HBU I AALBORG
Med 3. gruppe på Cimbrertogt
SIDE 06
LEDER
Alting har en ende...
Du er nu officielt trådt ind i den sidste måned som værnepligtig, og hvilken rejse det dog har været! Når du nu står og ser tilbage på de første par dage i uniformen, undrer du dig sikkert over, hvordan det kunne være så svært at lukke sine lommer og kende forskellen på ret og rør. Du er ved at være godt omskolet til Forsvaret. Vi håber, at du finder glæde ved denne nyfundne visdom, og at du om lidt starter et nyt, spændende kapitel på en af Forsvarets mange, unikke uddannelser!
På side 6 kan du komme med Aalborgs værnepligtige på Cimbrertogt, hvor de over en lang nattemarch skal gå sig fortjent til deres cimbrermærke. Militærpolitieleverne har også været ude og gå langt. På side 22 får du mulighed for at stikke snuden ned i Militærpolitiskolens ellers hemmeligholdte, ikoniske prestur Klør Knægt og få et sneak peak på nogle af de ting, de skal igennem.
På side 14 kan du læse om sergent Andersen, som har været i England for at træne ukrainske soldater. Hvis Forsvaret uden
for fastlandets grænser siger dig noget, så er dette magasin som skrevet til dig! På side 16 kan du komme med til Grønland og besøge den helt nye arktiske basisuddannelse, og på side 24 har redaktionen besøgt rekrutskolen ved Madlalejren i Norge.
Inden du har set dig om, er den sidste måned gået. Om det er det civile liv, der venter dig, eller fortsat en fremtid i uniformen, så sørg for at gøre den sidste tid mindeværdig! Tilbyd et sæt ekstra hænder til afslutningsfesten, og maks ud på din sidste cooper.
Det har været en fornøjelse at følge med i jeres tid i Forsvaret, og vi glæder os til forhåbentlig at møde mange velkendte ansigter fremover! n
Fremad fremad! Bork, Storm og Dalgaard Journalister på SOLDATEN
KONTAKT OS
Julie Hoberg Bork
VPL-SOLDAT01@MIL.DK
Tlf.: 20 42 93 24
Gennemført HBU FEB24
Trænregimentet i Aalborg
Olivia Marie Storm
VPL-SOLDAT02@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 54
Gennemført FBU FEB24
Operations Support Wing i Karup
Rebekka Dalgaard Andersen
VPL-SOLDAT03@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU AUG23
Gardehusarregimentet på Bornholm
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling
Holmens Kanal 9, 1060 København K
Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk
Ansvarshavende
redaktør:
Anders V. Fridberg
Redaktion:
Julie Hoberg Bork
Olivia Marie Storm
Rebekka Dalgaard Andersen
Korrektur: Klavs Vedel
Layout og tryk: Stibo Complete
Oplag: 2.100
Bagsidefotograf: SOLDATEN
Illustrator: Louise Clark
Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på Instagram @soldatendk samt vores Youtube: SOLDATEN
KORT & GODT
Danske veteraner træner op til Invictus Games 2025
Det internationale sportsevent Invictus Games er et rehabiliteringsprojekt for fysisk og psykisk sårede veteraner. Siden de første lege i 2014 har programmet hjulpet mange danske veteraner, hovedsageligt dem der kæmper med PTSD. Målet er at forandre liv gennem sporten, og til næste event deltager over 500 veteraner fra 20 forskellige nationer. Der er 11 sportsgrene, og det er alt fra svømning, roning, siddende volley og kørestolcurling til alpint skiløb og meget mere. Under træningen til Invictus Games har psykologer og rådgivere fra Veterancentret været med, hvor de er vejledende og støttende for veteranerne. Veteranerne kan også tage pårørende med til Invictus Games og på den måde få støtte fra nogle, de kender godt. I 2025 finder Invictus Games sted den 8. - 16. februar i Canada.
Danske soldater i Letland deltager i brigadeøvelsen Silver Arrow 2024
I uge 38 og 39 fandt en stor NATO-øvelse, kaldet Silver Arrow, sted i Letland. Øvelsen gik ud på at træne sammen med vores NATO-allierede og træne egne færdigheder. På øvelsen skulle de danske soldater agere angrebsstyrke, også kaldet “OPFOR” (Opposing Force). Det betyder, at de skulle spille fjenden overfor vores allierede. Omkring 800 danske soldater er udsendt til Letland. Her skal de være i fire måneder. Kampbataljonen består af en stab, et stabskompagni, et panserinfanterikompagni, et mekaniseret infanterikompagni, en kampvognseskadron
og et ildstøtteregiment. Kampbataljonen indgår i en canadiskledet multinational brigade, som er en del af Multinational Division North. Danmark fungerer som rammenation for denne division, som også ledes af en dansk generalmajor.
Kilde: Forsvaret.dk
Kilde: Forsvaret.dk
Forsvarets uddannelser
en anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads
Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:
Uddannelse
Løjtnant i Hæren, Søværnet og
Ansøgningsfrist Uddannelsesstart
Flyvevåbnet 10 NOV 2024 28 JUL 2025
Pilot 06 DEC 2024 15 SEP 2025
Sprogofficer i Russisk 15 DEC 2024 AUG 2025
Flymekaniker 30 MAR 2025 JUN/DEC 2025
Marinekonstabel Løbende Efter individuel aftale
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK
Følg os på
VÆRNEPLIGTIGE I AALBORG
MED 3. GRUPPE PÅ CIMBRERTOGT
På en stjerneklar oktobernat går en gruppe værnepligtige fra Aalborg ude i en vejkant. Et hav af kilometer har de lagt bag sig, uvidende om, hvor mange der venter dem forude. I fællesskab sørger de for at holde hinanden vågne, mens de for hvert skridt bevæger sig længere på Aalborgs mærketur: Cimbrertogtet.
Ved en kirke i Nordjylland får 3. gruppe, fra 2. deling i 2. kompagni, deres første kalke. Klokken er 1715, og gruppen skal netop til at gå den første strækning på Cimbrertogtet. Det eneste de ved er, at de skal gå langt, og at der vil komme opgaver undervejs, som de skal løse i gruppen. De ved ikke, hvor langt de skal gå, eller hvor længe det varer. Trods uvisheden er humøret i 3. gruppe højt. “Energiniveauet ligger på 9 ud af 10. Vi glæder os!” siger Kristensen, gruppens bagerste mand, med et stort smil. Med friske ben og under en blå, skyfri himmel, bevæger gruppen sig afsted, spændte og uvidende om, hvad der skal ske de næste mange timer.
