sundhed
Antallet af sundhedssocialrådgivere halter bagefter patientudviklingen Mens antallet af patienter på landets sygehuse er støt stigende, er antallet af socialrådgivere på sygehusene i dag lavere end for 10 år siden. Med undtagelse af psykiatrien, hvor der er ansat flere sundhedssocialrådgivere, dog langt fra nok til at følge med patientudviklingen. Af Lærke Øland Frederiksen
NÅR POLITIKERNE SENERE på året skal forhandle sundhedsaftale og 10-årsplan for psykiatrien er de enige om, at et sammenhængende sundhedsvæsen står øverst på dagsordenen. Og med god grund. Danske Patienter kalder den manglende sammenhæng for hovedproblemet i det danske sundhedsvæsen. Og vicedirektør Annette Wandel ser socialrådgivere som oplagte brobyggere imellem sundhedsvæsenets forskellige siloer. – Patienterne efterspørger en mere helhedsorienteret tilgang, som i dag ikke fungerer supergodt. Hvis man bliver alvorligt syg, er det rigtig vigtigt, at man har adgang til den form for kompetence, som socialrådgiverne repræsenterer. Det vil for mange give en mere helhedsorienteret indsats, som betyder, at man kommer bedre igennem sygdomsforløbet, siger hun. Det er dog langt fra alle patienter, der får mulighed for at tale med en sundhedssocialrådgiver, når de bliver indlagt på et sygehus. Antallet af socialrådgivere på de somatiske afdelinger er nemlig faldet med 13 procent i løbet af de seneste 10 år. Til gengæld er der ansat flere socialrådgivere på de psykiatriske afdelinger, så der alt i alt er lige så mange socialrådgivere ansat på sygehusene i dag som for 10 år siden. I samme periode er antallet af patienter steget med 8 procent og personalet på sygehusene er i alt steget med 12 procent. Så hverken i psykiatrien eller somatikken følger antallet af socialrådgivere med udviklingen.
En del af kerneydelsen Det kan hænge sammen med, at socialrådgiverne ikke ses som en del af sundhedsvæsenets kerneydelse, forklarer Jes Søgaard, sundhedsprofessor ved Syddansk Universitet. 24
– Når der skal skæres ned, ser man på, hvad der ikke er kerneydelse, og det er måske socialrådgiverfagligheden. Men i en tid, hvor der er behov for mere koordinering mellem sygehusene og det kommunale system, er det vigtigt, at socialrådgiverne bliver tænkt mere ind i det, man ser som sundhedsvæsenets kerneydelse, siger han. Når en patient rammes af sygdom, er der meget fokus på sundhedsopgaverne, men ikke altid på det hele menneske og de udfordringer, som sygdom kan have for hele ens liv, arbejdsduelighed og meget andet, forklarer Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen. – Udviklingen i antallet af socialrådgivere viser tydeligt, at det ikke er noget, der bliver prioriteret i det regionale sygehusvæsen. Men det at blive ramt af sygdom kan skabe store udfordringer med for eksempel at kunne fastholde sit arbejde, få økonomien til at hænge sammen eller få støtte til sine børn, ikke mindst, hvis man er enlig forælder. Her kan socialrådgivere spille en stor rolle, og det giver ofte nogle bedre forløb, siger hun. Hvis der ikke er en sundhedssocialrådgiver, bliver patienten overladt til selv at søge hjælp i kommunen, uden at have overblik over, hvilke muligheder der overhovedet kan være. Ofte afhænger det så af, hvor meget overskud de pårørende har til at hjælpe. – En borger, der er syg, har ikke nødvendigvis overskud til at gøre det selv. Så der kunne med fordel være ansat socialrådgivere væsentligt flere steder, siger Camilla Rathcke. Hvis der blev ansat socialrådgivere til at stå for sammenhængen i patientforløbene, ville det også være med S O C I A L R Å D G I V E R E N 02 2 2
