5 minute read

2. Synlighed s. 11

Next Article
Opsamling s. 23

Opsamling s. 23

ANBEFALINGER // SYNLIGHED

§ Styrke landsindsamlingen som et brand og en begivenhed, som folk gerne vil være en del af.

Advertisement

§ Nye muligheder for fundraising på sociale medier skaber et krav til, at indsamlingsdagen skal kunne noget andet, fx skabe fællesskaber, da folk ellers ”springer over, hvor gærdet er lavest”.

§ Synliggøre indsamlingsdagen i det offentlige rum, så ”folk ved, at vi kommer”.

§ Indføre diplomer eller andet, der tydeliggør indsamlernes personlige indsamling. Indsamlerne får stor glæde og motivation ved at vide, hvad de har samlet ind på dagen. Det efterspørges de steder, hvor man ikke laver personlige optællinger på stedet.

§ Konkrete budskaber og sager, som indsamlerne kan videreformidle til bidragsydere.

§ Konkrete og positive fortællinger om, hvad indsamlerne har bidraget til med deres indsats, når de kommer tilbage - fx på diplomet eller mærkater ved siden af (”Tak fordi du har indsamlet 300 kr. = rent drikkevand til 10 mennesker i et år”).

§ Efterfølgende (fx ved næste års indsamling) positive historier om, hvad Røde Kors indsamlingen har haft af betydning rundt om i verden.

OPLEVELSEN

DEN GODE OPLEVELSE I CENTRUM

Røde Kors, som organisation, og det at gøre en forskel, har stor betydning for at tiltrække indsamlere. Men selve oplevelsen spiller en central rolle, for både indsamlerne og de frivillige, i forhold til at have lyst til at komme igen næste år.

”Jeg startede, da jeg var lille sammen med mine forældre, og så har det bare holdt ved. Jeg tror bare, jeg synes, det er hyggeligt og dejligt, hvis det er godt vejr, så jeg har ikke nogen speciel grund til det. Det er meget bare oplevelsen” (Kvinde, Odense, 22 år)

Mange, både gengangere og nye indsamlere, oplever Røde Kors som et stærkt brand. Der er en tiltro til, at pengene bliver brugt de rigtige steder, så derfor bliver oplevelse, motivation og fællesskab vigtige elementer for, hvorvidt folk melder sig som indsamlere og frivillige.

Selve oplevelsen, spiller ifølge de frivillige og forældre, også en central rolle i forhold til at fastholde særligt børn og unge. I denne sammenhæng kan indsamlingsstedet også være med til at spille en afgørende rolle.. ”Stemningen og de personer, der er her, har kæmpe betydning. Det virker som nogen, der brænder for det, og det kan jeg rigtig godt lide, for det smitter af på os andre, og jeg vil helt sikkert gerne komme igen” (Kvinde, København, 53 år)

De fem indsamlingssteder fungerede udmærket, og ingen indsamlere klagede. Dog er der, som før beskrevet, forskellige forbedringspotentialer ift. velkomst og tilbagekomst, samt synlighed og budskaber.

Derudover spiller de små oplevelser på stedet, såsom fx snacks, heller ikke en helt uvæsentlig rolle. Indsamlerne lægger mærke til, hvad der er, og kommenterer det ofte, selvom de siger, at det ikke er vigtigt. Her var der stor forskel mellem de fem observerede steder. Et sted havde kun kaffe, andre havde selv købt slik eller kage, et sted var der hjemmelavet marmelade og morgenbord, og nogle havde Røde Kors vand, andre ikke. Ingen indsamlere var utilfredse, men fx morgenbordet skabte alligevel en særlig oplevelse, der blev fremhævet – her stod indsamlerne og fik talt lidt, mens de smurte en bolle osv.

Folk bliver meget glade for at få en god service og få at vide hvad de har indsamlet, og det er egentlig ret tilfredsstillende at kunne give dem begge dele. – Frivillig mand, 28 år

DANNELSE OG REFLEKSION SOM MOTIVATION

Særligt for forældre med børn, men også for andre indsamlere, er der et væsentligt dannelseselement i at samle ind for Røde Kors. Som indsamler er der mulighed for at påminde sine børn, men også sig selv, om, hvad der foregår ude i verden. ”Det er noget med at tage et personligt ansvar og ikke tænke ‘det har ikke noget med mig at gøre’. Det giver en taknemlighed for, at vi ikke går sultne i seng, for vi påmindes om, at det ikke er en selvfølge. Så det er fra menneske til menneske, en form for næstekærlighed” (Kvinde, Esbjerg, 62 år) Flere indsamlere taler om gå-turen som en mulighed for at tænke over andre end sig selv. Derudover giver selve oplevelsen en mulighed for at lære børn om vigtigheden i først og fremmest at hjælpe, men dernæst også, hvordan de kan hjælpe. ”Jeg samlede ind sidste år, men denne her gang ville jeg gerne have mine børn med. Så lærer de også, hvordan man hjælper” (Kvinde med sine to børn, Esbjerg, 39 år) For forældrene er det også en dannelse i sig selv, at børnene er med i mødet og i dialogen med de folk, der åbner dørene. ”Vi har vores niece med, og jeg synes i hvert fald, der er mere læring i det. Det er mere ansigt til ansigt. Det giver noget menneskelig kontakt, og det giver mere i forhold til at give penge, som kan blive mere overfladisk. Man kan komme ud og ramme personen, der sidder i stuen, og vise noget engagement og få en sludder” (Par, Esbjerg, 23 år og 29 år med niece på 8 år) Flere indsamlere fortæller om indsamlingen som en mulighed for at møde andre typer af mennesker, samt også ”bare” en alternativ hyggelig stund med sit barn, sin veninde eller andre. Der er således tegn på, at indsamlingen også udgør et rum for refleksion over egen hverdag, og en påmindelse – og en fejring –af, hvor godt vi selv har det. Det er alt i alt en positiv oplevelse at dele med sine nærmeste. For at understøtte dannelsesaspektet, er der enkelte forældre, der ønsker materiale og historier, der henvender sig til børn. Vi kan desuden se tegn på, at indsamlere, der selv har gået som børn, fortsætter traditionen, hvis det har været en god oplevelse. Derfor virker det væsentligt at fremme den gode oplevelse for børnene og at gøre dem til ambassadører i den mellemliggende periode. Det kan gøres ved at give dem materiale, som de forstår og kan bruge, og evt. gadgets, diplomer eller andet, som påminder dem om indsamlingen.

Det er så vigtigt at gå med min datter – helt bestemt. Jeg synes, at det er rart at høre hende vide, at der er mennesker i Syrien, der har det sådan. Det er så fint for mig, der er jo dannelse i det. – Kvinde med datter Odense, 40 år

This article is from: