Med lederskabet løbene i årene

LØJTNANTSELEVER PÅ VEJ TIL FØRINGSUDDANNELSE

MED LEDERSKABET LØBENDE I ÅRENE

Solen står højt på himlen i Kulsbjerg Øvelsesterræn, og startskuddet er gået for de otte løjtnantselever. De er i gang med deres sidste øvelse i grundforløbet og klar til næste milepæl, som er føringsuddannelsen. De er målrettede og har alle en klar vision om, hvad en god fører skal kunne.

FIND DIN PLADS PÅ LEDERHYLDEN

Mellem gule græsstrå og solens varme stråler er ottemandsgruppen ved Løjtnantsuddannelsen i fuld gang med at nærstudere hærkortene, som de har fået udleveret til dagens første post. Den er én ud af 12. Dette er afslutningen på den grønne tjeneste og et fem ugers langt grundforløb, som kan sammenlignes med basisuddannelsen, man bliver mødt af i værnepligten.

I gruppen møder vi Bex og Mulbjerg. Bex er 22 år og har aftjent værnepligt ved Flyvevåbnet, og Mulbjerg er 26 år og har aftjent værnepligt ved Gardehusarregimentet på Bornholm. Det er tydeligt på dem begge, at de har valgt uddannelsen, fordi de har et dybt ønske om at være ledere.

”Man kan mærke, at man bliver uddannet som leder, idet vi allerede fra anden uge kørte vores eget stueeftersyn, og i felten er vi konstant på tur i rollerne som delingsfører og gruppefører,” fortæller Bex begejstret, idet hun tager geværet over skulderen og sætter i gang til at følge gruppen. ”Man kan mærke, at de folk, der er her, er motiveret for uddannelsen. Vi har alle søgt ind, fordi vi gerne vil være ledere. På den måde har vi alle et fælles mål, men vi finder hver især vores helt egen ledelsesidentitet.”

Det er første dag på denne tredagesøvelse, som består af både indretning af BSO, gruppens formationer og kampeksercits. Løjtnantseleverne skal i de første to dage igennem poster, som tester dem i blandt andet delt spring, orientering og signaltjeneste. Den sidste dag er en prestur, hvor de skal igennem en lang march. Derefter starter føringsuddannelsen.

DU ER EN DEL AF HOLDET, NÅR DU ER EN GOD FØRER

”Vi har et rigtig godt læringsmiljø, fordi vi bliver behandlet som ligeværdige. Der er meget gensidig respekt, men det betyder også, at instruktørerne stiller høje

Løjtnantsuddannelsen

ifølge NK kaptajn Leon Skovdal

”Valutaen for os er den tid, man er i leder- og førerrollen, og derfor sætter vi løjtnantseleverne i disse situationer mest muligt og tidligst muligt.”

”Du skal tage ansvar for dig selv og din gruppe – du kan ikke gemme dig i 11 måneder. Det er ikke en uddannelse, du får, men én du tager.”

”Mentalt sker der en modning for den enkelte løjtnantselev. Til udnævnelsen i juni, står de med rank ryg, selvtillid og en vished om, hvad livet skal bringe.”

”Det er ikke noget, man går til med den ene hånd på ryggen. Man skal være målrettet og fokuseret og have en forståelse for, at opgaven ikke kan løses alene.”

”Løjtnantseleverne, der ikke skal på Hærens Officersskole (HO), får en kortidskontrakt på to år, som kan forlænges. Efter kontrakten udløber bliver man tilbudt en plads i reserven. De løjtnantselever, der tager videre på HO, ansættes varigt og bliver officerer af linjen.” krav til os,” siger Mulbjerg bestemt. Han har en bachelor i idræt og har valgt at gå direkte til officersuddannelsen.

Selvom Bex skal være løjtnant, og Mulbjerg skal være officer af linjen, starter de begge i uddannelsen sammen. Men deres veje skilles ad, når løjtnantseleverne skal udføre deres opgave som delingsførere for et værnepligtshold, og de andre skal videre i officersuddannelsen til premierløjtnant.

”Man kan både være en fører og en leder. I felten er man en fører. Det betyder, at man er en del af holdet. Man er en god fører, når man går forrest og træffer beslutninger. Man hundser ikke rundt med folk. Lederen skal have faglighed, være en rollemodel, og man skal kunne håndtere mandskabspleje. Det er sådan set en befalingsmands kerneværdier,” siger Mulbjerg, mens han raskt følger trop med resten af gruppen, der er på vej mod den næste post.

ET PERSONLIGT KRAV

På Løjtnantsuddannelsen stilles der høje krav til de enkelte elever, men det er der også god grund til. Ifølge uddannelsens næstkommanderende kaptajn Leon Skovdal skal ”en løjtnant være lyttende og tage eksperter med på råd i sine beslutninger. Men det er også en, der er i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt - også selvom man er helt ny. Det er en vanskelig balance.”

At være løjtnant kræver noget ekstra. ”Man skal have emotionel intelligens, for det handler om mennesker og fællesskab. Beslutninger skal træffes, og opgaven skal løses, selv når vi står i mudder til knæene, og det sner eller regner. Disse beslutninger skal være lige så gode, som hvis de havde været taget i solskin,” fortæller Leon videre.

Bex og Mulbjergs gruppe er hurtigt nået videre til den næste post. Selv i denne ottemandsgruppe, hvor alle har lederpotentiale, finder de plads til hinanden: ”Der er kun én, der kan bestemme ad gangen,” siger Mulbjerg, der begynder at tage basis af. Bex stemmer i: ”Vi ved nemlig alle sammen, at vi ikke når derhen alene.” De smiler begge stolt. Deres basis og gevær er lagt til højre ret, og de har stillet sig op ved siden af deres kammerater – klar til endnu en lektion i grundforløbet. n Lise Wenger Rosenwanger