AUGUST · NR. 7 · 2016
Dyk med søløven Med Gud i felten – interview med hærprovsten
+
BILLEDER FRA INSTAGRAM + FALDSKÆRMSKONKURRENCE + FACTS OM TORDENSKJOLD + MEGET MERE!
KOLOFON
> LEDER
Leder
Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Mette Høj Lauridsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Striber
2 SOLDATEN NR. 7 • 2016
Henover sommeren har vi siddet her på kontoret og kukkeluret og bare ventet på, at I skulle komme: Alle de nye værnepligtige, der startede her 1. august. Nu er I her endelig, og så kan vores arbejde rigtig gå i gang! For bare et par uger siden var vi på orienteringsrunde på alle tjenestesteder i landet for at introducere os selv og møde jer. Det har resulteret i både interviews, gode historier, digte og ikke mindst citater fra jer. Husk at blive ved med at bruge os: Følg os på Instagram og Snapchat, og send os alle de guldkorn, I ligger inde med – vi sluger dem råt. For jer, der startede her i august, er den første måned allerede gået. For nogle er tiden fløjet af sted, for andre måske det modsatte. Vi håber, at I nyder tiden uanset hvad – husk, at om bare tre måneder er det slut igen! Bedste hilsner, Mette Høj Lauridsen og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN
Månedens Snapchat
Første dag i HBU’en
side 16-17 02 Leder 03 Indholdsfortegnelse 04 Fif fra fif-kassen 05 Forsvarets uddannelser 06 Vagtskifte med nye gardere
07 Brevkasse 08 Kort og godt 09 Side Najnepigen 06
Vagtskifte med nye gardere
10-11 History Facts: Tordenskjold
12-15 Dyk med Søløven 16-17 Første dag i HBU’en 18 Soldatersproget 19 Instagrambilleder 20-21 Ventetid er kvalitid 22-23 Faldskærmskonkurrence 22-23
Faldskærmskonkurrence
24-26 Med Gud i felten 27 Du ved, du er fra Forsvaret når..
28 Hørt på messen 29 Undskyldningsdigt 30-31 Nyt fra Værnepligtsrådet Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk
SOLDATEN Nr. 7 • 2016 3
METTE HØJ LAURIDSEN
FIF fra FIF KASSEN Credit til SG Nielsen hold FEB16, JDR, 1ESK, 2DEL
Tape din kop klam. Når du varmer vand på enkelt-
Husk stanniol på feltturen.
mandsbrænderen, bliver kop
Brug det som låg, så bliver
klam varm – kom tape på, der
vandet hurtigere varmt. Brug
Respekter militær stilletid!
hvor du skal drikke fra, og der
det som underlag, så bliver kop
Stil ALTID fem minutter før (med
hvor du skal holde, så bræn-
klam ikke sodet. Brug det til at
mindre du kun har fået mindre
der du hverken munden eller
pakke mad ind, du vil have med
end fem minutter til en opgave
fingrene.
på patrulje. Der er uendelige
– prøv at lade være med at
muligheder med stanniol; bare
pointere det over for befalings-
husk det!
mændene). Kom din sløringscreme i en pose. Når du kun har to minutter til at gensløre Fold dine skjorter efter et A4-ark.
dig, og du ikke får skruet låget ordentligt på
Det kan være svært at få skjorterne
din sløringscreme, så ender du med slø-
til at ligge lige og pænt og passe ind
ringscreme i hele dit basis, hvis ikke du har
i skabet – hvis du folder et A4-ark in-
husket at komme det i en pose
deni, så passer de perfekt! (Når du er færdig med at læse SOLDATEN, kan du med fordel bruge bladet – så ved du også altid, hvor bladet ligger).
Find ting til mønstring frem, inden du begynder på morgenrengøring. Hele stuen skinner og dufter godt af universalrengøring – pludselig kommer du i tanke om, at din enkeltmandskoger, som skal mønstres i dag, ligger bagest i skabet. I en omkreds omkring dig lægger sig et afslørende lag sand, jord og grannåle, og pludselig skal du til at starte forfra med rengøring. Husk nu bare at finde den frem som det første.
4 SOLDATEN NR. 7 • 2016
FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Er du i gang med din værnepligtsuddannelse, og overvejer du at videreuddanne dig i Forsvaret? Så er der gode muligheder for at blive optaget på en af Forsvarets mange uddannelser. Du kan blandt andet arbejde i tårnet på en leopard-kampvogn, på dækket af Kongeskibet eller i bugen på et hercules transportfly – du bestemmer selv hvilken retning. Er du interesseret i tekniske fag, personaleudvikling eller administrativ ledelse, så kan du også uddannes inden for disse områder. Lige nu søger vi aspiranter til følgende uddannelser PILOT (jagerfly, helikopter og transportfly) Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Gymnasial uddannelse Du kan søges nu August 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/PILOT
FLYVELEDER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Værnepligtsuddannelse 1. november 2016 August 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/FLYVELEDER
MILITÆRPOLITIBETJENT Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Værnepligtsuddannelse 30. september 2016 December 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/MILITÆRPOLITIET Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/UDDANNELSER eller find ”Forsvarets uddannelser” på
SOLDATEN NR. 7 • 2016 5
METTE HØJ LAURIDSEN
Vagtskifte med nye gardere Den 4. august besøgte SOLDATEN Gråsten Slot sammen med Værnepligtsrådet for at se et vagtskifte. Om sommeren tilbringer regentparret en periode på Gråsten Slot, og så følger en del af Den Kongelige Livgarde selvfølgelig med. 2. vagthold afløste 1. vagthold, og påbegyndte derved deres 4. vagt som gardere.
Garder Andersen og garder Christiansen fra 2. vagthold En samtale om at starte i Vagtkompagniet Christiansen: ”Vores første vagt var tirsdag den 26. juli. Det var fedt endelig at komme i gang med det, vi bare har gået og ventet på.” Christiansen: ”Det var en fed oplevelse at gå igennem byen første gang. Så fredagen efter gik vi igennem byen sammen med hele musikkorpset, det var faktisk endnu federe. Så er der lige pludselig mange, der står og kigger på én.” Andersen: ”Det er fedt at blive set nu, i forhold til før, hvor man bare var gemt helt væk.” Christiansen: ”Første gang vi fik vores bjørn på, var der ikke rigtig no-
6 SOLDATEN NR. 7 • 2016
gen, der havde fået indstillet den ordentligt, så den pressede en del.” Andersen: ”Så tror man, at det er blod, der løber, når man begynder at svede.” Andersen: ”Meget af det, som vi har forberedt os på, er jo det, vi oplever, når vi kommer ud og går vagt. Så vi er godt forberedt på det.” Andersen: ”Jeg var post for gitterlåge, hvor der kom nogle drenge hen, der gerne ville have taget et billede. De kom lidt for tæt på, og så lavede jeg lige en opretning, og så sprang de bare væk! Jeg så dem ikke igen.” Christiansen: ”Det er fedt, at man kan mærke, at det for byen har stor betydning, at vi kommer.”
Månedens brev: Kære Brevkasse
OBS! Soldaten tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion. Nyd derfor læsningen på eget ansvar!
Jeg er en ungersvend på 20 somre, der netop er trukket i Dronningens klæder for første gang, og jeg er ganske godt tilfreds med mit nye, grønne liv. Vores delingsfører har i går gjort os opmærksomme på, at vi om bare et par uger har en besøgsdag på kasernen, hvor familie og venner er velkomne. Dette er der for så vidt intet galt i – udover at informationen på mystisk vis har nået min mor. Kort om min mor: passioneret rødstrømpe og passiv-aggressiv pacifist, der engang i sin barndom fik stukket en rød fane i hånden og et ’Nej tak til Atomkraft’-sticker i panden. Hun har båret begge dele siden. Seneste tilføjelse til rekvisitterne: en spændende tatovering henover lænden med skriften To fight for peace is like fucking for virginity. Hun bor egentlig i et økokollektiv på landet omkring en halv time fra mit tjenestested, men har flere gange de foregående uger forsøgt at spærre adgangen til kasernen, dels ved at campere foran hovedvagten, dels ved hjælp af opfindsomme guirlander, strikket sammen af BH’er og regnbueflag. Flere af hendes elskværdige veninder har givet en hånd med til projektet. Trods deres foragt for uniformer har de alligevel vist en bemærkelsesværdig lyst til at smide toppen, hver gang en MP’er har været forbi for at forsøge at tøjle dårskaben. Besøgsdagen er altså – trods alle gode intentioner – ikke noget, jeg ser frem til. Ikke alene på kasernens vegne, men også for min mors ry, mit eget og hele det danske forsvars. Hvad gør jeg? Desperate nødkald, Son-of-a-peacelovermother Kære læser, Tak for din henvendelse. Vi har undersøgt sagen lidt, og dine muligheder ser desværre ikke for gode ud. Processen hen imod officielt at kunne frasige sig slægtskab er en bureaukratisk genistreg, som nok ikke vil gå igennem før besøgsdagen. Alternativt kan du diskret tippe militærpolitiet om et snarligt besøg af en militærfjendtligt indstillet og tungt bevæbnet kvinde. Nogle gang fremmer overdrivelse forståelsen, ikke sandt? Hvis du har yderligere spørgsmål, må du sende dem til vores studentermedhjælper, Bjørgvar. Redaktionen er kollektivt gået ned med stress og regner ikke med at vende tilbage fra rehabiliteringscenter i Spanien før en gang i september. Hav det så længe! Solrige hilsner fra Redaktionen SOLDATEN NR. 7 • 2016 7
IDA RAVNEBERG
Kort & Godt
NO 2016 AN
TRÆNING AF DET FØRSTE HOLD BORDER GUARD POLICE AFSLUTTET Det danske bidrag til Operation Inherent Resolve hold 3 har henover sommeren afsluttet deres træning og uddannelse af omkring 3.000 betjente fra det irakiske grænsepoliti. Derudover træner man højtstående stabsofficerer fra den irakiske hær. Træningen tager udgangspunkt i den aktuelle operative situation for de irakiske styrker. Det er meningen, at træningen skal give stabsofficererne nogle håndgribelige værktøjer, de kan bruge i forbindelse med kampen mod ISIL. - Det er et dansk pilotprojekt, som vi allerede nu har ret god erfaring med, fortæller Kenneth Strøm, styrkechef på hold 3. - Jeg er overbevist om, at træningen også denne gang vil være med til at gøre en forskel i forbindelse med deres kommende operationer mod Daesh, siger Kenneth Strøm. De danske soldater i DANCON/Operation Inherent Resolve, er stationeret på Al Asad Air Base omkring 200 km nordvest for Bagdad. Det er også her, den irakiske 7. division, som de træner, holder til.
EN HISTORISK VÆRNEPLIGT I HADERSLEV Med sin placering omkring 50 km nord for den tyske grænse har Haderslev historisk set haft vigtig betydning og i særdeleshed i forbindelse med tyskernes besættelse den 9. april 1940. At byen og området har været skueplads for disse historiske begivenheder, kommer det nye hold værnepligtige ved Telegrafregimentet i Haderslev da også til at mærke. Kompagnichef kaptajn Tommy Gohr forklarer, at man har tilrettelagt uddannelsen af de værnepligtige med udgangspunkt i Haderslev Garnison og dennes historie. Her var det således naturligt, at Anden Verdenskrig og særligt den 9. april blev omdrejningspunktet. På det forrige hold blev konceptet bragt på banen, og de værnepligtige fik blandt andet lov til at gennemføre en øvelse, der var tilrettelagt efter de danske soldaters ruter den 9. april. Meningen er, at de værnepligtige skal få et tættere tilhørsforhold til enheden og tjenestestedet. Derfor vil det nyeste hold værnepligtige ved Telegrafregimentet i Haderslev også få navnet Hold Vesterby 2016 efter Frode Vesterby, der blev dræbt i kamp mod tyskerne i Haderslev.
VETERANFESTIVAL PÅ BORNHOLM For første gang i dansk historie er der blevet afholdt en decideret soldater- og veteranfestival. Det foregik på Bornholm fra torsdag den 11. august til søndag den 14. august. Formålet med soldater- og veteranfestivalen er at påskønne og anerkende nuværende og tidlige-
8 SOLDATEN NR. 7 • 2016
re soldaters indsats for Danmark ved at koble af fra hverdagen på en sjov og afslappende måde. Derudover er det en hyldest af Rønne som garnisonsby, hvor Almegårds Kaserne og Forsvarets generelle tilstedeværelse har haft stor arbejdsmæssig, men også social og kulturel betydning. Uden
soldaterne havde Bornholm set helt anderledes ud i dag! Festivalen var for veteraner og soldater fra hele landet, men også for deres pårørende. På sigt er det meningen, at festivalen skal danne ramme for en tilbagevendende byfest i Rønne.
METTE HØJ LAURIDSEN
Side
-pigen
Gevær M/10 Ofte har side najne-pigerne været så lækre, at de nærmest har virket uopnåelige! Så lad os prøve at komme ned på jorden: Vælger du at fortsætte din karriere inden for Forsvaret, så vil du blive udstyret med et nyt våben. Det er mere justerbart, og det har flere rails til ekstraudstyr, mens træfsikkerheden er vedligeholdt – kunne det næsten være bedre? Det tror vi ikke. Der er selvfølgelig tale om Forsvarets gevær M/10! I 2010 skrev Forsvaret kontrakt med Colt Canada og fik således leveret 5.000 nye geværer med betegnelsen M/10. De udskiftede soldaternes tidligere standardgevær M/95 og til dels M/96. M/10 minder på mange måder om M/96, idet geværet har en kortere pibe end M/95 og har en justerbar kolbe. Men hvor M/96 kun har tre forskellige justeringsmuligheder i kolben, har M/10 seks. Justerbarheden er en nødvendighed for soldaterne, hvorfor M/96 nærmest blev standardvåbnet for soldaterne
i Helmand-provinsen i Afghanistan. M/96 har lavere træfsikkerhed end M/95, men da piben på M/10 kun er hæftet på styrerammen og er udskiftelig, giver det M/10 en større træfsikkerhed end M/96. Desuden er M/10 udstyret med en del flere rails, hvorpå der kan monteres ekstraudstyr såsom optisk sigte, rødpunktssigte, taktisk lys og taktisk laser. Altså alt i alt en lækker opgradering fra gevær M/95 og M/96 – de våben, du højst sandsynligt får lov til at skyde med i værnepligten!
Fakta Vægt:............................................................... 3,7 kilo Længde, variabel:.................................. 81cm / 90cm Mundingshastighed:............890 meter per sekund Semiautomatisk:.............. op til 65 skud per minut Fuldautomatisk:............. cirka 800 skud per minut Kaliber:.......................................................5,56 NATO Pibelængde:.......................................................40 cm Pris:........................................................ ca. 22.000 kr.
