SOLDATEN | 4. Udgave | 2015

Maj nr. 4 2015

Fra rekrut til garder

– Sådan var deres REX-tur

Frømand på høje hæle – Han lever åbent med sin transkønnethed

Hundefører og hundetræner – Et arbejde med menneskets bedste ven

Med flymekanikere på arbejde –D e arbejder med helikopterens svar på en sportsvogn: Lynx 1 soldaten Nr. 4 • 2015

Kolofon

> Leder

Kære, hjernevaskede soldater

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Amanda Niess Maiken Alberte Voigt Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 soldaten Nr. 4 • 2015

Det har været skadeligt for jeres dovenskab at tilbringe en periode af jeres liv i Forsva­ ret. I vil opleve immunitet over for effek­ ten af aktive dage med et langt program, selvom øvelseslisten måtte inde­holde mange kilometers march, en uover­skue­lig feltøvelse eller idræt på tømmer­mænds­ fredagen. Immuniteten kan skyldes de hårde tider, hvor I gispede efter vejret, og jeres kroppe sagde ”stop”, men I nægtede at stoppe. Til tider har I kunnet se lyset ved nærdødsoplevelser under march, i fel­ ten eller om fredagen efter torsdagsstrip, hvor der blev brugt flere penge på alkoho­ liske drikkevarer, end kostpengene kunne række til. Men nu, hvor I kan se målet lige for næsen af jer, er I ekstra motiverede til at give den maks. gas i den sidste tid af værnepligten. I har nået det punkt, hvor I nyder hvert minut i felten, hvert sekund med jeres gevær og hvert øjeblik, I kan til­ bringe i delingens fællesskab.

Efter tiden i Forsvaret har I taget nye ­vaner til jer og kan mærke på egen krop, hvor­ dan I er blevet hjernevaskede. For det gør ondt i jeres fødder, når I går på græsset.

Det gør ondt i jeres ører, når I hører ­ordet ”tjekke”. Og det gør ondt i jeres øjne, ­efter at I har fået OCD-lignende tanker om, hvordan alting skal stå snorlige og til højre ret. Dette er blot nogle få af de abstinenser, I vil opleve ved overtrædelse af Forsvarets normer.

På den ene side glæder I jer til at vende tilbage til det civile igen, og på den anden side kommer I til at savne Forsvaret. Når I vender hjem fra kasernen, vil I især huske de grænser, I har flyttet, og de bånd, I har knyttet.

I er endnu ikke klar over, hvor rastløse I vil blive, når I selv skal fordrive hver dag der­ hjemme uden et intenst skema. De gamle sløve vaner kan vende tilbage, hvis ikke I holder fast i det, I fik med i bagagen fra værnepligten. Når I endelig er blevet basket i form, er det så tid til at tilbringe hver dag derhjemme med at stene ind i en computer­ skærm? Hvad med at slukke computeren og udleve dine drømme i stedet?

Med venlig hilsen Amanda Niess og Maiken Alberte Voigt Journalister på SOLDATEN

12-13

Forsvarets Dag

04 Et springbræt til

ordensmagten Et eksempel på en højskole,

hvor du forbereder dig på politiuddannelsen

07 Undskyldningsdigte

Vi får aldrig nok af undskyldningsdigte

08 Sergent- og menigcitater 09 Side najne-tøsen

Med finskytternes sekundære våben HK 417s

10 SOLDATENs krydsord

Kan du løse denne måneds krydsord?

12 Forsvarets Dag

Mød de både frivillige og ufrivillige

14 Fra geled til sofagruppe

Hør om Lasses kulturchok, da han vendte tilbage til det civile

16 Værnepligtsrådet

Mød vores nye rådsmedlem 18 Frømand på høje hele

Han lever åbent med sin transkønnethed

21 Hundefører og hunde16 Værnepligtsrådet

træner – et arbejde med menneskets bedste ven

Mød førerne og trænerne og deres hunde

24 Med flymekanikere på arbejde Mød perfektionisterne og

deres sportsvogn: Lynx’en

27 Fra rekrut til garder

Sådan var deres REX-tur 31 Voxpop

Hvad hedder dit gevær?

14-15 F ra geled til sofagruppe

soldaten Nr. 4 • 2015 3

Et springbræt til ordensmagten Hvis du ikke fortsætter i Forsvaret efter værnepligten, er du måske en af de forholdsvis mange, der har brugt tiden i trøjen som forberedelse til at søge ind hos politiet.

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange der går direkte fra værnepligt til at søge optagelse hos politiet, men de fleste værnepligtige fornemmer, at det drejer sig om en del. Inden du søger ind som politiaspirant, kan du forberede dig yderligere på optagel­ sesprøven ved at tage et forberedende kursus på en højskole.

Gymnastik og Idrætshøjskolen i Vi­ borg er en af de højskoler i landet, hvor man kan man kombinere et forberedende kursus til politiuddan­ nelsen med et ophold på højskole. På skolen bliver eleverne på disse kurser i daglig tale kaldt PAS’ere, som står for politiaspiranter. Kurset går ud på at forberede eleverne til politiets op­ tagelsesprøve.

At være PAS’er Som politiaspirant på højskolen har man ikke pr. automatik seks måneders ophold, som andre højskoleelever ofte har. PAS’ere kan vælge at stoppe efter fire og en halv måned. Grunden til det er fordi træningen som politiaspirant nemlig er så krævende og hård, at ele­ verne efter fire og en halv måned kan være tilpas mættede af træning og høj­ skole.

4 soldaten NR. 4 • 2015

Højskolens undervisning er strukture­ ret på den måde, at eleverne har tre semestre af to måneders varighed.

Hvis PAS’ere vælger at stoppe efter fire en halv måned, har de to semestre i løbet af deres tid på højskolen.

I hvert semester har de tre fag, som er fysisk krævende. Det første seme­ ster har eleverne svømning/redning, hvor eleverne og gennemfører bas­ sinlivredderprøven, udholdenheds­ træning og rough’n’tough, som svarer til crossfit. I andet semester har de rough’n’tough igen, men denne gang har de adventure og trail, som er di­ stanceløb og løb i kuperet terræn.

Disse fag er ikke noget, som eleverne er tvunget til at vælge under deres forløb som PAS’ere, men de bliver anbefalet det af lærerne. Hvis man er en dygtig løber og sagtens kan bestå løbetesten ved optagelsesprøven, er det ikke abso­ lut nødvendigt at vælge trail som et fag.

Udover elevernes fysiske træning får de også undervisning i dansk, hvor de bliver undervist i grammatik, og de får hjælp til at skrive deres motive­ rede ansøgning til politiet.

“Undervisningen er dog ikke kun fo­ kuseret på de øvelser, man skal gen­

nem til optagelsesprøven. Selvom det er måske det, som eleverne forven­ ter,” fortæller Jens, som er underviser på politiaspirantlinjen.

“Det vil være ærgerligt, hvis højskolen lærer eleverne nogle teknikker, som ikke er helt korrekte ifølge politisko­ len, og de derefter skal vænnes af med de dårlige vaner,” fortæller Jens, “til gengæld har kurset til formål at forbe­ rede PAS’erne på, hvordan jobbet som politibetjent kommer til at være, og om de har den rette støbning til jobbet.”

Der skal dog også være noget kvalitet bag de øvelser, som man ved indgår i optagelsesprøven hos politiet. Netop derfor får eleverne anbefalet specielle fag, så de kan forberede sig bedst mu­ ligt.

Afklaring En del af uddannelsen er faktisk også at afklare, om eleverne rent faktisk ønsker at være politibetjent.

“En del af højskoleånden er at lære sig selv at kende og blive rykket per­ sonligt, og for PAS-eleverne indebærer det også at finde ud af, om det at være politibetjent virkelig er drømmen,” fortæller Jens, “i løbet af højskoleop­ holdet bliver man sat ud i nogle situa­ tioner, hvor man skal være autoritær, og hvor man bliver presset. Det er blandt andet dér, man kan reflektere over, om man virkelig passer ind i rol­ len som politibetjent.”

Maiken Voigt

Lige så meget højskoleånd som alle andre Som PAS-elev har man også tid til at lege hippie og ligge i en stor bunke med ens kammerater.

“Man kan have tendens til at glemme højskolelivet, når man er så fokuseret på at komme ind på politiskolen. Der­ for bliver der lagt vægt på, at eleverne skal huske, at de er på højskole,” fortæl­ ler Jens.

Det gør man blandt andet ved at blande eleverne på værelserne. Højskolen hu­ ser også gymnaster og adventurefolk, som bliver blandet med politiaspiran­ terne. På den måde er der mulighed for at danne broer mellem de forskellige linjer på højskolen.

“Det er også nødvendigt, at der bliver lagt vægt på, at man stadig går på høj­ skole,” pointerer Jens, “højskole er også erfaring i livet, hvilket er en god ting, eftersom politiskolen lægger stor vægt på livserfaring.”

tiet, fordi det er et udfordrende job.

Der er vekslende arbejdsopgaver, og man ved ikke altid, hvad der skal ske,” fortæller PAS’er Nina.

Samtidig indebærer jobbet også veks­ lende arbejdstider, hvilket giver et al­ sidigt arbejde. Motivationen for jobbet handler i høj grad også om, at det er tilfredsstillende at hjælpe andre, som har brug for det.

