Den synkende skude

DEN SYNKENDE SKUDE

LANDKRABBER PÅ DYBT VAND

Fra skibssiden kaster 16 gule redningsveste sig ned i bølgen blå. Eleverne kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet og er i færd med deres omskoling til det sejlende værn. Hop med dem over bord, og tag med på en fælles redningsaktion!

PLANKEN UD

Iført neongule redningsdragter står de på falderebet på én lang række. Tæerne stikker lige præcis ud over kanten, da yderstemanden forsigtigt læner sig ud for at se ned på det vand, som lige om lidt skal gribe ham. Der er fem meter ned. ”Klar, spring!”, lyder meldingen, og i et samlet spring fremad tager de et skridt ud i ingenting og lader tyngdekraften hive dem ned i havet. Vandet bruser op på skibssiden, mens otte ansigter titter frem fra overfladen. De når kun lige at åbne øjnene og dreje en halv omgang for at orientere sig, før de låser sig selv fast i hinandens ben og danner én lang kæde. I fælles tælling basker de med armene, så kæden bevæger sig hen mod deres redningsflåde, og gør passagen fri til, at næste hold kan springe.

VEJEN TIL SØVÆRNET

Én efter én maser de 16 elever sig ind i den 12-personers redningsflåde, som befinder sig på Flådestation Frederikshavn. Eleverne kommer fra vidt forskellige enheder i Forsvaret – nogle har baggrund i Hæren som konstabler, andre i Flyvevåbnet som flymekanikere, og nogle har blot en værnepligt bag sig. Fælles for dem alle er, at de netop nu er i færd med et 17-dages-kursus, som skal omskole dem til deres kommende arbejdsplads: Søværnet. I dag står der ”Bjærgningsrulle” på programmet. Efter en masse træning i svømmehallen skal de nu prøve kræfter med en redningsaktion på åbent hav.

”Øvelsen er så virkelighedsnær, som den kan være,” fortæller oversergent Gregersen, ”vi kan ikke sænke et skib, men vi kan simulere det og lade eleverne prøve at springe ud over skibssiden som et hold, komme sikkert i flåden og derefter kede sig i flåden i et par timer.” Et skævt smil breder sig på hans læber. Søværnet har (heldigvis) aldrig været nødsaget til at udføre en skarp bjærgningsrulle, men det er vigtigt, at alle sømænd kan komme sikkert op af vandet, hvis uheldet pludselig er ude.

MAND OVER BORD

”Hvad er forskellen på en bjærgningsrulle og en evakueringsrulle? Skift,” lyder det over den vandtætpakkede radio, som flådelederen har i hånden. ”Den ene er man klar på, den anden kommer uforudset,” bliver der råbt gennem plastikvæggene af en elev, som flyder uden for redningsflåden. Svaret kommandoforplantes, og quizzen fortsætter. ”Hvad indeholder en flådepakke?”, lyder næste spørgsmål gennem radioen. Eleverne skiftes til at nævne stumper såsom pagajer, kiks, dåseåbner, søsygepiller, lappegrej, førstehjælpspakke, indtil de pludselig afbrydes. ”MAND OVER BORD!”, bliver der råbt af en anden stemme uden for flåden. Lidt længere ude på det åbne hav kommer en gul redningsvest til syne, og eleverne må handle hurtigt for at redde dukken, som livløst følger havets rytme. Halvdelen af eleverne sprin-

ger i vandet, danner en kæde på ny og sætter kurs mod dukken, som langsomt flyder længere væk. ”Vi må rykke flåden tættere på, så de ikke skal svømme så langt,” siger flådelederen, og få sekunder efter er der elever både foran og bagved flåden, som svømmer af sted med den. I tæt samarbejde mødes de på midten og hejser dukken ind i flåden, inden de påbegynder førstehjælp.

GULE VANDMÆND

”Man ved jo aldrig, hvordan man ville reagere i en rigtig redningssituation, men nu hvor jeg har prøvet det, håber jeg, at instinkterne vil træde i kraft,” fortæller Melissa. Hun aftjente værnepligt ved Efterretningsregimentet i Varde og er nu på vej mod en karriere på gyngende grund som messegast på F362 Peter Willemoes. ”Det har mest af alt været rigtig sjovt at prøve kræfter med at arbejde i vand,” fortæller hun og smiler, mens hun giver et venligt puf til sin sidemand. ”Nu kommer du til at grine,” fortæller sidemanden, ”fordi jeg er faktisk ikke særlig glad for vand. Men når først man har overskredet den grænse, så bliver det pissehamrende sjovt.” Det har været udfordrende for flere af eleverne at springe i vandet fra flere meters højde eller svømme i mørket med mekanisk fremstillede bølger. Efter formiddagens træning i svømmehallen har trygheden ved vand bredt sig som ringe i vandet. Eleverne kaster sig bekymringsløst ned i vandet og lader sig flyde som vandmænd, når der bliver trangt med plads i flåden.

ENDELIG MOD LAND

”Gør plads til mig,” siger en elev, mens hun møver sig op i redningsflåden og slutter sig til det sammensurium af mennesker, som nærmest ligger oven på hinanden. ”Jeg hopper ud,” melder en anden elev og lader sig falde baglæns ned i vandet for at flyde ved siden af flåden.

Hvis ikke det var for lyden af det bølgende hav og redningsdragter, der rykker på sig, kunne de lige så godt befinde sig i en dagligstue. Mens hyggesnakken går inde i flåden, er et kor begyndt at synge udenfor. ”Jeg troede faktisk kun, at fællesskabet i Hæren var så stærkt, fordi man oplever hinanden være presset på både mad, søvn og fysik. Vi er ikke særlig pressede, og alligevel kan man hurtigt mærke sammenholdet, fordi vi oplever nogle fede ting sammen,” fortæller Jonas, som har været konstabel ved Gardehusarregimentet i Slagelse og nu skal arbejde som MP ved Flådestation Korsør. Melissa sidder ved siden af og nikker: ”Selvom vi kun er her ganske kort, før vi skal til forskellige enheder, så tager vi det hele som et hold.”

Eleverne har kedet sig på vandet i et par timer, og selvom de har holdt humøret højt, jubler de alle lettet, da radiomeldingen lyder, at de må svømme redningsflåden i land. Alle mand hopper i havet lægger sig så tæt op ad hinanden som muligt og plasker med benene, så redningsflåden hurtigt bliver skubbet i land. n

Leonora Frydensberg Sepstrup