Kilder http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/ vaaben/gevaerer/Pages/Gevaerer2.aspx http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/ krigen-i-afghanistan/fakta-om-soldaterne/karabin-m10/
SOLDATEN NR. 7 • 2016 9
> HISTORY
f a cts
PETER WESSEL a.k.a. TORDENSKJOLD Du kender ham måske mest fra tændstikæskerne. Måske har du set filmen Tordenskjold og Kold. Måske har du levet i en glasklokke hele dit liv og ransager lige nu din hjerne for en ringende klokke. Heldigvis er SOLDATEN klar til at hjælpe dig med alt det, du skal vide, om Danmarks vildeste søhelt. Året er 1690, stedet er Trondheim i Norge, og personen er Peter Wessel, som netop er kommet til verden. Trods hans senere unikke stilling var der måske ikke lagt op til noget udover det sædvanlige fra fødslen – den senere legendariske søhelt blev nr. 14 i søskendeflokken i det velhavende, norske købmandshjem. Udover verserende røverhistorier om alskens drengestreger i de tidlige år ved man ikke meget om Tordenskjolds opvækst. Som 15-årig tog han til Danmark, tilsyneladende uden forældrenes viden og muligvis som halvlegal passager med det kongelige følge, der tog med kong Frederik IV hjem fra et besøg i Trondheim i 1704. Peter Wessel havde lyst til søen. Efter flere ansøgninger til kongen om at måtte blive optaget på Søkadetakademiet på Holmen, en afvisning og et par togter med Dansk Vestindisk Kompagnis slavetransport til Vestindien og Guinea lykkedes det ham endelig at blive optaget. Dette
10 SOLDATEN NR. 7 • 2016
var han blevet i 1709, men fik først beskeden i juni 1710, da han ankom til Bergen på vej hjem. Mens Peter havde været væk, var der udbrudt krig mellem Danmark og Sverige. Han afmønstrede straks skibet og satte kursen mod Danmark. Iført engelsk matrostøj og ombord på et hollandsk skib kom han undervejs forbi den svenske havn Marstrand. Mens han var her, brugte han sine øjne godt og kunne ved ankomst til København give en fyldig rapport over de militære aktiviteter, der fandt sted der. Peter Wessel trådte altså til tjeneste som søkadet, kun 20 år gammel, men var allerede en erfaren navigatør og sømand og havde tillige omfattende viden om det svenske militærs forberedelser. På grund af krigen var der hårdt brug for erfarne sømænd som officerer i flåden, og helt ekstraordinært blev Peter Wessel derfor gjort til næstkommanderende på fregatten Postillon i foråret 1711. Allerede juli samme år blev han – trods kraftig modstand fra Søkadetakademiets chef, viceadmiral Chr. Thomesen Sehested – eksamineret og udnævnt til sekondløjtnant. 21 år gammel var han altså sekondløjtnant i den danske flåde og havde tilmed sprunget 14 kadetter over, der havde højere anciennitet end ham. Den unge sekondløjtnant blev sendt til Norge for at hjælpe general Løvendal, der havde ansvaret for det norske
forsvar og desuden store problemer med nærgående svenske kapere i Kattegat. Mens han var her, blev Peter Wessel gjort til skibschef på indtil flere forskellige skibe og gjorde et højst fordelagtigt indtryk. I 1712 blev han kaldt til hovedflåden for at hjælpe til i Østersøen og deltog blandt andet ved Rygen i september det år. Hans tjeneste i hovedflåden vakte stor opmærksomhed, og kort efter blev han udnævnt til kaptajnløjtnant – han sprang altså premierløjtnantgraden over og ligeledes 51 andre løjtnanter, der havde højere anciennitet. På dette tidspunkt var han allerede et kendt navn i sit hjemland og i den danske flåde. Ord som frygtløs, dygtig og utraditionel hæfter sig ved ham – særligt det sidste. For eksempel sendte han et brev til guvernøren i Göteborg, hvor han hånede de svenske kaperskibe. Skrivelsen var så fræk, at guvernøren sendte den videre til den kommanderende general i Norge, og i sidste ende resulterede det i en påtale fra kongen til Peter Wessel. I 1715 blev den unge kaptajnløjtnant sat til rekognosceringsopgaver for C.C. Gabels eskadre i Østersøen og leverede oplysninger om den svenske flåde, der gjorde det muligt for Gabel at angribe den svenske flåde ved Femern. Flere andre gange samme år var Peter Wessel hovedmanden bag succesfulde danske manøvrer ved både Rygen og i Øresund. Da hans overordnede, den tidligere chef for Søkadetskolen og skeptiker i forhold til Tordenskjolds udnævnelse, Chr. Thomesen Sehested, skrev til kongen
IDA RAVNEBERG
Billede fra filmen To rdenskjold og Ko ld der udkom i januar.
om den unge mands utrolige talenter, greb han selv chancen og skrev ved samme lejlighed til regenten, at han ikke følte, at han var blevet belønnet nok. Hvo intet vover, intet vinder – og denne gang endte det heldigvis (også) godt. Den 24. februar 1716 blev den 25-årige Peter nu adlet – under navnet Tordenskjold. Peter Wessel Tordenskjold stoppede ikke sit virke af den grund. Aktiv og indblandet i stort set hver eneste søslag, han kunne komme i nærheden af, blev han ved med at stige i graderne. Da han i 1718 hørte rygter om, at den svenske Karl XII var død i det belejrede Frederiksten, sejlede han straks til København for selv at overbringe kongen nyheden. Kongen udnævnte på stedet Tordenskjold til kontreadmiral. Allerede året efter, i april 1719, var Tordenskjold på spil igen. Denne gang lå han klar med en eskadre for at etablere en blokade af Göteborg. Planen var lagt og godkendt, men Tordenskjold skulle vente, indtil hans formelt set overordnede, Rosenpalm, dukkede op. Han lod imidlertid vente på sig, så da Tordenskjold opdagede, at en del af den svenske Göteborgeskadre lå i Marstrand, slog han til. Den 23. juli afskar han forbindelsen mellem de to byer og angreb skibene, hvad der førte til store ødelæggelser. Derefter gik han over til en belejring af fæstningen Karlsten, hvor han gennem forhandlinger overtalte fæstningens kommandant til at overgive sig. Det er fra denne historie, udtrykket Tordenskjolds soldater stammer – efter sigende skulle Tordenskjold have løjet om at råde over langt større
styrker, end han egentlig havde, og det var nok til at overtale kommandanten. Tre dage senere kapitulerede garnisonen. Denne sejr fik stor strategisk betydning for Danmark, og som tak udnævnte kongen Tordenskjold til viceadmiral. Derudover fik han et diamantindrammet billede af kongen til at bære på brystet – en ære, der kun blev vist fire mennesker i alt under krigene fra 1709-20. Efter et enkelt nederlag i forsøget på at trænge ind i Göteborg i august samme år vendte han tilbage i oktober, og denne gang lykkedes det: Det tilbageblevne svenske krigsmateriel blev ødelagt, og den svenske flåde ophørte derved med at være en magtfaktor. Dette blev den sidste krigshandling før våbenhvilen den 18. november 1719. Efter våbenhvilen vendte Tordenskjold tilbage til København, hvor han nu både havde plads i admiralitetet og store tilgodehavender hos staten. Han drev nu skibsredervirksomhed og var i det hele taget en ægte levemand, beundret og misundt. Der udkom adskillige digte og lovtaler om ham, og overalt blev han modtaget med hyldest. I 1720 var rejste han til Tyskland, blandt andet for at besøge sin gamle kommanderende, W. Løvendal. Mens han opholdt sig i Tyskland, hørte han, at en god bekendt af ham skulle være blevet snydt af en falskspiller i Hamburg, som havde foregivet at vise et syvhovedet slangevæsen. Under et selskab den 9. november sad han således og underholdt med denne historie til de andre gæster. Til stede var også en oberst Axel Jacob Staëhl von
Holstein, og han påstod nu, at han var dyrets ejermand, og forlangte en undskyldning for anklagen. De to herrer endte i håndgemæng og aftalte en duel dagen efter. Den 12. november 1720 stod duellen, uden for den tyske by Hildesheim. Tordenskjold døde. En banal død for en genial mand. Endnu mere underligt var dog den måde, hvorpå Tordenskjold, ubestridt en af dansk histories største sø- og krigshelte, blev behandlet i døden. Hans lig blev i en lille båd fragtet tilbage til København og i al stilhed nedsat i en krypt under alteret i Holmens Kirke. Påskuddet var, at han var i duel, som var ulovlige. Først næsten et århundrede senere, i 1819, blev hans lig flyttet til kapelsalen i kirken og nedsænket i en marmorsarkofag. Ligeledes tog det skifteretten 24 år at gøre boet op med den endelige konklusion, at staten slet ikke skyldte Tordenskjold så meget alligevel. Misundelse, tilfældigheder eller bare regelrytteri – uanset hvad er Tordenskjold gået over i dansk søkrigshistorie som ekstraordinær mand.