Højskolelivet Som en del af højskolelivet bliver der arrangeret en fest hver anden weekend, som finder sted på højskolen. Ellers er eleverne som regel i byen hver week­ end, hvor de hygger sig sammen.

“Men her er PAS-eleverne nok kendt for at være lidt kedelige, da vi ikke går nær så meget i byen, fordi det hurtigt øde­ lægger formen,” fortæller Nina, som er PAS-elev.

Politiet er det fedeste, fordi …

Eleverne er meget fokuserede på opta­ gelsesprøven, og alle PAS-elever har et ønske om før eller siden at søge opta­ gelse på politiskolen. Hvis de ikke kom­ mer ind i første omgang, ønsker de at søge igen. I mellemtiden kan de arbej­ de, så de samtidig får mere erfaring.

“Det vil være fedt at arbejde ved poli­

Disse højskoler tilbyder dig et forberedende kursus til politi­uddannelsen: • • • • • •

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Vejle Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole

soldaten NR. 4 • 2015 5

Fra værnepligt til højskole Et par stykker af PAS-eleverne har været værnepligtige, før de kom på højskole. SOLDATEN har interviewet dem og spurgt om, hvordan det er at gå fra et meget sort/hvidt miljø som Forsvaret til højskolelivet.

Sammenhold og træning På mange måder ligner værnepligten og et højskoleophold faktisk hinanden, for man er nemlig sammen hele tiden.

Det skaber et sammenhold, som ligner det i værnepligten, fordi man går op og ned ad hinanden hver dag. Det betyder også, at man sørger for at træne sam­ men i fritiden. Især som PAS-elev batter det virkelig. Man får et godt trænings­ fællesskab med sine kammerater.

“Det er også nemmere at komme ned at træne, når man har hinanden,” siger Ea, der er højskoleelev og har gjort tje­ neste i Aalborg.

6 soldaten NR. 4 • 2015

Igennem den træning, man får af un­ derviserne, får man også gode øvelser til træningen i fritiden. “Man laller ikke, som man måske gør, når man er i fitness derhjemme. Jeg sveder virkelig meget, når jeg træner heroppe (højsko­ len red.),” siger Ea. Man bliver selvfølgelig ikke presset på samme måde på en højskole, som man gjorde i værnepligten. På højskolen har man et skema, som man rent faktisk ved bliver overholdt. Det er ikke som i værnepligten, hvor der pludselig kan komme noget uventet eller en overra­ skelse i form af en gave – det kunne ek­ sempelvis være et uventet gasangreb.

Til gengæld bliver man presset på en anden måde på højskole, eksempel på trial-løb, hvor man også lærer sig selv at kende på en anden måde end i vær­ nepligten.

D id yo u k n o w, b ro?

“Vidste du, at hø Viborg også arbejskolen i mod at få en forbjder målrettet linje til optagelse eredende prøven ved Frømandskorp set og Jægerkorpset?”

der ikke nødvendigvis, at ens skab spil­ ler maks. “Mit skab ligner pis,” siger Rasmus, som er tidligere garder.

Men det er stadig irriterende, når andre elever kommer dalrende fem minutter efter undervisningen er startet. Man skal komme til tiden, andet er dårlig stil.

Ingen er over dig Der er ingen over dig, når du er på høj­ skole. Det er ikke ligesom i værneplig­ ten, hvor man bliver skræmt, hver gang en sergent giver dig elevatorblikket til stueeftersyn. “Lærerne på højskolen er dine venner, og de vil dig det bedste,” fortæller Ea, “på den måde er højskole lidt mere afslappet end værnepligten.”

Kæft, trit og retning!

Det savner de tidligere værnepligtige alligevel lidt på højskole. Men det bety­

Optagelsesprøven på politiskolen består af forskellige prøver. Inden man får mulighed for at komme til optagelsesprøve, skal man indsende en motiveret ansøgning og vedlægge sit CV. Til optagelsesprøven har man først 20 minutters opvarmning, og derefter skal man gennem disse prøver: Bænkpres • Pull-ups, kvinderne må lave inverted rows, minder træk til bryst • Længdespring med samlet afsæt • 2.400 m løb på tid • Sprint • Samarbejdsprøve

Maiken Voigt

Undskyldningsdigte Den menige havde i dette tilfælde glemt sit gevær, og selvfølgelig skulle den menige skrive en undskyldning til geværet, så hun ville tilgive ham.

Mit kære gevær, min kære Lisbeth At glemme dig er en skam Når det sker, bli’r jeg helt kold og klam Men når jeg har dig med mig, min skat Kan jeg gi’ min fjende et hul i hans hals Mit kære gevær, min kære Lisbeth Når jeg glemmer dig, har jeg altid fortrudt For uden dig kan jeg nemlig bli’ skudt Men når jeg har dig med, min kære Rammer jeg alt og skaffer min deling ære

Her havde den menige glemt sit bundstykke, og som undskyldning til bundstykket skulle dette digt skrives.

Sergenten opstillede krav til digtet, som var, at digtet skulle indeholde ordene rig, smuk og ung.

Jeg mødte bundstykket så ungt Hun ramte straks mit ømme punkt En skabning så smuk Jeg fik lyst til at give hende et huk Bundstykket hun dog vidste jeg ikke var rig Hun kunne stadigvæk ikke måle min værdi Jeg fik hende hjem på Holmen For at vise hende kolben Bucher sikrede min flanke Mens bundstykket opfyldte min tanke Med bundstykket kunne jeg affyre mit skud Bagefter havde jeg brug for min pudseklud

soldaten NR. 4 • 2015 7

> Sergent- og menig

c it ate r

ansøgnings­ HRU-ansøgere fra 2 DEL udfylder rutter fra 1 DEL skemaer i pudsestuen med DF. Rek en for at hente kommer gentagne gange ind ad dør Da en rekrut vedle-grejer, hvilket ikke huer DF. ind ad døren, for femte gang kommer brasende UD, DIN GIGA udbryder DF arrigt: ”NEEJ, GÅ NU SKINKE!!”

iet, at vi har “Meddel infirmer med 21 års brug for en abort, aft.” tilbagevirkende kr

l En pige står i døren ti deres stue og panikker passe over, at hun ikke kan de Forsvarets udlevere r: underbukser. Hun sige en ”FUCK!” Delingsfører get, siger: ”FUCK, det er no Pigen du siger i din fritid!” ber svarer: ”Fuck!” og lø ind på værelset.

bade­ Til stuekontrol går sergenten ud på en. Han værelset og kalder på stueformand er det der?” peger ind i spejlet og siger: ”Hvad kan finde Menig står forvirret, da han ikke nogle fejl. nhår.”

Sergenten fortsætter: ”Det er morge

8 soldaten Nr. 4 • 2015

uopmærkEn sergent spørger en n termosom rekrut, der har si frem fra kop stikkende synligt vælger du baglommen: ”Hvorfor at fejle?!”

“Stands ulykken! omkring Anlæg torniquet l.” halsen og stram ti

ingsEfter en dag på forhindr første banen sidder pigerne fra En deling og drøfter dagen. vde ha n menig fortæller at hu g, hvor svært ved én forhindrin e sagt: hun i situationen havd nene ”Jeg kan ikke sprede be ten en så meget”, hvortil serg al helsvarede: “Pæne piger sk ter den ler ikke sprede ben.” Ef yder meniges fortælling udbr e du nn ku en af drengene: “Ej, r en af ikke klare den? Det va r, jeg var ge de eneste forhindrin god til!”

Maiken Voigt

Side

-pigen

HK417S Denne smækre tøs anvender Forsva­ rets finskytter. Geværet anvendes til afgivelse af enkeltskud og er et sup­ plement til finskytternes primære vå­ ben, SAKO TRG 42. Med HK 417 skal det være muligt for finskytten at be­ skyde mål med præcision op til 800 meter væk.

Det er produceret af det tyske firma Heckler og Koch.

HK417 findes med forskellige pibe­ længder, 12”, 13”, 16”, 16,5” og 20”.

De danske finskytter benytter udga­ ven med den længste pibe, nemlig 20”-udgaven.

HK417 bliver også brugt af special­ styrker i andre lande, blandt andet af de britiske specialstyrker SAS (Special Air Service), de franske specialstyrker og de norske skarpskytter.

Finskyttegeværet ligner i store træk GV M/95 rent konstruktionsmæssigt.

Forskellen fra GV M/95 og HK 417 er, at dette gevær har et gasstempelsy­ stem, som gør geværet mere præcist.

Til geværet har de danske finskytter sigtekikkert, lyddæmper og støtteben som tilbehør til geværet.

Faktaboks: Kaliber: Vægt: Længde: Pibelængde: Mundingshastighed: Aftræksvægt:

7,62 x 51 mm 7,05 kg 1085 mm 508 mm (20”) 850 m/sek 1,5 kg

Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/ gevaerer/Pages/Gevaerer2.aspx http://www.heckler-koch.com/en/products/military/assault-rifles/ hk417/hk417-a2-20/overview.html http://en.wikipedia.org/wiki/Heckler_%26_Koch_HK417

soldaten NR. 9 • 2014 9

S KRYDSO RD L D A T E N S Sidste måneds løsning :-)

10 soldaten NR. 4 • 2015

Denne måneds krydsord

soldaten NR. 4 • 2015 11

”Fuck.”

