6 minute read
Værnepligten i 1970’erne
Dengang jeg var ung...
Advertisement
SØVÆRNET
Lars Kragelund aftjente sin værnepligt i 1970 i Søværnet i Auderød lejren ved Arresø. Han er pensioneret kontreadmiral og har været i Søværnet hele sit liv.
Søværnets værnepligt i 1970 varede i 12 måneder. De tre første måneder var grundskole. Herefter fik man sin udstikning, og mange blev sendt ud for at sejle på søværnets forskellige skibe, hvor man indgik i besætningen og havde specifikke opgaver.
”I Auderød lejren var vi 9 kompagnier med hver fire delinger. I alt var der ca. 120 mand i hvert kompagni.”
”På rekrutskolen skulle vi blive i lejren de første 2 uger. Derefter havde vi weekend fra lørdag formiddag til søndag nat, hvis grejet og bemandingsstuerne var i orden og blev godkendt af vores befalingsmænd. Vi skulle tage frem og tilbage fra lejren i uniform. Det var jo lidt specielt at have uniform på i 1970, da det var lige efter ungdomsoprøret.”
”Mellem de værnepligtige var tonen dus, ligetil og direkte. Man kan vel nærmest sige ’lidt rå og drillende – men hjertelig’.” ”Vi var Des med sergenterne og officererne, og her var tonen formel.”
I 1970 bestod Søværnet af 30% værnepligtige. De øvrige 70% var kontrakt- eller fastansatte konstabler, sergenter og officerer.
”Det bedste ved at være værnepligtig i Søværnet var at kunne få lov til at sejle. Mit første skib var en minelægger. Her blev jeg uddannet til rorgænger, udkig, bjærgemærsmand, ordonnans, brandvagt og kajvagt. Vi indgik alle i forskellige ”ruller” ombord, som var en måde at fordele opgaverne på – både i det daglige, når det var ”klart skib”, og når vi alle indtog vores krigspositioner og var klar til kamp.”
”Ingen værnepligtige i Søværnet måtte drikke øl på rekrutskolen. Det var en anden sag, da vi kom ud at sejle. Når vi var på togt, kunne vi købe to øl per mand per dag, men vi måtte ikke drikke dem, når vi sejlede. Så når vi nåede i havn og havde frivagt, så havde man samlet sig nogle stykker.”
LARS KRAGELUNDS GODE RÅD
”Stik fingeren i jorden, oplev, lyt til, hvad der bliver sagt, og få den bedste tid ud af det. De kammerater, du får her, er nogen du kan have for livet. Når man har sovet på et lille lukaf, hvor der er trængt med plads, fælles bad og fælles toilet, så kommer man tæt på hinanden.” Niels Hartvig aftjente sin værnepligt i 1974 i Hæren ved Den Kongelige Livgarde. Han er pensioneret oberst og nu landsformand for Danmarks Veteraner. Han har været i Forsvaret hele sit liv.
Værnepligten varede 12 måneder i 1974 i Hæren. Heraf udgjorde de første tre måneder rekruttiden, som svarer til det, man laver i værnepligten i dag. Derefter blev man inddelt i sine specialer, som blev bestemt ud fra ens funktion i gruppen.
”Vi fik lov til at tage hjem i uniform, da vi havde fået vores REX. REX-turen lå halvanden måned inde i værnepligten.”
I 1974 var Københavns Hovedbanegård godt bemandet med MP’er ugen lang. De kontrollerede, om alle opførte sig ordentligt, og at de værnepligtige respekterede uniformen.
”Mellem de menige og vores befalingsmænd var vi Des. Man behandlede hinanden ordentlig. Jeg husker intet om, at der var nogle af befalingsmændene, der var uretfærdige.”
Man kunne købe en hovedret i cafeteriet for 5 kroner.
NIELS HARTVIGS GODE RÅD ”At være værnepligtig er en enestående chance. Få det bedste ud af det, for det her kammeratskab er ikke noget, I får om 50 år. Hjælp hinanden, og hav det sjovt, så kommer man rigtig langt.”
