FRONTLINJEN I LUFTEN
Mød identifikationsoperatørerne
SIDE 20
HOLD DIG KLAR TIL KAMP I VÆRNEPLIGTEN
Lær at balancere kost, træning og restitution
SIDE 6
UDSENDT I EN USIKKER TID
Træd ind i den lukkede verden som udsendt soldat
SIDE 12
OVERVIND GRÆNSER MED KONSTABELELEVERNE FRA SLESVIGSKE FODREGIMENT
LEDER
Den første måned af værnepligten er overstået. Måske har det føltes som en uendelig march gennem bakket terræn eller som en veloverstået coopertest, hvor du virkelig fik vist, hvad du kunne. Du har allerede bevist, at du kan tilpasse dig en helt ny hverdag og tage de første skridt mod at mestre uniformen og holde styr på stumperne. Det er noget, du kan være stolt af!
Du har også allerede gjort dig de første erfaringer med felten, og selvom det tager tid at vænne sig til livet som værnepligtig, har du nu haft én måned til at lære, hvordan lommerne i din basis skal pakkes, og hvordan du begår dig over for dine befalingsmænd. Sidder det stadig ikke helt fast? Bare rolig –SOLDATEN er her for at hjælpe! Dette magasin er fyldt med tips og tricks, der gør det lettere at få mest muligt ud af din tid i tjenesten. På side 6 finder du træningsvejleder Jesper Wendells guide til at holde kroppen klar til tjeneste i en presset hverdag, på side 16 er der et gradstegns-vendespil, og på side 22 en guide til felten, så du får den bedst mulige nat i posen og kan tage de første skridt mod at mestre kunsten at være et komplet
feltsvin. Har du nogensinde tænkt over, hvordan det er at være udsendt til Letland? På side 12 kan du læse om en udsendt soldat i Letland, der deler sine oplevelser og refleksioner.
Hvordan føles det at slå ihjel for overlevelse? Læs om konstabeleleverne fra Slesvig på side 24, hvor de kæmper sig gennem iskoldt vand og lærer kunsten at overleve med det absolutte minimum.
Nu har du tre måneder tilbage af værnepligten, og både udfordringerne og opturene venter lige om hjørnet. Husk at nyde og indtage hele oplevelsen – det er en unik tid, der ikke kommer igen. Og når du en dag står i en VAPA med vand op til ørerne, så husk: Det bliver altid fredag. n
Til velfortjent læselyst Samilla, Villads og Osvald Journalister på SOLDATEN
KONTAKT OS
Samilla Salden Agger
VPL-SOLDAT01@MIL.DK
Tlf.: 20 42 93 24
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Ingeniørregimentet i Skive
Villads Holck Petersen
VPL-SOLDAT02@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 54
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Trænregimentet i Aalborg
Osvald Basse Christensen
VPL-SOLDAT03@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Gardehusarregimentet på Bornholm
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling
Holmens Kanal 9, 1060 København K
Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk
Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
Redaktion: Samilla Saldern Agger
Villads Holck Petersen
Osvald Basse Christensen
Korrektur: Klavs Vedel
Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.100
Bagsidefotograf: SOLDATEN
Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN
Den 31. december markerede en historisk dag for Den Kongelige Livgarde og Forsvaret, da garderne for første gang bar H.M. Kongens navnetræk på skuldrene. Skiftet fra H.M. Dronning Margrethes navnetræk til H.M. Kong Frederiks navnetræk skete ved vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads klokken 12 den 31. december 2024.
Det er første gang siden kongens tiltrædelse den 14. januar 2024, at de nyanskaffede navnetræk tages i brug. Det kongelige navnetræk, der i daglig tale er kendt som REXmærket, er den siddende regents monogram formet i metal. Det er derfor relativt sjældent, at monogrammet på brystet udskiftes. Sidste gang det skete, var i 1973, efter at H.M. Dronning Margrethe overtog tronen i 1972 efter sin far, Kong Frederik IX.
De nye navnetræk er blevet lavet i takt med tronskiftet og vil fremover være en fast del af gardernes og gardehusarernes uniform.
Danmark har taget endnu et skridt mod fremtidens luftforsvar. Søndag den 12. januar landede tre nye F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup, hvilket bringer det samlede antal leverede fly op på 17. Af disse er 11 nu stationeret i Danmark, mens de resterende seks anvendes til træning af piloter og teknikere i USA.
De nye fly ankom fra Luke Air Force Base i Arizona, hvor danske piloter gennemgår omskoling til F-35. Overgangen følger den planlagte tidslinje, og Flyvevåbnet forbereder sig på, at F-35 fra 2025 gradvist vil overtage opgaverne fra F-16, hvor kampfly skal kunne lette på få minutter for at afvise fremmede fly nær dansk luftrum.