Forsvarets dag Man bliver målt og vejet, hvorefter man bedømmes på en skala fra uegnet til egnet. Vi har alle sammen været der, og over 99% af os blev frivilligt værne­ pligtige. I Høvelte foregår Forsvarets Dag i helt nye lokaler. SOLDATEN var med på Forsvarets Dag, da det for før­ ste gang blev afholdt i de nyrenoverede lokaler hos Livgarden i Høvelte.

Først introduceres de unge mennesker til Forsvarets Dag og får alle de prakti­ ske oplysninger. Herefter vises en film om Forsvaret, hvorefter der mundtligt gives information om værnepligten og militærnægtertjeneste. Derudover afspilles også en film om værnepligt i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen. Sidst, men ikke mindst, fortælles om nogle af de øv­ rige uddannelser i Forsvaret.

Efter deltagerne til Forsvarets Dag har fået al den nødvendige information, skal de igennem sessionsprøven, som består af fire delprøver. Opgavetyperne omhandler logisk tænkning, dansk, matematik og geometri. Hvis man vil erklæres uegnet, kan man jo bare sny­ de og svare forkert med vilje. Men den går ikke. Hvis resultatet i testen ikke stemmer overens med de uddannelses­ papirer, der er medbragt, bliver man indkaldt til Forsvarets Dag endnu en

12 soldaten NR. 4 • 2015

gang. Ud fra resultaterne i den skrift­ lige test, gik det godt for deltagerne i Høvelte, og der var ingen, der var helt ude at skide.

Når den skriftlige test er overstået, er det tid til helbredsundersøgelse. Der er lang ventetid, inden man kommer ind til undersøgelserne. I Høveltes nye omgivelser er der en behagelig atmo­ sfære. Dog er stilheden i de flotte loka­ ler akavet, og folk stener langvarigt og asocialt på deres smartphones.

Lægeundersøgelsen består af en forun­ dersøgelse, hvor man vejes og måles og får testet syn og hørelse. Det er lidt a la sundhedsplejerske i folkeskolen. En af de to tilstedeværende piger på Forsva­ rets Dag, Emilie, har familie, som tid­ ligere har været i Livgarden. Hun har også en lille drøm om at blive værne­ pligtig i Livgarden og bliver målt et par gange i håb om, at hun bliver højere fra den ene måling til den anden. Ef­ ter anden måling mangler hun stadig en halv centimeter, uanset hvor meget hun ellers rettede sig op. Når hun ef­ ter forundersøgelsen skal vente på at komme ind til helbredsundersøgelsen, ærger hun sig længe over resultatet fra målingen, mens hun overvejer, hvor hun ellers skal aftjene sin værnepligt.

Udover hende er der endnu et eksem­

pel på en, der brænder for at blive værnepligtig. En af fyrene, Daniel, tog høretesten to gange for at få bekræftet, at hans hørelse nu var god nok. Der er få personer til Forsvarets Dag i Høvelte denne dag, der brænder lige så meget for militæret som disse to. Størstedelen af deltagerne til Forsvarets Dag har slet ikke lyst til at aftjene værnepligt. De gi­ ver udtryk for, at de spilder deres tid i Høvelte, når de alligevel ikke har lyst.

Efter forundersøgelsen står den på lægeundersøgelse, hvor dresscode er undertøj. Her kan det være en fordel at lade det sexede undertøj blive der­ hjemme, hvis man er småblufærdig.

Nogle af jer har sikkert været ude for, at lægen siger ”host”, mens hans hæn­ der mærker jer grænseoverskridende og professionelt forneden.

Når dette er overstået, er det for de unge mænds vedkommende tid til at trække nummer.

1 – 8.000 = Måske-nummer 8.001 – 36.000 = Frinummer

Amanda Niess

Der kan være et par forskellige reak­ tioner til denne del af Forsvarets Dag. Reaktionerne afhænger af, om man vil eller ikke vil aftjene værnepligt.

Hvilke tanker havde du, da du trak nummer?

”Det er sgu fint nok.”

”YES, MAND!”

”Nej nej nej nej nej...”

”Hmm...”

Efter den optur eller nedtur, man har oplevet ved trækning af nummer, tilbydes man vejledning, hvor der er mulighed for at vælge, hvor man vil aftjene værnepligt.

der for at komme ind og ikke tager et ”nej” for et ”nej”, når de er inde til helbredsundersøgelsen på Forsva­ rets Dag.

Der findes tre typer personer til For­ svarets dag. Først er der dem, som slet ikke vil være der, da deres frem­ tid allerede er planlagt til mindste detalje, og Forsvaret interesserer dem slet ikke. Dernæst ser man dem, der helst ikke vil ind, men ikke ville have noget imod, hvis de ikke trak frinum­ mer. Til sidst er der dem, som bræn­

Vi spurgte de både engagerede og knap så engagerede:

Vil du gerne aftjene værnepligt?

Frederik

Alexander

Jeg vil gerne ind for at flytte grænser, prøve noget nyt og få en fed oplevelse.

Jeg ved ikke, om det skal være i Hæren eller Flyvevåbnet endnu, da det hele ly­ der spændende.

Nej. Jeg er ikke interesseret i det, og jeg er i gang med HG i Hillerød, som jeg gerne vil færdiggøre.

Daniel

Christina

Emilie

Jeg har ingen idé om, hvilken uddan­ nelse jeg skal vælge, så militæret er en god mulighed. Også for at få mentale og fysiske udfordringer. Og jeg kan godt lide at træne. Jeg vil enten ind hos gardehusarerne eller Søværnet.

Jeg har tænkt på det i mange år. Det er også fedt det med, at man arbejder sammen. Jeg har overvejet de mulige uddannelser i Forsvaret. Jeg gør det for udfordringerne, og fordi det lyder spændende, og det er anderledes.

Markus Nej. Jeg har ikke tid til det. Jeg er i gang med gymnasiet og vil gerne til USA bagefter og gå på college.

Ja. Det fangede mig, da jeg var her i praktik i 9. klasse. Og det er også for at teste sig selv.

soldaten NR. 4 • 2015 13

Den tidligere journalist på SOLDATEN, Lasse Bækhus, tilbringer nu sin hverdag på Odder Højskole med journalistik, fotografering og outdoor. Han har skrevet en artikel om det kulturchok, han oplevede, da han startede på højskole efter et år som ansat i Forsvaret.

Fra geled

til sofagruppe

”Hold jeres kæft, og stil jer op i geled!

Det er jo ikke en fucking højskole, det her!” Og det var det jo heller ikke, det var det danske forsvar. Jeg mindes utallige gange, hvor mine sergenter råbte ad mig og min deling og sam­ menlignede vores opførsel med den, man kan observere på en højskole.

For af alle de ting, en sergent kunne forestille sig, var en højskole det mest udisciplinerede og sløsede sted bebo­ et af beskidte hippier med en masse idéer til en bedre verden, der snart skulle glemmes i samme hashtåge, som idéerne kom fra.

Og nu, efter ét års tjeneste i Forsvaret, befinder jeg mig selv på en højskole, hvor man ikke skal stå i geled, man skal ikke svare med ”Javel!”, og mine skjorter bliver ikke revet ud på gulvet, hvis ikke de er foldet i samme tyk­ kelse.

14 soldaten NR. 4 • 2015

Ligheder immervæk Selv de, der ikke har så stærke me­ ninger om højskoler som mine ser­ genter, må være enige i, at Forsvaret og højskoler er meget tæt på at være diametrale modsætninger. Højskolen har idealer om frihed, åbne, sociale og accepterende rammer og om, at man gennem nye, kreative kompe­ tencer skal kunne udvikle sig per­ sonligt. Forsvaret bygger på disciplin, holdning og indlæring af de grund­ læggende evner, der er nødvendige for at være soldat. Men på trods af hvor forskelligt det umiddelbart ly­ der, er der nu stadig en vis mængde ligheder: Begge steder spiser, sover og skider man side om side, begge steder går man på druk om torsda­ gen for modvilligt at slæbe sig gen­ nem en lang fredag med forfærdelige tømmermænd. Begge steder får man

værktøjer og evner med videre i livet – ting, der udvikler en selv som per­ son. Forhåbentlig kommer jeg også ud på den anden side af højskolen med lige så rige venskaber, som jeg gjorde efter min tid i Forsvaret.

De første forskelle Kort efter at have pakket ud på væ­ relse 212 slutter jeg mig til forsam­ lingen af andre elever, der sidder og hygger i en sofagruppe. Og her, må­ ske kun en time efter at være ankom­ met, får jeg at vide; ”Du kan godt sid­ de med skoene i sofaerne, det gør vi alle sammen.” Måske en meget lille detalje, men nok til, at det for alvor gik op for mig, at det var en hel an­ den hverdag for mig. På min første dag i Forsvaret fik jeg at vide, hvor­ dan jeg skulle folde mine hænder bag ryggen, når jeg stod i rør. I Forsvaret

Lasse Bækhus

fik jeg penge for at komme i form og være aktiv, på højskolen betaler jeg for at sidde bag en computer, synge om morgenen og ”finde ud af, hvad jeg er god til”.

På højskolen gør vi rent hver mandag og torsdag, og så længe gulvet er fe­ jet, og der ikke er opvask i håndva­ sken, lader det til at være rigeligt. På min kaserne stod vi op klokken 5 om morgenen for at feje, vaske og feje gulvet igen. Herefter skulle vi bruge en klud på alle overflader og hjørner for at sikre, at der ikke var støv eller skidt i krogene. For at slutte det hele af skulle vi også rengøre koste, feje­ bakker og andet materiel, inden vi stillede os i rør, nybarberede selvføl­ gelig, ved vores senge og afventede morgenens stueeftersyn. Selvom det lyder fjollet, betød det utrolig meget, hvis man fik et godkendende nik fra

sergenten efter hans kontrol af be­ lægningsstuen.

Et andet sprog ”Javel”, ”modtaget”, ”indforstået”, ”kontrollere – ikke tjekke”, ”gentag signal, skift”, ”giv agt”, ”har det” og ”god melding”… Alle sammen ven­ dinger og ord, som bare sidder fast, også et godt stykke tid efter man vender tilbage til det civile. Jeg el­ sker følelsen af den effektivitet, der ligger bag disse ord. Ingen er i tvivl om noget, for ordene har præcis sam­ me ladning for alle. Det hele virker så strømlinet, når terminologien er ”ensrettet”.

På højskolen er det en anden sag. Mine medelever kigger skævt på mig, når jeg bruger ordene. Det tager længere tid at slippe af med dem end at vænne sig til at bruge dem. På en højskole

er det bare ”ja ja”, ”okay”, ”tjekke”, ”hvad?”, ”hallo” og ”cool”. Det virker sløvt og upræcist, og det irriterer mig grænseløst, hvis folk ”tjekker” noget i stedet for at kontrollere det, eller hvis de ”snakker” i stedet for at ”tale” – for det er kun kællinger og papegøjer, der snakker.

Nu har jeg snart vænnet mig til høj­ skolen og den tilhørende kultur. Jeg svarer stadig ofte med javel og får sta­ dig små tics, når folk siger, at de skal ”tjekke” noget, og jeg vedligeholder og pudser stadig mine støvler efter at have mudret dem til i outdoor. Jeg forsøger at følge den gyldne middel­ vej, for en højskole skal være afslap­ pet og mere… flydende. Det betyder ikke, at jeg aflægger mig de værdier, jeg har fået med fra Forsvaret.

soldaten NR. 4 • 2015 15

Kun med r e k s d n a gummih t e t t y k s er I be n e u t s e s i pud Break Free. Udover at det er titlen på en ørehænger af Ariana Grande, så er det også den olie, I bruger til at vedligeholde jeres M/95 med. Hvis I husker tilbage til vores oplæg i anden uddannelsesuge, nævnte vi, at der er særlige forbehold ved brug af denne olie.

Da olien kan være sundhedsskadelig, skal man ALTID have handsker på ved brug. Vi oplever desværre stadig, at værne­ pligtige vedligeholder uden handsker. Dette er således et op­råb til jer. Alle tjenestesteder har pligt til at sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne er i orden. Derfor kan I som værnepligtige også være med til at tage hånd om sikkerhe­ den, så det hele kommer til at køre som smurt.

16 soldaten NR. 4 • 2015

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Seneste landstalsmandmøde Rådet har afholdt landtalsmandsmøde d. 9.-10. marts for værnepligtige land­ stalsmænd. Her fik landstalsmæn­ dene diskuteret aktuelle problemer på tjenestestederne omkring i landet.

På andendagen fremlagde landstals­ mændene blandt andet følgende em­ ner: kvaliteten af Magnum-støvlen, ønske om udlevering af flere sokker, problematikken om hygiejnefacilite­ ter på øvelser og manglende fokus på

Mia Kleist Jeg var værnepligtig på februar-holdet 2015 i Varde, hvor jeg var talsmand for min deling. Nu sidder jeg i Værnepligtsrådet, da jeg har stor interesse at hjælpe og kunne rådgive andre om deres rettigheder og i dette tilfælde jer værnepligtige.

Hvis I har udfordringer eller blot spørgsmål skal I være mere end velkomne til at ringe eller skrive en mail til os, så skal vi nok hjælpe!

Mia Kleist

Lars Palasin

Mobil: 32665553 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Mobil: 32665551 Mail: Palasin@mil.dk

kvindelige værnepligtiges opsigelses­ vilkår.

Desuden afholdt rådet et ekstraordi­ nært valg af nyt rådsmedlem. I den forbindelse vandt Mia Kleist pladsen som det nye rådsmedlem. Mia har været tjenestegørende ved Hærens Ef­ terretningscenter i Varde og tiltræder stillingen i rådet hurtigst muligt.

Fjerde uddannelsesmåned For de værnepligtige, som startede på en fire-måneders værnepligt d. 2. februar, er værnepligten snart ved at være slut. De bevæger sig ind i fjerde uddannelsesmåned, hvor GSU’ere og HRU’ere har forladt flokkene.

I Værnepligtsrådet ser vi tilbage på vores sidste måned på kasernen med en smule savn. Den hårde tid med lange øvelser, sene aftener og ømme muskler var ovre. Der var pludselig tid til at lave noget socialt efter tjeneste.

Vores råd til den sidste tid i uniformen er at få det hele med. I har stiftet en masse nye bekendtskaber, og I har lært andre – og ikke mindst jer selv – bedre at kende. Mange danner venskaber for livet, og vi håber, at I har fundet tid til at knyt­ te nogle af de venskabelige bånd, som ligger udover det sædvanlige buddy-makker, der er påkrævet som soldat.

Skab jer en god afslutning på værnepligten, og sørg for at holde et brag af en afslut­ ningsfest.

> Telefon: 32 66 55 50

soldaten NR. 4 • 2015 17

Frømand

45-årig Henrik Liv Møller Christensen er tidligere ansat i Forsvaret og endte i Frømandskorpset, hvor han har været i mange år. Efter de mange år i Forsvaret har han valgt at leve åbent med sin transkønnethed og arbejder nu som pædagogisk leder.

Han var villig til at medvirke i et skriftligt interview til SOLDATEN om sin tid i Forsvaret og udviklingen derefter.

Hvordan startede din karriere i Forsvaret?

Jeg startede i 1987, 17 år gammel, i Dronningens Livregiment i Nørre­ sundby. Jeg havde været ude at rejse efter folkeskolen, men havde altid gerne villet prøve kræfter med at være soldat. Jeg kom på tidlig session og fik lov at starte, jeg tror faktisk, at jeg havde en tilladelse med fra mine forældre.

Hvordan udviklede din karriere sig i Forsvaret?

Jeg blev taget til sergent og kom på sergentskole efter tre måneder. Da jeg var færdig på sergentskolen, kom jeg tilbage til Dronningens Livregiment og aftjente resten af værnepligten der, det tog sammenlagt to år den gang.

18 soldaten NR. 4 • 2015

Da jeg var færdig med min værne­ pligt, ville jeg gerne fortsætte i For­ svaret og søgte derfor kontrakt. Den fik jeg, men jeg måtte til Bornholms Værn. her var jeg indtil 1994, hvor jeg blev optaget i Frømandskorpset. Jeg blev oversergent i 1992.

der, var meget spændende. Men som så mange andre deroppe var det også noget med at prøve sig selv af for al­ vor, finde ud til nogle af grænserne og se, om det hele kunne “holde”.

Frømandskorpset virkede som stedet, hvor det var muligt.

Hvor længe har du været aktiv i Forsvaret?

Jeg mener, at jeg afsluttede min kon­ trakt med i forsvaret i 2004, men jeg havde orlov i et par år, mens jeg prø­ vede andre ting af.

Hvilken forandring har du været igennem?

Igennem mit liv har der været mange forandringer. Jeg har “bøvlet” med det der køns-halløj gennem hele livet og prøvet mange metoder af til at “få styr på det” med, alene på den konto har jeg lavet nogle mere eller mindre bevidste sving derudad.

For mig har den store forandring nok været af mental karakter. Det er me­ get let som transkønnet at fokusere

Hvorfor Frømandskorpset?

Det tror jeg, der er flere grunde til.

Dels var det den type soldat, jeg hav­ de lyst til at være rent fagligt. Jeg syn­ tes, de opgaver, jeg kunne se fandtes

Amanda Niess

på høje hæle på de fysiske forandringer, men det har været vigtigt for mig at have mig selv med og ikke gå for hurtigt frem.

Desuden er det min opfattelse, at et godt liv består af mange ting. Et job, som er spændende og giver mig ud­ fordringer, er en af de ting, jeg sætter stor pris på. Rigtig mange transkøn­ nede falder gennem jobmarkedet og ender på dagpenge eller lignende.

Jeg har fire børn. Det har været afgø­ rende for mig, at de kunne håndtere processen og forstå det, der foregik. At de forandringer, der skulle ske, fore­ gik i en hastighed, som sikrede deres tryghed, har været altoverskyggende for mig. Men også at de ikke bliver ek­ sempelvis drillet i skolen, fordi de har en far, som er meget anderledes, har været vigtigt. Der kan godt i folks op­ fattelse være et spring fra at være en far, som har været patruljefører i Frø­ mandskorpset, til at være en transper­ son, som har fire børn. Jeg har forsøgt at bygge en bro mellem de to punkter.

For mig personligt rummer det ingen modsætninger.

Jeg kender flere transer, som har mi­ stet alt i deres “spring ud-proces”.

Folk, som før har haft store uddannel­ ser, velbetalte job og familie, som bag­ efter sidder alene tilbage med ingen­ ting på et klubværelse. Det har været vigtigt for mig, at det ikke skete, så jeg har forsøgt at forberede mig på alle de situationer, jeg kunne forudse.

Indtil nu er det gået godt, alle mine fordomme (om alle jer “normale”) er blevet gjort til skamme, jeg er kun blevet mødt pænt og ordentligt. Man­ ge af mine gamle soldaterkammera­ ter har taget kontakt og været rigtig søde og fine, om noget har det at stå frem været en berigelse.

Hvornår og hvordan startede det?

Jeg har altid vidst, at jeg var anderle­

des på den her måde, selv før jeg kun­ ne sætte ord på det. Første gang, jeg kan huske at have tænkt over det be­ vidst, var til min 5-års-fødselsdag. Der er mange teorier om, hvordan “det opstår”, men der er vist ikke rigtig nogen, som har påvist det ordentligt.

Men der har, som jeg opfatter det, altid og i alle kulturer været nogen, som ikke passer ind i de standardise­ rede kønskasser. Der er bare meget stor forskel på, hvordan det bliver be­ handlet i de forskellige kulturer.

Hvilke tanker har du haft om det, mens du var ansat i Forsvaret?

Jeg har det altid med, og da jeg var yngre, var jeg meget af den opfattel­ se, at det kunne bremse mig i nogle af de mål, jeg havde i livet, hvis det slap ud. Nu er Forsvaret jo på mange måder et meget maskulint miljø, og jeg var ikke af den opfattelse, at det ligefrem ville fremme min karriere, så jeg gik meget stille med det.

Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme, efter at jeg er blevet åben om at være transkønnet.

Har du været personlig begrænset under din tid i Forsvaret?

Ikke i forhold til det med kønnet, jeg valgte jo ikke at prøve det af, men det var mit valg. Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme, ef­ ter at jeg er blevet åben om at være transkønnet.

Når det er sagt, har der jo også væ­ ret en grund til, at jeg valgte, som jeg gjorde. Retorikken i Forsvaret, da jeg

var der, gjorde ikke, at man tænkte: “Det skal sgu nok gå”. Men der er rigtig meget, man kunne snakke om der, også i samfundet generelt. Helt banalt er der jo stor forskel i værdi­ ladningen i at være en drengepige og en tøsedreng.

Kan du mærke, om andres syn på dig er blevet anderledes efter din udvikling?

Det er det nok, men jeg er ikke ble­ vet ramt af noget negativt. Det er min opfattelse, at jeg bliver opfattet mere nuanceret, og der er flere, som lige­ frem har givet udtryk for, at de har syntes, det var sejt, jeg turde stå frem.

Hvordan har familie, venner og soldaterkammerater taget det?

Mine børn er meget åbne om det og giver udtryk for, at de synes, det er lidt sejt.

Min anden familie har reageret lidt forskelligt, nogle har bare sagt, at det da var helt o.k., mens andre lige skulle gå lidt med det, men alle har virket meget accepterende og o.k.

Det samme gælder mine venner. De allerfleste har dog efter kort tid nær­ mest ikke bemærket det, og livet er ligesom bare gået videre.

soldaten NR. 4 • 2015 19

jeg kan skifte lidt stilling og plads og se lidt på udsigten. Det virker for mig.

Jeg har haft kontakt til flere gamle soldaterkammerater, som alle har reageret positivt.

Alle har dog haft en periode, kort eller lang, hvor de har haft nogle spørgs­ mål. Så længe jeg har stillet mig til rådighed for det, er alt gået godt.

Har du altid vidst, at du gerne ville være en kvinde?

Som sagt har jeg vidst altid, at jeg var anderledes. Hvis man sammenligner kønnene med stole, kan man sige, at der i de flestes opfattelse, kun eksiste­ rer to slags: mand eller kvinde. Vi får udleveret stolen ved fødslen, og i de flestes opfattelse er der rimeligt langt mellem de to stole.

20 soldaten NR. 4 • 2015

Det er svært at give gode råd til nogen, man ikke kender. Jeg kunne jo fyre noget af som: “Hold hovedet varmt og fødderne tørre”, men…

Jeg har været med til fire fødsler, og fordelingen går stærkt, under et mi­ nut efter at barnet er kommet ud, er det sket. “Det er en dreng” eller “det er en pige”. For nogle af os virker den fordeling bare ikke.

Det har været vigtigt for mig, da jeg lettede mig fra min “mandestol”, ikke at få sat mig på en ny stol, jeg heller ikke gad sidde på. Så man kan sige, at jeg har bygget en bænk, hvor

Hvad har dine tanker været om kønsskifte?

Hvornår kan man sige, at man har skiftet køn? Er det, når man har skif­ tet juridisk køn? Eller fået en køns­ skifteoperation?

Hvad vil det sige at leve som kvinde – er det, når man går med makeup og kjole? Jeg kender mange kvinder, som ikke går med hverken makeup eller kjole, ligesom jeg kender mange kvinder, som er nærmest karseklip­ pede. Guderne skal vide, at jeg elsker makeup og har en decideret svaghed for sko, men gør det mig til kvinde?

Kan man nogensinde skifte køn, vil man altid være ham der, som gerne ville være en hende der. Vil det no­ gensinde være muligt at blive accep­ teret på lige vilkår som “almindelige kvinder”, og vil jeg i så fald være inte­ resseret i det ?

Jeg kender flere transkønnede, som gerne vil have lavet eksamensbeviser og andre dokumenter om, når de har “skiftet køn”. Mit problem er bare, at jeg har det o.k. med min fortid og hi­ storie og er stolt af flere ting i den. Jeg ønsker for fuld kraft at stå ved, hvem jeg er. Jeg tror også, at vi er, hvem vi er i kraft af vores historie. Vores køn er “kun” en af de ting, vi er. For os transkønnede fylder den ene ting bare meget. Det har været vigtigt for mig at blive accepteret som hele mig, ikke bare som den ene ting, jeg også er.

Spørgsmålet rejser utroligt mange andre spørgsmål, og for at svare fyl­ destgørende bliver det en meget lang snak, som er for nuanceret til skrift (for mig).

For mig er det nemmere at sige: Jeg er mig, på godt og ondt.

Har du et par gode råd til de værnepligtige?

Det er svært at give gode råd til no­ gen, man ikke kender. Jeg kunne jo fyre noget af som: “Hold hovedet varmt og fødderne tørre”, men…

Jeg vil da stille mig til rådighed, hvis der er nogen som kan bruge mig til noget. Jeg kan findes på facebook: www.facebook.com/liv.christen­ sen.31

maiken voigt

Hundefører og hundetræner – et arbejde med menneskets bedste ven På Flyvestation Karup uddanner man hunde til militær tjeneste. Nogen af hundene skal kunne fungere som patruljehunde, mens andre skal kunne snuse sig frem til sprængstof, som er gemt. De fleste kan endda begge dele! Som hundefører skal man kunne fungere i al slags vejr, til gengæld har du at gøre med hunde hver evig eneste dag.

Hundeføreruddannelsen

▼

Som hundefører skal du have noget uddannelse i forvejen, før du kan søge uddannelsen som hundefører.

Du skal først og fremmest have gen­ nemført værnepligt eller en konsta­ beluddannelse, og derefter skal du have taget uddannelsen som bevogt­ ningsassistent, som varer otte uger.

Når du er bevogtningsassistent, kan du søge stillingen som hundefører, når der bliver slået en stilling op i syste­ met. Så kommer du på kursus i fem uger, og derefter er du klar til at være hundefører.

Som hundefører får du tildelt en tje­ nestehund, som du skal følges med rundt på kasernen. Denne hund er trænet og kan bevogte sammen med sin hundefører. Sammen bevogter hund og mand flyvestationerne i Ka­ rup, Aalborg og Skrydstrup. Tjeneste­ hunden bliver din bedste ven, forstå­ et på den måde at den også skal med dig hjem at bo. Som hundefører skal man være indstillet på, at man

soldaten NR. 4 • 2015 21

▼

kommer til at være sammen med sin hund hele tiden.

Hvis man ikke kan få nok af hunde­ ne, kan man med tre års erfaring som hundefører søge jobbet som hunde­ træner. Her træner og vedligeholder man hundenes færdigheder som sprængstofhunde eller kombihunde.

Kombihundene kan både fungere som patruljehunde og sprængstof­ hunde.

Det fungerer nemlig sådan, at hun­ dene bliver trænet på hundeskolen, inden de får en fører for første gang, og hvis de skifter fører. På den måde vedligeholdes hundenes færdigheder også, hvis der går et stykke tid, mel­ lem de skifter fører.

Som hundetræner får du tildelt nog­ le hunde, som du får ansvaret for at træne. Disse hunde hører til på en kennel, når de ikke har en fører. Som regel får man tildelt to hunde, som man har ansvaret for at træne. Andre hundeførere træner ikke ens hunde, hvis man er på ferie eller syg, men til gengæld må andre hundeførere gerne lufte hundene.

