Bevogtning på Bornholm

VÆRNEPLIGTIGE I BEREDSKAB

Mens specialoperationsstyrkesoldater løber frem og tilbage, står de værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron og bevogter Bornholms Lufthavn. De holder øjne og ører åbne for at sikre lufthavnen mod fjenden: URSSIA.

Mørket har omsluttet Bornholms landskab, og den eneste lyd, man kan høre, er ens egen vejrtrækning. Sådan har det været i en halv time, da tavsheden pludselig bliver brudt af ”DAK-DAK-DAK” fra et maskingevær i korte byger af ild mod en forladt firlænget gård midt på en ødemark. Der går ikke længe, før lyden af en grædende baby, en såret mand, der råber om hjælp, og skudsalver river i trommehinderne.

I mørket arbejder en gruppe af schweiziske specialstyrker sig indenfor for at redde de gidsler, som er taget til fange på Tornegården. Med jævne mellemrum lyses vinduerne kortvarigt op, og de tungt udrustede soldater kommer til syne i et splitsekund gennem ruderne. Når ikke mundingsilden er til syne, er det kun den lille grønne plet fra soldaternes night vision goggles, der afslører deres placering. Langsomt bliver gidslerne frigivet, samlet og ført væk.

”Jeg kunne godt mærke, at pulsen begyndte at stige, fordi jeg vidste, at der skulle til at ske noget. Man kunne høre en masse skud og tænkte bare på, hvornår de kom op på førstesalen, hvor jeg lå,” fortæller menig Valby. Det er værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron, der lige har ageret gidselmomenter for specialstyrkeoperationsstyrker i den internationale øvelse Night Hawk.

Nu bliver de kørt tilbage til Bornholms Lufthavn. Når ikke de værnepligtige er udlånt som momenter for specialoperationsstyrkesoldaterne, er deres kerneopgave at bevogte lufthavnen, så soldaterne har sikre til- og afgangsveje.

VAGTENS TRE-TURNUS

Samtidig med at jagerfly har overdøvet al lyd, er pansrede kørertøjer drønet forbi de værnepligtiges kontrolpunkt. Hele natten har budt på trafik både på vejene og fra luften, mens delingen har kørt turnus mellem AKP-vagttjeneste, patrulje langs hegnet og timer i posen.

Da solen står op over AKP’et, er de værnepligtige stadig iført fiberpels og halsedisse efter nattens kulde. Fire øjne kigger efter mistænkelig adfærd. En Citroën C1 kommer kørende, og en af de værnepligtige løfter armen for at signalere, at bilen skal stoppe. ”Hvad er dit ærinde?”, spørger han, og bilisten svarer, at de blot skal til et af Bornholms røgerier. ”Super, du kan bare køre forbi her – og god tur,” svarer den værnepligtige smilende og lader bilen passere deres adgangskontrolpunkt. Han har allerede vænnet sig til den venlige tone, men senere får han brug for at hæve stemmen.

NØGLETERRÆN OG ESKALATIONSTRIN

Bornholms 4. Marineeskadron har placeret sig ved tre forskellige poster for at sikre, at specialoperationsstyrkerne kan passere sikkert og frit, og samtidigt skal de værnepligtige være på vagt for URSSIA. URSSIA er de værnepligtiges fjendestyrke, som har oprustet og medført en markant forøget trussel. I den forbindelse udgør Bornholm et afgørende nøgleterræn, og det er marineeskadro-

Vidste du, at du er en del af totalforsvaret?

Efter din værnepligtigt har du i op til fem år efter din tjeneste pligt til at møde i tilfælde af ekstraordinære forhold som krig eller katastrofetilfælde. Bornholms bevogtningsøvelse er et eksempel på en opgave, hvor de værnepligtige som en del af totalforsvaret beskytter vitale installationer som lufthavne.

nens opgave at overtage sikringen af lufthavnen med henblik på at sikre, at danske og allierede jager- og transportfly kan operere uhindret for at kunne afvise URSSISK aggression.

”Lige præcis dette scenarie er ret virkelighedsnært. Det er en opgave, man sagtens kunne indgå i som en del af totalforsvaret, hvor man beskytter vitale installationer som lufthavne,” fortæller sekondløjtnant Fobian, som er delingsfører for 3. deling. ”Bevogtning af lufthavne er noget, der ofte sker både på nationale og internationale operative opgaver.”

