8 minute read
Langs Færøerne: Mød VÆDDERENs besætning
VELKOMMEN OMBORD PÅ VÆDDEREN!
Mød inspektionsskibets besætning
Advertisement
“Du er en del af en sejlende familie.” Sådan lyder det fra fjerde besætning på inspektionsskibet VÆDDEREN, når de løser deres arbejdsopgaver langs Færøernes barske klipper og smukke kyster. Alt går op i en højere enhed, når vi følger tre unge besætningsmedlemmer, som sætter ord på det liv, de har valgt til søs.
KASPER: KOMMUNIKATIONSGAST Med en hemmelig dagsorden, men meget på hjerte
Siden Kasper var helt lille, har han været en dreng med krudt i røven, som skulle ud og lege røvere og soldater. Drengedrømmen blev til virkelighed, da han efter gymnasiet sprang i uniformen og begyndte sin karriere i Søværnet.
SKIBETS HEMMELIGE RUM
Kasper træder ind i operationsrummet, snupper et radiobolsje og sætter sig bag en af rummets mange computerskærme. Han skal lave en fejlsøgning på en del af skibets kommunikationsudstyr, som det seneste døgn har været i uorden. ”Der er mange systemer, der skal tale sammen, så kommunikationsfejl opstår, og det er vores opgave at løse dem,” fortæller han.
I operationsrummet er mange oplysninger klassificeret med Y-HEM. Her sidder Kasper, han er 22 år gammel og arbejder som kommunikationsgast. Han sørger for, at kommunikationen internt og eksternt til skibet fungerer, som den skal. ”Jeg synes, at det er utrolig spændende at være bindeled mellem skib, land og helikopter,” fortæller han og supplerer. ”Nogle gange er hverdagen stille og rolig, mens jeg på andre tidspunkter skal knokle med en vigtig opgave. Det giver et adrenalinsus, når jeg hurtigt skal fikse noget og være kreativ i min problemløsning,” fortæller han.
Da Kasper var på sit værnepligtstogt i foråret 2020, kunne han mærke, at han ikke havde fået nok af Søværnet. ”Jeg havde fået blod på tanden,” fortæller Kasper med passion. Det var her, at han for første gang prøvede at arbejde som kommunikationsgast. ”Mit arbejde består blandt andet af signalhåndtering og taktisk kommunikation med Arktisk Kommando,” fortæller han forsigtigt, da det er klassificeret materiel.
NORDATLANTENS RÅ CHARME Kasper er ikke i tvivl om, hvad der er det bedste ved hans arbejde på havet. ”Det er mine kollegaer,” fortæller han og slår ud med armene. ”Jeg er glad hver morgen, jeg står op. Når jeg er hjemme, så savner
jeg mine kollegaer.” Kasper sætter hertil ord på, hvordan hans livsstil påvirker dem derhjemme. ”Det er hårdt at se, at de nogle gange mangler én, imens jeg er herude og har the time of my life. Særligt da jeg var ude at sejle i julen, var det hårdt begge veje. Dog var det den hyggeligste jul, jeg nogensinde har haft,” pointerer han uden tøven og fortæller: ”Vi holdte sømandsgudstjeneste, hvor vi havde dækket fint op ude i hangaren. Bagefter var der julemønstring, hvor chefen talte om, hvad vi havde fået ud af året. Det var super hyggeligt!”
Selvom Kasper trives exceptionelt godt i sit arbejde på VÆDDEREN, har han ambitioner om at prøve endnu mere i Søværnet. ”Jeg vil gerne prøve at sejle fregat og senere tage officersvejen for at få endnu mere ansvar,” fortæller han. En ting er dog sikkert, og det er, at Kasper har bidt sig fast i det kølige hav mod Nord. “Jeg tror, at mit liv kommer til at have meget med Nordatlanten at gøre. Den har en særdeles rå charme, som man ikke finder andre steder. Jeg faldt fuldstændig pladask for det, da jeg kom til Grønland på mit værnepligtstogt.” n
- Kasper, kommunikationsgast
JULIE: MESSEGAST ”Det var slet ikke planen, at jeg skulle fortsætte”
Da Julie for første gang trådte ind på Flådestationen i Frederikshavn i sommeren 2021, havde hun ikke planer om at fortsætte i Forsvaret efter værnepligten. Dette ændrede sig, da hun blev mødt af nogle helt andre muligheder, end hun havde forventet.
SPRING UD AF KOMFORTZONEN
En kande nybrygget kaffe bliver placeret på morgenbordet, og i sergentmessen står nybagt brød og morgenmadsprodukter pænt på række. Om lidt vil stilheden blive brudt og Julies morgenrutine afsluttet. ”Jeg arbejder på VÆDDEREN som messegast, og min dagligdag går på at få kabyssen til at fungere. Jeg serverer mad, rydder af og sørger for, at der ser ordentlig ud i sergentmessen,” fortæller Julie med et smil. Julie er 23 år gammel, og hun blev ansat som messegast i fjerde besætning lige efter endt værnepligt.