Danmark har i alt bestilt 27 F-35-kampfly, hvoraf de sidste forventes leveret inden 2027 for at sikre fremtidens luftforsvar.
n anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads
Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:
Uddannelse Ansøgningsfrist Uddannelsesstart
Flymekaniker
Elektronikfagtekniker i Søværnet
Kampinformationsgast i Søværnet
30.marts 2025 Juni/december 2025
1.juni 2025 Efter individuel aftale
1.juni 2025 Efter individuel aftale
Pilot Afprøvningen lukker, når vi har nok kvalificerede ansøgere August 2026
Marinekonstabel i Søværnet Løbende ansøgningsfrist Løbende start
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK
Følg os på
SÅDAN BALANCERER DU KOST, TRÆNING OG
RESTITUTION I VÆRNEPLIGTEN
Når du trækker i uniformen, bliver din fysik og mentalitet testet på måder, du aldrig har prøvet før. Dagene er lange, aktiviteterne er krævende, og du skal balancere mellem at være skarp i felten og holde kroppen klar til næste udfordring. Hvordan sikrer du, at fysikken følger med, når det for alvor går løs? Træningsvejleder på Center for Militærfysisk Træning og humanfysiolog Jesper Wendell deler sine råd til, hvordan du bedst balancerer kost, træning og restitution.
MERE END STORE BICEPS
I værnepligten bliver der stillet krav til din fysik. Hverdagen er uforudsigelig, og arbejdskravene er alsidige. Derfor skal en soldat være veltrænet i alt fra udholdenhed og styrke til mobilitet. “Når du star ter i værnepligten, skal du være en all-rounder. Er du vant til at træne ensidigt, kan du opleve nedgang i den sport, du dyrkede før,” forklarer Wendell.
“Hvis dit energiforbrug overstiger dit energiindtag, vil du tabe dig.”
– Jesper Wendell
JEG VIL FORTSÆTTE MED MIN TRÆNING VED SIDEN AF VÆRNEPLIGTEN
Hører du til gruppen af menige, der går op i at træne – uanset om det er styrketræning, løb eller en tredje sportsgren – kan det være en fordel at lægge dine træningspas i weekenden. Her har du mere energi, hvilket giver et større udbytte af din træning, end hvis du slæber dig selv i fitness efter en lang dag i felten. “Det er langt mere effektivt, hvis du kan samle kræfterne og køre ét eller to gode træ ningspas i weekenden end halve træninger i hverdagene,” påpeger Wendell. Brug i stedet hverdagen på lettere træning eller udstrækningsøvelser på stuen for at optimere din restitution.
JEG TABER MIG I VÆRNEPLIGTEN?
Med et øget aktivitetsniveau følger et øget energibehov. “Energibehovet kan være svært at dække via de tre daglige måltider i cafeteriet. Hvis dit energiforbrug overstiger dit energiindtag, vil du tabe dig,” siger Wendell. Derfor gælder det om at være forberedt: Sørg for at pakke rigeligt med snacks på manden, som du kan klemme ned, når muligheden byder sig. På den måde opnår du lettere et kalorieoverskud, hvilket er afgørende for at bevare eller øge vægten. Hvis du har svært ved at dække dit energibehov i CAF, kan du med fordel pakke nødder eller energibarer på manden.
I en aktiv hverdag i værnepligten anbefaler Wendell, at du indtager 1-2 gram protein pr. kilo kropsvægt dagligt.
“Forsøg at få 8 timers søvn hver dag. Hvis du ikke får nok søvn, vil din præstation i felten falde, og du vil restituere dårligere. Det kan betyde øget risiko for skader og dårligere træningsresultater.”
– Jesper Wendell
JEG ER UDMATTET I HVERDAGEN?
Kroppen har brug for hvile. Midt i feltdage, skydebanedage og marchtræning er det let at glemme, at kroppen skal have ro. For lidt søvn sænker din præstation og træningsudbytte. “Efter en hård dag kan restitutionstræning gøre underværker for kroppens genopbygning,” forklarer Wendell. “Det kan være en gåtur, en let løbetur eller udstrækning på stuen.” Det vigtigste er at give kroppen tid til at restituere for at undgå belastningsskader. “Forsøg at få 8 timers søvn hver dag. Hvis du ikke får nok søvn, vil din præstation i felten falde, og du vil restituere dårligere. Det kan betyde øget risiko for skader og dårligere træningsresultater .”
Med Wendells tips og tricks til at balancere kost, træning og restitution, er der ingen undskyldninger for at undgå at nedkæmpe dig selv i værnepligten. n
Skrevet af Samilla Agger
SERGENTEN GENNEMGÅR INDHOLDET I EN FELTRATION PÅ FELT 0: YES! JEG FIK DEN GAMLE FELTRATION. DEN MED MONNER OG SNUS. DET ER EN FORNØJELSE AT MODTAGE ALLE JERES SERGENTERS GENIALITETER, MEN HUSK AT DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT
I skal hjælpe hinanden, med at hjælpe Jensen, med at hjælpe sig selv!
ER DET EN MARCH, ELLER ER VI UDE AT LUFTE SNEGLE? FÅ FART PÅ!
Når fjenden ser jer, håber jeg, de griner sig selv ihjel!
Den beret skriger mere kok end Gordon Ramsay!
Magt jeres liv, og få styr på uniformen – i ligner et hold praktikanter
Den næste, der kommer for sent, bliver forfremmet – til civil!
JEG ER BLEVET KÅRET TIL ÅRETS
RØVHUL ÉN GANG, OG JEG KAN SAGTENS BLIVE DET IGEN.
I skal behandle jeres gevær, som var det jeres eget barn. Det skal nusses om og tørlægges i alle kroge.
Vold avler vold, ekstrem vold avler fred! Hvis du ikke kan løse problemet med vold, har du ikke brugt nok!
Menig, du ligner en, der er blevet slæbt gennem tyrens røvhul på en tirsdag eftermiddag
TIL MAD, BAD OG FAD, TRÆD AF
TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI
HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
Foto: Forsvaret.dk
Inspektionsskibene af Thetis-klassen patruljerer året rundt i farvandene omkring Grønland og Færøerne. De løser opgaver som at sikre Danmarks suverænitet, udføre fiskeriinspektioner, søredning og støtte til civile myndigheder. Skibene er specialiseret til arktiske forhold, forstærket til at bryde is på op til én meters tykkelse og har en MH-60R Seahawk-helikopter om bord til at støtte deres missioner.
Skibene, der blev bygget mellem 1989 og 1992, har også været brugt til internationale opgaver som at beskytte nødhjælpsskibe og fungere som kommandoskib for NATOs minerydningsstyrker. De er bevæbnet med en 76-mm-kanon og tunge maskingeværer.
Der har været diskussion om, hvorvidt skibene fuldt ud opfylder NATO’s krav for, hvad de militært skal være i stand til. Manglen på avancerede våbensystemer og moderne elektronik samt deres alder har været nævnt som udfordringer.
Trods begrænsningerne fortsætter Thetis-klassen med at spille en vigtig rolle i overvågningen af rigsfællesskabets territorier og i Danmarks forsvar af de nordlige farvande. Det er desuden planen at bygge tre nye skibe som en del af Arktis-planen, der skal styrke Danmarks kapacitet til at operere i det arktiske område. n
Kilde: Forsvaret.dk
FAKTA:
ANTAL: 4 (Thetis, Triton, Vædderen og Hvidbjørnen)
LÆNGDE: 112,5 m
BREDDE: 14,1 m
DYBDEGANG: 6 m
DEPLACEMENT: 3.500 tons
FART: 21,5 knobs (ca. 40 km/t)
BESÆTNING: 49
Kilde: Forsvaret.dk
HOROSKOPER
Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.
Tvillingen
22/5 – 21/6
Du taler meget, men skru ned for snakken!
Radioen er til fjendemeldinger, ikke til dit seneste standupshow . Hold dig til ”tænk-tast-tal”, ellers kan du forvente et mindre sjovt besøg fra 9.
Krebsen
22/6 – 22/7
Krebsen er omsorgsfuld og betænksom. Du sørger for ekstra snacks eller håndsprit til din gruppen. Men husk at VAMUK dig selv en gang i mellem, inden du nedkæmper dig selv fuldstændigt.
Løven
23/7 – 22/8
Tyren
20/4 – 21/5
Du er stædig og gider ikke at vedle. Magt dit liv og udbedr, inden du bliver sammenlignet med praktikanterne af dine sergenter.
Du synes selv, at du den naturlige leder, men tag den med ro. Hvis du giver flere befalinger end 9, risikerer du at blive forfremmet til latrinmenig.
Jomfruen
23/8 – 22/9
Jomfruen er perfektionistisk og detaljeorienteret, og din uniform spiller. Du har dog forsinket hele din deling, fordi du står og fedter i geledderne, så nu er I tvunget til at gå ilmarch til skydebanen. Flot.
Vædderen
21/3 – 19/4
Efter en lang dag i felten er det, som om noget kalder på dig. Find din gruppe omgående, og lav delt spring til messen.
19/2 – 20/3
Fisken er tilpasningsdygtig. Men selvom ensretning er godt, er det tilladt selv at tænke. Undgå at efterligne dine kammeraters kokkehuer og rekrutnosser.
20/1 – 18/2
Du tænker ud af boksen og vil gerne gå dine egne veje. Lige nu skal du ikke følge dit hjerte, men kortet, så du ikke ender med at føre din gruppe på messen i stedet for til samlingspunktet.
Stenbukken
22/12 – 19/1
Stenbukken er diciplineret og arbejdsom. Du har kæmpet for at skære samtlige rødder over med en sløv spade i nærsikringen. Godt arbejde menig. Du får to kager i din næste feltration.
23/11 – 21/12
Skytten er et eventyrlystent og nysgerrigt stjernetegn. Dette er en farlig kombination med en menig i en mørk skov. Sørg for at følge sporeplanen til latrinet, så du ikke farer vild!
23/9 – 22/10
Vægten er ubeslutsom, og du vil komme til at tvivle på dine enkeltkæmperfærdigheder. Husk på FSDOT og de fire b’er, inden dine sergenter også erkender, hvor meget du sejler.
23/10 – 22/11
Du får ros af 9, hvilket giver dig et enormt energiboost. Måske er det på tide at skære ned på dit sindssyge forbrug af Mango Loco?