Hundene Der er to måder hvorpå hunde kan få en karriere i Forsvaret.

22 soldaten NR. 4 • 2015

Enten tages de ind som otte uger gam­ le hvalpe, og derefter kommer de på et hvalpeprogram. Indtil de bliver et år, kommer de også med hundeførere eller hundetrænere hjem og på den måde når de at få lidt socialt kendskab til mennesker, inden de skal ud at bo ved en hundeførers familie.

Hvis ikke hundene kommer ind i systemet som hvalpe, tages de ind fra private, civile familier. Her tages de ind, hvis de er mellem et halvt og tre år. Der kan være forskellige grunde til, at familierne vil af med en hund. Det kan være, at en schæfer ikke indfrier forventningerne som familiehund, da den kan være for aktiv. Hundene kan også komme fra politiet, hvis de ikke består politiets mentaltest. I politiet lægger de nem­ lig mere vægt på det mentale. Ende­ lig kan det være, at hundens fører er blevet pensioneret, men hunden har mange gode år endnu, og derfor vil hundeføreren stadig have hunden til at arbejde.

Inden en civil hund kan komme ind i Forsvaret, skal hunden testes for forskellige egenskaber, så man kan bedømme, om hunden har den rette støbning til at kunne varetage en

funktion som sprængstofhund eller kombihund i Forsvaret.

Her kigger man mest på byttedriften, altså om den kan identificere et bytte og om har hunden har lyst til at an­ gribe. Man undersøger, om hunden er villig til at bide, samt hvor effek­ tivt biddet er. Man kigger på, hvor nysgerrig hunden er, og om den vil komme hen til mennesker, som den ikke kender.

Nu hvor hunden skal arbejde i For­ svaret og eventuelt udsendes, tester man også får dens følsomhed over for skud - om hunden er direkte bange, om den noterer, at nogen skyder, el­ ler om den er fuldstændig ligeglad.

Herudover tester man også for, om hunden er bange for mørke, eller om den arbejder mindre effektivt i mørke.

Til sidst tester man hunden for dens mentale overskud. Dette kan man blandt andet se på, hvis hunden har tungen ud af munden. Hunden skal helst kunne overskue forskellige op­ gaver i løbet af en dag samt at være presset og udfordret.

I Forsvaret anvender man tre for­ skellige hunderacer: schæferhunde, belgiske hyrdehunde (malinois) og labradorer. Labradorerne anvender

maiken voigt

man som sprængstofhunde, da de umiddelbart har en bedre lugtesans end de to andre racer. Til gengæld har man ikke særligt mange labradorer i systemet, da man primært uddanner kombihunde, og ikke særligt mange labradorer har temperamentet til at være i Forsvaret.

Schæferne og de belgiske hyrdehun­ de bliver primært brugt som kombi­ hunde. Disse er adrætte hunde, som er aktive og nysgerrige og deres ar­ bejdsglæde og byttedrift er stor.

De hunde, man træner i Forsvaret, er primært hanhunde, da hanhunde som oftest har en større byttedrift og vil gå mere til den i arbejdet. Udover det tager en hanhund også komman­ doer mere konsekvent end hunhun­ de. Dette betyder dog ikke, at der slet ikke er hunhunde i systemet, for en­ kelte egner sig lige så godt til jobbet som hanhunde.

Hundens træning Som hundetræner er man ude med hunden hver dag, og man skal tåle at være at ude i al slags vejr, da meget af hundens træning finder sted i terræ­ net. Derfor er det godt, at Flyvestation Karup har et kæmpe øvelsesterræn, for som hundetræner skal man sørge

for aldrig at køre det samme sted hen to dage i træk for at træne hunden.

Hunden skal vænnes til, at den aldrig kender terrænet, så den ikke bliver ekstra presset af det faktum.

I terrænet trænes der blandt andet spor. Spor går ud på, at hunden skal kunne genkende et spor og følge det.

Hundetræneren går først rundt i ter­ rænet og gemmer en godbid til hun­ den, og derefter skal der gå et stykke tid, før hunden må sendes ud på spo­ ret. Det fungerer nemlig således, at når mennesker går, efterlader de et spor af døde hudceller, hår og andet med vores duft på. Når man går, dan­ nes der en bred dyne af spor, og med tiden gør vinden denne dyne smalle­ re. Desto dygtigere hunden er, desto smallere dyne kan hunden finde spor ud fra. Når sporet har ligget længe nok til, at det er tilpasset hundens niveau, sendes hunden ud i terrænet.

Hundetræneren har hunden i snor; på den måde kan han lede hunden på vej, hvis den har svært ved at komme i gang. Hundetrænere holder snoren således, at snoren går mellem benene og under maven på hundene. På den måde tvinges hundene vagt til at kig­ ge ned i jorden og snuse grundigere.

Samtidig trækkes der ikke kun fra en

side af halsen, og dermed får hunden lettere ved at gå lige.

Som kombihund skal hunden også kunne snuse sig frem til forskellige typer sprængstof. Når en hund er trænet som sprængstofhund, skal den kunne genkende duften og finde mellem 40 og 50 forskellige typer sprængstof. En slags sprængstof, som hunden skal kunne finde kan blandt andet være det formbare sprængstof, som Forsvaret bruger.

Når en hund skal trænes i at finde sprængstof, lukkes den ind i et rum med dens træner. Hundetræneren pe­ ger rundt i rummet, hvor han vil have hunden til at lugte efter potentielt gemte sprængstoffer. Det specielle ved sprængstofsøgning er, at her må hunden ikke gø. I alle andre situatio­ ner skal hunden faktisk gø temmelig kraftigt, eksempelvis hvis hunden skal i karambolage med en indtræn­ gende person. Når hunden har fundet sprængstof i rummet belønnes den med noget, som bare kaldes ‘klikke­ ren’. Den siger en række klik-lyde, som hunden har lært er en belønning for at have løst opgaven, og derefter skal den bevæge sig videre og afsøge resten af rummet.

soldaten NR. 4 • 2015 23

På Flyvestation Karup finder man flyvemekanikeruddannelsen, hvor man blandt andet kan specialisere sig i helikopteren Lynx, som er helikopterens svar på en sportsvogn.

To typer mekanikere på flyvestationen Det findes to slags mekanikere på værkstedet, hvor flymekanikerne har med helikopteren Lynx at gøre: Den ene kaldes B1’er, og den anden kaldes B2’er. Når du er færdig med den alme­ ne uddannelse i Lynx’en, er du B1’er.

Dette er den almindelige uddannelse, som man skal gennem for at blive fly­ mekaniker.

Hvis du bliver B2, har du taget et spe­ ciale ud over din B1-uddannelse. Med en B2-uddannelse har du speciale i elektronik og el på Lynx’en.

To typer søger flymekanikeruddannelse Når man søger uddannelsen som fly­ mekaniker, skal man have gode egen­ skaber inden for engelsk og fingerfær­ dighed. Alt uddannelsesmateriale er på engelsk, og det er teknisk engelsk.

Udover er det en god idé, hvis man også har kendskab til fysik. Så vil man

24 soldaten NR. 4 • 2015

have lettere ved at forstå sammenhæn­ gene, hvis man har en forforståelse in­ den for disse fag.

Typisk er der to typer, som bliver fly­ mekaniker. Den første gruppe er folk, der har været i Forsvaret længe, og som ønsker nye udfordringer. Her skal de først og fremmest tilbage på sko­ lebænken, men de skal også lære at arbejde med værktøj og lade det blive deres bedste ven.

Ellers er det typisk folk, som har sven­ debrev inden for jern og metal, og som har nemmere ved at komme gennem de dele af uddannelsen, hvor man skal skrue og rode. For at kunne ansættes i Forsvaret skal de til gengæld lære at være soldater, og derfor starter de ud­ dannelsen med fire måneders værne­ pligt.

Undervisningen Som flymekanikerelev er undervis­ ningen meget præget af teori-praksisundervisning, som vi også kender fra

værnepligten. Man bliver undervist i teorien, hvorefter man skal ud og prø­ ve det i praksis. Man lærer på skolen, at man aldrig skal arbejde hurtigere end at kvaliteten er i orden. Samtidig bliver ALT dobbelttjekket. I værneplig­ ten har man som oftest buddy-makkerhjælp, og dette princip har man over­ ført til skolen. På den måde sikrer man sig, at det man har udført er i orden.

Fordi man skal være sikker på, at det, man laver, er perfekt, bliver man på skolen vænnet til, at det er okay, at andre kigger en over skulderen. Det er ikke for at se, om man gør det for­ kert, eller fordi de ikke har tiltro til en, men for at sikre, at man gør det til perfektion. Dette gør samtidig også, at de flymekanikere man får ud på den anden side, er hamrende dygtige.

Man er som flymekaniker nødt til at være kritisk. Hvis man kører en bil, og mekanikeren ikke har repareret bilen godt nok, og den pludselig be­ gynder at lyde underligt, kører man ind til siden og trækker håndbrem­ sen. Hvis en helikopter pludselig be­ gynder at lyde underligt, er der kun en vej tilbage, og det er nedad. Derfor

Maiken Voigt

er det en nødvendighed, at man sik­ rer sig, at ens arbejde som flymekani­ ker bliver udført til perfektion.

