14952 963369
CONTAINER COLLECTIVE AG
A
TO
ET NYT BYRUM FOR IVÆRKSÆTTERI, HÅNDVÆRK OG KREATIVITET
T SL TE
H
LM
E RV
RB O D ER N E
HØ KE RB O D ER N
K CY
E
Æ FL
S
TO E K
E RV
E
T LS
I
T
FL Æ SK EH AL LE N N
SITUATIONSPLAN 1:500
1) EN AFSMITTENDE EFFEKT Et centralt placeret og stærkt indgreb på Flæsketorvet vil kunne skabe en mer-effekt for hele Den Hvide kødby. Med indgrebet ønsker vi at generere omtale og tiltrække liv, der på sigt vil have en afsmittende effekt for hele området.
2) FLÆSKETORVET SOM
4) GIVE PLADSTIL DE EKSISTERENDE BYGNINGER Containerne er holdt 6 meter fri fra de eksisterende facader. Dette giver bilister og bløde trafikanter mulighed for at passere igennem og omkring installationen. Desuden sikrer afstanden at de eksisterende bygninger stadig får dagslys, udsigt og en visuel fremtrædende karakter.
5) CONTAINER COLLECTIVE Forslaget organisering indeholder en række ikonskabene rumligheder: A) Tårnet B) Porten C) Torvet D) Gaden E) Pladserne
6) CONTAINER TYPOLOGIER Containerens modulære karakter giver mulighed for mange forskellige rumligheder. Det valgte forslag ligger vægt på at skabe rummelighed, porøsitet, samt skabe gadeforløb og pladser der inviterer til ophold.
8) PORØSITET Containerne er opstillet i et design der lader brugerne bevæge sig ind, ud og imellem container og bygninger som de vil. Der er arbejdet med en åben og opholdelsespræget struktur i området foran Flæskehallen og en handelsgade i den østlige vinge. Dette plandesign giver mange og varierede rumoplevelser der både indrager containerne, de eksisterende bygninger og midlertidige objekter, såsom parkerede biler, europaller, olietønder etc.
9) SOL OG SKYGGE FORHOLD Med projektet ønsker vi at skabe gode udendørs opholdsarealer og derfor er Container Collective placeret i det østlige hjørne hvor der er optimale solforhold. Containerne er desuden placeret så de skaber mindst mulig skygger og gener for de eksisterende bygninger.
HOVEDNERVE Det er et mål at inddrage Den Hvide kødby som en del af cykel og gangsti forløbet på Vesterbro. Ved at åbne op mod Dybølsbro kan den bløde trafik vil således få frit spil til at skyde genvej gennem området.
D
C
E
A
B
7) PARKERINGSFORHOLD Flæsketorvet skal stadig kunne huse områdets parkering og trafik. 3/4 af flæsketorvet holdes frit, således vil der stadig være plads til områdets vanelige trafik og parkering. Desuden er afstanden mellem de individuelle containere stor nok til at både personbiler og lastvogne kan placere gennem
Visioner: • at skabe et innovativt og anderledes byrum i København hvor håndværk ,iværksætteri, kreativitet og byrum smelter sammen til én oplevelsesrig helhed. • at bevare og forstærke Den Hvide Kødbys image som en rå, industriel og spændende bydel. • at skabe et mangfoldigt samlingssted, som beriger lokalsamfundet med liv og aktivitet alle ugens dage gennem tilbud som workshop, værksted, kunstgalleri, cofféeshop, opholdssted, udendørs biograf, marked og meget andet. • at skabe opmærksomhed omkring den Hvide kødby og derved tiltrække nye, økonomisk stærke lejere til området. • at generere en dynamisk, bæredygtig bygningsstruktur, der giver den Hvide kødbys lejere, brugerne og kreative kræfter mulighed for at præge udtrykket og brugen af områdets nye byrum. • at udnytte det arkitektoniske potentiale i Flæsketorvet som et samlende byrum for Vesterbro.
3) FUNKTIONER DER INDBYDER TIL OPHOLD Ønsket er at skabe mere vil i Kødbyen i dagtimerne. Container Collective er derfor tiltænkt funktioner der indbyder til ophold og aktivitet. De blandede funktioner er med til at skabe et varieret gadeforløb. Container Collective kunne bl.a. tilbyde rum til: Gallerier, værksteder, Café og kaffe, kreative formål, pop-up shops og salg af lokale markedsvarer.