I Camp Valdemar i Letland, hjemmet for de udsendte danske soldater, er dagene lange og intense. Tiden går med øvelser og træning, som skærper både færdigheder og samarbejde. Alt sammen med ét mål for øje: at vise tilstedeværelse og skabe tryghed i en tid præget af usikkerhed. Lejren ligger under 200 km fra den russiske grænse i et område, hvor sikkerhedspolitikken er blevet en central del af hverdagen. Med krigen i Ukraine og en international situation, hvor forsvarsbudgetter vokser, opruster lande som svar på den voksende russiske trussel. NATO’s nærvær i Baltikum er derfor blevet mere afgørende end nogensinde før.
For Mikkel, 23 år og konstabel fra Jydske Dragonregiment, var udsendelsen i Letland en chance for at forbedre hans enkeltkæmperfærdigheder og styrke sammenholdet i gruppen. Som Gevær 3 var han gruppens sygehjælper – og hvis det værst tænkelige skete, og en af hans kammerater blev ramt af et projektil eller kom alvorligt til skade, var det hans ansvar at træde til. “Vi var der for at afskrække Rusland,” forklarer han. “Men i hverdagen handlede det mest om at blive bedre som soldater og samarbejde effektivt.”
Men er de danske soldater klar, hvis situationen pludselig ændrer sig, og det bliver rigtig alvor?
Få et unikt indblik i den lukkede verden som udsendt soldat i Letland – og få svar på spørgsmål som disse.
HVORFOR BLEV MIKKEL UDSENDT TIL LETLAND?
Mikkel var ikke i tvivl om missionens formål. Udsendelsen til Letland handlede om at markere NATO’s tilstedeværelse og sende et klart signal. “Det handlede om at vise, at NATO står sammen,” forklarer han. Men for Mikkel personligt var udsendelsen også en mulighed for at udvikle sig. De fire måneder i Letland var præget af høj intensitet, hvor han blev udfordret fysisk og mentalt. Han fortæller, at timerne i felten og samarbejdet med gruppen var dét, der fyldte i hverdagen.
Selvom den større hensigt var tydelig, var hverdagen mere konkret at forholde sig til. Øvelserne og de lange dage under lettiske trækroner resulterede i en udvikling, der både styrkede ham som enkeltkæmper og som en del af gruppen. Det var dét, han tog med sig – en udsendelse, der ikke kun handlede om at være til stede, men om at blive bedre.
HVORDAN VAR HVERDAGEN UNDER UDSENDELSEN?
“Vi arbejdede fra mandag til søndag, hvor nogle dage var mere intense end andre,” fortæller Mikkel. Dagene var lange og fyldt med træning, øvelser og vedligeholdelse af materiel. Der var et stort fokus på uddannelse og udvikling, hvor soldaterne
konstant trænede for at forbedre deres færdigheder. I en tid, hvor krigsførelse igen begynder at ligne en mere konventionel konflikt, bare med moderne våben, var træningen målrettet de grundlæggende discipliner: løbegange, at grave huller og etablere stillinger. Men intensiteten kom i mange former. Nogle dage handlede det om at skovle jord væk og grave dybe skyttehuller i den hårde lettiske muld. Andre dage var udfordringen mere mental. “Vi var ude på en stor øvelse, hvor der ikke skete så meget. Det sværeste var at holde sig selv i gang, når vi bare sad og ventede,” siger Mikkel.
VAR DE KLAR, HVIS SITUATIONEN PLUDSELIG
BLEV ALVOR?
Mikkel sammenlignede udsendelsen med at træne op til en fodboldkamp. “Man vil jo rigtig gerne ud at spille kampen, når man har trænet så længe,” siger han. “Forskellen her var bare, at vi spillede en venskabskamp.” Men hvis situationen en dag skulle ændre sig, var dragonerne ikke i tvivl om, at de var klar. Selvom de ikke stod i direkte kamp, var målet at være forberedt og vise deres tilstedeværelse. “Vi gik ikke og spekulerede på, om situationen ville ændre sig fra dag til dag,” siger Mikkel dog. Der var ingen nervøsitet, for de vidste, at de havde trænet til det. De stolede på deres færdigheder – og endnu vigtigere: på hinanden.
“Jeg arbejder i en gruppe med rigtig dygtige mennesker, som brænder for det samme, som jeg gør.”
– Mikkel, konstabel
At være udsendt i en tid med øgede spændinger betød altså ikke, at soldaterne konstant ventede på kamp – men de vidste, at de var trænet og klar til det. Ligesom på en fodboldbane vidste de, at hvis dommeren pludselig fløjtede kampen i gang, så var de klar!
HVORDAN VAR DET AT VENDE HJEM?
Efter fire måneder med høj intensitet i Letland var det en omvæltning at vende hjem. Fra lange dage fyldt med træning, øvelser og vedligeholdelse af materiel til en hverdag, hvor tempoet pludselig var et helt andet. “Vi har boet tre mand på en stue, og intensiteten har været høj,” siger Mikkel. “Vi arbejdede stort set fra mandag til søndag og havde næsten ingen fridage, så det tog tid at vænne sig til en mere rolig hverdag.” Selvom overgangen krævede tilvænning, var det også en følelse af tilfredshed, der fulgte med hjemkomsten. Ifølge Mikkel har udsendelsen styrket både ham selv og gruppen. De mange intensive timer
sammen i felten på lettisk jord har gjort dem stærkere – både som enkeltkæmpere og som en del af en enhed. n
Skrevet af Villads Holck
Camp Valdemar har gennemgået en markant udvikling, siden de første danske soldater rykkede ind i 2022. Fra at være en simpel teltlejr er den nu opgraderet til en moderne facilitet med forbedrede forhold for de udsendte. Soldaterne bor ikke længere i telte på bar jord, men i containere med bedre indkvartering, hvor de har adgang til rigtige senge, varme, vinduer og trådløst internet. Lejren har endda også fået et opgraderet træningscenter.
KONSTABEL
KORPORAL
SERGENT
SENIORSERGENT
OVERKONSTABEL
OVERKONSTABEL AF 1. GRAD
OVERSERGENT
CHEFSERGENT
MILITÆR RANGORDEN-VENDESPIL
I værnepligten er der én ting, du ikke slipper udenom, nemlig at kunne kende gradstegnene. Heldigvis gør øvelse mester, og du kan gøre et godt førstehåndsindtryk hos befalingsmændene, hvis du har styr på rangstrukturen. Derfor har vi samlet de mest hyppige gradstegn, som du vil støde på i tjenesten. Tag din buddy makker i hånden, smid spillet på bordet i stuen, og øv jer, til du kan spotte en sergent på lang afstand. Bliv ekspert i rangstrukturen, så du kan skelne mellem konstabler, sergenter og officerer i søvne. Hvem af jer bliver først rangmester? IVÆRKSÆT!
PREMIERLØJTNANT KAPTAJN
MAJOR
LØJTNANT
SEKONDLØJTNANT
OBERSTLØJTNANT
Historier fra menige, der valgte at være det dårlige eksempel
Under en firedøgnsøvelse i kampstilling lavede menig Latrin og menig Skidekiks et væddemål: 100 kroner til den, der kunne holde sig længst tid uden at anvende latrinet. En klassisk blanding af stædighed og total mangel på selvindsigt. Et par feltrationer og en hidsig mængde skidekiks senere begyndte konsekvenserne at melde sig. Efter tre dage var menig Latrin fuldstændig nedkæmpet og ude af stand til at virke. Hovedpinen hamrede løs, og han lignede én, der havde været i nærkamp med hele regimentet. Til sidst måtte han overgive sig og tage turen til latrinet – igen og igen.
Det blev til fire ture på latrinet fordelt over fire timer, én gang i timen, hvor han hver gang kæmpede en forgæves kamp mod tyndskid.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM ELLER FACEBOOK @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
Efter en lang nattevagt i nærsikringen vendte menig Myrekryb tilbage til sin bivuak. Helt søvndrukken havde han ladet soveposen ligge åben på jorden, da han skulle på vagt. Hvad han ikke vidste var, at soveposen i løbet af natten var blevet BSO for en hel bataljon af myrer. Få timer senere blev stilheden i bivuakken brudt, da menig Myrekryb vågnede i ren panik. Myrerne havde ikke kun infiltreret soveposen, men også hans uniform og stumper, hvilket resulterede i røde insektbid over hele kroppen. Hans desperate forsøg på at ryste dem af sig skabte så meget larm, at han vækkede resten af gruppen.
Hans gruppefører kom hurtigt på banen og beordrede ham til at genoprette lyddisciplinen. Gruppeføreren konkluderede tørt, at lyddisciplin gælder alle, selv når man kæmper mod en hel myrehær.
Når et vådeskud koster en hel BSO
Efter flere timers hårdt arbejde var BSO’et endelig klar. Feltspaderne havde knap nok nået at køle af, og sveden sad stadig i panden. Delingen kunne nu sætte sig ned og nyde deres velfortjente feltrationer. Nærsikringen var på plads, hullerne gravet, og selv lyddisciplinen blev overholdt… indtil menig Vådeskud kom på banen. Pludselig lød et højt smæld, der gav genlyd i terrænet. Menig Vådeskud var kommet til at affyre et skud, og på et øjeblik var den velfortjente ro væk. Hele delingen stoppede op og stirrede på ham, mens sergenterne hurtigt konkluderede, at BSO’ets position nu var afsløret. Der var ingen vej udenom – hele delingen måtte eksfiltrere og oprette et nyt BSO et andet sted. Med grejet på ryggen, mudder til knæene og en knurrende mave blev arbejdet startet forfra. Denne gang med mørket som en ekstra modstander.
FRONTLINJEN I LUFTEN
Operationsrummet summer af lavmælte stemmer og klik fra tastaturer. Rækker af skriveborde strækker sig gennem rummet, hver med en mur af skærme, der viser data fra avancerede radarsystemer. Luftrummet overvåges konstant. Stemningen er intens, men kontrolleret. Identifikationsoperatørerne holder blikket skarpt rettet mod skærmene – altid klar til at reagere på det uventede og sende afvisningsberedskabet i luften.
I operationsrummet hos Air Control Wing i Karup overvåger identifikationsoperatørerne, også kaldet IO’er, Danmarks luftrum med avancerede radarsystemer og fungerer som landets første forsvarslinje i luften. Med blikket rettet mod diverse skærme foran dem analyserer de konstant data og træffer hurtige og afgørende beslutninger, når situationen kræver det. En af dem er 21-årige Mads, der netop har afsluttet sin værnepligt og nu er flyverkonstabel som identifikationsoperatørelev. ”Vi er de første, der ser truslerne og reagerer på dem,” forklarer han. ”Uden
os ville Danmark ikke vide, om der kom et angreb fra luften.” IO’erne holder øje med både civile og militære fly og vurderer potentielle trusler for at sikre, at det danske luftrum forbliver trygt.
TEKNOLOGIEN BAG OVERBLIKKET
IO’erne bruger avancerede radarsystemer til at overvåge Danmarks luftrum. Fra radarer, strategisk placeret i Danmark, sendes data direkte til operationsrummet, hvor operatørerne kon-
stant analyserer situationen og holder øje med alt fra rutefly til ubudne gæster. ”Vi arbejder med radarer fra hele landet, og de giver os et billede af, hvad der sker både militært og civilt,” fortæller Beate, der er under uddannelse som IO’er. ”Vores opgave er at sikre, at alt stemmer overens, og hvis noget afviger, tager vi affære.”
Som IO’er står man aldrig alene. Samarbejdet i operationsrummet er afgørende, når presset stiger, og beslutninger skal træffes hurtigt. ”Når man er presset, er der altid en ved siden af, der kan hjælpe,” fortæller Mads. ”Vi arbejder som et hold, og det gør en kæmpe forskel.” Denne holdånd sikrer, at opgaverne bliver løst præcist og effektivt. ”Hvis man har brug for hjælp, siger man det bare højt – der er altid nogen, der kan tage over,” forklarer 21-årige Alexander, der er uddannet IO’er. Her handler det ikke kun om at overvåge skærmene, men om at stole på hinanden og tage ansvar. ”Fællesskabet betyder alt, fordi vi ved, at vi aldrig står alene,” tilføjer han.
For nogle er jobbet som IO’er mere end bare en funktion i Flyvevåbnet – det er en mulighed for at blive skarpere i et operativt
miljø. Erfaringen fra operationsrummet giver ikke kun teknisk indsigt, men også en forståelse for samarbejde, ansvar og evnen til at træffe hurtige beslutninger, når tempoet er højt.”
“Jeg drømte om at blive pilot og hørte om denne uddannelse gennem et foredrag. Det lød som en god mulighed for at få erfaring i det operative miljø.”
– IO elev Mads
For nogle bliver uddannelsen et skridt mod at dygtiggøre sig og specialisere sig inden for operatørvirket og arbejde med luftrumsovervågning, mens andre bruger den til at få et indblik i luftoperationer, som kan hjælpe en på vej mod drømmen om at blive pilot. Det betyder ikke, at jobbet er en genvej til noget andet, men at man får solid indsigt i, hvordan Flyvevåbnets enheder arbejder sammen for at holde luftrummet sikkert. n
ANSØGNINGSFRISTEN TIL IO-UDDANNELSEN: 23. MARTS 2025
Vil du vide mere? Læs mere om uddannelsen her
Skrevet af Villads Holck
I stedet for at fedte rundt i tasken under bivuaken og desperat lede efter tørt skiftetøj efter en nærsikringsvagt, så træk roligt en perfekt pakket tøjbombe op – og bliv den, der altid har styr på stumperne. En tøjbombe er en kompakt pakning af dit basale skiftetøj –sokker, underbukser og t-shirt – rullet stramt sammen, så det fylder minimalt og er let at finde. Ikke nok med at det sparer plads i rygsækken, det sikrer også, at du altid har et tørt sæt tøj klar.
1. Læg t-shirten fladt ud og fold siderne en smule ind, så den får en mere kompakt bredde.
2. Placer underbukserne ovenpå t-shirten, cirka midt på.
3. Læg sokkerne ovenpå underbukserne, med åbningen pegende udad.
4. Rul hele molevitten stramt sammen fra toppen til bunden.
5. Træk begge sokker rundt om rullen for at holde det hele fast.
Feltkundskab handler om at overleve i felten – det kræver, at man tager liv. For konstabeleleverne i XIII Lette Infanteribataljon bliver grænsen mellem øvelse og virkelighed udvisket, da de står ansigt til ansigt med en af de mest grundlæggende overlevelsesprøver: at dræbe for at spise. Hvordan reagerer de, når de skal foretage det afgørende slag?
OMSKOLING TIL OVERLEVELSE
Op fra papkassen tager han fat i bagbenene på en sort og hvid-plettet kanin. Den spjætter ivrigt. Men i takt med, at han aer den langs ryggen, slapper den af. Netop som kaninen er helt afslappet, finder han en kæp frem. Med langsomme bevægelser hæver han kæppen over kaninen. Lige dér er det, som om tiden går i stå. Skoven er helt stille, og der høres ikke en lyd fra konstabeleleverne. I en beslutsom bevægelse fører han kæppen mod nakken på kaninen. Der går et sus gennem skoven. Og så er det slut.
“Er der flere spørgsmål?”, spørger en befalingsmand roligt. Skoven, der før emmede af munterhed og lethed, sitrer nu af alvor og dyb koncentration. Øjeblikket, konstabeleleverne har frygtet eller set frem til, var kommet: Det er tid til at slå ihjel for føde.
Langt inde i Finderup øvelsesterræn befinder konstabeleleverne fra XIII Lette Infanteribataljon sig. Det er en kølig januardag, og eleverne har allerede tilbragt over tre døgn i skoven. De sidste to døgn på øvelsen står i feltkundskabens navn. Foran dem venter mange grænseoverskridende udfordringer – fra at bygge shelters i den rå natur til at bryde isen og lave vandpassage gennem en tilfrosset sø. Det er her, de lærer, hvordan man overlever, når kun deres kompetencer i felten holder dig i live.
“Jeg synes det er rigtig spændende at lære overlevelsesteknikker, som man kan tage med sig videre – både i Forsvaret og i hverdagen,” fortæller 22-årige Mathilde, der er konstabelelev i Slesvig Fodregiment. “Det er virkelig fedt at prøve noget helt andet og bryde grænser.”
Feltkundskab, der i daglig tale kaldes FEKU, handler om at overleve i og af naturen. Men det handler i lige så høj grad om at give konstabeleleverne en form for militær robusthed. “Eleverne kommer stærkere ud på den anden side af det, de bliver udsat for – hvad end det er fysisk eller psykologisk – og det er også en del af feltkundskab,” forklarer seniorsergenten Vesti.
“Jeg
prøvede ikke at fokusere på, at det var et kæledyr, men at det var en opgave, der skulle udføres.”
– Mathilde, konstabelelev
Nu står de overfor det: De skal slå en kanin ihjel for at få noget
at spise. Konstabeleleverne samler sig i grupperne for at afgøre, hvem der skal udføre opgaven. Hver gruppe får tildelt to kaniner, og deres gruppefører har opfordret de elever, der synes, det er mest grænseoverskridende, til at dræbe kaninen. Der er ingen, der tvinges, men det er en mulighed for at udfordre sig selv og sine grænser.
Eleverne, der skal dræbe kaninerne, tager hver deres papkasse med en kanin i. Der er ikke en eneste mine, der fortrækker sig i deres ansigter. De er dybt fokuserede på at klare opgaven. Kaninen er et konkret bevis på, at overlevelse i felten kræver mere end blot teoretisk viden og fysisk styrke.“Det er en fysisk og en psykologisk prøve. Kan du tage liv? Og kan du leve med det bagefter?”, siger 21-årige Loke, der ligeledes er konstabelelev ved Slesvigske Fodregiment.
Konstabeleleverne trækker sig væk i skovstykket for at få fred til at dræbe kaninen. Luften sitrer af nervøsitet, og stilheden lægger sig som en tung dyne over skoven. Den første konstabelelev åbner langsomt papkassen og stikker hånden ned til den. Efter mange forsøg på at fange kaninen i papkassen, får han endelig fat. Resten af konstabeleleverne følger hans eksempel og forsøger at fange kaninen nede i papkassen. Hvin fra kaninerne skærer gen-
nem skoven og bryder med ét stilheden. Han aer den langs ryggen – præcist som han fik forevist af sin sergent. Idet kaninen er helt afslappet, rækker han nervøst ud efter sin kæp, vel vidende hvad næste opgave er. Han hæver kæppen over kaninen, tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Kæppen står et kort øjeblik stille i luften, før han fører den mod kaninens blottede nakke. Slaget rammer, men ikke hårdt nok. At dræbe et dyr for første gang er svært. Man skal slå hårdt nok, samtidig med at man rammer præcist på kaninens nakke. Men måske endnu vigtigere er det psykologiske aspekt. At skubbe til eller måske ligefrem gå over den grænse det kan være at tage livet af et komplekst væsen.
“Det
er en fysisk og en psykologisk prøve. Kan du tage liv? Og kan du leve med det bagefter?”
– Loke, konstabelelev
Et spjæt går gennem kaninen, men den er ikke død. Han tøver, men så strammer han grebet om kæppen og slår igen. Den rammer præcist mod nakken med en hul, dump lyd – anderledes
end de forrige slag. Lettelsen breder sig over konstabeleleven. Opgaven er fuldført. “Det var svært at aflive kaninen. Jeg ville gøre det humant, så den ikke led mere end højst nødvendigt. Jeg prøvede ikke at fokusere på, at det var et kæledyr, men at det var en opgave, der skulle udføres,” fortæller Mathilde, der også meldte sig til at aflive en af kaninerne.
“Eleverne kommer stærkere ud på den anden side af det, de bliver udsat for - hvad end det er fysisk eller psykologisk - og det er også en del af feltkundskab.”
– Vesti, seniorsergent
Tilbage i grupperne har stemningen lettet sig. Alvoren hænger stadig som en rest i luften, men i takt med, at eleverne kan ane dagens første og eneste måltid, bliver den erstattet af smil og glæde.
I nat venter endnu en prøve. Eleverne skal sove i de shelters, de har brugt det meste af dagen på at bygge. Her, midt i den rå natur, skal de sove gruppevis, hvor deres eneste varmekilder er bålet og kropsvarmen fra hinanden. n
Skrevet af Samilla Agger
DU VINDER 5 kasser Monster Vi trækker 10 vindere! Efter en lang dag i felten er der intet som at knappe en iskold Monster op i pudsestuen. Pludselig vedligeholder du dit gevær hurtigere, og dine støvler har aldrig skinnet mere – måske ser de endda så godt ud, at najne giver et anerkendende nik!
SÅDAN DELTAGER DU:
• Følg SOLDATEN på Instagram og Youtube: soldatendk
• Like opslaget med konkurrencen
• Send os en episode, hvor du allermest har haft brug for en “monner”
Værnepligtsrådet er din tillidsorganisation gennem din værnepligt.
Derfor arbejder vi også aktivt på at forbedre jeres vilkår. Her kan du læse nogle af vores mærkesager. Vi arbejder ud fra vores principprogram, der er udarbejdet af landstalsmændene.
Vi arbejder for lige rettigheder og ansættelsesforhold på tværs af alle køn. Vi ønsker, at alle værnepligtige skal ansættes på lige fod, og at alle er underlagt de samme vilkår uanset social baggrund.
Økonomiske forhold
Værnepligtige skal ikke påføres udgifter eller økonomiske ulemper grundet deres tjeneste.
I forbindelse med rekruttering til Forsvarets uddannelser skal der tilsikres, at den information, som de værnepligtige modtager, er fyldestgørende og objektiv. Værnepligtige skal have orientering omkring værnsfælles muligheder i Forsvaret samt oplyses om muligheder for at skifte værn eller tjenestested med henblik på videre uddannelse.
Der skal tilsikres beholdning af nødvendigt materiel, som skal udleveres til tiden, med fokus på arbejdsmiljøudstyr, således at de rigtige størrelse kan udleveres, når behovet er der. Derudover skal udleveringen af materiel ensrettes alle værnepligtige imellem, særlig internt i delingen, med undtagelse af lokale tjenesteforhold.
Værnepligtige skal sikres, at indkvarteringsforholdene på tjenestestederne lever op til en acceptabel standard, hvor ensretning på tværs af tjenestederne tilstræbes.
Du er nu trådt ind ad porten, bærer Dannebrog på venstre skulder og kan nu kalde dig værnepligtig. Du har en ny, spændende og udfordrende tid foran dig, hvor du vil få rykket dine grænser og lære dig selv bedre at kende. På din vej er Værnepligtsrådet til, for at hjælpe dig. I starten af februar var vi ude og møde jer på jeres tjenestesteder under vores orienteringsrunde. Vi har holdt et oplæg for jer, hvor vi introducerede jer til, hvem vi er, og hvad I kan bruge os til. Efter orienteringsrunden har vi haft besøg af alle jeres talsmænd til talsmandskursus (CENTA), hvor de er blevet klædt godt på til at varetage deres virke. I har fået mange vigtige informationer det sidste stykke tid, så herunder oplyser vi jer om de vigtigste punkter fra vores præsentation.
Sygdom i felten
Værnepligtsrådet er der for dig
Værnepligtsrådet er de værnepligtiges tillidsorganisation. Vi er her for at støtte og vejlede dig.
Engangshandsker
Våbenolie kan være allergi- og kræftfremkaldende ved direkte kontakt. Derfor er det vigtigt, at du husker at bruge engangshandsker. Få dig med fordel en god vane med altid at have et par liggende i dit vedelsæt.
Hvis du bliver meget syg på feltøvelse, bliver du kørt hjem på kasernen eller sendt helt hjem for at blive rask. Du kan finde retningslinjer for sygdom i felten på: vaernepligtsraadet.dk
Ørepropper
De gule ørepropper, du får udleveret, bør max bruges fire-fem gange. Du kan få udleveret nye af forsyneren ved enten at melde det til NK DEL eller gennem MG forsyner-ordningen.
EMIL EIR FREDERIKSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Vordingborg
Følg os på Instagram
EMMELY SØGAARD HANSEN
HBU hold AUG24
Føringsstøtteregimentet Fredericia
KONTAKT OS
VAGTTELEFON: 32 66 55 50
Postadresse:
A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
Frokostpause
I har ret til 29 minutters frokostpause. Dette gælder dog ikke i felten. De 29 minutter er eksklusiv militær stilletid, omklædning mv.
Vagttelefonen
Vi kan kontaktes på vagttelefonen 24/7 på: 32 66 55 50
THOMAS PEDER ALBERTSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Aalborg
Værnepligtsrådet
VPL-KTP-Vaerne@mil.dk
vaernepligtsraadet.dk
Over hele landet spænder værnepligtige støvlerne for første gang, klar til at tage hul på deres rejse i Forsvaret. Hos SOLDATEN starter vi også et nyt kapitel.
Vi hedder Holck, Agger og Basse, og vi glæder os til at følge jeres oplevelser, tage med ud i felten og dele de historier, der fortjener at blive fortalt.