De når dog ikke langt, før de bliver stillet over for den første udfordring. Gruppen skal gennem hele turen løse en hemmelig opgave, der stiller krav til deres fantasi og kreativitet. Først når de kommer i mål finder de ud af, hvad formålet med den kreative opgave er.
2000
Efter et par timer når gruppen til Vebjerget. Her bliver alle grupper samlet. Solen er næsten gået helt ned. Fire store bål lyser de næsten 200 værnepligtige op, mens de får udleveret deres cimbrermærke.
De skal bære det i lommen under hele turen, og må først sætte det på uniformen, når de har gennemført. Afgår de undervejs skal mærket afleveres.
0035
Mange timer senere er klokken passeret midnat, og gruppen nået frem til endnu en post på ruten. Temperaturen er faldet en del grader, og himlen er blevet helt sort og stjerneklar. Gruppen har tilbagelagt en god distance, og er også blevet udsat for andre prøvelser undervejs. Gruppen skal på vej til den næste post lave et cimbrer-kvad ud fra en liste af ord, de har fået udleveret. De beslutter sig for at lave et digt. Det vækker begejstring hos flere i gruppen. “Det er vigtigt at snakke med hinanden. Det hårdeste er, når der bliver helt stille, og man går i sine egne tanker,” siger Fæø.
”Det er vigtigt at snakke med hinanden. Det hårdeste er, når der bliver helt stille, og man går i sine egne tanker,” – menig Fæø
0146
Hen på natten begynder de lange distancer og manglen på søvn at sætte sine spor. “Fødderne er ømme, og så er jeg lidt sulten,” siger Fæø, mens gruppen holder et kort hvil. Resten af gruppen stemmer i. “Jeg har måske også lidt ondt, men energiniveauet ligger på en god 6 ud af 10,” melder Holm. På trods af de ømme fødder er stemningen stadig høj, og gruppen tager forskellige metoder i brug for at holde hinanden kørende. Kristensen har fundet på, at alle på skift skal fortælle en sjov historie, og deres digt er begyndt at udforme sig. Til det næste hvil bliver det besluttet, at alle skal sige et kompliment til dén, der går foran en selv.
0249
“Jeg har stor respekt for, at du tør stå op for dine egne holdninger.” Mellem strømpeskift og snacks fortæller gruppen deres komplimenter til hinanden. De er på deres tiende time, og selvom nogle gab er begyndt at vise sig, så er alle stadig vågne og med. Gruppens digt er blevet færdigt, og bliver øvet ihærdigt inden næste post, hvor det skal præsenteres.
0423
Halvanden time og et digt senere er gruppen på en ny kalke igen. Snart har de været vågne i et døgn. Dette begynder langsomt at komme til udtryk på forskellige måder i gruppen, også da de kommer forbi et stop på ruten, hvor de får lov til at dele en pakke nudler to og to. Det opløfter stemningen hos nogle, mens andre gerne vil videre hurtigst muligt. “Situationen med nudler er sygt dejlig. Energiniveauet er i top igen!” siger Kristensen, mens Armholt modsat venter på, at de kan komme videre. “Jeg vil bare gerne gå resten af vejen,” siger han. På trods af uenighederne om nudlerne er der ingen sure miner. Selvom snakken er lidt mindre, så er der sjældent stille i længere tid af gangen.
0540
Da natten er ved at blive til morgen, holder gruppen et hvil. Nogle udnytter tiden til at lukke øjnene kort, og det er tydeligt, at alle er udmattede. De har gået flere kilometer end antal vågne timer, og ved stadig ikke, hvornår de er færdige. “Jeg er træt, men jeg har det overraskende godt. Jeg havde forventet, at jeg
ville være nedkæmpet på det her tidspunkt,” siger Kofod. “Jeg tror at det er fordi, at alle har bidraget til at holde humøret højt,” fortsætter hun.
Endnu en gang fortsætter gruppen. Denne gang har de fået koordinater i stedet for en kalke. Solen står langsomt op, og en ny dag begynder.
0700
“Jeg er ekstremt træt. Jeg ligger på en 4 ud af 10,” indrømmer Fæø, da gruppen endelig ankommer til det sidste koordinat. De når kun lige at smide sig i det dugbelagte, våde græs, før de får en ny opgave. Det næste stykke skal de gå taktisk, uden at blive erkendt. Til slut skal de samles med resten af 2. deling.
0842
Endelig kommer 3. gruppe i mål. Lige som man skulle tro, at de ville få stukket endnu en kalke i hånden, får de lov til at hvile. Der breder sig en lettet stemning, da det går op for dem, at udsigten til cimbrermærket ikke er lang igen - men inden da skal formålet med den hemmelige opgave, de har løst under hele turen, afsløres. Opgaven handlede om at blive en del af noget større - at levere et synligt bevis på, at gruppen nu er en del af det fællesskab, der gælder alle andre grupper, som har gennemført Cimbrertogtet før dem.
Derefter bliver der afholdt en dyst mellem de to kompagnier, og da den er slut, får de endelig lov til at sætte mærket på uniformen. Alle de værnepligtige er ligesom i starten på Vebjerget nu blevet samlet igen. De motiverende ord, som de på daværende tidspunkt fik med sig fra bataljonschefen, viser sig at have båret frugt. Nu kan de i fællesskab påsætte mærket på samme tid.
“Jeg synes, vi har klaret det godt. Der er ingen, som har klaget,” siger Kofod. Fæø, som for et par timer siden var en del trættere end nu, supplerer: “Det har været sygt fedt!” Resten af gruppen melder, at de er enige. “Jeg skal dog lige have noget sukker, så jeg kan se igen, når vi skal vedle,” tilføjer Fæø med et smil. n
Skrevet af Julie Bork
SØVÆRNET I GRØNLAND
Knud Rasmussenklassen
Inspektionsfartøjerne i Knud Rasmussen-klassen patruljerer året rundt i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Klassen og det første skib er opkaldt efter den dansk-grønlandske polarforsker og forfatter Knud Rasmussen. De to øvrige skibe i klassen bærer navne efter andre danske polarforskere. Fartøjerne anvendes primært til at opretholde Danmarks suverænitet, udføre fiskeriinspektioner og assistere i søredningsoperationer.
Desuden er fartøjerne i stand til at bryde is med en tykkelse på op til 80 centimeter og kan således assistere civile handelsskibe og støtte lokalsamfundet, som det ses på billedet ovenfor. n
FAKTA:
ANTAL: 3 (P570 Knud Rasmussen, P571 Ejnar Mikkelsen og P572 Lauge Koch)
LÆNGDE: 61 m
BREDDE: 14,6 m
DYBGANG: 5 m
FART: 17 knob, svarende til ca. 31 km/t
AKTIONSRADIUS: 3.000 sømil, svarende til 5.500 km
BESÆTNING: 19
BEVÆBNING: 76-mm kanon M/85; 12,7-mm tungt maskingevær
Kilde: Forsvaret.dk
Foto: Forsvaret.dk
FEJL DU IKKE SELV VIL BEGÅ
FELTSPADER
Historier fra værnepligtige, der får sergenterne til at krumme tæer
Når momenterne bliver for overbevisende
Rekrutterne var godt i gang med deres REX-tur, og de var ved at være nået til det punkt, hvor koncentrationen begyndte at svigte. Særligt oplevede rekrut Slukket en betydelig mangel på fokus og situationsfornemmelse. Under en øvelse, hvor han havde til opgave at bevogte området, kom nogle momenter hen til ham. De forsøgte at overtale rekrut Slukket til at lade dem se hans gevær. I starten var han tøvende, men efter lidt overtalelse gav han efter og rakte sit våben til et meget begejstret, men også noget chokeret moment. Før rekrut Slukket nåede at reagere, ændrede momentet pludselig adfærd og rettede piben mod ham. Han stak hurtigt hænderne i vejret i ren panik. Sergenterne tog sig til hovedet og indså at de stadig havde lang vej igen, før rekrut Slukket var klar til at stå vagt ved Amalienborg.
Da basis var rigtig uheldig
Delingen skulle på skydebanen. Menig Basis-Knuser satte sig bag rattet og gjorde bilen klar til afgang. Hun havde lagt sit basis hos de andre menige, der ihærdigt gik rundt og pakkede deres ting ind i bilen. Én efter én blev de færdige og satte sig ind i bilen til menig Basis-Knuser. Da alle var kommet på plads, og dørene var lukket, ventede de, indtil de andre køretøjer var klar til at køre. De småsnakkede om de kommende skydninger og nød et øjebliks ro fra den travle tjeneste. Da de andre biler begyndte at rulle, satte menig Basis-Knuser bilen i bakgear og begyndte at bakke. Men de nåede ikke langt, før der lød to høje bump og en række skarpe knæk. Menig Basis-Knuser blev ligbleg og slukkede straks motoren. Sammen med de lige så chokerede medpassagerer sprang hun ud af bilen. Under bilen lå hendes basis eller rettere sagt, hvad der var tilbage af det. De fik hevet det ud, og til deres store forfærdelse opdagede de, at magasinerne, kop klam og dunk drikke var fuldstændig smadrede. Dagen efter havde menig Basis-Knuser en af de mindre sjove ture på depotet.
SERGENTCITATER
KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT
SLUT OP OG
STRAM OP, ELLER SIG OP
VI VENTER LIGE
PÅ, AT DU HAR GABT
FÆRDIG… TAK, FORDI DU IKKE SPISTE MIG, MENIG
Hvis I pisser på mig, så pisser jeg tilbage. Og min stråle er meget stærkere end jeres!
Garder, har du strøget din skjorte med et krøllejern?
I TILFÆLDE AF BRAND: LØB VÆK FRA ILDEN Tjekke? Det er en nationalitet
I skal tørlægge jeres gevær, som I går på toilettet: Man bliver ved med at tørre, til der ikke er mere
Du skal stå så ret, at hvis en meteor rammer dig lige i knolden, så flækker den i to stykker
NED MED NUMSEN, I LIGNER ET CYKELSTATIV
Luk munden, når du ventilerer hjernen, det ser dumt ud
Det stod ned i stænger til MFT: Det er sjovt at gå til soldat, ik?
DU SKAL IKKE STÅ DER OG LAVE KARATE….
I ligner blomster i flor
Står du i lort til halsen, er det fandme dumt at hænge med hovedet!
Anonym afsender
OPERATION INTERFLEX
“Afskeden var det hårdeste for mig og mine kollegaer, for vi ved jo godt, hvor de skal hen om 24 timer,” fortæller sergent Andersen. Han blev sendt til England for at uddanne ukrainske soldater - en oplevelse, han beskriver som “det mest meningsfulde, jeg har lavet i Forsvaret, og måske hele mit liv.”
Et sted i Storbritannien hjælper danske instruktører med at uddanne ukrainske soldater. Sammen med instruktører fra mere end 10 nationer træner de hver dag ukrainere i de mest basale militære færdigheder, såsom taktisk sanitet, skydning, håndtering af miner og skyttetjeneste. Programmet varer fem uger og er britisk ledet. “Man kan sammenligne det med en kombination af værnepligt og en udvidet HRU, komprimeret til fem uger, hvis vi ser på de uddannelsesprogrammer, vi anvender herhjemme,” forklarer sergent Andersen.
SOLDATER I ALLE ALDRE
Sergent Andersen og de andre instruktørers opgave går ud på at uddanne ukrainere i de grundlæggende militære fag. Nogle af ukrainerne kommer med en militær baggrund,
mens andre kommer direkte fra civil. “Der er mange, som ikke har set skyggen af militæret, før de lander i England,” fortæller sergent Andersen. Han var i England i tre måneder, hvor han havde to hold ukrainske soldater.
“Jeg har stået og trænet ældre ukrainere i delt spring og hængsel. Det fik mig til at tænke på, at det kunne være mine egne forældre,” fortæller han. “Deres alder varierede meget. Der var både nogle oppe i 50’erne og 60’erne, og samtidig havde vi nogle, som lige var fyldt 18.”
ÉT
MINUTS STILHED
Sergent Andersen fortæller, at man kunne mærke en stor fædrelandskærlighed. Hver dag klokken ni holdte instruktører og elever ét minuts stilhed for de faldne soldater i
DISCLAIMER: DEN INTERVIEWEDE SERGENT ØNSKER AT VÆRE ANONYM, OG DERFOR ER NAVNET “ANDERSEN” ET DÆKNAVN. DET ER IKKE HANS RIGTIGE NAVN.
Foto:
Ukraine. Og selvom det ikke er alle ukrainere, som selv vælger at blive soldat og få tilbuddet om at komme til England, er alle taknemlige og meget motiverede, når de først er der. “De kan stå og klappe efter en lektion, og komme op og give dig hånden, for at vise taknemmelighed,” fortæller Andersen.
På trods af at han ikke nåede at være fører i Danmark i lang tid forinden, mærkede sergent Andersen alligevel en stor forskel på de ukrainske soldater og danske værnepligtige. “Deres indstilling er anderledes, og deres motivation er ekstremt høj. De blev rigtig dygtige på meget kort tid. Det var meget inspirerende at mærke som dansk soldat.”
“Deres motivation er ekstremt høj, og de blev rigtig dygtige på meget kort tid.”
– sergent Andersen
Da sergent Andersen kom hjem efter de tre måneder, holdt han sommerferie. Han fortæller, at han her fik tid til at reflektere over de oplevelser, han havde fået med sig.
Dagen inden at soldaterne bliver sendt tilbage til Ukraine, bliver der holdt en afskedsceremoni. Her spiser de ukrainsk mad, får et
“Når man har været i England og set ukrainerne i øjnene, og set deres virkelighed, så går det op for én, hvor taknemmelige vi skal være for vores liv herhjemme, og for vores sikkerhed.”
– sergent Andersen
uddannelsesbevis og kører til slut afsted i busser. Instruktørerne står langs vejen og gør honnør til dem. “Afskeden var noget af det hårdeste for mig og mine kollegaer, for vi ved jo godt, hvor de skal hen om 24 timer,” siger sergent Andersen. “Det kan ikke undgås, at man danner en vis form for bånd til dem. Man har mange snakke sammen, når man er i gang hver dag fra morgen til aften.”
Siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, har Danmark ydet militær støtte til Ukraine. Den 10. august 2022 bekræftede Forsvarsministeriet, at der ville blive sendt 130 danske instruktører til England. Operation INTERFLEX er på nuværende tidspunkt stadig i gang, og i dag er over 40.000 ukrainere blevet uddannet i England. n
Skrevet af Julie Bork
INDLANDSISEN
SOM PEJLE MÆRKE
Forsvaret har en kommando i Grønland, kaldet Arktisk Kommando (AKO). En af deres særligt velkendte enheder er Slædepatruljen Sirius, som opererer i det ubeboede og barske Nordøstgrønland. Nu står AKO også bag en ny, styrkeproducerende indsats: Arktisk Basisuddannelse (ABU). Kom med til fjeldene, og mød elever, der får militære færdigheder i et miljø, som kræver kendskab til håndtering af isbjørne, evakuering uden mobildækning og infrastruktur samt en helt anden forståelse af naturens kræfter.
ARKTISK BASISUDDANNELSE
Kangerlussuaq, der tidligere er kendt som Søndre Strømfjord, er en lille bygd i Vestgrønland omringet af bjerge. Den kolde luft føles ren og frisk, og den stille atmosfære skaber en følelse af fred og ro. Der er ikke mange mennesker, men de få, der er, vinker til hinanden og smiler imødekommende. Kangerlussuaq er en gammel amerikansk base, og i fjeldet ligger gamle, nedstyrtede fly og ruster. Hvis man er heldig, kan man se moskusokser og rensdyr, som går og nyder det frie liv. Det er september måned, og alligevel er der kun højst ti grader. For enden af bygden ligger nogle større bygninger, og det er her, AKO og ABU holder til.
UNDERVISNING NORD FOR POLARCIRKLEN
“Her er ingen træer at gemme sig bag. I stedet er der knæhøjt buskads, og så er der jo rigtig meget fjeld. Det giver nogle helt andre parametre at skulle planlægge undervisningen og øvelser
ud fra,” forklarer en oversergent, der ønsker at være anonym. Han er en erfaren fører fra Danmark og arbejder i ABU på en tidsbestemt stilling på to år. Hans første møde med Grønland var på hans første arbejdsdag, og der gik ikke længe, før han fik et kursus, som han sjældent ville møde andre steder: håndtering af isbjørne ved bestemte afstande. ”Vi bliver omskolet af Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius til brug af jagtriffel og lærer at vurdere, hvornår en isbjørn kan udgøre en potentiel trussel, baseret på dens bevægelsesretning,” forklarer han. ”Vores primære mål er dog at skræmme isbjørnen væk, så i første omgang vil vi benytte knaldskud.”
Oversergenten har også fået en introduktion til de kulturelle forskelle og de forskellige dialekter, der findes fra Øst- til Vestgrønland på grund af landets enorme udstrækning. “Eleverne er
Sandflugtsdalen: ABUs midlertidige skydebane
“Når jeg bliver færdig som elev på ABU, er planen, at jeg skal udnytte mine sproglige evner, mit nye netværk og mine muligheder til at søge arbejde inden for turisme,”
–menig Jakob Pedersen
motiverede og tager imod den undervisning, de får. Den største udfordring på ABU har været sprogbarrieren og nogle af de unikke udfordringer, det arktiske miljø byder på i forhold til det danske,” afrunder han.
DET ENESTÅENDE ARKTISKE MILJØ
På skydebanen i Sandflugtsdalen står en lille gruppe elever og snakker og bryder den ellers dvælende stilhed. Bag dem strækker de grønlandske fjelde sig, så langt øjet rækker, og man kan lige ane indlandsisen bag nogle bjerge. Eleverne i gruppen er i gang med at forberede sig på at skyde skarpt på 200 meter, ligesom den anden halvdel af eleverne på deres hold er i gang med.
I gruppen står Jakob Pedersen. Han er 22 år, født og opvokset i Nuuk, og så er han blandt eleverne på ABU’s første hold. “Et fun fact er jo faktisk, at vi i Grønland har almindelig førstehjælp, men vi har også arktisk førstehjælp,” fortæller han. Arktisk førstehjælp omfatter blandt andet undervisning i, hvordan man alarmerer, når der ikke er mobildækning, hvilket ofte er tilfældet ude i felten. Eleverne skal lære at gøre opmærksom på hvor de er, hvordan de holder andre i live i den potentielt ekstreme kulde, og hvordan en evakuering gennemføres med mangel på infrastruktur. Hvis nogen kom til skade på skydebanen, ville der i hvert fald være mange kilometer til hjælp.
“I felten kan vi også godt risikere både at støde på moskusokser, rensdyr og nysgerrige ræve, der stjæler vores mad,” – menig Jakob Pedersen
Skuddene fra skydebanen dør hen, og Jakob Pedersen går sammen med sin gruppe hen for at gøre sig klar til, at det bliver deres tur. Hannah Kristiansen er en del af den anden gruppe, og hun kommer gående tilbage med et stort smil og tømte magasiner. Hun er 23 år og født og opvokset i Upernavik, som er en lille ø længere oppe ad den vestgrønlandske kyst. Hun peger ud
over fjeldet og forklarer: “Der er ikke fladt som i Danmark. Her er terrænet meget bakket, og derfor kan få kilometer i bjergene føles ekstremt lange. Men i det mindste undgår vi den ekstreme kulde.” På ABU har man valgt at lægge uddannelsens start i foråret, så eleverne undgår at skulle på feltture i løbet af Grønlands barske vintermåneder. Derfor minder temperaturen faktisk om et vinterværnepligtshold.
SPROGBARRIEREN ER IKKE ET PROBLEM
Undervisningen foregår på dansk, men der stilles ingen specifikke sprogkrav til ansøgere, da al undervisning kan oversættes til grønlandsk. Det fortæller Simon Kokfelt, der er chef for ABU: “Det er vigtigt, at vi ikke udelukker nogen på grund af deres sproglige egenskaber. Uddannelsen skal være en mulighed for alle, der bor i Grønland.” På det første hold er der et par elever, som ikke taler dansk, og én, der ikke taler grønlandsk. Eleverne inddeles i grupper, så der altid er en person, der kan hjælpe med oversættelsen for de andre, forklarer Hannah Kristiansen: “Der er naturligvis en vis sprogbarriere, men vi hjælper hinanden med at oversætte, og så er der også to grønlandsktalende førere,” siger hun.
AT VÆRE ELEV PÅ ABU
ABU startede sit første hold i maj 2024. Planen var, at maks. 15 elever skulle starte, men på førstedagen mødte 9 kvinder og 13 mænd op. Stort set alle dele af Grønland er repræsenteret, og aldersspredningen strækker sig fra 18 år til slutningen af 20’erne. Selvom uddannelsen umiddelbart kan minde om en værnepligt, er det væsentligt at understrege forskellen: Der er nemlig ingen
værnepligt i Grønland. Eleverne på ABU har frivilligt ansøgt om optagelse, og de kan sige op eller blive opsagt til enhver tid. På trods af dette gennemgår de mange af de samme læringsmål og opnår lignende kompetencer som værnepligtige i Danmark. Jakob Pedersen søgte ind på ABU, fordi han gerne ville have en uddannelse. “Det, jeg fandt mest udfordrende i starten, var at holde min stue ren, folde mit tøj korrekt og præsentere mig selv på en bestemt måde. Jeg er vant til bare at være mig selv,” forklarer han. Yderligere fortæller han, at han også synes, at det lød spændende at være i Forsvaret. Hannah Kristiansen søgte ind på ABU af samme grund og tilføjer: ”Jeg har altid været i tvivl om mine karrieremuligheder, men efter ABU får jeg mange åbne døre.” Der er begrænsede muligheder for uddannelse i Grønland, men nu kan man få en uddannelse gennem Forsvaret, der giver en helt særlig forlomme i fremtiden.
FORMÅLET MED UDDANNELSEN
Kaptajn Simon Kokfelt fortæller: “Et centralt formål med ABU er at give unge mennesker muligheder frem for at tvinge dem til at vælge en bestemt retning.” Eleverne får en unik fordel i form af en uddannelse, løn, indkvartering, et bredt netværk samt meritter, der kan bruges til fremtidigt arbejde. For eksempel bliver de certificerede brandmænd, hvis de vælger at fortsætte efter grunduddannelsen. ABU begynder nemlig med en seks måneders grunduddannelse, hvorefter der er mulighed for at forlænge forløbet med yderligere seks måneder på et perspektiveringsforløb. Grunduddannelsen har fag som CBRN, førstehjælp og SKYT. Uddannelsen er i øvrigt værnsfælles, så eleverne kommer også ud at sejle og har et maritimt modul. Perspektiveringsfor-
ABUs OPBYGNING
Opstartsmønstring – Feltture (inkl. BSO) – Skydebane (inkl. mørkeskydning)
– Førstehjælp – CBRN – Felttur – 1 uges reservebetjentuddannelse for politiet
– 2 ugers grunduddannelsesindsats for brandvæsenet (undervisning i Sisimiut)
– Bevogtning – Arktisk førstehjælp – Felttur i Aalborg
– SKYPER i Tranum
– 3 ugers maritimt modul ved Søværnet (undervisning i Frederikshavn)
– Sejlads (enten fra Island eller Nuuk)
I ABU har eleverne stueeftersyn på samme måde som i en dansk værnepligt
løbet fokuserer på at omsætte den erhvervede viden til både civilt og militært brug og kan sammenlignes med et praktikforløb. Et andet væsentligt formål med ABU er at styrke sikkerheden i det grønlandske samfund, samt at styrke beredskabet og samfundets robusthed. Gennem uddannelsen af grønlandske unge i militære færdigheder og beredskabsopgaver spredes vigtige kompetencer fra Forsvaret over hele Grønland. ”Vi ønsker at skabe et solidt fundament for de unges fremtid og inspirere kommende generationer til at tænke: ’Det vil jeg også gerne’,” afslutter kaptajn Simon Kokfelt. Han ser allerede frem til at gentage succesen med næste hold, som starter i maj 2025. n
Skrevet af Olivia Storm
– Funktionsuddannelsesindsats til at blive certificeret brandmand (undervisning i Nuuk)
– Praktikforløb bl.a. ved Arktisk Kommando og det grønlandske beredskab
– Sejlads ved Søværnet
Ansøgning til Arktisk Basisuddannelse
– Man skal have adresse i Grønland
– Man skal være fyldt 18 år
– Man kommer til en form for Forsvarets Dag og gennemgår prøver og lægetjek
– På første hold kom der 236 ansøgninger ud af Grønlands befolkning på ca. 57.000
– Praktikforløb bl.a. ved Arktisk Kommando og det grønlandske beredskab
– Erhvervsduelighedsbevis (undervisning i Sisimiut)
– Dronecertifikat
– Grønlandsk kørekort
Op til 6 måneder (perspektiveringsforløb)
Klør Knægt var engang én af tre
øvelser, men senere blev Klør Dronning og Klør Konge fjernet.
JAGTEN PÅ DEN RØDE BARET
Strobelysene skærer gennem gangen som sirener, og højtaleren brøler med en intensitet, der får væggene til at dirre under presset. Eleverne på militærpolitiskolen flyver ud af deres senge og går febrilsk i gang med at samle deres ting og få dem på. De ved godt, hvorfor de er blevet vækket, og de ved godt, hvad der skal ske. Og så alligevel slet ikke. Én ting er dog sikkert: Klør Knægt er officielt skudt i gang.
Klør Knægt er militærpolitielevernes felt-øvelse hvor der bliver skubbet grænser. I den kommende uge skal de 19 elever bevise, at de har, hvad der skal til for at blive militærpolitibetjente. Størstedelen af dem kommer direkte fra værnepligten. “Vi vil gerne hemmeligholde meget af det, de skal igennem, men det er ting, de kender fra deres infanteriundervisning,” fortæller kaptajn Rahman, som er chef for militærpolitiskolen. Øvelsens skjulte agenda skyldes, at kommende elever på skolen ikke skal kunne forberede sig på øvelsen. Bag ham bliver den sidste
“Vi har haft nogle idéer om, hvad der skulle ske, men vi ved ingenting. Det hele kommer som
overraskelser,” – militærpolitielev
af tre gummibåde skubbet ud i vandet, og eleverne hopper i og går i gang med at ro alt, hvad de kan.