Kilde: http://denstoredanske.dk/ Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/ Peter_Tordenskiold
SOLDATEN NR. 7 • 2016 11
12 SOLDATEN NR. 7 • 2016
METTE HØJ LAURIDSEN
DYK MED
SØLØVEN Søløvens besætning samt de kursister, der skal med, er i fuld gang med forberedelserne til turen, da jeg ankommer kl. 11 mandag formiddag. Jeg bliver kun mødt af forventningsfulde og imødekommende smil, da jeg træder ombord og får lov til at møde hele holdet. Vi glæder os alle sammen! Turen går fra Marinestation Holmen i København til Bornholms kyst i to uger – selvom den for mit vedkommende kun varer i tre dage.
Dag 1 Klokken er slået 12, og så begynder Søløven at lægge fra havn. Skibschef Chris Rønholt melder sine skibskommandoer, og efter ”Alle frem to, midtskibs” er vi godt på vej fra Holmen mod Bornholm. Efter sigende en tur på seks til otte timer afhængig af vejret. Men vejret vil, at denne tur skal vare lidt længere end normalt. Vinden blæser 13 m/sek, så bølgerne er halvanden til to meter høje, og farten bliver sat ned for at mindske søsygen. Eleverne, 8 mand fra minedykkeruddannelsen, skal i trykkammer for at simulere 60 meters dybde, så de kan mærke nitrogenrusen og langsomt vænne kroppen til det. Men klokken 14:41 indstiller vi øvelserne i trykkammeret og går til eftermiddagskaffe. Bølgerne er en prøve, og vi håber på bedre forhold efter skafning. Trods søsygpille og godt mod rammer søsygen den uerfarne, og jeg må lægge mig for resten af dagen allerede kl. 15. Opgaverne i trykkammeret fortsætter efter skafning kl. 20:30. Søløven smider anker ud for Bornholms kyst kl. 22:15.
pet om, at det samme standardskrog skal kunne bruges til flere forskellige slags opgaver. Containerne ville være fyldt med forskellige våben og udstyr, skibene skulle bruge for at udfylde deres roller. Ved brug af dette design, med en containerplads foran og tre på agterdækket, kunne Standard Flex 300-skibene skifte roller inden for 48 timer. Søløven fungerede som farvandsovervågningsfartøj indtil 2010, hvor det var blevet besluttet, at skibet skulle ombygges til dykkerskib. Containerpladserne blev bygget om til opbevaringsrum med trykflasker, kompresser og en umbilical (latin for navlestreng) - et kabel, der forsyner overfladeforsynede dykkere med varmt vand og åndingsgas til dybder helt ned på 80 meter. Ammunitionsrummet blev ombygget til et rum
Maritime udtryk • • • • • • • • • • •
”Alle frem to, midtskibs” = skibskommandoer Skafning = Mad Broen = styrhuset Knob = sømil i timen (1 sømil = 1,852 km) Kabys = køkken Dørk = gulv ”Under-dørk-dyr” = et udtryk for maskinfolk Dæk = udenfor Agter = bagest Styrbord = højre side Bagbord = venstre side
med plads til knap 1.000.000 liter ren luft opbevaret i 80-liters-tanke – samt plads til to kompressorer og maskiner med filter til at rense luften til tankene. Skibet mistede en gasturbine, men fik til gengæld et trykkammer, en dykkerklokke og et hospitalsrum. Det gik fra at kunne sejle 28 knob til nu kun at kunne sejle 20 – men på Søløven er det heldigvis ikke farten, der er i fokus, men derimod at få de mest optimale forhold til dykkerkurserne.
Dag 2 ”Skafning, skafning. Velbekomme”. Klokken er 7:30, og skibskok Mag-
Skibet fik sit navn i 1996, da det blev bygget som det sidste af sin slags: Standard Flex 300. Der blev i alt bygget 14 af denne slags – materialet var glasfiber, og skibene kunne skifte mellem seks forskellige roller ved at udskifte containere, som der var plads til fire af på skibet. Designet hedder StandardFlex og bygger på princip-
▼
SØLØVEN
SOLDATEN NR. 7 • 2016 13
nus Andersen kalder til morgenmad. Besætningen spiser i officersmessen, mens eleverne spiser i menigmessen. Kl. 8 går Chris Rønholt, NK Snorre Gudnason, PL Kenn Wyrwik og marinespecialist Rene Mondus i broen for at finde en bedre position til dykkerne og så kaste anker dér. Kl. 10 får eleverne instruks i bjærgning af dykkerinstruktør Kenneth Schøndorff Larsen samt læge Peter S. Ric-Hansen og sanitetsmand Boye Winther. Men vi når ingen dykninger før skafningen kl. 11:30. Kl. 12:10 går første hold af to dykkere i vandet med instruktør Frederik Jessen, og kl. 15:00 er sidste hold oppe af vandet igen – lige i tide til eftermiddagskagen, som ellers normalt bliver serveret om onsdagen. Skibskokken Magnus Andersen har lavet jordbærtærte, og resten af eftermiddagen står på afslapning eller klargøring til næste dyk, som er dagen efter, onsdag – troede vi. Kl. 20:00 overrasker instruktørerne med briefing til et aftendyk: Alle skal stå klar kl. 21:00.
UDDANNELSER Søværnets Center for Dykning (DYC) har en række uddannelser, de tilbyder – hovedsagligt til militært ansatte. Kommer du uden erfaring, starter du med den grundlæggende 30 meter SCUBA-dykkeruddannelse. SCUBA-uddannelsen til 30 meter tager 6 uger – efter den nødvendige teori samt en række forskellige dyk og den
14 SOLDATEN NR. 7 • 2016
skriftlige, den mundtlige og den praktiske eksamen er du således uddannet erhvervsdykker. Det vil sige, at du nu må tage penge for at udføre et stykke arbejde under havoverfladen. De første tre uger består af en stor del teori samt dyk i svømmehal – men også dyk uden for svømmehallen, blandt andet ved Langelinie, og allerede her prøver eleverne at gå i vandet uden instruktør. ”Når de kommer ud af svømmehallen, så ved de, hvad de skal. Derfra dykker vi ikke sammen med dem. Men vi kan godt finde på at dykke for at kigge på dem”, siger marineoverkonstabel Martin Rodian Christensen. Men dykkerne har dog altid kontakt til overfladen – enten gennem en bøje eller en radiokommunikation. Tidligere har militæret uddannet flere civile, end de gør i dag. Det skyldes både, at der er kommet flere steder,
hvor civile kan tage en erhvervsdykkeruddannelse, men også at DYC i højere grad har valgt at fokusere på de militære kompetencer i uddannelserne – for eksempel øver de at lede efter miner på skibsbunden og laver Harbor Force Protecetion. Vejen til at blive uddannet erhvervsdykker i Søværnets Center for Dykning (DYC) er således lettest gennem Forsvaret – skriver du kontrakt med Søværnet og får en konstabelstilling på et skib, kan du på et tidspunkt søge om at blive skibsdykker. Måden hvorpå du bliver det, er ved at tage en erhvervsdykkeruddannelse hos DYC. Du kommer udenom konstabelstillingen og direkte til dykningen ved at søge om at blive minedykker, for der går vejen også gennem DYC. ”Jeg vil tro, at 90 % af de civile, vi uddanner, kommer fra Rednings tjenesten”, siger NK for DYC Jimmy
METTE HØJ LAURIDSEN
gen. Og selvom der står maskinmand på mig, så laver jeg også en masse andet; dæksarbejde, vasker op og så videre,” siger KP Bent Kofoed Olsen. Kl. 18 vender jeg snuden mod fastlandet med færgen fra Rønne og har kun tilbage at sige tak for denne gang!
