Overvågning fra oven

FLUGTEN FRA LUFTEN

Dronepiloterne lurer fra oven

Når dronerne bliver indsat, er det ikke godt at være fjenden på slagmarken, fordi man ikke kan gemme sig for øjnene i luften. Kamil er dronepilot, og i dag følger vi ham og de andre operatører på opgave.

BRIGADENS SKARPE ØJNE I LUFTEN

Dronens propel drejer hurtigere og hurtigere. Den udsender en høj summelyd, som nærmest overdøver vindens susen. Kamil tager fat om dronen, Puma AE, og tager den op over hovedet. Han begynder at gå fremad og sætter farten op. Kamil er nu i løb med Pumaen, som minder om en lille miniflyver, højt hævet over hovedet. Han holder godt fat, indtil han til sidst sender den i luften med et hårdt kast ud i ingenting. Dronen flyver hurtigt op og afsted på egne vinger. 50 meter oppe ændrer den retning og sætter kurs mod den planlagte position. Få sekunder efter er den ikke til at spotte på den klare, blå himmel. ”Vi er vigtige for kampens gang. Lige så snart vi bliver indsat, ser man, at fjenden er skrækslagen for at køre ud af skovene. Vi sørger for, at brigaden har øjne i luften, og der er ikke noget, der kan gemme sig for os,” fortæller Kamil med et lille smil på læben. Kamil er 24 år og dronepilot ved UAS-kompagniet i Varde. UAS står for Unmanned Aerial System, og kompagniet er en del af 1. brigade, der står for at indhente, bearbejde og formidle efterretninger om bl.a. modstandere og terrænet. Kamil fortsætter: ”Det er fedt, at vi får lov til at se kamppladsen, som ingen andre kan.” Kamil startede sin værnepligt i Varde i 2019 og har derefter taget en konstabeluddannelse ved samme regiment. Han blev ansat i kompagniet lige efter, hvor han så kunne uddanne sig som dronepilot.

DE LIGGER PÅ LUR LANGT FRA SLAGMARKEN

Lokationen er Finderup. De tre UAS-operatører har placeret sig med deres Piranha og resterende udstyr oven på en stor bakketop. Øvelsen er ikke taktisk, men de støtter Ingeniørregimentet i et sløringsinstruktørkursus. Soldaterne fra kurset, som er langt ude i terrænet, har til opgave ikke at blive set af UAS-operatørernes skarpe øjne, og UAS-operatørerne har til opgave at finde dem. Selvom soldaterne ved sløringskurset er nogle af de bedste til at sløre sig, så

“Lige så snart vi bliver indsat, ser man, at fjenden er skrækslagen for at køre ud af skovene.”

- UAS-operatør Kamil

PUMA AE er en reckogniseringsdrone. Den er designet til at kunne holde til alle vejr- og vindforhold, og så kan den ca. række 10 kilometer

er der ikke meget, der kan gemme sig for luftens mest effektive redskab.

Inde i Piranhaen er der mørkt, og en skærm er trukket ned, så en af operatørerne kan sidde og holde øje med aktiviteten på skærmen. ”Vi assisterer andre enheder i form af øjne fra luften. Man skal derfor være klar til at blive indsat hurtigt som operatør. Man skal konstant være skarp i hovedet, og så skal man være vågen,” siger Kamil og kigger på operatøren, der sidder dybt koncentreret med øjnene klistret på skærmen. ”Selvom vores speciale kræver meget finpudsning, så øver vi også konstant vores militære basale færdigheder, da vi stadig skal kunne kæmpe, hvis det brænder på.” På skærmen i Piranhaen ses videooptagelse fra luften af, hvor køretøjer kører i kolonne på en grusvej. Nogle af køretøjerne er næsten ikke til at se, det er kun deres bevægelse, der afslører deres position. Andre kan spottes tydeligt på grusvejen. ”Det er, fordi nogle har sløret sig med grene og buske, mens andre ikke har sløret sig endnu,” fortæller operatøren ved skærmen. Fjenderne på landjorden har ikke meget håb for at gemme sig, når først Pumaen bliver indsat over hovederne på dem. Om dagen kan de sløre sig med mos, grene og blade for at skabe illusionen om, at de er en del af naturen. Om natten er den straks værre, idet Pumaen har termisk kamera, og her er det næsten kun betonvægge på et hus, der holder Pumaens skarpe øjne ude.