Site og brugere Den Hvide Kødby er, i vores optik, i gang med en rivende udvikling. Den har inden for de sidste par år opbygget et markant image i Københavns restaurations og natteliv. Derfor er det interessant nu at diskutere hvordan udviklingen kan fortsætte i en sådan retning at det også generer liv i dagstimerne. Området har oparbejdet en unik dagsrytme, hvor nattetimerne er præget af de mange besøgende til områdets voksende bar- og klubscene, morgentrafikken er udgøres af slagteri- og grossist virksomhederne, mens middags- og dagtimerne er en mere ’død’ periode.
Den Brune Kødby og Carlsberg grunden Man behøver ikke at bevæge sig uden for den danske kontekst for at finde områder med lignende karakteristika. Det viser sig særligt gavnligt fordi det giver mulighed for at lave et forslag der er evidens baseret. Den Hvide Kødby er en unik bydel, både i forhold til dens centrale placering i byen og områdets særprægede industrielle udtryk såvel i skala, funktion og arkitektur. Ved at sammenligne Den Hvide Kødby med f.eks. Carlsberg Grunden og Den Brune Kødby kan en række ligheder og forskelle defineres. Den Brune Kødby har naturligvis historiske og funktionelle ligheder med Den Hvide kødby, men skiller sig dog ud i materialer, skala og dens nye bymæssige funktioner. Carlsberg Grunden er, som Den Hvide Kødby, fortsat et område i rivende udvikling, præget af det midlertidige og umiddelbare. Carlsberg grunden skiller sig dog ud i størrelse, lokalitet, materialitet, organisering og skala. Området har haft stor succes ved at satse på en to-delt plan der består af en mere langsigtet transformation af området mens der samtidig er blevet gjort plads til midlertidige byrums installationer. Med de skæve, midlertidige og socialt stimulerende byrum er området for alvor ved at bide sig fast i den kollektive, kulturelle bevidsthed som andet og mere end et industriområde. Af vellykkede midlertidige installationer på Carlsberg grunden kan bl.a. nævnes, opholds- og gennemgangsområdet - Rebskoven og Tap E plads, skateområdet - Boblepladsen, og sommer loppemarkedet - Boxland. Succesen med de midlertidige og socialt inddragende byrum på Carlsberg vidner om at København, som by, har interesse og plads til de skræve kreative byrum.
Fremtiden for Den Hvide kødby Til trods for ligheder med andre områder i København har Den Hvide Kødby et unik særpræg. De ikoniske hvide funktionalistiske bygninger, den store åbne plads flæsketorvet og den stærke industrielle prægning, der stammer fra den sameksisterende slagterivirksomhed. Områdets kendetegn ønsker vi at bevare og forstærke i vores konceptuelle greb. Den Hvide kødby skal være en bydel, der adskiller sig fra det eksisterende København og som på flere niveauer kan skabe opmærksomhed og fordre kreativitet og nytænkning. Vi ønsker at bibeholde områdets egen udvikling og samtidigt styrke det kreative og urbane iværksætter miljø, der forgår i sammenspil med områdets eksisterende byggeri og restriktioner. En af Den Hvide kødbys væsentlige restriktioner er at den eksisterende bygningsmasse er fredet. Vi har valgt inddrage og forholde os til denne restriktion som en del af rammen for vores opgave. Vi har derfor arbejdet mod et forslag der med en midlertidige karakter og placering forholder sig additivt til området og det eksisterende byggeri.
CONTAINER COLLECTIVE
1
14952
PERSPEKTIV AF GADEFORLØB
PERSPEKTIV AF OMBYGGET CONTAINER
Et nyt midlertidigt byrum til den Hvide kødby Container Collective tager afsæt i Kødbyens beboeres ønske om at skabe mere liv i dagtimerne samt at brande kødbyen som en unik bydel i den københavnske bevidsthed. Container Collective er en rummelig konstellation der tilbyder low-cost udlejningslokaler til områdets kreative kræfter, samt udefrakommende iværksætteri som: værksteder, gallerier, håndværksbaserede workshops pop-up shops og andre kreative foretagener. Forslaget tager udgangspunkt i en midlertidig arkitektur og et udvalg af sociale udfoldelser; ophold, events, sport, shopping, spisning osv. Konstruktionen er opbygget af genbrugte og ombyggede container volumener. Mod syd skaber rummeligheden et gågadelignende oplevelsesforløb, og mod nord definerer containerene en fortolkning af bytorvet. Orienteringen af de enkelte containerne danner mindre pladser og rumlige oplevelser, der indbyder til ophold.