I bagagen har Julie en gymnasial uddannelse og sin værnepligt i Søværnet. ”At arbejde i Søværnet er virkelig kompetencegivende,” fortæller hun og supplerer: ” Vi kommer alle med nogle forskellige kompetencer, og det er utrolig unikt at være en del af et fællesskab på tværs af så mange forskellige professioner. Vi bor, arbejder og spiser sammen, så man er meget tæt med sine kollegaer.”
AT VÆRE UNG, NYSGERRIG OG LANGT VÆK HJEMMEFRA
”Da jeg startede i værnepligten for bare et år siden, troede jeg faktisk ikke, at jeg ville fortsætte i Forsvaret,” fortæller Julie og forklarer: ”Jeg opdager så, at jeg er helt vild med det, fordi det er så anderledes en arbejdsplads. Du får så meget nyt med i bagagen.” Julies valg om at fort-
sætte livet i uniformen kommer som en stor overraskelse for hendes nærmeste derhjemme. ”Der er flere af mine venner, som siger, at de slet ikke kan se mig som typen, der arbejder i Forsvaret, og det synes jeg er vildt interessant at arbejde med,” fortæller hun og forklarer: “Det er en verden, som jeg bare måtte udforske, især fordi det ikke handler om at nå først i mål. Vi arbejder som et team, og det synes jeg er en stor modsætning til det uddannelsessystem, som jeg kender,” fortæller Julie.
Især det at kunne kombinere sit arbejde med at opleve verden sætter Julie stor pris på. ”Vi kommer ud i verden på en helt speciel måde, imens vi arbejder. Jeg kender for eksempel ikke særlig mange, der har været i Grønland,” fortæller hun med et taknemmeligt glimt i øjet. Til gengæld har hun også allerede erfaret, at det lange liv til søs er et valg, man skal gøre op med sig selv. ”At sejle er også det, som trækker folk i land. Man går glip af nogle ting derhjemme,” siger hun og fortsætter: ”Det er samtidig en udfordring at sætte mig selv i gang, når jeg er hjemme, for den normale hverdag fortsætter stadig for mine nærmeste, selvom jeg har fri.” n
Det giver noget at være langt væk hjemme fra de trygge rammer. Man lærer sig selv at kende på en helt ny måde.”
- Julie, messegast
MATHIAS: ELEKTRIKER Erfaring åbnede døren til en karriere i Forsvaret
For få år siden tog Mathias’ liv en drejning på 180 grader. En bevidst drejning - med ønsket om at trække i uniformen og samtidig bruge sine faglige kompetencer.
EN ARBEJDSOPGAVE KOMMER SJÆLDENT ALENE
Eftermiddagssolen står lavt over Færøernes grønne bakker, mens vinden tager fat på dækket. Mathias lyner sin neongule redningsdragt op, så den slutter tæt om halsen. Han skal øve rullen ”assistance andet skib,” hvor han og besætningen kravler over bord og ned i den orange gummibåd, som sejler langs skibets side. Dette øver besætningen for at mestre transport af personer til og fra skibet.
Mathias er 28 år og arbejder til daglig som elektriker på VÆDDEREN. ”Jeg har arbejdet som elektriker i det civile i ni år, inden jeg besluttede at tage karrieren videre i Forsvaret,” fortæller Mathias. Her skulle han gennemføre sin værnepligt i Søværnet, hvorefter han blev ansat på den flydende arbejdsplads. ”Vi er to elektrikere ombord, som vedligeholder hele maskineriet. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver, hvilket er vildt fedt,” fortæller han og uddyber: “Eksempelvis hvis en elmotor er brændt af, så er det min opgave at koble strømmen fra og skifte motoren.”
Mathias hovedopgave er arbejdet som elektriker, men dagligdagen består langt fra kun af at bruge hans elektrikerfærdigheder. De militære færdigheder skal hele tiden holdes ved lige, og derfor har han også mange andre funktioner i hverdagen. ”Jeg er i øjeblikket på skibets vagthold, hvor jeg agerer
som røgdykker. Hvis der skulle opstå en brand på skibet, skal jeg trække i røgdykkerdragten og være klar til at hjælpe med at bekæmpe ilden,” fortæller han.
- Mathias, elektriker
HVERDAGENS TILVALGTE FAMILIE
Mathias nyder de mange forskellige arbejdsopgaver, som hverdagen indeholder. Alligevel er den største forskel fra hans tidligere civile arbejdsplads noget andet end selve arbejdet: ”Det er mine kollegaer og kammeratskabet. Vi er jo ligesom en stor familie,” fortæller han. De familiære forhold er blevet Mathias’ hverdag, men han er samtidig bevidst om, at det, der til tider fylder, er savnet til dem derhjemme. “Selvfølgelig er det nogle gange hårdt at være langt væk hjemmefra, men vi har heldigvis WiFi ombord. Det er som regel muligt at ringe og skrive hjem, især heroppe ved Færøerne, hvor der både er god tv- og internetforbindelse,” fortæller han.
Mathias’ tid som elektriker på VÆDDEREN har givet ham blod på tanden for at gøre en videre karriere i Forsvaret. “Mit mål er at komme på sergentskole, efter at jeg er blevet overkonstabel, og derefter at blive maskinbefalingsmand,” fortæller han med et afklaret blik og passion i stemmen. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