At betjene dronen er operatørernes spidskompetence, og derfor er opgaver, som de tre operatører er ude på lige nu, en klar fordel, så de har mulighed for at gøre deres kompetencer endnu skarpere. ”Den her drone, som vi har med ude i dag, er en Puma AE. Det er et mirakelværk. Man kan ikke høre eller se den, hvis den er højt nok oppe,” fortæller Kamil. ”Det er en rekognosceringsdrone, hvilket betyder, at den er god til at observere og finde fjenderne – både om natten og dagen,” siger Kamil. ”For eksempel så havde vi en øvelse, hvor nogle enheder lå på linje i en skovkant,

og de var klar til at angribe. De tror selv, at de er gemt, men lige så snart den første træder ud på marken og væk fra gemmestedet, så har vi spottet dem alle sammen. Så melder vi tilbage om fjendtligt angreb, og enheden kan derefter forberede sig.”

LUFTENS HELTE REDDER LIV

Droner bliver mere og mere udbredte både i civile og militære sammenhænge. Der findes mange typer af droner i verden lige nu, men dem, som UAS-kompagniet arbejder med, er rekognosceringsdronerne, som skaber en klar fordel i en kampsituation. De kan nemlig indsættes for at indhente information om fjendens linjer både før, under og efter indsættelse. ”Fordelen ved at bruge droner i krig er, at man ikke behøver at sende soldater ud. I stedet for at køre mandskabet ud, som kan risikere engagement med fjenden, så kan vi overvåge og skabe overblik uden tab af mandskab,” fortæller Kamil om fremtiden med droner i Forsvaret.

Kamil fortsætter: ”Jeg tror, at UAS har den største rolle i fremtiden. Hvis man kigger på det, der sker i Ukraine lige nu, så er droner hovedemnet. Jo længere vi kommer ud i teknologien, des færre menneskeofre er der. Derudover ser vi oftest mere end piloter, så det kommer til at blive hele fremtiden, og det kommer kun til at spille en større rolle.” Dronerne er enhedernes måde at komme frem i terrænet på, uden at de behøver miste soldater på opgaven.

Operatørerne på bakketoppen i Finderup øvelsesterræn har stadig nogle timer forude. Når soldaterne fra sløringskurset har gennemført deres opgaver, skal de tre operatører i Pirahnaen melde tilbage til kursisterne og give dem feedback på deres sløring. Selvom der ikke er meget, der slipper væk fra Pumaens skarpe øjne, er der alligevel muligheder for at sløre sig for fjenden fra luften. ”Folk træner meget bedre, når vi er med på øvelsen. De skal nemlig tage øjne fra luften med i overvejelserne, når de slører sig,” siger Kamil med et smil. ”Det er fedt at være UAS-operatør, fordi man får lov til at se kamppladsen, som ingen andre, man får lov til at fordybe sig, og så arbejder man bare med nogle fede kollegaer.” n

”I værnepligten fandt jeg ud af, hvor let det egentlig var at blive fundet, når der var en drone efter os. Det bliver lige pludselig lidt mere seriøst.”

– UAS-operatør Kamil

Lise Wenger Rosenwanger

Vil du gerne være UAS-operatør?

Du skal have gennemført en basisuddannelse i Hæren eller Flyvevåbnet, og derefter skal du gennemføre en konstabeluddannelse eller sergentuddannelse. Når du er konstabel eller sergent, bliver du ansat i UAS-kompagniet, hvor de bruger et år på at uddanne dig. Som konstabel tilgår du funktionen kører, vognkommandør eller UAS-operatør i delingen. Alle funktionerne er operatører og uddannet på køretøjet. Som sergent kan du enten blive gruppefører eller efterretningsbefalingsmand.

UAS-kompagniet er de eneste i Hæren, der flyver med PUMA AE og laver efterretning herpå. Det er deres spidskompetence, og derfor kræver uddannelsen også, at du er skarp og fokuseret.

”Det minder lidt om at tage et kørekort, hvor man til sidst skal igennem nogle prøver, der kan bestemme, om man har evnerne til at blive UAS-operatør. Det er et meget specifikt og komplekst system, så der er mange flyvetimer, men man får også lov til at fordybe sig og specialisere sig,” fortæller Kamil om uddannelsen.