Martin Rodian Christensen, marineoverkonstabel og dykkerinstruktør
Dag 3 Holk. Det er i høj grad brandmænd, der skal lære at bjærge personer fra vandet. Udover det, har de uddannet undervandsarkæologer, marinebiologer og personale fra for eksempel Vikingeskibsmuseet og Den Blå Planet. Netop fordi DYC udbyder erhvervsdykkeruddannelsen SCUBA, er det som oftest folk, der skal bruge uddannelsen til noget arbejdsrelateret, der kommer som civil. SCUBA-udannelsen, som du først kan tage efter optagelseskurset med prisen 6.500 kroner, koster 38.500 kroner. Du kan herefter videreuddanne dig på DYC til at blive overfladeforsynet dykker, hvor prisen ligger på 45.000 kroner. Er det ikke nok, må du til udlandet – der findes 3 steder i verden, hvor du kan uddanne dig til at blive mætningsdykker. Prisen ligger på omkring 150.000 kroner. Men hvad kan uddannelsen så bruges til? ”Der findes freelancedykkere, havnedykkere, mætningsdykkere… Dykkere, der dykker i gylletanke og renser filtre, ja.. Jeg tror ikke, der er grænser for det. Det er en dyr uddannelse, men bliver du erhvervsdykker, så er pengene hurtigt tjent ind.” siger Martin Rodian Christensen.
”Det er sjældent folk fra Søværnet, der skifter til Hæren. Det er oftest folk fra Hæren, der f.eks. tager et kursus her, og så finder ud af, at det da var i Søværnet, de skulle have været – og så skifter de.” Kaptajnløjtnant og chef på Søløven, Chris Rønholt.
Dagen starter som alle andre på Søløven med skafning kl. 7:30 i messerne. I dag sætter besætningen kursen mod et skibsvrag, der ligger ud for Bornholms kyst, og som eleverne på dykkerskolens kurser ofte får mulighed for at se. Det er ikke en decideret del af uddannelsen, men besætningen vil gerne give eleverne mulighed for at se det, når de nu er i nærheden. Da denne dags dykning først skal starte efter middag ligesom gårsdagen, går morgenen i et stille og roligt tempo. Solen skinner, og de fleste befinder sig på agterdækket for at nyde det gode vejr. Et par elever hopper i vandet, og jeg fristes til at hoppe med – vandet er koldt for os uden tørdragt på. Efter skafning går skibskok Magnus Aagaard Andersen og jeg i kabyssen og laver pandekager – sådan siger jeg tak for turen. Men inden seniorsergent Lars Jessen sejler mig til Rønne, følger vi eleverne dykke under overfladen og ned til skibsvraget. NK Snorre Gudnason tager også en tur i vandet – det er sundt – og besætningen befinder sig endnu engang på agterdækket, hvor solen skinner, og stemningen er god. I hvert fald noget af besætningen: ”Besætningen ser man ikke så meget, vi har jo også vagter om natten. Så er det rart med en time eller to om da-
Marineoverkonstabel Martin Rodian Christensen blev selv udlært i 2010. Inden da arbejdede han på skibet Thetis, hvor han sejlede ved Grønland, samt på skibet Tulugaq, som sendte ham på dykkerskole. Det er meget almindeligt, at der imellem skibsbesætningen er nogle, der har dykkercertifikat – derfor uddanner Forsvaret som oftest personel, der skal sejle på deres skibe. ”Vi har nogle, der kommer ind, som er fuldstændig grønne. Vi har nogle, der ikke engang har snorklet. Vi har faktisk også haft en, der ikke kunne svømme. Han var klar på at blive dykker, men havde aldrig lært at svømme,” siger læge Peter S. Ric-Hansen i en samtale om, hvem der tager uddannelser på dykkerskolen. I 2012 var Martin Rodian færdig med at sejle med Tulugaq, og herefter søgte han til dykkerskolen, hvor han p.t. arbejder med at uddanne andre. ”Det er den fedeste arbejdsplads, jeg har haft, og jeg har aldrig haft et dårligt job,” siger han.
Kunne du tænke dig at vide mere om, hvilke uddannelser og kurser dykkerskolen tilbyder, kan du læse om det på Forsvarets hjemmeside. Du kan blandt andet lære at lave undervandssvejsninger eller undervandssprængninger.
DYKKERKONKURRENCE Læs med i næste blad, hvor der vil være en konkurrence fra Søværnets Center for Dykning! Du og en kammerat kan vinde en dag på Holmen med rundvisning, en tur i trykkammer og et dyk med 2-bolts hjelm (også kendt som Tintin-hjelm).
SOLDATEN NR. 7 • 2016 15
Den første august var den første dag
Den 1. august startede der 1828 værnepligtige i landet over. 269 af dem startede i hærens basis uddannelse (HBU) hos Det Jydske Dragonregiment (JDR) i Holstebro.
MG SKÅDE, 19 ÅR
Det var spænding og glæde, som prægede de nyankomne civilister, der snart skulle blive menige. Solen skinnede det meste af dagen over de håbefulde hoveder, og selvom det i løbet af dagen blev til en byge eller to, fik de nye værnepligtige lov til at blive påmønstret og øve eksercits i tørvejr det meste af tiden. Det var ikke kun de værnepligtige, der var spændte. Ligesom på alle andre kaserner betyder et nyt hold vær-
nepligtige også nye befalingsmænd. I 1. eskadron, 5. bataljon hos JDR var der tale om ny chef, ny delingsfører og ny oversergent – og så de nyudklækkede sergenter. De kom fra 6 måneders grundlæggende sergentuddannelse og 3 måneders kampskole, og nu var tiden kommet til at lære fra sig – 12 måneder efter de selv startede deres værnepligt. Så selvom tonen nok var anderledes end derhjemme, joggingbukserne
MG BRANDERSLEV, 24 ÅR
”Jeg har drømt om at starte i Forsvaret ”Jeg meldte mig til værlænge. Faktisk siden jeg besøgte det første nepligten, fordi jeg ville regiment nogensinde sammen med min far prøve mig selv af. Jeg – der var jeg 8 år gammel. Min far er selv ville gerne have nye gammel kaptajn, så der er høje forventninudfordringer. Forsvaret ger til mig, haha.” har altid grebet mig, og ”Jeg blev faktisk kasseret første gang, jeg søgså tænkte jeg: ’Nu skal te om at komme til session, på grund af gigt det have en chance’. Jeg i knæet. Men så tænkte jeg: ’Det kan jeg fansynes også, at det må deme godt’, og så kom jeg til session senere og være godt at lære de bablev erklæret egnet. Det var den 4. april 2016, sisting, man lærer som og så fik jeg at vide, at der var plads i Holstebro værnepligtig.” den 1. august, så det var heldigt! Jeg ville helst ”Jeg forventer et godt til Holstebro, fordi jeg havde hørt, at det var et kammeratskab, og at af ”de hårdeste” uddannelvi lærer at hjælpe hinsessteder.” anden og stole på hinanden – specielt i felten, når det virke”Jeg startede med at træne lig brænder på, så er det vigtigt at stole på hinanden. Og det meget op for en måned skaber også en form for tryghed at kunne nogle færdighesiden. Både løbetræning der, som man lærer herinde.” og styrketræning. Så jeg ”Jeg har gået til styrketræning og løbet ved siden af som kan i hvert fald godt bestå optræning til værnepligten. Jeg mener godt, at jeg kan cooper-/core-testen. 2.400 klare cooper-/core-testen til niveau 2, men jeg forventer meter, det kan jeg godt også en løbende forbedring, mens jeg er her. Det har ikke løbe på 12 minutter!” været mit største fokus, inden jeg kom ind.” ”Jeg regner med at fortsæt”Jeg går nok med en lille drøm i maven om at blive udte i Forsvaret. Faktisk som dannet som sergent inden for logistik. Men jeg valgte at sergent i første omgang, så tage værnepligten i Holstebro, fordi jeg ønskede et benmå vi se derefter.” hårdt grundforløb, så jeg kunne blive presset meget.”
16 SOLDATEN NR. 7 • 2016
METTE HØJ LAURIDSEN
blev skiftet ud med uniform, kammeraterne stadig var fremmede og smilene beskedne, så var humøret stadig højt den 1. august på kasernen i Holstebro.