Som en del af uddannelsen har ele­ verne et modul, som hedder “Human Factors”. Her lærer eleverne, hvordan man skal reagere på stresssympto­ mer, og hvordan kroppen reagerer under stress.

Det skyldes, at man ønsker at lære eleverne at have en sober tone i ar­ bejdsmiljøet. Man kan ikke præstere nær så godt, hvis der er noget galt i hjemmet. Derfor skal man også lære at sige fra i disse situationer, for så vil man blive sat til at lave noget andet, så kvaliteten af arbejdet ikke bliver påvirket af, at man har noget andet i hovedet. Arbejdet som flymekani­ ker kræver, at man er på 100 procent hele tiden. Det er også grunden til, at man ikke har sin mobil med ind på værkstedet.

Mange eksaminer og højt fagligt niveau Som flymekanikerelev har du rigtig mange eksaminer. Faktisk har du 17 eksaminer fordelt på tre år, hvor

man til sammenligning har 9-10 ek­ saminer i gymnasiet. Der er eksamen, hver gang et modul afsluttes. Som ci­ vil flymekanikerelev skal man have 50% rigtige i en eksamen for at bestå, i Forsvaret skal du have 75% rigtige.

Du skal have bestået alle dine eksa­ miner. Hvis der er et modul, som du ikke består, består du ikke uddannel­ sen i sidste ende.

Når du er til eksamen, er det sinds­ sygt teknisk. Hvis eksamen går ud på, at du skal udskifte noget på he­ likopteren, sidder der en instruktør bag dig, som kontrollerer, at du gør alt rigtigt. Instruktøren kontrollerer, om du gør det rigtigt – helt ned til sikringen, som er måden, hvorpå en bolt skal vende for at låse optimalt.

Samtidig kan man ikke bestå, hvis man ikke har opnået nok praktisk er­ faring. Man skal nemlig have et vist antal praktiske timer for at bestå ud­ dannelsen.

Perfektionisme alle steder Når man går ind på værkstedet, ser man perfektionisme alle steder. Ikke nok med at flymekanikerne sørger for at kigge hinanden over skuld­

rene hele tiden for at sikre sig, at alt er gjort korrekt; der er ikke noget fremme i værkstedet, som ikke skal bruges. Der er ikke noget værktøj el­ ler nogle dele, som ligger og flyder unødigt. Alt, hvad der er taget frem, skal bruges. De tæller sågar værktøjet op hver morgen, når de møder på ar­ bejd, og hver eftermiddag, inden de får fri. På den måde er man sikker på, at man ikke har glemt noget et dumt sted.

Det er en speciel arbejdsplads på den måde, at man aldrig bare tænker: “Jeg tror, at det er sådan her, jeg skal gøre”, hvis der opstår et problem.

Da skal man have et kig i lærebøgerne, før man løser problemet. Man skal være sikker på, at man gør det helt rigtigt første gang.

Der er så mange regler og så meget kontrol, at der endda er regler for, hvor meget lys der må komme ind i lokalet, så flymekanikerne har de opti­ male arbejdsforhold.

soldaten NR. 4 • 2015 25

Hvis man er ved at samle en helikop­ ter efter at have skilt den ad, og man taber en skrue ind i skroget, vil man som udenforstående måske være ligeglad med den skrue og arbejde videre, men som flymekaniker skal den skrue findes. Uanset om det tager fire timer eller flere dage. Den skrue kan risikere at sidde fast i motoren, hvilket kan medføre, at helikopteren stopper med at virke. Det kan have fa­ tale konsekvenser, hvis helikopteren er i luften, når skruen sætter sig fast.

Hvis det alligevel sker, at man laver en fejl, så er det ligesom på andre arbejds­ pladser: Man skal medbringe kvaje­ kage til værkstedet.

På denne arbejdsplads er der regler for og kontrol på alt.

Faglig stolthed

Netop fordi der er regler for og kontrol på alt, undervisningen er krævende, og eksaminerne er så grundige, er “man rigtig stolt af sig selv, når man endelig er færdig,” fortæller en B2 flymekaniker, “derfor har man også en faglig stolthed som flymekaniker.

Man er stolt af at være god til 26 soldaten NR. 4 • 2015

sit arbejde”, og man ER god til sit arbejde, for ellers havde man ikke bestået uddannelsen.

Når man er uddannet, får man spæn­ dende opgaver, når man skal repa­ rere en helikopter. Der ligger en stor udfordring i arbejdet, eftersom heli­ kopteren er en stor og kompliceret maskine.

Ligesom man siger, at arbejde i For­ svaret er en livsstil, siger flymekani­ kerne også, at deres arbejde og spe­ ciale er en livsstil.

Helikopteren: Westland Lynx Lynx-helikopteren har tidligere til­ hørt Søværnet, men er blevet over­ flyttet til Flyvevåbnet. Denne heli­ kopter er helikopternes svar på en sportsvogn. Den kan flyve 310 km/t og er meget manøvredygtig. Helikop­ teren bliver primært brugt til mari­ timt, og den skal derfor kunne lande på et skibsdæk. Faktisk er den så ma­ nøvredygtig, at den kan lande på et dæk, som krænger 21 grader.

Ny helikopter næste år Til næste år skal helikoptertypen Lynx, udskiftes med helikopteren MH-60R Seahawk, som er en ameri­ kansk helikopter.

I den forbindelse skal danskerne ud­ dannes i helikopteren af amerikaner­ ne, og nogle enkelte flymekanikerne tog tidligere på året til USA for at tilse, om overleveringen af helikop­ teren passede til det danske niveau.

Man havde forestillet sig, at kurset primært skulle indeholde en overle­ vering om, hvordan helikopteren ad­ skiller sig fra Lynx’en. Men amerika­ nerne undervurderede danskerne og startede med det helt basale “Det her er en helikopter”.

Da måtte danskerne sige, at hele un­ dervisningen skulle revurderes, da danskerne var på et meget højere niveau, end amerikanerne havde for­ ventet.

Amanda Niess

Fra rekrut til garder

Livgarden på REX Værnepligten hos Livgarden består af fire måneders basisuddannelse og fire måneders vagttjeneste. Men inden de bliver gardere, skal de gøre sig fortjent til det. De fleste værnepligtige kommer igennem en REX-tur eller en anden øvelse, hvor der bliver lagt ekstra pres på dem både fysisk og psykisk. Hos Den Kongelige Livgarde er traditionen et overgangsritual, hvor rekrutterne bliver til gardere.

Derfor er REX-turen meget betydningsfuld for de unge rekrutter. Livgardens nuværende vagthold var på REX-tur sidst i februar, og SOLDATEN fik fornøjelsen af at overvære øvelsen.

Klar til REX Rekrutterne i Høvelte er blevet beor­ dret til at stille tidligt søndag aften på kasernen. Tiden bruges fornuftigt til at pakke rygsækken efter en pakke­ liste. Mad, cigaretter og kosttilskud må bl.a. ikke medbringes. Medicin er kun tilladt efter aftale. Derudover er de blevet beordret til at tage fire liter vand med.

Så er vi i gang!

I auditoriet jubler de værnepligtige i kor, da kompagnichefen introducerer REX-turen med en motiverende pep­ talk søndag aften. Han konfronterer dem med de udfordringer, der kan være i løbet af REX, så de er klar til at imødegå de belastninger, de bliver ­udsat for. Han minder dem samtidig om, at de skal samarbejde og holde ­gejsten oppe. Herefter bliver de beor­ dret til at sove, mens de er uvidende om, hvad der skal ske. Samtidig bliver talsmændene kaldt ned til KC. ­Talsmændene får besked på, at delin­ gerne hurtigst muligt skal stille ude foran med deres oppakning og være klar til afhentning af våben. Når det er klaret, skal de lægge al udrustning

soldaten NR. 4 • 2015 27

ud af basis, tage alt op af rygsækken, tømme jakke- og bukselommer og ­lægge det på deres teltflage. Derefter tager de alt tøj af (med undtagelse af underbukser og strømper) og kryber ned i soveposen. Hele pladsen er stille.

De eneste lyde, der kan høres, er ­sergenten, der rumsterer med rekrut­ ternes grejer for at kontrollere, at de ikke har medbragt ting, der ikke er ­tilladt. Når det er deres tur, skal de ud af soveposen, ryste den, og krybe ned i den igen. Efter at de er blevet kontrolleret, er det tid til at pakke sammen og tage tøj på. Herefter dra­ ger de ud i felten i mørke og slår sig ned. De tilbragte natten i et fredeligt BSO, så der var rig mulighed for at sove.

Din karamel er ikke et badedyr Om mandagen byder vejret på slud, blæst og kulde, da rekrutterne grup­ pevis skal ud på en 18 km lang march med fuld oppakning. Den fysiske be­ lastning holder kroppen i gang, så de ikke fryser. I løbet af marchen skal de igennem 10 poster, hvor de repe­ terer alt, hvad de har lært i de før­ ste tre måneder af deres værnepligt.

Først lægger de ud med at gøre klar til kamp ved post 1. Derefter skal de ­bedømmes i våbenbetjening, hvor to befalingsmænd giver dem ordrer, og rekrutterne skal reagere, som de har lært. De kommer ind to og to, så der kan blive holdt øje med, om de udfører handlingerne korrekt. De ­efterfølgende poster er repetition af, hvordan man holder vagt, og repe­ tition af orientering. Herefter når de til en CBRN-post, hvor der råbes ­”GAAAAAAS!”, og de skal reagere, som de har lært. Ikke nok med det, skal de også gå med CBRN-maske på, indtil de når den næste post. Da de når post 6 med krigens love, kan de tage masken af igen, og ved post 7 har de mulighed for at fylde vand­ flasker. Efter de to næste poster, som er valg af ildstilling og meldingsblan­ ket, bliver vejret bedre. Blæsten har lagt sig, og det hverken regner eller sner. Med tre timers forsinkelse når ­rekrutterne ud til post 10, som er en vandhindring. Vandhindringen er en passage over tre steder med vand! In­ den da skifter de til regntøj og pak­ ker deres rygsæk og uniform ind i telt­ flagen, så den ligner en karamel.

28 soldaten NR. 4 • 2015

Amanda Niess

Geværet spændes fast ovenpå, så det ikke ender på bunden af den dybe sø, hvor rekrutterne ikke kan bunde.

Det ørste stykke af søen er langt og dybt, og vandet er iskoldt. Men der er befalingsmænd klar til at hjælpe dem både på land og i vand. Rekrutterne svømmer med deres karamel foran sig for at komme fremad. Det er ikke alle, der er trygge ved at skulle i det kolde vand. Flere rekrutter panikker og ­bruger deres karamel som badedyr, hvilket resulterer i, at de ligger oven på karamellen og spjætter med bene­ ne i vildskab uden at komme fremad.

En af rekrutterne har ikke spændt sit gevær fast til karamellen, og da han ligesom de andre bliver urolig, da han kommer i den kolde sø, taber han ­geværet i vandet midt på den lange strækning.

Efter den første passage er de på en ø, hvor det går op ad bakke. De kan der­ for ikke se, hvad der venter dem på den anden side af bakken, nemlig endnu en vandpassage. Denne vandpassage er ikke lige så lang og dyb som den før­ ste. De er stadig fokuserede, og deres vejrtrækning høres inde fra bredden.

Udover to lange og dybe vandpassager skal de igennem i et lille vandløb som prikken over i’et. De er gode til at sam­ arbejde, selvom det kan ses, at flere af dem ikke har meget energi eller over­ skud tilbage efter den lange march. I sidste ende kommer alle over, på trods af at det tydeligvis er en grænseover­ skridende oplevelse for mange af dem.

De sidste bliver først færdige med vandpassage ca. kl. 22.30. Hele dagen har de ikke fået noget mad og er tømt for energi. De bliver kørt i MAN’er vi­ dere i øvelsesterrænet. Herefter slår de sig ned og opretter BSO. Rekrutterne sover trygt i deres soveposer, mens det tabte gevær ender med at tilbringe hele natten på bunden af søen.

Tid til at slappe af Dagen efter er der tid til at samle kræf­ ter igen. Rekrutterne har nu gået uden mad i 40 timer, men de er stærke og gi­ ver ikke så let op. De har fået tildelt de­ res REX-mærker, som de opbevarer i en af jakkelommerne. Hvis de vil give op, skal de aflevere REX-mærkerne igen.

Læs, hvordan de holder motivationen oppe i Voxpop på side 31. Alle bliver gardere, uanset om de klarer REX eller

ej. De, der måtte springe fra, får deres mærker på et senere tidspunkt. Mens rekrutterne samler kræfter, dykker to frømænd rundt i søen, hvor de havde vandpassage, for at finde det tabte ge­ vær fra dagen før. Efter en lang søgen på søens bund, finder de geværet. Det stakkels gevær er fortabt og skriger ef­ ter vedligeholdelse. Hos 1. kompagni hænger der strømper, jakker og felt­ håndklæder i alle træerne i deres BSO, så deres tøj kan tørre. De har haft rige­ lig tid til at sove og er kommet ovenpå igen efter en hård start på REX-turen.

Mens 1. kompagni får tildelt enten en morgenmad eller aftensmad hver fra feltrationen, tilbereder 2. kompagni mad over bål. Maden består af gulerød­ der, kartofler, løg og fisk. De udnytter samtidig bålet til at tørre deres tøj.

Kamphandsker omringer bålet, mens rekrutterne står med deres jakker i hænderne som menneskelige tørresta­ tiver rundt om. De sætter stor pris på bålet, og en af rekrutterne siger: ”Det her er Guds gave til menneskeheden.”

Duften af røg, varmen fra bålet og de­ lingens fællesskab spreder hyggelig stemning og giver energi til rekrutter­ ne. Da der har været tid til at slappe af om dagen, bliver natten lang og hård.

De skal nemlig gå patruljer hele nat­ ten. Nogle tog af sted allerede ca. kl.

17.30 og vendte hjem kl. 5.00.

Gudstjeneste i felten Efter en lang nat med patruljer skin­ ner solen, og feltpræsten ankommer til 1. KMP for at afholde sin feltguds­ tjeneste. Feltgudstjenesten er en af­ slappet begivenhed, hvor man kan slappe af og få et break fra at lege røversoldat. Der bliver sunget kendte samler i kor, læst op fra evangeliet, og velsignelser bliver givet. De sultne rekrutter bliver tilbudt vin og marie­ kiks, hvilket der ikke bliver takket nej til. Herefter giver KC proteinba­ rer, som skal gemmes i brystlommen, til de har allermest brug for det. Da gudstjenesten er slut, bliver de bedt om at ønske hinanden en fortsat sve­ dig REX-tur med et håndtryk eller kram til kammeraterne. Herefter er der gruppekram og kærlighed over­ alt.

soldaten NR. 4 • 2015 29

Lasse Bækhus Amanda Niess

tet i deres værnepligt og det hårdeste, de bliver udsat for. Efter REX retter gar­ derne ryggen og stråler af stolthed. De er glade for endelig at være gardere.

Vagttjeneste hos majestæten Efter REX står den sidste måned på forberedelse til vagttjeneste, så der er tid til at finpudse eksercitsen. Vagttje­ nesten fylder en del. De har allerede haft meget fokus på eksercits, og i de sidste fire måneder af deres otte måneder lange værnepligt skal de stå vagt på diverse slotte i København.

Hvad har været hårdest?

Mudder, mudder og mudder

En svedig REX-tur er overstået

Som afslutning på REX skal rekrut­ terne igennem en 3 kilometer lang forhindringsbane, der byder på GA­ AAAAS, ARTILLERIIII, mudder, pig­ tråd og tyrens røvhul. De kæmper og giver den alt, hvad de har. Ens sol­ daterhjerte bliver rørt, når man ser dem samarbejde og hjælpe hinanden for at komme igennem forhindrings­ banen. Både under afslutningen med forhindringsbanen og bagefter kalder befalingsmændene dem gardere i ste­ det for rekrutter.

Efter forhindringsbanen skal garderne marchere samlet ind på kasernen med musik, flag, klapsalver og fuld oppak­ ning. De ser nu se frem til mad og tørt tøj. Straks bliver de sultne gardere sat til at vedle delingens materiel, hvor­ efter der venter dem kartoffelsalat, kød og salat. I pudsestuerne er der god stemning, mens de kæler for deres ge­ værer. Der bliver hygget og slappet af med musik efter en udmattende afslut­ ning på REX. De nyder at kunne slappe af og sætter pris på, at REX langt om længe er overstået. REX er højdepunk­

30 soldaten NR. 4 • 2015

Da rekrutterne er kommet i mål, står 1. deling i 2. kompagni og afventer.

De synes, at det hårdeste var at gå hele natten. Rekrutterne skulle gå fra kl. 21.00-05.30. Derudover at de ikke fik søvn eller mad og samtidig var meget aktive. Især marchen om man­ dagen og onsdag nat tog meget af deres energi. Uvisheden har også væ­ ret frustrerende og psykisk hård for dem. I 1. gruppe var der enighed om, hvordan de havde holdt gejsten oppe.

Deres gruppefører Simonsen har væ­ ret deres største motivation og optur gennem øvelsen. En rekrut fortalte, at sergenterne generelt havde været en stor motivation undervejs, da de var gode til at give dem feedback og ros, når det var fortjent. Og de råbte bl.a. ”FORTSÆT” og ”KOM NU” af dem, når der var brug for det. På trods af en benhård REX synes det, at det har været en fed oplevelse, men er glade for, at det er overstået. De glæder sig til at få mad, et bad, varmt tøj og cola.

Sidst, men ikke mindst, glæder de sig til at sætte deres velfortjente REXmærker på uniformen.

?

Lasse Bækhus Amanda Niess

Hvad hedder dit gevær

Masterblaster, fordi det er masterens blaster.

Hjorth aka matros Rønnest Den Kongelige Livgarde, Høvelte >

Margrethe. Det er et passende navn, når det skal beskytte kongefamilien.

Jensen < Den Kongelige Livgarde, Høvelte

Lone. Fordi jeg mødte en kvinde, der hed Lone. Hun var karseklippet, tidli­ gere medlem af en pigebande, og hun var en hård negl.

Hannibal Ingeniørregimentet, Skive >

Blacky. Fordi hun er en fræk, sort tøs.

Derfor skulle hun have et frækt navn.

Veddelev < Gardehusarregimentet, Bornholm

soldaten NR. 4 • 2015 31