Flæsketorvets potentialer Container Collective er placeret i den nordøstlige del af byrummet foran omkring flæskehallen. Flæsketorvets skala og placering har potentiale til at være mere end blot en parkeringsplads for området. • Container Collective udnytter Kødbyens centrale beliggenhed i København. Ved at placere Container Collective i rygraden af K-planens planlagte cykel- og stiforløb garanteres projektet en god eksponering fra de mange trafikanter der dagligt passerer via Flæsketorvet. •
Flæsketorvets nordøstlige hjørne har optimale solforhold med et minimum af skygge fra den eksisterende bygningsmasse i dag og eftermiddagstimerne.
• Flæsketorvet skal stadig kunne huse områdets parkering og trafik. Vi har valgt at holde 3/4 af flæsketorvet frit, således vil der stadig være plads til områdets vanelige trafik og parkering. Desuden er afstanden mellem de individuelle containere stor nok til at både personbiler og lastvogne kan placere gennem
Kreativt ejerskab Container Collective fungerer ikke som konkurrent til den hvide Kødby, men nærmere som et supplement der giver kødbyens beboere og andre interessenter kunstnerisk frihed og mulighed for at udtrykke og brande deres virksomhed gennem containernes uindskrænkede muligheder. Hvor store dele af den Hvide Kødby er begrænset pga. bygningsfredning tilbyder Container Collective et blankt kanvas hvor lejere og brugerne med en minimale forbedringer selv kan indtage og præge brugen og udtrykket af containerne. At områdets brugere selv får mulighed for at præge containerne er med til at forstærke ejerskabsfølelsen blandt brugere og lejere. Brugerindragelse er en del af en demokratisk byudvikling hvor brugerne selv er med til at udvikle og præge projektet. Brugerne bliver således en aktiv del af Container Collective. Projektet giver bruger og lejere en oplevelse af at det offentlige rum er deres og er noget de kan påvirke også på længere sigt. Denne ejerskabsfølelse er en vigtig komponent i at skabe et veltintegeret byrum.
Det midlertidige byrum Den Hvide Kødby er en relativ ung del af København og dens image, som spændende, festlig og rå, er fortsat præget af nyhedsfaktoren. Det er netop denne nyhedsfaktor som vi med Container Collective ønsker at bygge videre på. Vores forslag bygger på tanken om det midlertidige og tager udgangspunkt i fænomenet pop-up. Det midlertidige byrum og den fleksible lejemålsordning henvender sig til et samfund og en økonomisk realitet, hvor flexibilitet er en nødvendighed. Den tidsbegrænsede karakter af pop-up, events og midlertidige værksteder og butikker er en værdifuld del af forretningsmodellen for Container Collective. Et element af eksklusivitet, tid-følsomhed, limited-edition, er det nyhedsaspekt der tiltrækker folk til området. Samtidigt vil område fungere som udforskningsrum for forskellige funktioner, aktiviteter, iværksætteri og detail.
• For at tiltrække liv i dagstimerne i den hvide kødby er det essentielt at gøre området attraktivt for bløde trafikanter. Container Collective placering tilstræber således at inddrage de eksisterende trafikale strømninger i området samt tilbyde rum til ophold og oplevelser
CONTAINER COLLECTIVE
2
14952
OPHOLDSOMRÅDER
CONTAINERTÅRNET OMRÅDETS BLIKFANG
PLADS TIL OPHOLD OG SPORT
INDGANGSPORTEN
UDENDØRS BIO- ELLER KONCERTOMRÅDE
HANDELSGADEN
PLADS TIL MARKED OG EVENTS
EKSEMPEL PÅ CONTAINER TAGTERRASSE
OMRÅDE TIL MIDLERTIDIGE INSTALLATIONER
FLÆSKETORVETS AKTIVITETER
PROJEKTETS PRINCIPPER I FORHOLD TIL KØBENHAVNS KOMMUNES BÆREDIGTIGHEDS HENSYN
M
AREAL ANVENDELSE
2 En bæredygtig by er en tæt by, og der arbejdes mod en synergi mellem bymæssig tæthed, placering af funktioner, primære byrum.