Øvelsens intensitet har kunnet mærkes lige fra begyndelsen. Der er en stilhed blandt eleverne, kun afbrudt af den tunge vejrtrækning og enkelte stødvise suk. Ingen taler. De er dybt fokuserede på at sætte den ene fod foran den anden, som om hver bevægelse kræver en særlig koncentration. De trasker af sted på en grussti under en skyfri himmel og træer, der bevæger sig i den blide vind. De har gået længe, og de sparer på energien, imens deres udmattede og sultne kroppe bærer på de mange kilo tasker og våben. Deres øjne er trætte, mange stirrer tomt fremad, blikkene fastlåst på ryggen af den foran dem, og de fortsætter mod deres næste opgave.
Der er ti meter ned, og vandet venter som et mørkt spejl, der tvinger elever-
ne til at realisere den faktiske højde. De står på skift på vippen med kun én vej frem, og det er ned. Tøvende, men fast besluttede, står de og overvejer det, de skal til at gøre, og hvordan et enkelt skridt kan være så svært at tage. Højdeskrækken bliver pakket væk, den indre MP-styrke overtager, og én efter én tager de springet. “Vi forventer, at de yder deres bedste og lærer, at de kan meget mere, end de tror,” fortsætter kaptajn Rahman.
Klør Knægt-øvelsen ligger ca. tre måneder inde i den i alt to-årige uddannelse. De første godt 10,5 måneder udgør grunduddannelsen på militærpolitiskolen og afsluttes med, at eleverne får den ikoniske røde baret og rang af korporal. Det resterende år foregår i 1. militærpolitikompagni, som er tilknyttet 1. brigade og har til opgave at løse landmilitære operationer. Her gennemfører eleverne en funktions- og enhedsuddannelse. Efter endt uddannelse har de mulighed for at søge videre til udsendelser, tjeneste i det maritime eller livvagtsopgaver. ”En del bruger også deres erfaring fra mili-
Budskab fra Kaptajn Rahman
”Mange værnepligtige siger, at de ikke tror, de er gode nok til at søge MP-skolen. Men de skal bare søge. Man skal bare have en bestået folkeskole og værnepligt. Langt størstedelen kan sagtens, de skal bare turde stole på sig selv. Vi skal nok sørge for, at eleverne får de kompetencer, der er nødvendige for at få den røde baret.”
Fastspændt
i faldskærmstårnet
træder eleverne frem til hullet, der står mellem dem og 20 meter ned. De skal bevise deres mod, og med koldt blod og tillid til sikringsselerne, hopper de ud i frit fald.
tærpolitiet som springbræt til en karriere i det civile politi,” forklarer kaptajn Rahman.
“Tilbage på græsset,” råber en sergent, “og så går I i udgangsstilling og giver mig et MP-sæt.” Eleverne går i udgangsstilling og gør klar til at lave noget, de har gjort rigtig mange gange før. Et MP-sæt består af armstrækkere, mavebøjninger, rygstrækkere og lunges. Det er en velbenyttet træningsmetode, der bliver brugt til mikrotræning og for at kunne belastningsregulere. Det er patruljeførerne, der tæller for. “Alle elever skal prøve at være patruljefører for en opgave, så de kan vise for os og hinanden, at de har overskud og kan tage lederskab,” afrunder kaptajn Rahman. Han kigger ud over de pressede elever, der kun lige er gået i gang og ikke aner, hvad der venter dem. n
Skrevet af Olivia Storm
Tre meter over vandet gør en elev sig klar. Med ryggen mod vandet beder de om tilladelse, tager en dyb indånding og lader deres spændte krop falde baglæns, indtil den bryder vandets overflade.
DU VIL SE, HVAD MAN ELLERS LAVER PÅ MILITÆRPOLITISKOLEN, KAN DU FØLGE DEM PÅ INSTAGRAM
HVIS
DALE, FJELDTOPPE OG MANGE HØJDEMETER SOM ØVELSESTERRÆN
Norske værnepligtige sover i telte med ovne indeni, og de kan hurtigt gå mere end tusind højdemeter på en normal arbejdsdag – oftest i regn. De kan som værnepligtige blive gruppeførere, sanitetssoldater eller kombinere tjenesten med en lærlingeplads.
Velkommen til en helt anderledes værnepligt i Norge.
I en skov tæt på Stavanger står en norsk rekrut og fører en skorsten ned gennem taget på et stort telt. Inde i teltet står der en ovn. I Nordnorge bruger de den til at holde varmen - i syd bruger de den til at fordampe de enorme mængder regn. For danske soldater kan det virke helt absurd at slæbe en ovn med sig i felten, men for nordmændene er det blot en af de mange metoder til at kunne leve i den norske natur.
De norske rekrutter i skoven kommer fra rekrutskolen i Madlalejren. De har gået på rekrutskole i seks uger, og har kun to uger tilbage. De næste fire dage skal de bruge i felten på deres afsluttende øvelse, “etablering”. Her skal de indøve alt det, de har lært den sidste halvanden måned. “På øvelsen lærer rekrutterne at leve i felten og genopbygge kampkraft i deres beredskabsområde. Samtidig graver vi skyttegrave og øver kamp fra stilling,” for-
tæller næstlagfører Trydal, mens hun hjælper sin gruppe med at sætte deres telt op. Modsat i Danmark sover hele gruppen samlet i et telt - og det er der en helt særlig og taktisk årsag til.
KUPERET TERRÆN OG ENORME MÆNGDER REGN Gruppen har fundet et nogenlunde plant græsstykke til at placere deres telt. Skoven er frodig og grøn, og jorden er fugtig under dem. Det sidste regnskyl kom for få timer siden. I Stavanger falder der i gennemsnit 1.482 mm regn om året - det er cirka dobbelt så meget nedbør som i Danmark. Derfor er det altafgørende, at teltets ovn og skorsten er intakt. “Vi fordamper regnen med ovne, for ellers bliver vores telt og alt vores udstyr vådt og fugtigt og går i stykker,” forklarer næstlagfører Trydal. Derfor er teltet noget af det første, de sætter op, sådan at de altid kan sikre sig, at gruppens grej er tørt.
Forstå den norske værnepligt
• Værnepligt i Norge varer 12 måneder. Mulighed for at forlænge til 18 måneder.
• De 12 måneder starter med rekrutskole i to måneder.
Det svarer i grove træk til den danske værnepligt på fire måneder. Derefter bliver man afdelingssoldat i 10 måneder.