”KLOKKEN ER 13.54, OG DU ER ANHOLDT”

Pludselig sker der noget. En Mercedes VITO stopper op foran kontrolpunktet med et iPhone-kamera pegende ind på de værnepligtiges område. ”Hvis I ikke har noget ærinde, skal I køre videre,” beordrer den værnepligtige venligt, men bestemt. De to hætteklædte passagerer hverken besvarer eller adlyder ordren og tvinger den værnepligtige til at hæve stemmen. Hans pande rynkes, da han får øje på noget mistænkeligt, og han rykker endnu tættere på bilruden for at identificere en genstand i modsatte bildør.

”Kniv, kniv!”, melder han og kommanderer: ”Sluk motoren, og stig ud af bilen!” Efter flere forsøg trasker føreren af bilen modvilligt ud. Tonen gøres hårdere og mere bestemt: ”Læg dig ned!” Føreren bliver utilfreds og vrisser ”du skal ikke bestemme, hvad jeg skal gøre” tilbage, før den værnepligtige må tage sagen i egen hånd. Han bruger alle sine kræfter på at føre ham ned på jorden og lægge ham i strips, mens sikringsmanden kontant peger piben mod føreren i stående skydestilling. Han bliver omsider lagt ned, lagt i strips og civil anholdt.

”Dét, der er svært, er, at man til sidst mangler ord. Når man har sagt stop bilen flere gange, kan man ikke finde på mere,” fortæller menig Agersted. For hende er

det den efterfølgende feedback, der er altafgørende, og som ruster hende til at kunne udføre en bevogtningsopgave som en del af totalforsvaret: ”Jeg kan faktisk næsten ikke huske, hvad der skete, fordi man bare gør noget. Det er først bagefter, man kan reflektere over det, og det er den feedback, som jeg husker og bruger.”

KÆDE, NÆRKAMP OG FÆLLESSKAB

Lyden af et kampråb og en masse tunge skridt bliver højere og højere, mens en flok demonstranter fra URSSIA nærmer sig delingens AKP. De værnepligtige ved kontrolpunktet forsøger at råbe dem op og standse dem, men de er ustoppelige og nærmer sig i en stor gruppe - som er langt større end de værnepligtiges.

Delingen stiller sig op på en lang række, skulder mod skulder, og forsøger i fællesskab at holde den URSSISKE styrke tilbage. Flere og flere fra delingen slutter sig til for at styrke kæden. Behersket forsøger de af deres lungers fulde kraft at råbe gruppen op og flytte dem – uden held. Det eskalerer. Styrken forsøger at storme de værnepligtige. De løber ind i de værnepligtige, som forsøger at stoppe dem, lægge dem ned og få dem i håndjern, inden de bliver eskorteret hen til hegnet, hvor de kan holde skarpt øje på dem.

De må samarbejde for at holde overblikket og konstant hjælpe hinanden. Den URSSISKE styrke har flertallet, men de værnepligtige har ikke mistet troen, og de stiller sig tættere sammen. ”Det var megasjovt at prøve og svine sine holdkammerater til,” fortæller menig Vildenstofte med et skævt smil. Han var en del af URSSIA-momentstyrken. ”De gjorde faktisk præcis, som de havde fået besked på. Selvom de lagde mig ned og puttede mig i strips, var det ikke ubehageligt. Hvis ikke du ved bedre, så trækker du bare til, så vedkommende kommer i total smerte, men det var der ikke noget af.”

APPELSINKAGE MED SYLTETØJ OG BLOD PÅ TANDEN

Mørket melder atter sin ankomst, da gruppen sætter sig i en rundkreds på græsset og begynder at pakke feltrationer op. ”Appelsinkagen med syltetøj og nøddecremen ovenpå – så bliver det ikke bedre,” anbefaler en af de værnepligtige og pakker sin dessert op. Adrenalinen fra sidste moment sidder stadig i de værnepligtige, som lystigt fortæller om deres oplevelse, og hvordan de måtte tage nærkamp i brug. ”Vi blev nødt til at være tre personer om at holde ham nede og lægge ham i håndjern,” fortæller en anden begejstret. De har fået blod på tanden og håber på endnu flere momenter, som kan styrke deres kompetencer, så de har erfaring med sig, hvis de nogensinde skal på en rigtig bevogtningsopgave. n

Leonora Frydensberg Sepstrup