Dengang jeg var ung...
Niels Hartvig aftjente sin værnepligt i 1974 i Hæren ved Den Kongelige Livgarde. Han er pensioneret oberst og nu landsformand for Danmarks Han har været i Forsvaret hele sit liv.
”Jeg var kompagnitalsmand. Jeg skulle til nogle møder, hvor man diskuterede, hvad man måtte og ikke måtte. Jeg spurgte så, om det at give brysthug var noget, man måtte. Brysthug var en knytnæve i brystet, hvis man havde gjort noget dumt. Mit spørgsmål sendte mig til kompagnichefen. Han var to meter høj. Han siger så: ”Andersen 0029”, og så giver han mig et kæmpe brysthug, og fortsætter: ”Det holder vi i familien.”
”Om torsdagen tog vi til København for at slå os løs i bylivet. ”Det var jo noget hårdt næste morgen til FUT (MFT).”
I 1974 brugte man Garant-geværet som skydevåben. ”Den havde otte skud i sig, og når man skulle lade, skulle man putte en laderamme i. Og hvis ikke man var hurtig nok på fingrene, så ville bundstykket tage din finger.”
NIELS HARTVIGS GODE RÅD ”At være værnepligtig er en enestående chance. Få det bedste ud af det, for det her kammeratskab er ikke noget, I får om 50 år. Hjælp hinanden, og hav det sjovt, så kommer man rigtig langt.”
FLYVEVÅBNET
Per Larsen aftjente sin værnepligt i 1978 i Flyvevåbnet ved Flyvestation Avnø. Han er pensioneret chef for Flyvehjemmeværnet og har været i Forsvaret hele sit liv.
”Alle, der havde til hensigt at blive optaget på officersskolen, havde værnepligt ved Flyvestation Avnø.”
”Min værnepligt varede ni måneder. Her havde vi tre måneder på rekrutskolen, de næste to måneder foregik på sergentuddannelsen, og de resterende måneder var flyvetimer, hvor vi fik lov til at flyve med en instruktør ved vores side.”
”Dem, der ikke skulle være piloter, fik lov til at få 11-12 flyvetimer under uddannelsen. Det var selvfølgelig noget mindre end piloteleverne.”
”Vi tog en ugentlig tur på diverse diskoteker og barer i Næstved, hvor man kunne være ung. Det gjorde vi under hele vores værnepligt.”
”Vinteren i ´78-´79 var temmelig hård, og vi sneede inde. Så måtte pansrede mandskabsvogne fra Garderhusarkasernen i Næstved komme ud med mad til os.” I 1978 var der værnepligtige på alle flyvestationer i Danmark. På Per Larsens tjenestested var der omkring 30-40 værnepligtige, og de sov på seks- og ottemands stuer.
”I Flyvevåbnet brugte vi kaldenavne. Kaldenavnene henviste til ens navn og bestod af trebogstavssystemer for piloterne, og firebogstavssystemer for dem, der ikke var piloter. Mit kaldenavn var LAPE – Per Larsen.”
”Jeg gik sammen med fire kvinder på mit hold. De fortsatte alle på officersskolen. Et par hold tidligere var der vist en enkelt kvinde, så jeg var på det første store hold, hvor der var kvinder.”
”Kammeratskabet bragte mange gode minder med sig. Vi havde brandsprøjter ved vores værelser, og når man så kunne se, at der var en, der sad og læste i det andet rum, så åbnede man døren på klem og stak brandsprøjten ind. Vi lavede mange drengestreger og var indimellem fuldkommen ”barnlige”.”
PER LARSENS GODE RÅD ”Udnyt denne her mulighed til at komme ud at bevise, hvad du kan. Kom der ud, hvor du ikke er på sikker grund, så du kan prøve kræfter med dig selv, dine kollegaer og dine omgivelser. Du kan dobbelt så meget, som du selv tror, og ti gange så meget, som din mor tror.”