MG LØGSTØR, 19 ÅR
MG GUDUMHOLM, 18 ÅR
”Jeg har altså altid været interes”Jeg har taget værnepligten, fordi jeg elseret i Forsvaret, for min onkel har sker udfordringer. Jeg tænkte, at det her også været ansat i Forsvaret, og det nok var den mest optimale udfordring, har han været, siden jeg var lille. Så jeg kunne tage lige nu og her. Og det er han har fortalt en masse om det, og så jo både fysiske og psykiske udfordringer, har jeg bare haft lyst til at prøve det.” der indgår her!” ”Hvis Forsvaret fanger mig, så kunne ”Jeg valgte Holstebro, fordi ham jeg jeg godt tænke mig at fortsætte. Men snakkede med til session, han selv var hvis det ikke lige er mig, så tror jeg bare, herfra, og han anbefalede det. Jeg ville at jeg stopper efter værnepligten.” også gerne væk fra Ålborg, og så lyder ”Jeg forventer, at jeg bliver udviklet som det megasejt at være dragon”. person. Og at jeg får en ny omgangskreds ”Jeg forventer selvfølgelig en masse udog nogle nye venner. Og så at jeg kommer fordringer både fysisk og psykisk, så jeg i god form, det glæder jeg mig til!” kan se tilbage på det og tænke: ’Okay, ”Jeg har trænet dét her kunne jeg også klare’, så har lidt. De sidste man ligesom det med i bagagen også. Og jeg tænker da også, seks uger har jeg at man får et rigtigt godt sammenhold og nogle gode venner.” trænet sådan fire ”Det er umiddelbart ikke min plan at fortsætte i Forsvaret, gange om ugen, men man ved jo aldrig. Jeg ved ikke endnu, hvad jeg skal med og så har jeg ellers mit liv. Det kan være, jeg bliver bidt af det.” løbet lidt en gang ”Jeg fik en skade i lænden for et års tid siden, fordi jeg havde i mellem. Bare jeg en skæv ryg, uden at jeg vidste det. Jeg har gået meget til består cooper-/cofysioterapeut og kiropraktor, så den er på plads nu. Men jeg re-testen, så er jeg har været lidt nervøs for, om jeg skulle blive valgt fra på glad, men jeg kan grund af det.” i hvert fald godt løbe 2.400 meter på 12 minutter!”
SOLDATEN NR. 7 • 2016 17
IDA RAVNEBERG
Soldatersprog Det er nok noget af det første, man opdager som værnepligtig – soldater har deres eget sprog! Vi har været en tur forbi sproget.dk og set på deres optegnelser under soldatersprog. Her får du det slang, din bedstefar eller oldefar ville have brugt i de gode, gamle dage – måske det er på tide at genindføre nogle af ordene?
[Bænke| tur] Afst raffelse, d i at lægge er består en person over en b banke ha ænk og m på den strammed e bagdel. [Fod|fan terist] O mdannels e af infan terist. [Gebøs] Spøgende omdanne bøsse. lse af gev ær og [Gymna |hop] Sp øgende be Det er Mo tegnelse f tion og G or gymna ymnahop stik: for din ty k k e Krop… [Horn|h yler] En blæser. [Kanon| feber] F ebrilsk ell under et er ne slag (en a rtillerikam rvøs ængstelse/fryg t før og p). [Kasern e|fader] Om den l edende u nderoffice r på en ka [Lig|slæb serne. er] Beteg nelse for d døde). e militær e sygepas sere (der slæber de [Vand|rø ver] En værneplig tig i mari nen. 18 SOLDATEN NR. 7 • 2016
IDA RAVNEBERG
Forsvaret til Copenhagen Pride Den 20. august løb Copenhagen Pride af stablen. I år deltog SOLDATEN og Værnepligtsrådet sammen med andre repræsentanter fra Forsvaret som en del af paraden Blå Blink. I Forsvaret er der plads til mangfoldighed – uanset køn og seksualitet. Vi var med til at fejre det – se billeder i næste blad!
#SERVEWITHPRIDE
#soldatendk SOLDATEN NR. 7 • 2016 19
Ventetid
er kvalitid
I ved det nok allerede: Skydebanedagene kan være LANGE! Ventetiden er lang, og mulighederne er få. Troede du! Her kommer nogle forslag til, hvordan du kan slå ventetiden ihjel, når det er dine medsoldaters ”time to shine” på skydebanen! Nogle af forslagene kan du måske endda også bruge, når du prøver at undgå at falde i søvn, mens du ligger og sikrer.
20 SOLDATEN NR. 7 • 2016
METTE HØJ LAURIDSEN 1. Øv dig på at lave knob!
2. Tag FELS-kurser
Hvis du er heldig, har du fået udleveret et lille hæfte indeholdende de knob, som det forventes, at du kan lave som værnepligtig. Tag dit udleverede knob-reb med på skydebanedagene, og øv dig i at binde knob; det bliver kun til din fordel resten af værnepligten (og livet!)
Okay, det er ikke alle, der får lov til at have deres telefoner på sig, men hvis du gør, så fordriv ikke tiden med Pokémon og Facebook. Du vil højst sandsynligt blive bedt om at tage kurser på Forsvarets Elektroniske Skole (FELS), så hvorfor bruge din kostbare fritid på det, når du kan bruge ventetiden på skydebanedage?
3. Forplejning Forplejning er den store vinder af ”ting at lave i din ventetid”! Gør lidt ekstra ud af madpakken, når I skal på skydebanen, så du kan sidde og smovse lækre snacks, sandwich, pastasalater, rugbrødsmadder, frugt – you name it! Du har masser tid til det.
4. Mikrotræningspas Det lyder ikke lige charmerende og fristende for alle, men det er altså en god idé! Dine befalingsmænd vil nok (i al hemmelighed) beundre dig for din ihærdighed, hvis du bruger ventetiden på at lave øvelser fra appen ”Træn med Forsvaret”.
6. Læs i SOLDATEN På andenpladsen over ting, du kan lave i din ventetid, kommer selvfølgelig at læse i SOLDATEN! Bladet fylder ikke så meget i tasken, og så er det simpelthen spækket med relevante, sjove og gode artikler! ;-)
5. Øv det fonetiske alfabet Ja, det er begrænset, hvor længe man kan øve sig på det fonetiske alfabet – men så længe du ikke kan det udenad, så bliv ved! Du kan eventuelt quizze med dine medsoldater, så er det en win-win.
8. VAMUK dig selv! 7. Kig dine noter igennem Den gode soldat har altid skriveredskaberne på sig! Hvis du mangler noget at lave, kan du jo bladre dine tidligere notater igennem – du har sikkert glemt noget af det, du har lært.
Våben – ammunition – materiel – udrustningen – klarmelding. Gør det, lige inden du skal skyde, og lige efter du har skudt, og hundrede gange derimellem!
9. Øv dig i forkortelser
10. Sørg for, at alt ligger ”til højre ret” Hvis det ikke allerede gør det, så bliver I bedt om at gøre det om! Så sørg nu for, at alt ser ordentligt ud. I kan eventuelt sørge for, at I også selv sidder/står/ ligger til højre ret.
Forsvaret er sprængfyldt med forkortelser, og du kan garanteret ikke huske dem alle sammen. Sæt dig sammen med nogle medsoldater, og øv jer i, hvad forkortelserne betyder: FALKUSE, VAMUK, VOVS, GIK, KIG og så videre.
11. Leg diverse ”lege”
12. Lær dine kammerater bedre at kende Når alt andet er gjort, og du stadig bare skal sidde og vente, så sørg for at få et godt sammenhold med din deling – at være en god soldat afhænger meget af, hvordan du samarbejder med dine medsoldater.
Én leg af mange: barettagfat, hvor baretten sider i bæltestroppen på ryggen, og det gælder om at hive hinandens baretter ud. Der findes nærmest uendeligt mange lege, så spørg eventuelt jeres sergenter om idéer.
SOLDATEN NR. 7 • 2016 21
Faldskærmskonkurrence del 2
Endnu engang kører vi på med en super fed konkurrence! Soldaten har fået fat i nogle fede præmier fra ParaWings og INF-Wear.