SOCIAL MANGFOLDIGHED Projektet vil styrke den Hvide Kødbys eksistensberettigelse som et socialt og kulturelt samlingspunkt for nærområdet. Funktionelt efterstræbes der en mangfoldighed og diversitet af udbud og aktiviteter i byrummet.
ENERGI Anvendelsen af genbrugs containere betyder mindre materiale- og energiproduktion. Desuden udnytter containernes orientering og indbyrdes placering en optimal udnyttelse af passiv solenergi.
BYENS RUM Projektet søger både i skala og komposition at skabe oplevelseskvaliteter, opholdsmuligheder og grobund for positive sociale interaktioner.
ERHVERV OG SERVICE Iværksættere og kreative miljøer skal være med til at skabe et dynamisk område der byder på alsidige oplevelser for byens borgere og gæster.
MATERIALE KREDSLØB Projektet er baseret på re-use tankegangen og består hovedsageligt af genbrugte materialer, såsom containere, europaller og olietønder.
BYENS LIV Projektets fysiske rammer og opholdsarealer inviterer til bevægelse, rekreation og sociale møder.
PROJEKT ØKONOMI Projektets materialevalg og containernes modulære karakter betyder at både indkøbs- og opsætnings udgifter vil kunne holdes på et minimum.
“Den Hvide Kødby er blevet en destination for københavnere,
“... de midlertidige byrum giver uforudsigelighed, rum
”Den karakteristiske rå stil og helt særlige atmosfære har
der opsøger byliv med kant. Området tilfører byen merværdi
til subkultur og kreative erhverv, er attraktiv for kultur
tiltrukket Københavns kunstneriske grupper. De kunstneriske
og skal også fremover have en vigtig plads som urban
eksperimenter, har lave udgifter og er åben for nye tiltag.“
kræfter afspejles i områdets mange kulturelle tilbud – både
innovationsmaskine – en trendsætter, der er med til at trække viden, arbejdskraft, turisme og ressourcer til byen.“
Pløger, John (2002), Det senmoderne nærmiljø – livsformer og bykultur, NIBRrapport 2002:6
K-planen https://subsite.kk.dk/~/media/C8F3877221B648AE8DC60718B3A34295.ashx
Byrum og skala Indretningen af byens rum er en vigtigt for bylivet, idet byrummene skaber de fysiske rammer omkring bylivet. Ifølge arkitekten Jan Gehl, havde de middelalderlige snørklede byplaner en positiv effekt på bylivet, fordi den menneskelige skala inviterede til ophold i byens rum. I vores forslag forsøger vi at imødekomme den optik ved opdele flæsketorvet i en række mindre rumligheder der i højere grad indbyder til ophold. Mange af bygningerne omkring flæsketorvet er funktionstømte industribygninger, der i dag huser en kombination af restauranter, klubber og kreative kontorer. Lejere, gæster og forbipasserende tiltrækkes af stedets opbyggede identitet, som grænsesøgende, rå, spændende og autentisk. Vi ønsker med Container Collective at bevare og udvikle denne identitet men samtidig tilføje funktioner der aktiverer området i dagtimerne. Det er således tanken at en kombination af forskellige former for aktivitet, transport og sociale møder, vil generere liv i området. I følge Jan Gehl, samles folk i byerne er i høj grad for at se på andre mennesker og for at være i nærheden af andre. ”Fordi det er et så grundlæggende træk, at mennesker tiltrækkes af andre mennesker, har bylivet derfor også en selvforstærkende effekt. Hvis der er først et område af byen, hvor flere mennesker opholder sig, vil det tiltrække endnu flere mennesker og være med til at skabe et velfungerende byliv.”2
!