• Værnepligt for både mænd og kvinder.
• Efter rekrutskole skal man afgive fem ønsker til hvilken afdeling, man ønsker at tilgå derefter. Der er militære afdelinger rundt omkring i hele Norge, som alle varetager forskellige opgaver.
• Man kan fx. blive idrætssoldat, logistiksoldat, operationssoldat eller næstlagfører for et lag (gruppefører).
• Afhængig af hvilken afdeling, man vælger at tilgå, skal man på et kursus efter rekrutskole for at blive specialiseret. Sanitet- og vagt- og sikringsoldater skal eksempelvis på kursus i tre til fire uger hver.
“Vi fordamper regnen med ovne, for ellers bliver vores telt og alt vores udstyr vådt og fugtigt og går i stykker,”
– næstlagfører Trydal
Det er ikke kun de voldsomme mængder regn, som gør det norske terræn markant anderledes end det danske at operere i. Det er langt mere kuperet, og der er stejle skråninger og store sten. Det er derfor vigtigt, at soldaterne er opmærksomme på terrænet, når det er lyst. På den måde ved de, hvor de kan gå, når det er mørkt.
Trydals gruppe er også i gang med at grave en nærsikring. Gruppen, som på norsk hedder et lag, er en smule større end i Danmark. Her er de 10-15 mand, så der skal være plads til lidt flere i skyttegraven. Deres deling, som på norsk hedder en tropp, er også lidt større end i Danmark. Her er de 40-50 personer.
REKRUTSKOLEN I MADLALEJREN
Rekrutterne ude i skoven kommer fra rekrutskolen i Madlalejren. Madlalejren ligger fem kilometer fra centrum i Norges fjerdestørste by, Stavanger. Rekrutskolen er én ud af Norges kun to rekrutskoler, og huser alle rekrutter fra det norske flyvevåben og søværn. Det betyder, at der til daglig bor mellem 800 og 1.300 rekrutter her. De har både en kiosk, en biograf, og et kapel, som rekrutterne kan benytte sig af i deres fritid. Derudover findes der én anden rekrutskole, som er til alle Hærens rekrutter.
“Rekrutskolen kan ikke sammenlignes med resten af tjenesten, fordi man kan lave så meget forskelligt,”
– Cham, Information Manager Specialist
“Den norske værnepligt er bygget op noget anderledes end den danske. Først har vi to måneders rekrutskole, som minder om en dansk fire måneders værnepligt. Bagefter vælger man en stilling i en afdeling, hvor man er afdelingssoldat i 10 måneder. Du får dit eget ansvarsområde, som du bliver specialiseret på,” siger Vanessa, der sidder i en værnepligtsstilling som IM-soldat (Information Management) ved KNM Harald Haarfagre.
“Mit job består i at dele nyhedsinformation rundt på nettet til alle i lejren, “ fortæller hun, og viser nogle af de nyhedsbreve, hun udgiver hver torsdag. Hendes stilling er bare én af de mange forskellige, der findes.
VÆRNEPLIGTIG GRUPPEFØRER EFTER
FIRE MÅNEDER
Man kan også søge stillingen som næstlagfører, som svarer til en dansk gruppefører. Det gjorde 19-årige næstlagfører Trydal. Før hun kunne arbejde som gruppefører, skulle hun have noget ekstra uddannelse. Derfor kom hun på lagførerskole direkte efter sin rekruttid. Jeg havde 16 uger med kursus. Først otte uger med mere SKYT-tjeneste, og så otte uger med pædagogik og læring i at undervise andre.” Efter de fire måneders lagføreruddannelse, kom hun tilbage til rekrutskolen og kunne nu som værnepligtig arbejde som næstlagfører for en gruppe.
TIDEN EFTER REKRUTSKOLEN
I Madlalejren møder IM-soldaten Vanessa sin veninde fra rekrutskolen, som nu er sanitetssoldat på infirmeriet ved KNM Harald Haarfagre. Der er ikke mange af hendes venner fra rekrutskolen, som stadig er i Madlalejren. De har alle sammen
fået stillinger rundt omkring i hele Norge. Kun få har fået en lokal stilling. De er blot 211 fastansatte i lejren. Heriblandt kan man også møde dem, som er lærlinge.
I Norge kan man kombinere sin værnepligt med en plads som lærling indenfor et bestemt fag. Det kan være alt lige fra våbenmekaniker og biler, til mediedesign, droneoperatør osv. Det har Vanessas kollega Cham, gjort. Hun har været i Madlalejren i fire år, hvoraf hun var lærling i de første to. Her var hun også på rekrutskole. Derefter blev hun fastansat som Information Manager Specialist. Cham fortæller, at hun savner det sociale og fællesskabet på rekrutskolen, men at hun også godt kan lide dét, hun laver nu.
Også næstlagfører Trydal forklarer ude på øvelsen, at tiden efter rekrutskolen som gruppefører har budt på mange forandringer og nye ting, hun har skullet lære. “Jeg har skullet lære, hvordan jeg gerne vil fremstå, fordi jeg har en ansvarsrolle, men også næ-
sten er på deres niveau,” fortæller hun. “Jeg lærer virkelig meget, og jeg regner også med at fortsætte som lagfører, når min værnepligt er slut,” afslutter hun smilende, inden hun vender tilbage til gravearbejdet.
Da rekrutterne vender hjem fra øvelsen tre dage senere, kan man vist roligt sige, at de er blevet skyllet igennem et par gange. Det viser sig, at besværet med ovnen og skorstenen har været det hele værd. n
Skrevet af Julie Bork
SCAN DENNE QR-KODE, HVIS DU VIL VIDE MERE OM DET NORSKE FORSVAR
LIGHEDER OG FORSKELLE
I et kompagni er der ca. 100 mand
En deling består af ca. 30 mand
En gruppe består af 6-8 mand
I Danmark kan du være værnepligtig på stort set alle kaserner
Basisuddannelsen tager fire måneder
4-5 øvelser under værnepligten
Minimumskravet til en løbetest er 2200 meter på 12 minutter for alle køn
Ca. 4.500 værnepligtige hvert år
I et kompagni er der 150-200 mand
En tropp består af 40-50 mand
Et lag består af 10-15 mand
I Norge findes der kun to rekrutskoler
Norsk værnepligt tager 12 måneder
1-2 øvelser under rekruttjenesten
Alle mænd skal kunne løbe 3.000 meter på 15 min. Kvinder skal på 15:30 min.
Ca. 9.000 værnepligtige hvert år
KONKURRENCE
Enhedstøj styrker sammenholdet og kan tjene som gode minder fra din fede tid i tjenesten
Spar 10% med rabatkoden:
NU KAN DU VINDE EN HOODIE MED DIN ENHED PRINTET PÅ!