1. PRÆMIE
2. PRÆMIE
Deltagelse (én person) på et oprettet fald skærmskursus (5 static line-spring), som afholdes i Holland. Transport til Holland for egen foranstaltning. Kurset giver ret til at bære den hollandske faldskærmsvinge. Se planlagte kurser på: http://parawings.com/kurser
En Tactical Tight Fleece (TTF) fra MLV, u/hætte, farve MTS-khaki. Du kan se den på INF-Wears hjemmeside http://inf-wear.dk/
**Værdi DKK 3525,50
3. PRÆMIE
**Værdi DKK 899,-
En Source Tactical 3L (drikkesystem), fås i 4 forskellige farver, bl.a. multicam og grøn. Du kan se den på INF-Wears hjemmeside http://inf-wear.dk/
**Værdi DKK 599,Sådan deltager du Gå ind på adressen http://parawings.com/soldaten, hvor du følger det opslåede facebook-link og skriver dit svar på spørgsmålet; ”Hvad hedder den hollandske ø, hvor vi holder kurserne?”, i kommentarfeltet. Konkurrencen løber mellem 28. august og den 28. september2016 og er ikke købsbetinget. Lodtrækning: Redaktionen trækker lod mellem alle deltagende, som har opfyldt kravene for deltagelse i konkurrence. Vinderne vil blive kontaktet direkte, og deres navne vil blive bragt i SOLDATENs september-nummer 2016. **Præmierne kan ikke veksles til kontanter, men kan overføres til en anden deltager.
22 SOLDATEN NR. 7 • 2016
facebook.com/
IDA RAVNEBERG
SOLDATEN NR. 7 • 2016 23
Med Gud i
Stol på Gud, og hold krudtet tørt. Sådan svarer hærprovst Thomas Beck, da jeg spørger ham, hvilket godt råd han ville give til en kommende soldat. - Det er nogle gode ord. Jeg har altid selv sagt det til soldaterne, ligesom min far gjorde det før mig og i øvrigt også til mig, da jeg selv skulle ud.
24 SOLDATEN NR. 7 • 2016
Thomas Beck tager imod mig i sin lejlighed på Kastellet og redder mig samtidig fra en ubarmhjertig, dansk sommerbyge. Byder på kaffe. Mens han er ude i køkkenet for at rigge an med kopper og mælkekande, studerer jeg stuen, med mellemøstlige tæpper på gulvene og danske malerier på væggene. I den tilstødende stue et langt spisebord og desuden et klaver – det minder mig om et vist nok grundtvigsk citat, at der til ethvert ordentligt hjem hører netop klaver og et spisebord med plads til mange. Men det er ikke Grundtvig, vi skal tale om. Thomas Beck er hærprovst og dermed overhoved for de danske feltpræster. Feltpræsterne udgør én del af den tredelte værnspræstetjeneste, der omfatter både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. I Danmark er der knyttet omkring 60 feltpræster til Hæren, hvoraf tre lige nu er udsendt, til Irak, Afghanistan og snart til Baltikum. Hvis der er nogen, der ved noget om feltpræster, så er det Thomas Beck. Hans egen far var også feltpræst, selvom det delvis var ved et tilfælde og som følge af en meget ivrig kollega, at Thomas selv blev det. Siden da har han været udsendt med danske soldater seks gange foruden en kortere tur for halvandet år siden. Og hvad er så feltpræstens helligste opgave? - Enhver præsts vigtigste opgave er i og for sig at holde gudstjeneste. Men for en feltpræst bliver det samtalerne. Om stort og småt. Med en soldat, der fortæller sin livshistorie, eller en anden, der gerne vil tale om sine problemer derhjemme. At de savner familien, som er 5.000 km væk. Det
IDA RAVNEBERG
felten Er soldaterne mere bange for at svigte end for at miste livet? - Helt overordnet: ja. De danske soldater er så dygtige, at det ikke er dét, der fylder mest. For det meste er det jo os, der lukker og slukker så at sige, os, der vinder kamphandlingerne. At man kan blive såret er en anden ting. Men mange er bange for at svigte, når det virkelig gælder, bange for ikke at gøre sit job godt nok. Bange for at være skyld i, at en kammerat kommer til skade eller det, der er værre. Thomas Beck er ikke typen, der taler uden at tænke først. Han trækker på ordene og vender og drejer enhver formulering, før de har forladt munden. - Som feltpræst kommer man også til at tale med dem, der har svigtet. Til dem må man bare sige, at man må
vedkende sig sin fejl, stå ved den og forsøge at få tilgivelse for den. Ofte taler soldaterne sammen om det og tilgiver hinanden. En sjælden gang i mellem kan man føle, at man har gjort noget, der er menneskeligt utilgiveligt. I sådan et tilfælde er der bare at sige, at hvis ingen andre kan tilgive dig, så vil Vorherre altid gøre det. Og det kan faktisk være en stor trøst. Danskerne er ikke generelt et folkefærd, der udøver deres tro særligt offentligt. Andelen af folk, der går i kirke hver søndag, er lav, selvom Danmark er det land i verden, hvor flest er medlem af kirken. Alligevel oplever Thomas Beck, at mange af de udsendte gerne kommer til de feltgudstjenester, han holder. - Jeg foretrækker at sige, at man ikke bliver mere troende af at være i krig. At tro er på en måde ikke en religiøs følelse. Det er et ansvar, man tager på sig. Det handler ikke om, hvorvidt du tror på Gud, men at Gud tror på dig. Han har tillid til, at du er et godt men-
neske, en god soldat, en god datter eller søn, far eller kæreste. At være en god kristen handler om, at man tager det ansvar på sig. Igen holder han en lille tænkepause, før han fortsætter:
- I den forstand bliver alle soldater jo mere troende, når de drager ud, fordi de netop tager deres ansvar på sig. Man vil se, at de er ansvarsfulde og pligtopfyldende, gode kammerater, opmærksomme på dem derhjemme. Når feltpræsterne er helt med ude i den skarpe ende, oplever de ofte, at de korte feltgudstjenester, der måske bare består af salmesang, giver et afbræk i hverdagen for soldaterne. Et åndehul, et pusterum. Det kan være det, der gør, at dagene ikke bliver fuldstændig ens. - Feltpræstens opgave bliver også at repræsentere et lille stykke Danmark. Vi har som oftest et Dannebrog med og synger danske sange. Midt i krigens hede, tørst, dårlige feltrationer og uhygiejniske forhold – så er der et lille stykke Danmark, der dukker op midt i det hele. Det giver os forhåbentlig en eller anden form for tryghed. Ifølge Thomas Beck oplever feltpræsterne også ofte, at soldater med en anden religiøs baggrund end den kristne kommer til dem. - Om man er katolik, jøde eller muslim – det spiller i og for sig ingen rolle. For det første har jeg oplevet, at soldater med andre trosretninger stadig gerne vil tale med feltpræsten om
SOLDATEN NR. 7 • 2016 25
▼
er samtaler om alvorlige emner, frygten for at dø, frygten for at svigte sine kammerater. Især det sidste fylder meget.
alt muligt. For det andet er de danske feltpræster også forpligtet over for andre trossamfund. Skulle det være nødvendigt, har amerikanerne feltimamer i deres lejre, og englænderne har katolske præster – man kan godt arrangere noget. Det vigtigste er selvfølgelig, at hvis det værste skulle indtræffe, så sørger vi for, at vedkommende får den fornødne respekt. At man følger ritualerne så godt som muligt, om jeg så skal have en anden soldat til at læse bønnerne højt, fordi han selv er muslim. Thomas Beck mener selv, at det at være feltpræst er verdens bedste arbejde. At det giver mening hver eneste dag. At det eneste ærgerlige ved hans stilling som hærprovst er, at han ikke længere selv kommer ud. Men det er ikke et let job. Som feltpræst taler man med soldaterne om de ting, der berører dem allerdybest. Hjælper dem med at skrive deres ’Sidste Vilje’. Trøster dem, når deres kammerater bliver sårede eller dør. Hjælper med at komme videre. Taler med mødre til dem, der ikke er mere, eller dem, der har det svært. - Jeg har flere gange oplevet under udsendelse, at vi mistede nogen. Det er ulideligt smertefuldt hver gang. Også at skulle se kammeraterne skulle igennem en forholdsvis hurtig sorgproces. En journalist skrev engang en bog med titlen: I morgen angriber vi igen. Og sådan er det jo – man kan ikke stoppe missionen. Der er opgaver i morgen og i overmorgen, og man bliver nødt til at komme videre. En anden opgave, mange af de danske feltpræster har taget på sig, er af
FAKTA Findes i alle tre værn: hærpræster, flyverpræster og orlogspræster. Udover at være uddannede præster får de fem ugers intensiv basisuddannelse sammen med læger og sygeplejersker. En slags meget komprimeret værnepligt! Under både Første og Anden Verdenskrig var feltpræster den faggruppe, der procentvis døde flest af – både fordi der var så få, og fordi de gik med helt ude i fronten. Fx var der feltpræster med, da englænderne gik i land i Normandiet på D-dag. Der har stort set altid været feltpræster til – især blev de brugt i De Slesvigske Krige, hvor Danmark oplevede store tab.