TRANSPORT Container Collective lægger op til en trafikal struktur, med fokus på cykel og fodgængere. En positiv sideeffekt af dette er et mindsket luft- og støjforurening samt lavere CO-2 udledning.
IDENTITET Den Hvide kødbys identitet er et produkt af stedets særlige karakter og historie. Projektet søger at bevare områdets kulturhistoriske værdier samtidig med, at nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet integreres.
gourmet restauranter, barer, gallerier og kreative værksteder har til huse i området.” Colliers Visioner, Konkurrence Program
Byrum og mangfoldighed Inden for de seneste 20-25 år er der sket dramatiske ændringer af hverdagslivet på Vesterbro. Dette betyder ifølge Poul Dengsøe1: ”at det er blevet vanskeligere at motivere de omkringboende til et samarbejde. De der tidligere lagde energi i at forbedre hverdagslivet i bydelen er flyttet fra området i de seneste 20 år. Netop af denne grund er det relevant at skabe et byrum der ligger op til ejerskabsfølelse og derved forstærke sociale kræfter i området.” Kødbyen tilstræber en byudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet danner udgangspunkt for planlægningen og udformningen af offentlige byrum. Container Collective skal være et område hvor forskellige livsformer har mulighed for at mødes og interagere i det offentlige rum. Det er derfor afgørende, at det offentlige rum ikke ekskluderer, men så vidt muligt inkluderer forskellige livsformer og befolkningsgrupper. Dette indebærer blandt andet, at der funktionelt efterstræbes en integration af aktiviteter i byens rum der appellerer til mangfoldighed og diversitet. Byrummets vigtigste funktion, er ifølge Gehl, bylivet som en demokratiserende faktor, idet man kommer ud i det offentlige rum og møder andre mennesker fra det samfund som man er en del af. Det giver således også en form for social tryghed. Idet man får afmystificeret andre samfundsgrupper ved at møde dem i bymiljøet. Jan Gehl beskriver derved diversitet i forhold til hvem der bruger byrummet som en positiv faktor.
Materialer og bæredygtighed Med vores forslag Container Collective ønsker vi at forholde os til Den Hvide Kødbys industrielle udtryk og fredning. Forslaget har en midlertidig karakter og kan fjernes igen uden fysiske spor. Forslaget består i alt af 64 genbrugte og upcyclede shippingcontainere, som installeres med fast trægulv, loft, elektricitet og som brandsikres. Containerne er lavet af cortenstål og deres stærke samlinger gør dem til en solid og samtidig fleksibel konstruktion, som gør dem til ideelle bygningselementer. Container-enhederne kan anvendes enkeltvis, som par eller som en serie. De kan åbnes op og forbindes væg mod væg eller ovenpå hinanden. Opførelsen af Container Collective sker med fokus på økonomisk ansvarlighed og genbrugt intelligens. Konceptet består i at genbruge logikken og de teknologiske egenskaber i de eksisterende industrielle objekter til at skabe nye rumligheder.
Containere som byggeklodser Containerens modulære karakter betyder at de med en kran placeres hvor som helst, hvilket minimerer opførelsestiden og de lokale gener ved et byggeri. Containere er designet til at kunne modstå vind og vejr uden yderlige behandling og deres stærke konstruktion betyder at de kan stables eller benyttes til ophold uden forstærkning. Det kræver en minimal indsats før containerene indtages og tages i brug. Skibscontaineren er en industriel bygningskomponent. Den tjener i projektet både som inspiration til det rå, industrielle udtryk og som en strukturel bygningskomponent. Gennem helt enkelte operationer som skæring, åbning, udfoldning og yderligere strategier for multiplikation og gentagelse, udvikles containeren som en innovativ og dynamisk konstruktion.
At genanvende gamle containere har flere ”grønne” og økonomiske fordele. Genanvendelsen gør at projektets carbon footprint reduceres. Desuden er projektet værdistabilt over sin levetid. Det vil sige konstruktionen er fleksibel og kan bruges af andre end den oprindelige bruger eller måske skilles ad og genbruges andet steds.
CONTAINER COLLECTIVE
3
14952
PERSPEKTIV FORAN FLÆSKEHALLEN
SPRÆNGT AXOMETRI AF CONTAINER OPBYGNING
CONTAINER COLLECTIVE
4