SUNDHEDSSOCIALRÅDGIVERE
Sammenhæng i sundhed
Voxpop
FEM STEMMER FRA PRAKSIS Vi har spurgt fem sundhedssocialrådgivere, hvordan de er med til at sikre sammenhængende behandlingsforløb – og hvordan politikerne kan bidrage til det samme. Af Susan Paulsen
JEG SPILLER DEN KOMMUNALE SAGSBEHANDLER GOD Stine Als Sundhedssocialrådgiver og tillidsrepræsentant, Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden
– Min vigtigste rolle er at få forventningsafstemt med forældrene, hvad der skal ske, når deres barn bliver udskrevet. Og så skal jeg spille den kommunale sagsbehandler god i forhold til, hvad den unge med spiseforstyrrelse har brug for. Få oversat lægesproget til, hvad det betyder for den unges funktionsniveau og støttebehov på en måde, så det giver mening for et visitationsudvalg i en familieafdeling. Derudover er jeg den unges bisidder ved børnesamtalen, som typisk foregår her på hospitalet sammen med den kommunale sagsbehandler. – Der er et tidsperspektiv, som kommunen skal være særlig opmærksom på. De unge er indlagt i seks til otte uger, og behandlings-
26
mæssigt er der ikke plads til, at der kan være et gap mellem indlæggelsen og den kommunale indsats. Efter udskrivelsen kommer den unge en time om ugen på ambulatoriet, som så har behandlingsansvaret, og den kommunale støtte kører ved siden af. – Presset på psykiatrien har gjort, at vi er ret ufleksible i forhold til at kunne holde på de unge, indtil kommunen har et tilbud klar. Det medfører en risiko for, at samarbejdet med kommunerne bliver svært, fordi vi virkelig skal presse sagsbehandlerne – og de har jo også megatravlt. Og forældrene kan komme til at opleve et kaotisk og presset forløb, fordi det hele skal gå så stærkt. Hvis presset skal mindskes, kræver det flere ressourcer.
VI ER MED TIL AT SIKRE MERE LIGHED I SUNDHED Tanja Wejergang Sundhedssocialrådgiver, Juliane Marie Cen tret, Rigshospitalet, Region Hovedstaden
- Jeg arbejder på børnekræftafdelingen og en afdeling, hvor børn bliver knogle marvstransplanteret. Vi får børn og familier fra hele Danmark. Til mit første møde med forældrene har jeg i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge lavet en statusbeskrivelse, hvor vi redegør for, hvad det er for et sygdomog behandlingsforløb, deres barn skal igennem, og hvilken støtte familien får behov for. Og så følger en række ansøgningspunkter, som bliver sendt samlet til familieafdelingen i familiens bopælskommune. – Jeg sikrer den kommunale socialrådgiver den nødvendige dokumentation, så ansøgningen kan komme igennem visitationsudvalget. Hverdagsøkonomien og forsørgelsesgrundlaget er noget som sidestillet med behandlingen fylder rigtig meget for vores familier. Når forældrene får ro på deres forsørgelsesgrundlag i forhold til eksempelvis at få plejeorlov, kan de være nærværende over for deres barn, hvilket har positive psykosociale konsekvenser. – Jeg vil opfordre politikerne til at opprioritere ressourcerne til sundhedssocialrådgivere i erkendelse af, at vi er med til at sikre helhedsorienterede og smidige patientforløb. Det kan være svært for familierne at komme igennem til kommunerne, og afklaringen af, hvad de har ret til, er ikke sikret, hvis der ikke er en sundhedssocialrådgiver inde over. På den måde er vi også med til at sikre mere lighed i sundhed.
S O C I A L R Å D G I V E R E N 02 2 2