mindre officiel karakter. Det handler om breve til de pårørende – og i særdeleshed breve til børnene. År tilbage introducerede en dansk feltpræst en lille vikingefigur på en halv meters penge, udskåret i træ af en tjekkisk dukkemager. Tormod Tampeskælver, blev han kaldt. Lige siden har han været ude hos de danske soldater i forskellige lejre og er blevet en form for maskot. Desuden udgør han hovedpersonen i de små børnehistorier, Thomas Beck og mange andre feltpræster har strikket sammen gennem tiden: - Uden at gøre det alt for blodigt og dramatisk kommer Tormod rundt og snakker med soldaterne, om hvad de laver, og hvad deres opgaver er. Især forsøger vi at være opmærksomme
Thomas Beck til en feltgudstjeneste, med Tormod Tampeskælver siddende på alteret ved siden af ham.
26 SOLDATEN NR. 7 • 2016
på, at han kommer rundt til de soldater, der har børn. Det har været en rigtig stor succes med de historier. Sidst jeg var af sted, var der indtil flere, der kom og spurgte, om de ikke måtte få et billede sammen med Tormod – det ville deres børn så gerne have! Afslutningsvis vil jeg gerne have Thomas Beck til at sætte nogle ord på, hvorfor værnspræstetjenesten er så vigtig: - Når Folketinget beslutter, at vi skal sende soldater i krig, så er det oplagt, at Danmark også følger med dem. Ligesom vi har et militærpoliti og sundhedsvæsen med, så må Folkekirken også følge med. Vi skal simpelthen være til rådighed for dem, der forsvarer vores land.
IDA RAVNEBERG
e og dig i ørern … Du piller . mel sløring finder gam
… Har det
vågner … Du nogle gange en og ng op, ruller ud af se r, fordi leder efter dit gevæ oret på, at du kunne have sv ssst. Alarm nogen hviskede: ’P Lydløs!’
kay. erstatter o
r du øg , fø r r e t s lminka … Du (især a . n e r a er b nen) forlad Vesteg å p t g deli
… Du ikke k an lade være med at gå i takt med a ndre, uanset hve m du er sammen m ed. på … Dit bank r e d ly døren . m a d Am-ster-
… Alt helst skal ind smøres i et tyndt lag olie.
s k kan koge … Al æsteti g li det enten ned til, at . x r spiller ma ner pis elle
… Du beteg ner din tøm mermandst ilstand som at være ned kæmpet.
… Det gø r ondt i dig krydse e n græsplæ at ne.
at regn… Du ved, r flydende vejr blot e solskin.
SOLDATEN NR. 7 • 2016 27
> HØRT PÅ MESSEN
”TAG DIN HAT AF, ELLERS RYKKER JEG DIT HOVED AF OG SKIDER DIG NED I HALSEN.”
et hotel: BM: ”Det her er ikke t er lort, og Maden er lort, vejre relserne.” der er ikke wifi på væ
SG: ”DU HAR LIGE PRÆCIS 37 SEKUNDER TIL AT SKIDE.”
Premierløjtnant på forhindringsbane: ”Møller, du er sådan en køn ung mand. Lad være med at falde ned og ødelægge dit ansigt” - Møller er en kvinde.
, om ”Jeg er ligeglad med s re je en flue lander på direkøjenlåg og skider jer væger te ned i øjet, man be ” sig IKKE i retstilling!
Sergent: ”På nemmeste måde, om nikring! Rør ved jeres tæer”. De me Ser t. ge gør, som der bliver sag gent, adresseret til de meniges ” numser: ”Godmorgen, røvhuller!
NUSSES ”BARETTEN SKAL AES OG KÆRLIG– DEN SKAL HAVE MERE JEMME” HED END KÆRESTEN DERH
En menig siger ”Ha’ en god dag” til sergenten. Sergenten svarer: ”Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre .”
R URØRLIG ”RETSTILLINGEN E MER EN METEOR, - SÅ HVIS DER KOM BARE.” SÅ FLÆKKER I DEN
28 SOLDATEN NR. 6 • 2016
Undskyldningsdigt Et lille gækkebrev til vores søde sergent, fra 2. delings dejlige piger Gæk gæk gæk Mit MA-nummer er blevet væk Derfor står det med geværer Mens jeg i al hemmelighed dig begærer Da du gik ind på Zwei i skjorte fik jeg et kæmpe chok Men når uniformen er på din krop, så går jeg helt amok Du har det flotteste smil Og du ser hammer godt ud i civil Jeg vil være din lille prinsesse I mine øjne er du caf’s største delikatesse Kolben er jeg ikke god til at vedle Men fortvivl ej, samme gælder ikke for dine ædle dele Du må undskylde, jeg sommetider svarer igen Men det er blot med et ønske om at blive bundet til din seng
SOLDATEN NR. 6• 2016 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Værnepligtsrådet - Vi er til for jer Lidt mere end 1.800 nye værnepligtige havde 1. august første arbejdsdag i det danske forsvar. Det giver atter travlhed for rådet, der som bekendt har afholdt orienteringer i anden ud-
dannelsesuge, har undervist de nye tillidsvalgte talspersoner og meget mere! Husk at like os på Facebook for at følge vores arbejde.
Gode råd er dyre... men vi er jo til for jer Så derfor har vi samlet lidt relevant ”knowhow” Menig kend din krop
Husk, at en sergent altid har ret… meeen
Og sig fra, hvis du kan mærke, at en skade er på vej. Så finder befalingsmændene noget mindre belastende eller alternativt at lave
Nogle gange er det okay at spørge, hvad det uddannelsesmæssige formål i at lægge halm til højre ret er
Brug din talsmand
Husk, når I hader jeres liv
Talsmændene har tilegnet sig en hel del viden på CENTA, hvilket har rustet dem til at tage hånd om diverse situationer
At det er her, I lærer jer selv og andre at kende, og det er her, de gode historier opstår
Vær ærlig om problemerne
Værnepligtsrådet er aldrig mere end et opkald væk
Mange konflikter eller irritationer bunder i dårlig kommunikation
Og vores vagttelefon er altid åben til at give råd og vejledning
30 SOLDATEN NR. 7 • 2016
Nye EP-5 ørepropper til værnepligtsuddannelsen Værnepligtsrådet har længe arbejdet for nye ørepropper til værnepligtsuddannelsen. I, som er på hold august 2016, er de første til at tage ørepropperne i brug.
Tidligere værnepligtige erfarede, at de gule ørepropper ofte blev fejlagtigt indsat, og at især kvindelige værnepligtige havde for små øregange til optimal beskyttelse mod høje lyde. Vi håber, at I sætter pris på jeres ekstra stump - på trods af, at I nu har lidt ekstra at vedle ;)
Kønsfælles
indkvartering
Den kønsfælles indkvartering er nu en realitet for alle værnepligtige på hærens kaserner. Projektet er blevet implementeret efter gode erfaringer i Norge og danske pilotforsøg i efteråret 2015 og foråret 2016. Erfaringer herfra viste et mindre frafald fra Hærens Basisuddannelse (HBU), en bedre forståelse på tværs af kønnene og en generelt bedre trivsel.
Simon Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk
Sebastian Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk
Alexander Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk
Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 7 • 2016 31