SOLDATEN | 6. Udgave | 2021

Page 10

UNDER RADAREN HOS EFTERRETNINGSREGIMENTET

Konstabelelevernes våde affære ”Har du indsigt?” råber en konstabelelev, der med resten af sin deling sigter ud mod skovkanten fra hullerne. Eleverne er fra Efterretningsregimentet i Varde og træner den grønne soldatertjeneste, inden de kan se frem til et liv med droner, overvågning og efterretning.

UD AF POSERNE! Klokken er 0530. Det eneste, der er at høre denne tidlige morgen, er fuglenes kvidder. Brat bliver det afbrudt. Der kommer skud fra skovkanten. Nærsikringerne reagerer hurtigt. ”Første gruppe støtter!” Under bivuakkerne vågner konstabeleleverne med det samme. En efter en hopper de ud af poserne. De fatter deres geværer og TYR og spurter ud til deres huller. Lyden fra de løse skud brager om ørerne på dem. ”Støt, støøt!” Alarmblussene, som de har sat op dagen forinden, bliver aktiveret i skovkanten. Eleverne erkender hurtigt fjenderne, der søger i dækning for

10

den pludselige oplysning af skoven. ”Føling froooont!!”

”Min motivation for at fortsætte hver dag er uvis­ heden og spæn­ dingen.” – Jonathan, 20 år

Det er tydeligt, at de bratopvågnede elever har styr på situationen, fordi de kommunikerer skarpt. Alle ved præcis, hvor de skal være, og hvad deres opgave er. Pludselig bliver der råbt fra midten af BSO’et: ”ALARM OPBRUUUD!”. Fjenden har erkendt deres position og eleverne bliver nødt til at frigøre til et alternativt BSO. De 22 konstabelelever er på andet døgn i denne våde og mørke skov, som er Varde Øvelsesterræn. De træner deres grønne tjeneste som konstabelelever hos Efterretningsregimentet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.