SÅDAN DELTAGER DU:
• Følg SOLDATEN på Instagram: @soldatendk
• Like opslaget med konkurrencen
• Send os dit bedste tip til en kommende værnepligtig
HVAD ER FADSUM?
I al beskedenhed laver de det bedste og mest slidstærke tryk i landet. Så når du om ti år står i dit lokale gym og løfter tungt, så kan du stadig flashe, at du engang gjorde tjeneste for Danmark. Hvis I har brug for hjælp med opsætning, design eller lignende så kontakt FADSUM på info@fadsum. dk – Det er uforpligtende og gratis, og de svarer altid indenfor 24 timer!
SÅ SIMPELT FUNGERER EN BESTILLING HOS FADSUM.DK
1. Én opretter og vælger design – og får et link, som de kan dele med resten af enheden.
2. Hver soldat bestiller og betaler for sig selv – så ingen skal samle ind og jagte ham, der aldrig får betalt!
3. FADSUM trykker og sender jeres tøj samlet – og desuden betaler de for fragten.
Værnepligtsrådet
Tak for denne gang
Værnepligtshold AUG24’s tjeneste lakker efterhånden mod enden. Nogle af jer tager skridtet videre i Forsvaret - enten til lands, til vands eller i luften. For andre fortsætter jeres tjeneste, hvor Husarerne fortsat varetager de kongelige eskorter, og Garderne bevogter de danske slotte og palæer. De resterende af jer vender tilbage til det civile liv med ret ryg samt en masse oplevelser og venskaber i en korrekt pakket rygsæk. Uanset hvilken gruppe I tilhører, ønskes I held og lykke fremover!
Igennem talsmandsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksomme på udfordringerne på jeres tjenestesteder. Vi arbejder målrettet på at løse disse opgaver. Vi har fortsat løftet jeres materiel- udfordringer som fx udlevering af idræts- tøj i korrekte størrelser, rygsække med kort rygstykke og fragmentationsbriller med styrke. Vi har arbejdet på, at værnepligtige, som har brug for indlæg med styrke til deres fragmentationsbriller, kan få en synstest, før de starter, og derfor vil kunne få deres indlæg hurtigere i deres tjeneste.
De værnepligtige har derudover ønsket en øget normering af idrætstøj. I samarbejde med Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelse samt hærens G4, er der udarbejdet en ny pakke med idrætstøj til hold AUG25.
Derudover har vi fortsat haft stor fokus i mandskabsbehandling i alle tre værn. Værnepligtsrådet har derudover været med i arbejdsgruppen, der har iværksat den rekrutterningsdag, som I har deltaget i henholdsvis Skive, Fredericia og Slagelse. Værnepligtsrådet deltaget i Rekrutteringsdagen, og vi er kommet et godt skridt på vejen mod en bedre hvervningsuddannelse.
I forbindelse med det nye forsvarsforlig har Værnepligtsrådet fortsat deltaget i debatten. Værnepligtsrådet har gennem samarbejdsordningen udarbejdet et notat til Forsvarsministeren vedrørende et ønske om forbedret indkvarteringsforhold. Vores ønske er blevet hørt og er blevet en del af 1. delaftale. Der kommer derudover en akutpakke, der omfatter renovering af de kaserner, som er i værst stand.
Derudover indeholder akutpakken også, at der kommer flere vaskemaskiner til alle værnepligtige i landet. Flere kaserner har allerede fået vaskemaskiner, resten får det inden det næste hold værnepligtige starter i februar 2025.
Regeringens udspil til den nye værnepligt indebærer både en ligestillet værnepligt samt en forlængelse af værnepligten fra 4 måneder til 11 måneder. Vi i Værnepligtsrådet er enormt glade for, at politikerne har lyttet til de værnepligtiges ønsker.
Sidst men ikke mindst, har vi fortsat gået til møder i de forskellige myndigheder i Forsvaret, og været til rådighed for jer på vagttelefonen og over mail. Værnepligtsrådet vil fortsat arbejde for en endnu bedre værnepligt.
Med det sagt: Tusind tak for denne gang. Vi ønsker jer alt det bedste! /Værnepligtsrådet 2024 II
Rådsmedlemmerne
EMIL EIR FREDERIKSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Vordingborg
EMIL FRIS
CYBER hold AUG23
Føringsstøtteregimentet Fredericia
KONTAKT OS
VAGTTELEFON: 32 66 55 50
Postadresse:
THOMAS PEDER ALBERTSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Aalborg
Værnepligtsrådet @vaernepligtsraadet
VPL-KTP-Vaerne@mil.dk
A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K vaernepligtsraadet.dk
KLAR TIL CIVIL!
Om lidt skal du aflevere uniformen og ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du også fået en masse nyt med i rygsækken. Tag de bedste ting med dig ud i det civile liv, og læs vores ”klar til civil”-guide her:
Få styr på skatten
Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det passer til din nye indkomst.
Hold dig i form
Holdning er at gøre det rigtige, selv når ingen andre ser på. Om lidt er der kun dig selv, til at holde styr på din form. Hank op i dig selv, og hold fast i rutinen, så de 4 måneders slid ikke går til spilde.
Du kan altid søge tilbage
Det er helt forståeligt, hvis du kommer til at savne uniformen og det militære system. Det er heldigvis aldrig for sent at søge tilbage! På karriere.forsvaret.dk kan du blive klogere på Forsvarets mange spændende uddannelsesmuligheder.
Arbejdsskader skal meldes
Der er ingen skam i at have pådraget sig en skade under sin værnepligt. Det er til gengæld en skam, hvis skaden begynder at drille om 10 år, og man opdager, at man glemte at melde det som en arbejdsskade. Tag fat i din talsmand, hvis du er usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade.
Hold kontakten ved lige
De helt særlige relationer, du får i værnepligten, finder man ikke mange andre steder. Tag dine tætte venner med dig ud i det civile liv, og få planlagt hyggeaftner og genforeningsfester med delingen, så I fortsat kan dele en masse gode oplevelser med hinanden.
Uddannelsesbevis
Som kun det tredje hold værnepligtige modtager du et uddannelsesbevis, der beskriver de færdigheder, du har tilegnet dig i netop din værnepligt. Kompetencerne værdisættes ved at oversætte de militære kompetencer til civilt sprog. Husk at bruge uddannelsesbeviset, når du søger arbejde eller uddannelse efter endt værnepligt!
TAK FOR DENNE GANG
Redaktionen overlader skrive med og på til nye, trygge hænder og takker af for nu.
God vind fremover! Bork, Storm og Dalgaard