SOLDATEN | 7. Udgave | 2014 by SOLDATEN

AUGUST NR. 7 • 2014

Forhindringsløb og faldskærmsshow – Adrenalin og action uden for Forsvaret

Få et indblik i fremtidens krigsførelse Billedreportage fra den første dag i trøjen Konkurrence 1 SOLDATEN Nr. 7 • 2014 – vind biografbilletter

KOLOFON

> LEDER

Forventninger kontra virkelighed

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Lasse Bækhus Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 3.550 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

2 SOLDATEN Nr. 7 • 2014

Du har nu båret den stolte titel ’værnepligtig menig’ i en måneds tid. Stolt er du i hvert fald af den, når du fortæller om de barske feltøvelser til dine backpackrejsende, nettoarbejdende eller universitetsstuderende venner derhjemme. Eller prøver at score i byen med ordene ”jeg’ soldat! ”. Men lever værnepligten op til dine forventninger? Eller er virkeligheden en helt anden? Vores erfaringer her på SOLDATEN er, at mange rekrutter starter med en målrettet plan om at skulle videre i Forsvaret som enten sergent- eller konstabelelev, men at mange hurtigt trækker i land i løbet af den første tid. Højst sandsynligt fordi de havde andre forventninger til livet som soldat. Du er efterhånden kommet langt nok i uddannelsen til at vide, at felten også kan være kold og kedelig. At man ofte er træt og har tørtræning. At da man blev student og råbte HURRA, fordi man troede, at det var slut med at skrive noter…. tog man fejl. At man ikke føler sig særlig bad ass, når man skurer toiletter til morgenrengøring. At du aldrig kommer til at fyre et skarpt panserværnsvåben af, lige meget hvor mange kilometer du går med det på ryggen. Og ikke mindst at ’baretvejr’ lyder spændende, men bestemt ikke er det. Til gengæld har du i løbet af den første måned nok også fundet ud af, at dine sergenter også er mennesker. At selvom du rangerer nederst, er der nogen til at tale din sag - talsmændene og Værnepligtsrådet. At man faktisk føler sig ret sej, når man kryber ud i en skydestilling

med sløring i hovedet og ved, at man er usynlig. At du på et tidspunkt skal stifte bekendtskab med den famøse CS-gas og forresten ikke kan finde ud af, om du glæder dig eller frygter det. At du faktisk ser hamrende godt ud med baret. Og at alle de klichébetonede historier om, hvor godt man lærer hinanden at kende i pressede situationer, det gode fællesskab i en deling og ikke mindst buddymakker-hjælpen, rent faktisk passer. Hvis du er én af dem, der i løbet af den første måneds forsmag på Forsvaret er blevet skuffet over manglen på adrenalin og action og over mængden af skolerelaterede aktiviteter, så er dette blad til dig. Vi har gjort alt for at spække denne udgave med billed- og tekstreportager af handlingsmættede aktiviteter samt artikler med fokus på seje våben. Bare lev dig ind i drømmen om, at det er dig, der løber gennem ild eller falder ned fra himlen. Nyd suset! Lasse Bækhus og Clara Mikkelsen Journalister på SOLDATEN

D id yo u k n o w b ro?

SOLDATEN har en Facebookside, hvor vi lægger bå de billeder og konkurrencer op! Den hedder ”De værnepligtiges m agasin SOLDATEN ”, og vi vil rigtig ge rne Derudover kan du have dit like! finde bladene elektronisk på iss uu.com. Bare søg på ”SOLDATEN”.

Den første dag i trøjen

4-5 04-05 Den første dag i trøjen Gardehusarkasernen i Slagelse tog imod nye rekrutter

06-08 Fremtidens krigsførelse Mikrobølger og flyvende ubåde

09 Side 9-tøsen En ny matrone

10-11 QUIZ Hvem ved mest om krig på film?

12-14 Brændpunkter i verden Forstå, hvad der sker i Ukraine

15 Sergent- og menigcitater 16-17 Fun facts om firmagear Den gastronomiske feltration

18-20 Mudder, pigtråd og tacklinger

Reportage fra Nordic Race

21 Just another day at the office

Du skal nok opleve action i din værnepligt

22-23 Nye vinger til Forsvaret 18-20 R eportage fra Nordic Race

Men hvilke?

24-25 KONKURRENCE Vind billetter til filmen ’Tracks’

26-27 Værnepligtsrådet Kan I huske dem?

28-30 Folk falder ned fra himlen

Faldskærmsshow i København

31 Voxpop Hvordan var den første uge i trøjen?

28-30

Faldskærmsshow med vilde tricks

SOLDATEN Nr. 7 • 2014 3

Første dag i trøjen Tiden er gået stærkt, er den ikke? Det er kun en måneds tid, siden I for første gang trak i uniformen, godt i gang med at lægge det civile liv bag jer. Dengang havde I nok ikke troet, at I i løbet af kort tid ville lære at skille et gevær ad (og samle det igen) eller blive vant til at stå op klokken 05 om morgenen. SOLDATEN var med den 4. august, da Gardehusarkasernen i Slagelse fik nye, spændte rekrutter.

”LUK HULLERNE”, BLEV DER BEORDRET, DA ET PAR MENIGE SAKKEDE BAGUD. DET ER NOK IKKE SIDSTE GANG, DELINGEN HØRER DÉN BEFALING.

Mandag den 4. august stod næsten 2.000 nye værnepligtige rundt om på landets kaserner, klar til at gennemføre fire måneders tjeneste i Hæren.

4 SOLDATEN NR. 7 • 2014

CLARA MIKKELSEN Til spørgsmålet om, hvorfor han havde meldt sig frivilligt til Hærens Basisuddannelse, svarede en ung mekaniker: ”Jeg prøver det for at se, om det er noget for mig. Måske vil jeg fortsætte herinde”. En nyligt udklækket studine tilsluttede sig halvt: ”Jeg gør det for at prøve noget andet. Det er federe end at sidde bag kassen i Netto.”

Ooooog så skal der lige kontrolleres, at alle har fået udleveret alt.

1 ”GIV AGT, DEEEEELING RET” 2 De værnepligtiges første dag er en af de travleste dage på depotet. Her får en rekrut målt, hvilken hjelm han skal have udleveret. 3 Støvler, støvler, støvler. Jeres fødder vil de næste fire måneder både hade og elske jer for det nye fodtøj. Hvad enten I får udleveret Special Force eller Jolly, er I dog så heldige at måtte beholde dem bagefter. 4 På den første dag stod der også intro til CAF på øvelseslisten. 5 For at få udleveret en grøn skjorte, der passer, blev rekrutterne nøje målt. Det var ren samlebåndseffekt, og udleveringen af stumper gik på den måde hurtigt og effektivt. 6 Den første dag er en god blanding af nye informationer, masser af ventetid og sen fyraften.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 5

Fremtidens Du ser målet fra lang afstand og gør dig klar i liggende skydestilling. De fire B’er er en huskeremse, der nærmest er en fornærmelse af din position. Træk vejret, det er nu, det skal til at ske. Gennem dit sigte kigger du målet direkte i ansigtet, han ved intet. Der er godt og vel 800 meter til målet og forholdsvis vindstille, du klemmer på aftrækkeren. I samme sekund kommer et kraftigt vindstød, du ved, din kugle er flyttet ud af sin bane. Intet problem, du rykker straks på enheden, du har liggende ved siden af dig, og retter op for den ændring, som vinden har bragt på dit skud. Utroligt, som teknologi kan rette op for uventede fejlfaktorer. Turen derfra til dit pick up er gennem et uvejsomt terræn, og med alt dit udstyr på ryggen kan det let blive en udmattende tur. Gudskelov for metalskelettet, der løber langs ydersiden på dine ben og tager næsten al vægten fra dig. Så længe hydraulikken holder, burde turen langs den stenede bjergside ikke være et problem. Du kan høre, at fjenderne er i hælene på dig. Det kan godt være, at du har et exoskelet, men de har en begrænset oppakning, og de kender terrænet og er vant til at bevæge sig i det. Det eneste, der er at gøre nu, er at bevæge sig hurtigt. Heldigvis bliver man ikke så let træt med et par hydraulikstyrede metalstylter spændt på benene. Ruten til dit pick up leder dig gennem et smalt pas. At bestige klippevæggene og tage henover bjergtoppen er ikke en mulighed, at gå uden om vil kræve for lang tid. Og den er kanaliserende. Hvis du er tvunget til at vende om, går du direkte tilbage til fjenden. Gode råd er dyre, og et skjold, der foldes ud af en cylinder, er endnu dyrere. Du går ind i det snævre pas og folder det ud. Det sætter sig tæt op ad klippesiderne, og det vil tage lang tid for dem at save sig gennem skjoldet, hvis de overhovedet har redskaber med. Du sikrer dig, at det sidder til og ikke er til at komme udenom eller over, og så af sted.

6 SOLDATEN NR. 7 • 2014

LASSE BÆKHUS

krigsførelse Kan en soldats hverdag ende med at se sådan ud? SOLDATEN har fundet nyheder og projekter, der lige nu bliver arbejdet på. Vil disse projekter og produkter påvirke Forsvaret i fremtiden? Det vil kun tiden vise. Om alle de nye gadgets vil blive brugt, som vi har spekuleret os til i den lille intro, er heller ikke til at vide. Teknologiens verden bevæger sig hurtigere end nogensinde før, der er konstant udvikling, og hvad der synes high tech nu, er muligvis forældet i morgen. Mange af hverdagens selvfølgeligheder var engang luksusvarer og var, inden de kom i civile hænder, forbeholdt militære styrker. Internettet, walkie-talkies, gaffatape og GPS-systemer, alt sammen er opfundet i militært øjemed og først senere markedsført til civile. Spørgsmålet er nu, hvad er det næste? Hvordan vil udviklingen påvirke vores hverdag? Og hvordan vil den påvirke den måde, vi fører krig på? SOLDATEN bringer jer en spekulativ artikel og måske et vindue ind til fremtiden. · Computerstyrede sigtemidler Det optiske sigte på din M/95 er intet ved siden af disse. Små computere beregner ballistikken på dit skud i forhold til afstanden til dit mål. Du behøver altså ikke vurdere, om der er 200 eller 400 meter til målet, eller hvorvidt du bør dreje på din optik. Du behøver ikke engang stikke hovedet frem for at sigte fra dit dække. Gennem Wi-Fi-signaler kan sigtet sende live-video til forskellige enheder, f.eks. Google-briller eller din smartphone. Du ser, hvad geværet ser, uden at skulle risikere at få hovedform som en kano, når du titter frem for at sigte. Derudover giver sigtet dig mulighed for at ’tagge’ genstande, som vil blive markeret med en lille farvet prik. Denne prik vil følge objektet, hvis de bevæger sig, og hvis du bevæger midtpunktet henover det markerede objekt, vil

sigtet vise et X, og så ved du, at du vil få en fuldtræffer. Sigtet vejer også op for klima og vind.

· Exoskeletter Der er ikke Ironman-dragter endnu, men de er stille og roligt på vej. Exoskeletterne er, som navnet antyder, et skelet, der sidder på ydersiden af din krop, og som gennem robotteknologi forstærker bærerens styrke og udholdenhed gennem hydraulik. Bæreren modtager på den måde kun omkring 1/17 af vægten, der flyttes. Som led i logistikarbejde kan man bruge disse skeletter til at aflæsse stort og tungt gods eller flytte tungt udstyr til en anden position gennem stejlt eller uvejsomt terræn. Andre versioner af exoskeletter har fokuseret på at aflaste den enkelte soldat ved et skelet, der kun dækker fra ryg til fødder og derved gennem

hydraulik sørger for at bære langt det meste af soldatens oppakning. Om få år kan vi måske opleve lignende produkter, der giver soldater mulighed for at springe længere og højere, slå sig gennem en mur og måske endda virke som beskyttende rustning for bæreren.

· Mikrobølger Ja, du læste rigtigt. Mikrobølger er ikke kun til for at varme maden fra i går. Mikrobølger er våbengjort til et system, der går under navnet ’Active Denial System’. ADS er et ikkedødeligt våben, der i al sin enkelthed affyrer en stråle af mikrobølger, som giver de personer, der rammes, et voldsom ubehag. Det skulle efter sigende føles som at få kastet varm kaffe over hele kroppen. Systemet bruges til at opløse optøjer eller ukampdygtiggøre større grupper. ADS bruger en frekvens, der er langt højere og derved svagere end en mikroovn, hvilket gør, at bølgerne kun penetrerer de øverste lag af huden. Testpersoner har som regel nået smertegrænsen ved eksponering i tre sekunders tid, og ingen har kunnet holde til mere end fem sekunder. Effekten aftager hurtigt og giver ingen varige men, da bølgerne får huden varmet op til en temperatur på 44 °C, og førstegradsforbrændinger først opstår ved 51 °C.

· Guidede projektiler Et projekt under navnet ’Extreme Accuracy Tasked Ordnance’ arbejder på at kunne fremstille guidede pro-

SOLDATEN NR. 7 • 2014 7

jektiler. Projektets mål er, at specielt finskytter skal kunne manøvrere deres projektil, efter de har klemt på aftrækkeren. Dette i tilfælde af uventet faktorer, der kunne drive projektilet ud af kurs. Det er foreløbigt kun 12,7-mm-ammunition, der får denne mulighed, men afhængig af hvor vellykket projektet viser sig at være, kan det måske ende i mange flere typer ammunition.

· Mur i en dåse Det amerikanske militær har nedsat en gruppe, der skal udvikle en mur, væg eller et skjold, der skal kunne transporteres i en dåse eller cylinder og kunne foldes ud automatisk. Ideen er at kunne stoppe fjenders avancement i terrænet ved at blokere kanaliserende punkter med denne opfindelse. Folkene bag projektet har selv foreslået at lave den sikker over for ballistiske angreb, altså kugler og eventuelt raketter. Ud over det skal den være i stand til at blive pakket ned til samme lille dåse, den startede i, og være gennemsigtig!

· Flyvende ubåde Det lyder simpelt: en hybrid mellem et fly og en ubåd, som har til formål hurtigt at kunne komme tæt på må-

8 SOLDATEN NR. 7 • 2014

let for derefter at dykke og bevæge sig mod målet under vandet og derved være sværere at opdage. Problemerne ligger dog i, at et fly helst skal være så let som muligt, mens en ubåd skal kunne holde til det enorme tryk, der kommer fra vand.

· Droner Droner er ikke en nyhed i hverken den militære verden eller den civile, men de kommer til at spille en større og større rolle i begge verdener. Kampdroner er fordelagtige på mange måder, de er billigere at fremstille end et kampfly, og de kræver intet hensyn til en pilot. Piloten styrer dronen fra en post langt fra dronen og kontrollerer den gennem live-view. Ulemperne ved droner er dog stadig nok til at holde de bemandede fly i luften. Dronerne har ikke samme manøvredygtighed som bemandede fly, og hvis de mister forbindelse til dronepiloterne, er det ikke til at sige, hvad der sker med dronen. Samtidig er præcisionen for droneflyende blevet kritiseret, og der lader til at være en bred enighed om, at fly rammer bedre, og højere præcision sikrer færre civile tab eller uhensigtsmæssig skade af målets omgivelser.

· Elektrisk krigsførelse Din computer lukker uventet ned, og du må genstarte den for at komme frem til det punkt, du var ved før. Det er irriterende, men hvis det skete konstant, hver gang du tændte den, så er det en forhindring af dit arbejde. Med mikrobølger vil man være i stand til at sætte elektriske systemer ud af kraft uden at volde nogen som helst skade på personer i nærheden af det ramte system. Med dette våben vil man kunne påvirke vigtig infrastruktur, systemer der kontrollerer flys beliggenhed i luften, kontakt til droner og andet materiel, der skal styres elektrisk. Dette våben vil kunne paralysere store aktioner ved bare at trykke på en knap. Spørgsmålet er, hvor lang rækkevidde det har. Kan bølgerne stoppes og holdes ude med bestemte materialer? Og hvornår ved vi, at det er brugt mod os og ikke bare er vores eget system, der fejler?

LASSE BÆKHUS

Side 9-Tøsen Let maskingevær [LMG] Danmark har for få måneder siden valgt at investere i et nyt LMG M60 E6 fra den amerikanske producent U.S. Ordnance. Valget blev truffet på baggrund af erfarne LMGskytters tilbagemelding efter at have afprøvet flere kandidater. Der blev vægtet mange faktorer såsom ergonomi, betjening, vægt, balance, træfsikkerhed og integration med soldaternes øvrige udstyr. M60 E6 har som udgangspunkt den fordel, at vægten ligger bagerst i geværet og derved tættere på skytten. Det gør geværet meget mere mobilt og lettere at kontrollere. Specielt skulle det være lettere at betjene, hvis man er i nærkampsskydestilling og derved skal bruge geværet stående. E6-udgaven af M60 er en lettere og forbedret udgave, som gør det muligt på kontrolleret vis at kunne affyre LMG’et fra skulderen. Skudkadencen på det nye LMG er kun omkring det halve af det gamle, til gengæld har M60 E6 en højere præcision og er mere mobil.

Vægt: Længde: Ammunition: Skudkadence: Mundingshastighed: Maks. rækkevidde:

9,27 kg 939.8 mm 7,62x51mm NATO 500-650 skud/min. 853 m/s 1.100 m

Kilde: U.S. Ordnance

SOLDATEN NR. 7 • 2014 9

Quiz: Soldater Du er ved at være inde i militærverdenen – har fået volumen på dit ”JAVEL” og lært at lægge en ordentlig sløring. Du finder det ligefrem naturligt at svare dine forældre med enkeltstående ord frem for længere sætninger (”modtaget” siger ligesom det hele). At du i højere grad føler dig som en soldat medfører også, at du i højere grad lægger mærke til soldaterrelationer omkring dig. For eksempel dem på film. Derfor er det nu blevet tid til en krigsfilmsquiz! Tag denne quiz med andre fra din deling og se, hvem der fortjener et diplom og titlen som Menig Krigsfilm.

1) Hvad handler filmen ’G.I. Jane’ om? a. Løjtnant Jordan O›Neil, der skal gennemgå træning i U.S. Navy Special Warfare Group som den første kvinde nogensinde. b. Løjtnant Jordan O’Neil, der skal udsendes til Irak som den første kvindelige øverstbefalende fra USA nogensinde. c. Fire kvindelige, internationale supersoldater, der kæmper mod terror organisationen COBRA.

2) I hvilken film er amerikanske rekrutter i træningslejr på Parris Island? a. Heartbreak Ridge b. Full Metal Jacket c. Redacted

3) Hvilke geværer render Viggo, Henrik og alle de andre rekrutter rundt med i ’Soldaterkammerater’-filmene? a. Garand-geværet b. Gevær M/75 c. Gevær M/95

4) Den danske film ’Brødre’ (2004) handler om Michael, der bliver tilfangetaget i Afghanistan under udsendelse. Filmen er efterfølgende blevet genindspillet i USA, hvor den havde stor succes. Hvem havde rollen som Michael i den danske udgave? a. Nikolaj Lie Kaas b. Ulrich Thomsen c. Thomas Bo Larsen

10 SOLDATEN NR. 7 • 2014

CLARA MIKKELSEN

på film

Svar: A, B, B, B, A, C, B, C, A, A

5) Hvem har instrueret krigsdramaet ’Pearl Habour’? a. Michael Bay b. Randall Wallace c. Steven Spielberg

6) I 2010 kunne man for første gang se den danske krigsdokumentar, hvor man følger unge, danske mænd i krig i Afghanistans Helmandprovins. Hvad hedder filmen? a. Den hemmelige krig b. Det gælder din frihed c. Armadillo

7) Filmen ’Lone Survivor’ handler om en amerikansk Navy SEAL-soldat, der er den eneste overlevende i sin gruppe efter et bagholdsangreb fra Taliban. Er filmen bygget på virkelige hændelser? a. Ja, dog er navnene ændret. b. Ja, i slutningen af filmen vises billeder af de virkelige personer. c. Nej, filmen skildrer, hvordan en bestemt mission kunne have udviklet sig. I virkeligheden døde ingen af de amerikanske elitesoldater.

8) Hvor mange film er der lavet i serien ’Soldaterkammerater’ af Sven Methling? a. 2 b. 4 c. 6

9) I hvilken film siger en kendt officer: “I love the smell of napalm in the morning.” a. Apocalypse Now (Colonel Bill Kilgore) b. Full metal Jacket (Hartman) c. Act of Valor (Rorke)

10) Hvilken af følgende film er produceret og udgivet senest? a. Hvidstengruppen b. Brotherhood of War c. The Hurt Locker

SOLDATEN NR. 7 • 2014 11

BELA RU S

RUS LAND

PO L E N KIJEV

Lugansk

Donetsk

RU M ÆNIEN Krim

Verdens brændpunkter:

Ukraine Den meget omtalte konflikt ligger i, at halvøen Krim, ligesom Ukraine, var en del af Sovjetunionen, og blev givet til det ukrainske SSR i 1954. Da Sovjetunionen blev opløst i slutningen af 1991, hørte Krim under Ukraine. I november 2013 var Ukraine i forhandlinger om en handels- og associeringsaftale med EU. Alt var på plads med undtagelse af EU’s krav om løsladelse af Julia Timosjenko – en oppositionspolitiker og tidligere regeringsleder, som sad fængslet. Dette ville Viktor Janukovitj ikke gå med til, og han vendte sig i stedet mod naboen til øst, Rusland, frem for EU. 12 SOLDATEN NR. 7 • 2014

Tusinder af pro-europæiske demonstranter gik på gaden i protest og frustration over denne beslutning. Demonstrationerne forløb fredeligt indtil den 30. november, hvor politiet anholdt 35, da de slog ned på demonstrationerne. Det var også herfra, man i større og større stil kunne opleve blodige billeder fra kampe mellem demonstranter og ordensmagten. Protesterne og dermed også kampene fortsatte langt ind i december, hvor den ukrainske opposition forlangte, at præsident Janukovitj skulle aftræde. En uge før jul indgik Ukraine en række aftaler med Rusland, heriblandt aftaler der skulle fjerne handelshindringer mellem landene, samt en genoptagelse af olieforsyning fra Rus-

land, der ellers havde været opsagt i tre år. Alt dette knyttede de to lande tættere sammen, hvilket gjorde demonstranterne mere rasende. Samtidig gjorde EU det klart, at man ikke var tilfreds med den måde, Ukraine håndterede samarbejdsaftalerne på. Den 16. januar vedtog den ukrainske regering en lov, der skulle forhindre demonstrationer og protester, teltlejre, protest- og demonstrationsoptog såvel som offentlige taler blev gjort ulovlige. Blot 12 dage senere blev denne lov tilbagetrukket. I de 12 dage var der voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i hovedstaden Kiev, som endte med at koste tre demonstranter livet, da politiet gennembrød barrikader, som demonstranterne havde opført.

LASSE BÆKHUS

Ukraines premierminister trak sig fra sin post den 28. januar, og oppositionen blev tilbudt at træde ind, men afslog dette. I begyndelsen af februar var der forholdsvist roligt, og der blev forhandlet mellem præsident Janukovitj og oppositionen. Den 7. februar blev en telefonsamtale mellem to amerikanske diplomater lækket. Telefonsamtalen omhandlende mulighederne for at forme en ny regering i Ukraine og blev af Rusland tolket som starten på en planlægning af et kup. Europæiske udenrigsministre afviste brugen af sanktioner fra EU’s side mod Ukraine i midten af februar, da sanktionerne ifølge ministrene kun ville forværre situation. På dette tidspunkt var der grundet den lækkede telefonsamtale et uroligt forhold mellem alle parter i konflikten. 14. februar lod Ukraines statsadvokat 234 anholdte demonstranter gå fri for at dæmpe demonstranternes utilfredshed med regeringen. Dog blev det understreget, at tiltaler mod de nu løsladte demonstranter ikke var droppet. To dage efter dette trak demonstranterne tilbage fra besatte regeringsbygninger, heriblandt rådhuset i Kiev, som havde været besat næsten siden starten af den politiske krise. Denne handling blev udført med at krav om at regeringen i modsvar skulle løslade 2.000 anholdte demonstranter, og lade dem få amnesti.

Dagen efter evakueringen af de besatte regeringsbygninger lod den ukrainske regering 2.000 demonstranter gå fri. Et øjeblik lod det til, at der kunne blive fredeligt i Ukraine igen. Men allerede dagen efter løsladelsen af de 2.000 demonstranter eskalerede konflikten voldsomt. Det skete, da parlamentet i Ukraine afviste et forslag om at fratage præsident Janukovitj hans beføjelser. Det udløste en bølge af vrede hos demonstranterne, som marcherede mod parlamentet, hvor de blev nægtet adgang af politiet. Dette resulterede i kamp mellem de to parter. Samme dag stormede politiet Uafhængighedspladsen, hvor demonstranterne havde protestlejre. Demonstranterne svarede igen med molotovcocktails, stenkast og fyrværkeri. Menneskemængden blev brudt op, da politiet kørte vandkanoner ind på pladsen, og politiet fortsatte deres angreb natten igennem ved at affyre tåregas mod alle demonstranter, der befandt sig på den store Uafhængighedsplads i Kiev. Demonstranterne besatte atter rådhuset i Kiev, mens dødstallet for den hver dag stiger og stiger. Kampene i Kiev blev voldsommere, og Danmarks udenrigsminister begyndte at overveje sanktioner mod dem, hans betragtede som ansvarlige for volden, chefer for politiet og efterretningstjenesten. Mod slutningen

Alexander Ishchenko / Shutter stock.com

af dagen blev der indgået våbenhvile mellem regeringen og oppositionen. Allerede morgenen efter blev våbenhvilen brudt, og der kunne ifølge DR’s udsendte, Matilde Kimer, høres skud og eksplosioner ikke langt fra Uafhængighedspladsen. Demonstranterne brød gennem politiets linjer og jagede dem på flugt, hvis ikke de blev tilfangetaget eller tævet. Om morgenen gik der rygter om en fredsaftale, som midt på dagen blev meldt underskrevet af oppositionen. Parlamentet afskedigede Janukovitj, som først nægtede at træde af og påstod, at der var tale om et statskup, men til sidst endte han med at forlade posten og forsvinde fra offentligheden. Han blev senere efterlyst for massedrab på grund af den rolle, han spillede under urolighederne i Kiev. Rusland viste tegn på utilfredshed ved at trække ambassadører og diplomater ud af Ukraine, samtidig med at de styrkede den russiske hærs aktivitet omkring grænsen til halvøen Krim. Formanden for det russiske overhus udtalte også, at Janukovitj var Ukraines legitime præsident. Tidligt om morgenen den 27. februar blev en regional parlamentsbygning indtaget af en gruppe bevæbnede mænd, som bar pro-russiske symboler og hejste det russiske flag. Dette satte Ukraine i alarmberedskab.

Alexander Ishchenko / Shutterstock.com

USA meldte, at de bakkede Ukraines nye premierminister op, hvorimod Rusland satte spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet. Janukovitj trådte om eftermiddagen frem for første

SOLDATEN NR. 7 • 2014 13

LASSE BÆKHUS

gang siden sin flugt ud af landet og afholdt et pressemøde fra den russiske by Rostov. Her udtalte han, at han stadig er Ukraines præsident. Samtidig blev situationen ved Krim skærpet, da Ukraine meldte, at Rusland havde krænket ukrainsk luftrum, da russiske militærhelikoptere havde krydset grænsen.

vakte international uro. NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtalte, at Rusland handlede imod folkeretten. Samtidig meddelte Putin i en telefonsamtale med Tysklands forbundskansler Angela Merkel, at voldelige trusler fra ukrainske nationalister var grunden til den russiske fremfærd.

En pro-russisk leder bad Rusland om hjælp til at sikre ro på Krim. Udmeldingen blev registreret i Moskva, og senere på dagen blev det lokale parlament i Simferopol omringet af russiske soldater. Soldaterne bar hverken flag, mærker eller andre kendetegn, men kilder hævdede, at der var mange tegn på, at det var russiske soldater.

Herfra forværredes situationen. Rusland og USA generer fortsat hinanden og straffer hinanden med sanktioner, der næsten omgående bliver svaret igen på med yderligere sanktioner, og pro-russiske demonstranter trænger længere ind i landet.

Mange af borgerne på Krim har russisk som deres modersmål, og cirka 60 % af befolkningen er etniske russere. Derfor har Rusland en vis ejerfornemmelse over for Krim-halvøen. Og efter en forespørgsel i det russiske parlaments overhus fik Putin tilladelse til at indsætte soldater for at beskytte russiske borgere. Putins forespørgsel lød således: ”I forbindelse med den ekstraordinære situation i Ukraine og truslen mod russiske borgeres liv ... forelægger jeg det føderale råd en anmodning om at bruge Ruslands væbnede styrker på ukrainsk territorium, indtil der er sket en normalisering af den politiske situation i landet. ” Ruslands indtræden på Krim-halvøen, hvor russiske tropper beslaglagde våben og ammunition på en flådebase,

S’J / Shutterstock.com

14 SOLDATEN NR. 7 • 2014

Den 20. marts vedtog det ukrainske parlament en resolution om, at man ville kæmpe for et befriet Krim.

Hvad sker der nu? Der er dog meget, som tyder på, at Krim nu er fuldstændig under russisk kontrol og bliver ved med at være det fremover. I det østlige Ukraine er der fortsat pro-russiske separatister, der kæmper for, at Østukraine bliver løsrevet fra det øvrige Ukraine, eller at Ukraine simpelthen bliver en del af Rusland. Rusland har af EU og USA fået hård kritik for at overtræde krigens love ved at have soldater uden mærker, der viser tilhørsforhold, indsat i Ukraine. Samtidig ser den russiske side afsættelsen af Janukovitj som en forbrydelse, og alle demonstranterne, der støttede denne handling og kæmpede i gaderne i Kiev, anses som terrorister, ikke frihedskæmpere. Hvorvidt det er russiske tropper uden mærker, der kæmper i det østlige Ukraine, er uklart, men de separatister, der fra tid til anden ender i kamp med den ukrainske hær, har russisk støtte, om ikke materielt så i hvert flad i ånden. Disse spændinger mellem vest og øst har bragt verden tilbage til en følelse, man kender fra den kolde krig. Stemningen blev endnu mere højspændt, da flyet MH17 blev skudt ned over Ukraine med 298 personer om bord, som alle omkom. Også fly fra det ukrainske luftvåben er blevet skudt ned i luftrummet over den østlige del af landet.

De pro-russiske separatister har været i kamp med de ukrainske styrker siden april, hvor separatisterne ville erklære uafhængighed ved at erobre administrationsbygninger og hejse russiske flag. Situationen bliver stadig værre og kampene i det østlige Ukraine blodigere. I skrivende stund er kampene omkring byen Donetsk meget intensiv. Millionbyen er kontrolleret af de pro-russiske separatister, men er omringet af ukrainske styrker. Byen blev 14. august ramt af voldsomme bombardementer. Samtidig er en russisk konvoj bestående af over 250 hvide lastbiler på vej mod området Lugansk med humanitær hjælp. Repræsentanter fra både NATO og Ukraines regering har dog været skeptiske og mistroiske over for Ruslands intentioner og har krævet, at lastbilerne bliver undersøgt, da de mener, at Rusland vil forsøge at transportere våben ind til separatisterne. Lugansk er i skrivende stund i en situation, hvor byen er uden strøm og rindende vand, og butikkerne har et meget begrænset udvalg tilbage på hylderne. Den ukrainske hær lægger kraftigt pres på området og byen, og samtidig meldes der om mange civile tab. Efter sigende er der omkommet mere end 2.000 i konflikten mellem Ukraines regering og de pro-russiske separatister, men både tal og andre informationer er vanskelige at verificere, da der også er tale om en informationskrig. Hvordan denne situation udvikler sig er ikke til at sige, men krisen i Ukraine har vist sig at være alt, der skulle til for at slå revner i forholdet mellem øst og vest. SOLDATEN håber på, at vi med denne gennemgang har bragt jer en smule overblik over den krise, der hærger på Europas yderkant. Husk dog, at der kan være sket meget, fra artiklen her blev afsluttet, til bladet er trykt og har nået jer ude på kasernerne.

Kilde: DR, TV2

> SERGENTCITATER

o g m e n ig

de på jeres stue! SG: ”Der er jo myrer in al de likvideres Hvis de skal være her, sk t.”   og stilles op til højre re Dagen efter.  gen hr. sergent, Stueformand: ”Godmor mand alt og syv værelse 118 stiller syv pænt til højre døde myrer, som ligger ret i hjørnet.”

IKKE KAN LIDE SG: ”OG HVIS MAN RE ÆRGERLIGT! A B T E D Å S Y, R R A KYLLING & K EN KIKS!”  SÅ MÅ MAN SPISE

rden!”  MG: ”Kim og Theis, geno ER FANDME SG: ”NEJ NEJ NEJ, DER DDER KIM OG IKKE NOGEN, DER HE ER I JERES THEIS HER, HER HEDD BYNAVNE.”  En måned senere:  BJØRN”   Samme SG: ”KOM HER, MG: *Fniser*  SE ELLER HVAD SG: ”ELLER VÆGGERLØ AL KALDE JER!”  FANDEN DET ER, VI SK

SERGENT: ”GIV AGT, I SKAL SE SÅ GODT UD, AT HVIS EN UNGMØ KOMMER GÅENDE FORBI, BLIVER HUN SPONTANT GRAVID.”

rsvar i ling dække deres nærfo de 2. al sk lse ve tø fel e Efter først . Disse nærder ingen spor er tilbage at es led så , til O BS s re de mos.  forsvar dækkes til med mme høres: en sergents kraftige ste Fra midten af BSO kan mos!!!”  ”Der skal hentes mere ed favnen fuld løber frem og tilbage m Mens de værnepligtige af mos.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 15

16 SOLDATEN NR. 7 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Fun facts om firma gear: feltrationen I 2011 fik danske soldater nye boller på suppen. Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste sammensatte ud fra den grundlæggende holdning, at en kampsoldat kan sammenlignes med en eliteidrætsudøver, en feltration, der skulle være både rig på næring, smage godt og være hygiejnisk. Det er selv samme ration, du nu får udleveret, når du skal ud og sove i skoven. Om rationen får dig til at savne eller glemme CAF, kan du selv få lov at vurdere. Her kan du på udskåret-i-papmåden se, hvad feltratioen indeholder af måltider og snacks. Velbekomme! Har din sergent fortalt dig, at… •

Feltrationen findes i flere forskellige varianter: sommer, vinter, halal og vegetar. Sommerrationen er på cirka 3.500 kalorier, og vinterrationen er på cirka 4.200 kalorier?

•

Alt kan spises af emballagen, hvilket gør den praktisk og anvendelig under indsættelse?

•

Alle produkter i rationen blev valgt ud ved at blive testet af et panel bestående af soldater i alderen 21-30 år, hvoraf størstedelen havde været udsendt?

•

Der i udvælgelsen blandt andet er lagt vægt på de ernæringsmæssige kvaliteter, smag, duft, udseende, holdbarhed og håndtering?

SOLDATEN NR. 7 • 2014 17

Mudder, pigtråd og tacklinger Vilde forhindringsløb og halsbrækkende baner er blevet en populær aktivitet blandt dem, der søger udfordring, adrenalin og en træt krop. Nordic Race er en af disse events, hvor arrangørerne gør deres bedste for at skabe et løb, der tester deltagerne til det yderste, og hvor det kræver stålsat vilje og topform at gennemføre.

SOLDATEN tog en tur til Odense for at overvære ét af løbene afholdt af Nordic Race, dette med navnet ”The Warrior”. Med en distance på 15 km og 25 forhindringer undervejs rammer den et niveau, der slår forhindringsbanen, I kender fra kasernen. Dette stoppede dog ikke de fem sergentelever Zilmer, Wiese, Linde, Buus og Pløger i at bruge deres sidste dag i sommerferien på at deltage. Klædt i unifrom, store kampstøvler og bevæbnet med godt humør så de alle forventningsfulde ud, på trods af en temperatur der lå over de 25 grader og en luftfugtighed, der kunne resultere i vand i lungerne. ”Det er jo konceptet ’train as we fight’” forklarer Wiese. ”Det nytter ikke noget at kunne løbe denne bane på rekordtid, men slet ikke kunne gennemføre, så snart man har uniform på.” De andre sergentelever nikker, og en anden tilføjer: ”Det gælder jo også vores sammenhold, vi deltager som en gruppe. Vi gennemfører som

18 SOLDATEN NR. 7 • 2014

en gruppe.” Sidst, men ikke mindst var de alle enige om, at det trods alt var deres ferie, de brugte på det, så det var i høj grad også for at have det sjovt.

Efter løbet Hvordan var det? • Fedt arrangement, jeg havde dog håbet på at finde noget, man var dårlig til, som man kunne fokusere på at forbedre. • Måske nogle forhindringer, hvor man står og er lidt bange og skal overvinde sig selv rent psykologisk, et højt spring på 5-10 meter. • Der kunne også godt have været flere forhindringer, hvor man skulle samarbejde for at komme over eller bære noget, der skulle flere mennesker til for at bære. Eventuelt kunne man have delt løbet op i at have flere udgaver af samme forhindring til holdene, hvor det er lidt tungere, lidt højere, lidt hårdere. Måske et båreræs.

r Lig lavt i mudderet elle den, kravl højt mod pigtrå sikke et dilemma.

LASSE BÆKHUS

< Løb med dæk sikrer, at det ikke kun er benene man bliver træt i.

En glad løber der endelig kom ud af de klaustrofobiske gange i jorden.

> En deltager der forstår at bruge momentum til at komme frem i armgangen.

DELTAGERNE SKULLE BOGSTAVELIGT TALT GENNEM ILD OG VAND, HER SES ILDEN.

Én af sergenteleverne ser ud til at nyde et gratis mudderbad.

Ved denne forhindring skulle man kravle gennem et net af ledninger, og ja, de gav stød.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 19

med lange bukser og støvler bliver meget hurtigt meget tungt. Hvad var det fedeste? • Den sidste forhindring med football-spillerne, det var fedt, at man lige skulle kæmpe til allersidst og brænde det sidste af. • Det var fedt, at der var så mange forhindringer, der indebar vand, så blev man også kølet ned, men der kunne godt have været forhindringer i vandet. At man skulle kravle over noget, mens man svømmede, eller dykke igennem noget. • Det var ærgerligt i starten, at der var så meget, hvor man bare skulle løbe ligeud, og meget af det var på cykelsti. Hvornår var I mest presset? • For mig var det, da vi skulle løbe ligeud, og der var meget få forhindringer. Man var ikke særligt motiveret på grund af de manglende forhindringer. Da først de kom, tænkte man ikke så meget over det. • Der var for få vandposter, det var virkelig hårdt, at man kun fik vand én gang på de cirka to timer, vi var i gang. • Vi havde heller ikke gjort det let for os selv, at rende gennem vand

Hvad med de forhindringer, I frygtede mest? • Jeg havde været lidt nervøs for forhindringen med elektricitet, men det var rigtig sjovt. Det er bare ubehageligt, man kan intet gøre mod det, men det krævede bare fuld kraft igennem. • Den, hvor man skulle kravle gennem skakterne, var overraskende fed, det blev lidt grænseoverskridende. Det var meget mørkt, og man fik det lidt klaustrofobisk. • Det, der gjorde vores tur fed, var, at vi deltog sammen og ikke kørte på tiden, men fællesskabet i stedet. Det havde ikke været det samme som individuel deltager.

Helt til sidst i løbet skulle man kæmpe sig igennem en hold af Football spillere, her ses en der forsøger sig med ren styrke og hastighed. Lige på og hårdt

Fem trætte sergentelever med deres velfortjente medaljer.

20 SOLDATEN NR. 7 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Just another day at the office Du har nu været i Forsvaret i over en måned og har efterhånden opdaget, at dagen ikke altid indeholder så meget spænding som ønsket. Det er du måske lidt ked af. Du havde måske håbet, at du i bedste Bruce Willis-stil ville kaste dig gennem en brændende bygning med et sejt automatvåben i den ene hånd, en af dine kammerater i den anden og med skuddene haglende nådesløst til alle sider MINDST hver anden dag. I stedet har du M/95’eren (som du ikke engang må slå over på ‘F’), eksercits og morgenrengøring. Men bare rolig! Ligegyldigt om du tjener i Søværnet, Flyvevåbnet eller Hæren, skal du nok nå at opleve hverdagsaction i løbet af din tid som værnepligtig. SOLDATEN giver dig her en lille collage med glimt fra nogle særdeles actionprægede arbejdsdage som værnepligtig fra alle tre værn.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 21

Nye vinger til det danske forsvar Danmark skal i september 2015 beslutte sig for en kontrakt, der binder en milliardinvestering i nye kampfly. Indtil for nyligt var der fire kandidater til aftalen om Danmarks fremtid i luften, Eurofighter Typhoon, Saab Gripen, Lockheed Martin F-35 Joint Strike Fighter og Boeing F/A 18F Super Hornet. Norge har tilbage i 2008 været igennem samme proces og endte med at vælge F-35 Joint Strike Fighteren af producenten Lockheed Martin. Det var en beslutning, der kom bag på mange, da det svenske Saab havde haft en lovende udsigt i udvælgelsen. Men der ligger meget mere bag sådan en beslutning end blot, hvilket fly der opfylder nationens militære krav. I meget højere grad er det en politisk beslutning. At vælge flyet betyder også at vælge landet til. Måske sås et styrket sammenhold mellem Sverige og Norge ikke som nødvendigt? USA som militær partner sås måske i højere grad som fordelagtigt? Måske var det, fordi Sverige ikke er en del af NATO? Hvis Norge havde valgt Saab Gripen, havde det betydet, at Danmark var det eneste skandinaviske land, der ikke havde Gripen som kampfly. I så fald ville valget af Gripen ikke kun styrke forholdet mellem Danmark og Sverige, men også Norge. Det ville måske give større muligheder for arbejdspladser på tværs af de enkelte landegrænser. Men dette er alt sammen spekulationer, husk blot på, at en beslutning så stor som denne baseres ikke kun på, hvilket fly der er bedst.

Eurofighter Typhoon  ”Det er et sikkert valg. Der er lav projektrisiko, men også begrænset fremtidsperspektiv. Det er et fly, der er udviklet for nogle år tilbage, men det flyver, det findes, og det bliver produceret. Dog er fremtidsmulighederne usikre, fordi de fire partnerlande bag det ikke ved, om de skal købe flere af dem og fortsat udvikle det. Tyskerne er begyndt at vakle. Og så er det europæisk. Det er altså alternativet til de amerikanske fly. Men hvis vi vælger at gå mere med vores europæiske allierede, ville det være et markant skifte i den danske forsvars- og udenrigspolitik. Men det er et fly med mange brugere. Både NATO-lande og nære allierede. Og så er den potent. Den har 13 våbenstationer og to motorer.” – Andreas Krog, www.nytkampfly.dk

22 SOLDATEN NR. 7 • 2014

LASSE BÆKHUS

Saab JAS 39 Gripen E  ”Det er ligesom F-35 et udviklingsprojekt, hvor du rent teknologisk har nogle interessante udviklingsperspektiver, fordi det ikke ligesom Eurofighter og F-18 er fly, der er på vej ud. Men det er et fly, der, som det ser ud nu, har en meget lille brugergruppe og kundekreds. Det vil sige, at vi selv med vores 30 fly bliver et meget stort medlem af en meget lille klub. Saab satser på at sælge dem i anden- og tredjerangslande ude i Asien, Sydamerika, Afrika og Østeuropa. Det er altså ikke de lande, som Danmark normalt går i krig sammen med. Det er deres store svaghed. Men det er også et mere simpelt fly. Projektet er ikke den store kolos, som F-35 er.”  – Andreas Krog, www.nytkampfly.dk

UD GÅET

UDGÅET

Lockheed Martin F-35 Joint Strike Fighter  ”Det er klart favoritten. Det er en anden generation af fly end de andre. Det er det nyeste og vil også være state of the art om 30 eller 40 år. Først og fremmest fordi stealth-egenskaberne er bygget ind fra starten. Det er designet fra bunden af som stealthfly (der er svært at se på radar –red.). Det er derfor, det er så grimt og firkantet. Man kan sige, at det er det nye F-16. Det flyves af vores nære allierede og store alliancepartnere: USA, Storbritannien og Holland kommer til at bruge det. Det er det, der gør det til favoritten. Men det er også et meget usikkert udviklingsprojekt. IC4 ligner det rene vand ved siden af. Der er store perspektiver i flyet, men stadig også meget stor risiko.” – Andreas Krog, www.nytkampfly.dk

Boeing F/A 18F Super Hornet  ”Det kedelige, men sikre valg. U.S. Navy kommer til at bruge flyet de næste 30 år, men produktionsbåndet lukker i 2016, og vi skal først have bygget vores fly i 2018, så selvom de sætter farten ned og måske vrider flere ordrer ud af U.S. Navy, bliver vores fly de sidste, der bliver leveret. Det er en udfordring for dem, men ellers er der en meget lille projektrisiko, fordi det er et ældre fly. Det er faktisk det stik modsatte af F-35. Super Hornet har godt nok kun to brugere, men den ene er meget stor (U.S. Navy –red.). Det er godt at være med, hvor der enten er mange brugere eller én stor bruger, der flyver med dig de næste 30 år - især i forhold til at betale for opgraderinger og den slags.” – Andreas Krog, www.nytkampfly.dk

SOLDATEN NR. 7 • 2014 23

Tracks

– SOLDATEN i biografen I sidste nummer af SOLDATEN bragte vi en artikel om den hollandske Nijmegen-march, der er yderst populær blandt danske soldater. I løbet af den fire dage lange march går deltagerne i alt 160 kilometer. Det må give ømme fødder! Det er dog stadig intet i forhold til den ”march”, Robin Davidson begav sig ud på tilbage i 1977, og som Miracle Film nu har lavet en film over. Den over 2.700 kilometer lange vandretur gik tværs gennem Australien fra Alice Springs til vestkysten og tog cirka ni måneder. Filmen Tracks havde præmiere torsdag den 7. august, og SOLDATEN var med. Salen var maksimalt en tredjedel fyldt, på trods af at det var torsdag og premiereaften. Det var da heller ikke, fordi vi selv var blevet spammet med reklamer for den australskproducerede film. Lyset blev dæmpet, og vi blev introduceret for filmens hovedperson, Robin Davidson, og hendes hund Diggity. Robin ankommer i 1975 til den australske by Alice Springs med et klart mål: hun vil vandre gennem det vestlige Australien ud til havet. Det er et langt, ensomt, tørt og barskt område, men Robin er træt af både andre mennesker og den trivielle, normale livsstil, så det passer hende fint. Over to år tager det hende at muliggøre turen. Da hun endelig sætter af sted, er det med et sponsorat fra National Geographic, sin hund og fire kameler. Sidstnævnte giver hende hurtigt tilnavnet ”kameldamen” og spredes rundt om i landet sammen med rygtet om hendes vanvittige ørkeneventyr.

24 SOLDATEN NR. 7 • 2014

Der lurer mange farer under den brændende sol. Vilde han-kameler, efterladt gift, mangel på vand og ikke mindst risikoen for at fare vild i den monotone ørken. Alt sammen noget, fortællingens hovedperson som sådan ikke har nogen forudsætninger for at overleve. Hvordan Robin klarer strabadserne, må du selv tage i biografen og få svar på. Da SOLDATENs udsendte forlod biografen efter næsten to timers naturbilleder og ørkendrama, var det med en vakt interesse for Australien og en kæmpe respekt for hovedpersonens viljestyrke.

SE DEN, HVIS DU… • KAN LIDE DYR. • KAN LIDE FILM MED FLOT NATUR. • ER TRÆT AF FILM MED FOR MEGET SNAK. • HAR ONDT AF DIG SELV, NÅR DU SKAL MARCHERE.

CLARA MIKKELSEN

“

VIND to biograf billetter til TRACKS Vil du også i biografen og se Robin Davidson vandre under den australske ørkensol? Gratis? Så har du chancen nu! SOLDATEN udlodder to billetter til Nordisk Films visning af filmen. Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at tage et billede, der symboliserer livet som menig, og sende det til os. Enten på vores mail (soldatenmail@gmail.com) eller via vores Facebookside (De værnepligtiges magasin SOLDATEN). Vinderen bliver fundet den 1. oktober. Vi glæder os til at se jeres bud!

”

SOLDATEN NR. 7 • 2014 25

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Kan I huske os? I så os på o-runden, og nogle af jer har set os på et af vores diskrete besøg, hvor vi følger lidt med i, hvad I foretager jer.

Hvis I har et problem eller en tanke om noget, som I ikke synes er logisk eller fair, så gå til jeres landstalsmand, så kommer det med til Bornholm. Der vil vi tage det op hinan-

den imellem og sammen med nogle repræsentanter fra Forsvaret. Måske er det DIG, som sætter gang i en sag, som kommer de værnepligtige til gode.

Vi havde en masse at sige, og det meste har I sikkert glemt igen. Nu sidder vi tilbage på vores kontor og tænker, at det er tid til en genopfriskning. • • • •

Vi er til for jer Sikkerhed frem for alt Husk jeres rettigheder §20 (den kan I nok huske)

En vigtig ting at huske er vores landstalsmandsmøder. Nu er det ved at være tid til det første, som skal afholdes på Bornholm, ”JA, det er langt væk.” Forventer vi at jeres repræsentant kommer? ”JA!” Der skal vi gøre status over jeres første måned og høre, om alt er forløbet gnidningsfrit og som ønsket.

Sagen er: rygepolitik Landstalsmændene oplyste ved landstalsmandsmødet i marts 2014, at der på visse tjenestesteder er forskel på, hvor værnepligtige og befalingsmænd må ryge. Forsvarets Personeltjeneste fortalte, at rygepolitikken kan være lokal og forskellig fra tjenestested til tjenestested. Rygepolitik er ens uanset rang, og eventuelle problemer skal løftes med chefen for enheden. Ved landstalsmandsmødet i april blev der fulgt op på problemet, og de forskellige landstalsmænd fortalte, at rygepolitikken var blevet ændret ude ved enhederne. De værnepligtige kan nu ryge de samme steder som befalingsmænd.

> TELEFON: 32 66 55 50 26 SOLDATEN NR. 7 • 2014

Vi får hjælp til at hjælpe jer Værnepligtsrådet; fire drenge i uniform og den fine titel rådsmedlem. Man kan hurtigt glemme, når man sidder på rekrutrækken, at vi bare er værnepligtige på lige vilkår med menig Bummelum. Hvis vi nu ser ud over den fine M/69 uniform, så kan man hurtigt komme til at tænke, hvordan fire mand kan varetage 2.200 andres interesser? Hvordan skulle vi have kompetencerne til det? Svaret er, at vi får en masse hjælp. Vi har kontaktpersoner i Forsvaret og i fagforeningen HKKF. Alle er lige gode

til at hjælpe Værnepligtsrådet ved at besvare vores (jeres) spørgsmål og give deres besyv med i en problemstilling. Det er dog ikke hele svaret. Nok får vi den hjælp ovenfra og udefra, som vi har brug for, men uden at vide, hvilke spørgsmål der skal stilles, uden at vide hvad der foregår ude på tjenestestederne, så kommer vi ikke langt. Det er derfor, vores talsmandsordning er så vigtig. Det er den eneste måde, vi kan handle som en enhed.

Så det er ikke, fordi Værnepligtsrådet består af genier, at det fungerer. Vi er blot engagerede, tillidsvalgte talsmænd, der har taget opgaven et skridt videre. Det er Værnepligtsrådet som koncept og hele det system, der er bygget op omkring, lige fra den engagerede menig til talsmændene til Værnepligtsrådet.

Rådets sidste opkald:

Rådet ringede til HKKF for at høre om man kan få underkendt en arbejdsskade pga. egen skyld.

 Ja, men der skal rigtig meget til som at køre fuld eller lignende. En skade pådraget i arbejdstiden under udførelse af arbejdet er en arbejdsskade, om du så har været uforsigtig eller ej. At gøre forsvaret ansvarlig for skaden i håb om ekstra penge er dog en anden sag. Der skal det bevises at det direkte er Forsvarets skyld og ikke et uheld eller egen dumhed som gjorde udfaldet.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 27

Folk falder ned fra himlen

– Internationalt faldskærmshow kom til Danmark Den første lørdag i august stod usædvanligt mange mennesker rundt om Peblinge Sø i København. De var stimlet sammen for at se danske og internationale faldskærmspiloter lave tricks i luften for derefter at lande med cirka 150 km/t på søens overflade. En disciplin inden for faldskærmsudspring, der kaldes ’swooping’. SOLDATEN var med for at fange et glimt af adrenalinsuset og give det videre til jer.

D id yo u k n o w b ro?

e faldskærmspiDu kan også selv bliv Danmark er der for en ud lot! Både i og ser, så du kan kur e mulighed for at tag v. Find SOLDAsel e ing spr at til få lov læse mere om det TEN 01 2014 for at mskursus. ær dsk hollandske fal

28 SOLDATEN NR. 7 • 2014

CLARA MIKKELSEN

Der var livemusik, DJ, solskin, masser af publikum og masser af presse. Med andre ord: der var lagt op til en perfekt afvikling af Swoop Challenge Pre Tour. Swoop Challenge er en organisation, der arrangerer faldskærmsshow og konkurrencer, hvor udspringerne fylder både luften og landingen med tricks. Næste år tager Swoop Challenge på tour rundt i europæiske storbyer, og for at give en forsmag på, hvad man kan glæde sig til, var de taget på pre tour til blandt andet København. De ideelle forhold forsvandt og blev erstattet af kraftig vind, hvilket medførte et par timers ventetid. Det skulle dog ikke stoppe de frygtløse faldskærmsudspringere. Op kom flyene og ned kom ”swooperne”. De sprang

Foto: Anders Bruun Larsen

ud med firkantede skærme 1.500 meter over byen. Herfra havde de så kun få minutter til at lave flotte vendinger – nogle stod næsten på hovedet i luften – for derefter at få fart på og lande på den ene eller anden måde på søen. Det så både flot og farligt ud. Udspringerne, der kom fra Australien, Polen,

Sverige og Danmark, kom alle ned i god behold. Hvis du ikke har nok i billederne af vilde tricks, findes der videoer af lignende arrangementer på Swoop Challenge’s Facebookside. Ellers må du vente til næste år, hvor eventet kommer tilbage i endnu større format.

SOLDATEN NR. 7 • 2014 29

CLARA MIKKELSEN

George Blythe

Foto: Anders Bruun Larsen

30 SOLDATEN NR. 7 • 2014

George er én af arrangørerne bag Swoop Challenge. Han er tidligere officer i Hæren, hvor han også mødte sin Swoop Challenge pre tour-medarrangør, men er nu på vej ud af Forsvaret igen. SOLDATEN mødte George til et kort interview, da den travle dag var ved at nå sin ende. Hvorfor lige faldskærmsudspring? Hvad er der specielt ved denne form for ekstremsport? ”Mine forældre har sprunget faldskærm, så det er noget, jeg er vokset op med. Jeg har altid haft en passion for det. Derfor falder det også naturligt for mig at være med til at arrangere det her event. Det, der er specielt ved faldskærmsudspring og særligt denne her form for udspring, er adrenalinet. Det her ’swoop’, når der kommer fart på, som publikum også så i dag. Det synes jeg ikke, man finder andre steder!”

Hvordan synes du, at arrangementet forløb? ”Vinden var desværre ikke helt med os i dag, og det betød en del ventetid. Sådan er det med den her sport. Men jeg synes, det gik rigtig godt alligevel.” Kan vi forvente flere lignende shows i fremtiden? ”Der kommer helt sikkert mere ’swoop’ til Danmark i fremtiden. I 2015 tager vi endnu engang på tour, til den tid med et endnu større event samt konkurrencer.”

CLARA MIKKELSEN

Hvordan var den første uge som værnepligtig?

< Didde,

værnepligtig på Vordingborg Kaserne.

“Rigtig hård, men også positiv. Jeg synes faktisk, det har været megafedt fra starten. Jeg er glad for, at jeg meldte mig.”

> Anders, værnepligtig på Gardehusar kasernen i Slagelse. “Hammersjov!”

< Johanna,

værnepligtig på Haderslev Kaserne.

“Den var ret mild i forhold til mine forventninger. Vi havde nogle lange dage, men de var oplevelsesrige, og vi fik hurtigt et godt sammenhold i delingen.

> Melby, værnepligtig på Skive Kaserne. “Den første uge var rar. Det var hyggeligt og ikke særlig hårdt.”

SOLDATEN NR. 7 • 2014 31

32 SOLDATEN NR. 7 • 2014