3 minute read

Opsamling s. 23

EN DEL AF NOGET STØRRE

Der er en positiv fortælling om Røde Kors indsamlingen. Både indsamlere og frivillige er glade for at være en del af begivenheden, og oplever, at det er nemt at gå til opgaven. Lokalt er der store ambitioner og kompetente frivillige til at løse opgaven, men der er stadig et overordnet ønske om en større videndeling og læring på tværs af indsamlingssteder – og om at føle sig som en del af et større fællesskab. Det spiller sammen med et andet perspektiv, der går igen hos indsamlerne: Kan der være fordele i, at fællesskabet omkring indsamlingen understøttes og tydeliggøres i højere grad? Indsamlingsstederne bærer præg af engagerede frivillige, der ofte er blevet hvervet af ambassadører fra deres eget netværk, herunder indsamlingslederne. ”Det er meget netværksbaseret, og jeg er her fordi, jeg kender nogen, der står for det, og de havde brug for hjælp” (Frivillig Kvinde, 25 år) Gymnasieindsamlerne påpeger ligeledes det at blive rekrutteret via netværk, som et vigtigt element for deres motivation og opbakning til indsamlingen. Empirien viser hermed et potentiale for, at det er virkefuldt, når der hverves gennem netværk og personligt båret motivation, samt at der er tegn på, at det bidrager til en øget forpligtelse. Den effekt, som ambassadørerne i de to tilfælde har, kan måske med fordel tænkes bredere ud, så den også sættes i spil i hvervningen af indsamlere generelt. Hvis de frivillige styrkes og oplever sig som en del af et større fællesskab, hvor behov og opgaver er tydeliggjort, vil det muligvis fremme en større lokal promovering, og dermed også flere indsamlere.

Advertisement

Ligeledes kan de engagerede indsamlere også tænkes ind som en del af fællesskabet, og mulige roller, som ambassadører eller hververe, kan bredes ud til flere. Her kan et muligt perspektiv være, at der skal tænkes ud over opdelingen mellem frivillig og indsamler, således at indsamlerne også oplever sig som en tydelig del af opgaveløsningen. ”Når jeg lige sådan kommer ud på ruten, så sender jeg lige en Snap til mine venner, så de kan se, hvad der foregår sådan en søndag. En indirekte opfordring til dem om også at komme ind i kampen, for det er bare træls, at der ikke er flere indsamlere” (Mand. Aalborg, 56 år) Alt i alt rummer de mange perspektiver fra indsamlere og frivillige en overordnet fortælling om, at der godt ”kan skrues op for festen” .

Jeg tror det kan gøre noget at man går ud og støtter en god sag sammen og efterfølgende får en afslutning, hvor man lige tænker; ”yes”, mærker fællesskabet og får lyst til at komme igen. – Mand, Odense, 23 år”

INDSAMLINGSTYPER

GYMNASIEINDSAMLERE

§ Typisk i par

§ Første eller andengangs indsamlere

§ Kan godt se indsamlingen blive en tradition fremover, hvis det er en god oplevelse

§ Motiveret af at flere går på samme tid, hyggelig oplevelse, god måde at være frivillig på, da den er uforpligtende/ikke bindende. Konkurrencen og beløbet, de indsamler, motiverer også

§ Indsamlingen konkurrerer med tømmermænd, at sove eller se Netflix (enkelte nævner lektier)

§ Kan godt finde på at aflyse ved for lidt søvn eller tømmermænd

§ Ikke vigtigt at det er Røde Kors – bare det er en god sag § Kan godt se fordele i at være en del af noget større – god ting med oplevelsen af fællesskab, når man kommer tilbage fra at have samlet ind

§ Ambassadørerne på gymnasierne kan styrkes yderligere gennem ambassadørpakken og forbedret teknik/digitalisering

§ Konkurrenceelementet er positivt, men flere nævner, at det også bare var en god måde at blive oplyst om indsamlingen (gennem ambassadørerne) og at de er mere motiveret af oplevelsen og det at give penge til et godt formål

INDSAMLERE MED BØRN

§ Oftest én forælder med barn/børn

§ Ofte en tradition – har fx gået flere gange med børnene

§ For det meste går de kun fast for Røde Kors, men flere donerer til andre organisationer

§ Motiveret af hyggen ved at gå sammen – koble af fra telefon og skærm, samt dannelsen for børnene – både i at møde og tale med fremmede mennesker og i at få viden om andre menneskers udfordringer rundt om i verden

§ Indsamlingen konkurrerer med arbejde, fjernsyn og familieaktiviteter

§ Er glade for vand, (børnene for kage og slik), net samt oplysningsmaterialer og diplomer til børn § Vil gerne have mere børnevenligt materiale fx med børnecases/historier

§ Vil gerne have viden om, hvad de har samlet ind (gerne diplomer)

§ Gerne mere børnevenlige ruter – kortere og ikke så mange opgange

This article is from: