SOLDATEN | 8. Udgave | 2017

Page 1

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · NOVEMBER NR. 8 · 2017

FOTOREPORTAGE

Pressede værnepligtige i JDR

+

FØRSTEHJÆLPSPRØVE I VORDINGBORG + BREVKASSEN + OMSKOLING TIL SØVÆRNET + VÆRNEPLIGTSMINISTERIET + MØD TO KOMMENDE JAGERPILOTER + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

Leder

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Niels Juels Gade, 1059 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Alma Marie Risby Nielsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750

I novemberbladet siger vi tak for nu til de af jer, som startede værnepligten i februar i år. Sammen med jer skal vi også tage afsked, dette er nemlig også vores sidste blad sammen med jer og sammen som journalister. I mine fire måneder som værnepligtig nåede jeg akkurat at forstå, hvor lidt jeg egentlig vidste om Forsvaret fra begyndelsen. Der er så mange sider og forskellige typer arbejde – man kan altså blive meget mere end konstabel og sergent. Nogle af jer læsere gør jer nok klar på en rejse, som fortsætter i Forsvaret, når værnepligten slutter. I skal måske videreuddanne jer og være soldater i længere tid. På den anden side sidder der nok også en stor gruppe, som ikke har søgt videre, men ikke desto mindre har elsket deres tid her i værnepligten. Der kan være mange grunde til

ikke at fortsætte i Forsvaret, men på trods af det, kommer I nok alle, hver og en, til at savne dele af det. Når I kommer hjem, og savnet begynder at vokse, vil jeg, på trods af ry og rygter, slå et slag for Hjemmeværnet. For de af jer, som ikke vil bruge tiden fra 8 til 16 hver dag på at være soldater, men samtidig have store dele af det med og samtidig være en hjælp i samfundet, kan Hjemmeværnet være den perfekte mellemvej. Vi skal jo ikke sige helt farvel til jer alle sammen, og til Hesteskadronen, Livgarden og et par hold i Søværnet hedder det på gensyn herfra.

Tak for rejsen Alma Marie Risby Journalist på SOLDATEN

Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts­ rådets holdninger.

Striben

2 SOLDATEN NR. 8 • 2017

Kontakt Flemming Høyer VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32 66 55 58 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold AUG 2016 v. Trænregimentet i Aalborg

Alma Marie Risby VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold FEB 2017 v. Trænregimentet i Aalborg


Førstehjælp i vordingborg

side 6-7

02 Leder 04 Kort og Godt 06 Førstehjælp i Vordingborg

08 BREVKASSEN 09 Side Najne F-16 Kampfly 10 SERGENTCITATER Hvad mener partierne om værnepligten? Side 22-24

12 Med dragonerne på øvelse

15 Find fem fejl 16 Mød de kommende Jagerpiloter 20 BTS – omskoling til Søværnet

22 Partirunde: Hvordan skal fremtidens værne pligt se ud? 25 På skydebane med Hjemme­værnskom­ pagniet ’Sjætte’ 28 Værnepligtsministeriet: En operativ værnepligt? 30 Nyt fra værnepligtsrådet

BTS - Omskoling til søværnet

side 20-21

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 8 • 2017 3


ALMA MARIE RISBY

Kort & Godt

NO 2016 AN

Foto: Kee Frandsen

NYE FYSISKE BASISKRAV Center for Militærfysisk Træning (CMT) har i løbet af 2017 testet de kommende fysiske basiskrav på omkring 600 ansatte. Basiskravene har været til høring ved en styregruppe bestående af værnene, Forsvarsministeriets Personalestyrelse samt specialoperationskommandoen. Styregruppen har godkendt basiskravene. De nye basiskrav forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret, men en endelig godkendelse fra Forsvarets øverste ledelse mangler fortsat. Kravene til at bestå den kommende basistest forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Kilde: forsvarsavisen.dk

Udenrigspolitisk Nævn har givet regeringen sin opbakning til at forøge antallet af danske soldater i Afghanistan. Tallet skal øges med ca. 55, så det endelige tal ender på 155. Formålet med Resolute Support Mission er blandt andet at sikre stærke sikkerhedsinstitutioner, hvor civil kontrol varetager sikkerheden. Soldaterne har til opgave at sikre samt eskortere i Kabul. Danmark er med til at sikre, at afghanerne får den rigtige træning og de kompetencer, der skal gøre sikkerhedsstyrkerne i stand til selv at varetage landets sikkerhed og bekæmpe terror, også i fremtiden. Kilde: forsvaret.dk

4 SOLDATEN NR. 5 • 2017

Foto: Opklaringsbataljonen

FLERE DANSKERE TIL AFGHANISTAN


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES MÅDE AT LÆRE PÅ Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til: PILOT

Ansøgningsfrist:

15 NOV 2017

Elektronikfagtekniker

Automatiktekniker

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

05 NOV 2017

05 NOV 2017

Uddannelsesstart: 01 AUG 2018

Uddannelsesstart: 22 JAN 2018

Uddannelsesstart: 22 JAN 2018

LØJTNANTSUDDANNELSEN

SPROGOFFICER/TOLK

FLYMEKANIKER

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

02 NOV 2017

Uddannelsesstart: 30 JUL 2018

Læs mere på FORSVARET.DK/ KARRIERE eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

01 DEC 2017

Uddannelsesstart: 01 AUG 2018

05 NOV 2017

Uddannelsesstart: 01 FEB 2018


FOTOREPORTAGE

Førstehjælp Soldaten har fulgt de værnepligtige i Vordingborg, da de tog førstehjælpsmærkeprøven.

En menig har skåret sig i brystet, da han smadrede en rude – nu ligger han med en åb en brystkasselæsion. Der er flere tolkninger på, hvordan det skal fikses.

6 SOLDATEN NR. 8 • 2017


ALMA MARIE RISBY

Sidst, men ikke mindst, finder man en men ig , som er kø rt galt og er bevids tløs men træ kker vejret.

En menig ha r skåret sig i benet, og en voldso m blødning er opstået. Der bliv er hurtigt la gt en trykforbinding .

SOLDATEN NR. 8 • 2017 7


OBS! SOLDATEN tager intet ansvar for råd og vejledning givet i denne brevkasse. Denne fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion. Nyd derfor læsning på eget ansvar

Brevkassen Kære brevkasse Ingen længere intro, I ved, at jeg elsker jeres blad. Nu er vi jo i den sidste måned af værnepligten, hvilket vil sige, at den afsluttende fest også nærmer sig. Jeg er ikke den store festabe, faktisk går jeg meget sjældent i byen og har endnu ikke været rigtigt ude med min deling endnu. Jeg ved slet ikke, hvad kutymen er til sådan en stor fest med alle soldaterkammeraterne. Hvad tager man på, er det en rigtig fest, skal jeg begynde på blå fest-lignende manérer? Hjælp en værnepligtig i nød. KH

Kære MG soon to be festabe Jeg relaterer virkelig lidt til dit problem her, og jeg kan høre på det hele, at vi er modsætninger. Det skal der også være plads til, og jeg skal prøve at rådgive efter bedste evne. Denne her fest er så vigtig. For det første er det den oplagte mulighed for at spørge alle dine befalingsmænd om deres uforbeholdne mening til din endelige forholdskarakter og dig som soldat generelt. Derudover så vil jeg råde dig til, at slå den ansvarlige del af hjernen fra – I skal måske møde tidligt den følgende dag, men det er altså kun for at gøre rent og blive aftrådt. Så fest sent, og nyd den sidste aften, I har sammen. Kh Brevkassen

8 SOLDATEN NR. 8 • 2017


ALMA MARIE RISBY

Side

-pigen

f-16 Fighting Falcon Denne måneds side najne-pige er noget af en fighter. Vi har dette lækre F-16 Fighting Falcon. Et vaskeægte multi-role kampfly, som både kan fungere som jagerfly og bombefly. Denne her smarte sag har fungeret som en del af Flyvevåbnets fineste udstyr siden begyndelsen af 1980’erne. Selvom man opdaterer computer- og våbensystemer løbende, er flyet stadig i sig selv et meget moderne kampfly. Det er ikke uden årsag, at denne lille sag dagligt bidrager til overvågning af det danske luftrum; med tophastighed kan den nemlig bevæge sig fra Gedser til Skagen på kun 12 minutter.

Fakta: Antal:........................................................................................30 Besætning:.................................................................1 eller 2 Topfart: ................................................................. 2.148 km/t Længde: .......................................................................14,32 m Spændvidde: ............................................................... 9,14 m Højde: ............................................................................ 5,01 m Aktionsradius: ...................................................... 1.296 km Bevæbning:................................... 20-mm maskinkanon, bomber, raketter og missiler. Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 8 • 2017 9


> SERGENT

c it ate r

e mig ”I har nok i dag nærmet jer at giv civile de som muligheden for at føle det, erlig kalder for...”glæde”... Det er en und følelse.”

nde mine ”Ja, du må godt se daten”, og citater ind til ”Sol ig: JEG ER så kan du quote m TIL MÆND!”

EN EN MENIG NÆVNER FOR EMT SERGENT, AT HAN HAR GL MEN NOGET AT SKRIVE MED, HAR SIN NOTESBOG: EN AN Å DU DEN SG HVISKER: ”SÅ M SKRIVE DET MED BLOD.”

METALMG GÅR FORBI SG MED EN VED SGS DETEKTOR, SOM SLÅR UD VET AF STØVLER. MG: ”ER DU LA SG: ”JEG METAL, HR. SERGENT?” ER EN KRIGSMASKINE.”

ndBrug nu for helvede ha er sker til break-free, der gamat ikke noget sjovt over ble med kromosomer.

I kan altid opsøge mig, hvis der er , at hvis problemer, dog med det forbehold de jer ven jeg er på feltlatrinet, bedes I hen mén af, med ryggen til, så I ikke får varige hvor meget mand jeg er.

10 SOLDATEN Nr. 8 • 2017


ALMA MARIE RISBY

ktion: ”Idræt er det Under en førstehjælpsle dskandidattime. Det er samme som en selvmor lagkage end at dyrke sundere at spise othello set i nyhederne, at idræt. Man har aldrig lagkage.” nogle er døde af othello

EPLIGTIGE: DELINGSFØRER TIL VÆRN NGE, ”NÅR I HAR SOVET NUL GA STÅET! SÅ ER REX-TUREN OVER ing: Under GD-omskol ig el ”Der må selvfølg Askeikke ryges i bilen. bilen bægret er til, hvis Så løber tør for luft. luft i er der lidt ekstra askebægret.”

LE DE HVTÆNK PÅ AL R ... TILE D N E K I D R O NU NÅET LYKKE! I HAR TÆNKE AT NIVEAU 1 AF . IGT SELVSTÆND t her er svært. ”I tænker måske, at de ært. Nogle ting Men nej, det er ikke sv pel at smøre er svære, som for eksem med en yoyo, leverpostej på rugbrød men ikke det her.”

Send Sendososjeres jeresbedste bedstesergentcitater sergentcitaterpåpåvores voresFacebook-side. Facebook-side. SåSåkan kandet detvære, være,atatdit ditcitat citathavner havneri næste i næsteblad! blad! SOLDATEN Nr. 8 • 2017 11


FOTOREPORTAGE

Med Dragonerne SOLDATEN har fulgt de værnepligtige i JDR, på deres feltøvelse II.

12 SOLDATEN NR. 8 • 2017


ALMA MARIE RISBY

på øvelse

SOLDATEN NR. 8 • 2017 13


ALMA MARIE RISBY

14 SOLDATEN NR. 8 • 2017


ALMA MARIE RISBY

FIND 5 FEJL

Moment under førstehjælpsprøven i Vordingborg

SOLDATEN NR. 8 • 2017 15


ER DU PILOTKLAR UDEN A VIDE DET?

Mange af de egenskaber en pilot skal have, er nede på jorden, og du kan være mere klar, end du tror. Prøv det af! Hvem ved? Du kan være pilotklar helt uden at vide det. Flyvevåbnet søger nye piloter til kampfly, transportfly og helikopter og optagelsen er i fuld gang. I år er der Open Space afprøvning. Det vil sige, at du skal booke en plads til en afprøvning, før du sender din ansøgning. Afprøvningen foregår i Jonstrup ved Ballerup eller i Fredericia og du kan booke frem til 6. november. Læs mere og book en afprøvning på FORSVARET.DK/PILOT


FLEMMING HØYER

FLYVEVÅBNET

På besøg hos BAJ & NOR Interview med piloteleverne på Skrydstrup Air Base På Flyvevåbnets base i Sønderjylland går to pilotelever rundt og venter på at blive sendt til USA. De har begge gennemført den indledende del af pilotuddannelsen i Danmark og er blevet udvalgt som kommende jagerpiloter.

SOLDATEN NR. 8 • 2017 17


Det er på en kold og klam regnvejrsdag i Skrydstrup, at vi møder BAJ og NOR, som tager os med indenfor i flyverhangaren til en snak om det at være pilotelev. Som pilot bruger man flyvernavne, der bliver tildelt ved en navneceremoni på allerførste dag på uddannelsen, og man beholder sit navn i resten af sin karriere i Flyvevåbnet. BAJ har vidst siden folkeskolen, at han godt kunne tænke sig at blive pilot. ”For mig har den ultimative drøm altid været at blive jagerpilot. Det har altid været noget, jeg har gået efter,” fortæller han. Efter folkeskolen valgte han at tage en HTX-uddannelse med matematik og fysik på A-niveau for at målrette sin uddannelse efter at blive pilot – og sideløbende med gymnasiet tog han et civilt pilotcertifikat for at få afprøvet, om det var noget for ham. I løbet af 3.g gik BAJ til optagelsesprøven med den indstilling, at han ville gøre det så godt, han kunne, og se hvor langt det bar. Det kunne lige så godt være ham, der blev optaget, som en anden, tænkte han. ”Og det gik jo godt. Jeg gik hele vejen. Min HTX sluttede den 21. juli, og 1. august startede jeg i Flyvevåbnet,” fortæller han. For NOR havde pilotdrømmen også altid været der, men han havde valgt at søge andre veje, da han altid havde fået at vide, at det var en umulig drøm, som ikke kunne lade sig gøre. Men da han kom ind at aftjene værnepligt i Hæren, besluttede han sig for, at han alligevel ville gøre et forsøg. ”Det var faktisk en dag på vores Kronetur, hvor jeg var ude at vandre, at jeg fandt ud af, at jeg ville søge pilotuddannelsen. Selvom folk sagde, at det ikke kunne lade sig gøre.” Efter værnepligten startede NOR på en universitetsuddannelse i Aarhus, imens han søgte ind på pilotuddannelsen. Det var en dag, imens han sad på universitet og forberedte sig 20 minutter inden en mundtlig eksamen, at han tjekkede sin e-mail og så, at han var blevet optaget.

18 SOLDATEN NR. 8 • 2017

Pilotuddannelsen Drengene startede på pilotuddannelsen 1. august i Karup. Først skulle de igennem den grundlæggende militære uddannelse (GMU), som er en slags forkortet værnepligtsuddannelse. Derefter fortsatte de direkte på den grundlæggende sergentuddannelse (GSU), som de færdiggjorde i slutningen af januar. Det var i marts, at eleverne startede på den egentlige flyverskole. ”Det var hårdt arbejde. Man vil jo klare sig bedst muligt,” fortæller NOR. ”Vi brugte stort set hver dag i hverdagene fra kl. 7 om morgenen til kl. 9 om aftenen og læste, terpede eller sad ovre i flyverne og øvede os inden næste flyvning. Nogle brugte deres søndag på det,” fortæller han. I en periode havde eleverne en 70-timers arbejdsuge, hvor de skulle lære om meteorologi, navigation, flyveteori, nødudstyr, lufttrafikregler, flysikkerhed og en lang række andre ting, i ca. 20 fag i alt. I sidste ende skal man kunne flyve en flyver på mange forskellige måder, og man skal kunne flyve den selv, fortæller NOR.


FLEMMING HØYER

Sideløbende med teorien havde eleverne flyvninger i skoleflyet T-17. Den første store eksamen har man efter 12 flyvetimer, hvor man skal flyve sit solo-check – en slags køreprøve for flyvere, hvor man bliver godkendt til at flyve alene for første gang. ”Det er en stor dag,” fortæller BAJ. ”Der er en masse traditioner. Når man kommer ned fra sit solo-check bliver man løftet ud af flyveren og over i solo-bilen, og så bliver man kørt over til branddammen, hvor man bliver smidt i – uden at man har rørt jorden, før man kommer i vandet,” fortæller han. ”Og så får man markens blomst,” tilføjer NOR. ”Det er specielt. Det er en blomst fra marken, som ens check-pilot giver til én. Det er nok den dag, man husker bedst af dem alle – den største dag på flyverskolen.”

Udvælgelsen På ’assignment day’ sidder alle eleverne, der har bestået flyverskolen, inde i et lokale, hvorfra de bliver hentet ud en efter en til en samtale med chefen. Til samtalen får de at vide, hvilken flytype de skal uddannes til. Forsvaret uddanner piloter til helikopter, transportfly og kampfly, og det er efter den danske del af uddannelsen, at eleverne bliver fordelt ud på flytyperne, inden de bliver sendt til USA for at specialisere sig på en intens 2-årig uddannelse. Det var surrealistisk at få at vide, at man var blevet udtaget til fighterpilot, fortæller NOR om oplevelsen. ”Det hårdeste ved udtagelsen har været usikkerheden. Man vidste aldrig, om man var købt eller solgt. Man vurderede hele tiden, hvor god man var, og om man var god nok,” forklarer han. BAJ blev også valgt til fighterpilot, og sammen skal de to nu til Texas i USA for at uddanne sig på kampflyene.

Grib chancen! Det er kun de bedste, som slipper igennem nåleøjet og bliver udtaget til pilotuddannelsen i Forsvaret. Der er rift om pladserne, og uddannelsen er dyr, så før Forsvaret investerer i at sende eleverne til USA, skal de skrive under på en 12-årig kontrakt. ”Hvis man er vild med flyvning, så er det ultimative at blive pilot i flyvevåbnet. Man får nogle fede opgaver,” siger BAJ om uddannelsen. ”Det er mindst lige så fedt, som det ser ud” tilføjer NOR. ”Man skal ikke være bange for at søge. Det kan lige så godt være dig, der bliver udvalgt, som det kan være alle mulige andre.”

SOLDATEN NR. 8 • 2017 19


SØVÆRNET

I bassinet med BTS-holdet Overvejer du en karriere som sømand? Så læs med her! idste du, at du med en basisuddannelse fra Flyvevåbnet eller Hæren kan søge et job i Søværnet? SOLDATEN har besøgt et hold på Basisomskoling til Søværnet (BTS) – et 17-dages-kursus på Søværnets skole ved Center for Sergent- og Maritim Uddannelse i Frederikshavn.

I et stort svømmebassin gør holdet sig klar til dagens træning. Der står redningsmidler på programmet, og alle er hoppet i badetøjet med en kedeldragt udover. Før de tager deres overlevelsesdragter på, skal alle lære at pakke egen redningsvest med en iltpatron, som puster vesten op, når der hives i træksnoren. I bassinet skal kursusdeltagerne svømme frem og tilbage med den oppustede vest og danne formationer i bølgerne, så de ikke flyder væk fra hinanden.

”Jeg havde en kammerat, som også havde taget KI-uddannelsen, og jeg havde spurgt ham lidt ind til, hvad han syntes om det. Det var det bedste, han nogensinde havde gjort, sagde han. Han gjorde det også efter Hæren.”

De skal demonstrere, at de kan entre gummibåden, imens der er bølger, og at de kan klatre op ad en loslejder, eller rebstige, med deres dragter på. Efter flere gennemgange af forskellige øvelser skal eleverne kunne hive hinanden op i bådene og vende gummibådene om nede i vandet. Det sker ved at stille sig på bådens kant, holde fast i et reb og læne sig bagover. Øvelserne bliver sværere og sjovere af, at der er tændt for bølgemaskinen, som sætter gang i det store bassin, imens instruktøren bruger en vandslange til at få det til at regne ned over deltagerne. Lyset bliver slukket, det eneste lys kommer fra de simulerede lynnedslag, en stor vifte blæser vind i bassinet, og tung, mørk, tysk heavy metal-musik gør det svært for deltagerne at tale sammen og at bevare fokus. Det er en livlig øvelse, som skal forberede holdet til livet på et skib.

20 SOLDATEN NR. 8 • 2017


FLEMMING HØYER

Fra HBU til Søværnet Daniel og Line, som begge har aftjent deres værnepligt i Hæren ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, har to søgt stillinger som KI, krigsinformationsgast, i Søværnet. ”Jeg havde en kammerat, som også havde taget KIuddannelsen, og jeg havde spurgt ham lidt ind til, hvad han syntes om det. Det var det bedste, han nogensinde havde gjort, sagde han. Han gjorde det også efter Hæren,” fortæller Daniel. Line havde søgt en HRU-plads efter værnepligten, men blev ikke valgt til uddannelsen. ”Jeg var ikke klar til at forlade Forsvaret. Jeg kan godt lide de rammer og den tone, der er,” fortæller hun. Derfor valgte hun at søge ind på KI-uddannelsen. ”Det var også den, der lige var ledig,” tilføjer hun. Det er noget helt andet end i Hæren, fortæller de to kommende sømænd. ”Jeg havde godt hørt, at det skulle være meget stille og roligt herinde, men jeg havde faktisk ikke forventet, at det ville være så afslappet, som det

er,” fortæller Daniel. ”Når vi er herinde, bliver vi betragtet som kollegaer,” tilføjer Line. ”Det ligner lidt mere en almindelig arbejdsplads,” siger hun.

Line og Daniel

Begge håber at komme til Nordatlanten og sejle efter uddannelsen. ”Jeg vil gerne have min første sejltur oppe omkring Grønland og Færøerne, inden jeg skal ned og fange pirater nede sydpå,” fortæller Line. Daniel er enig: ”Jeg vil også gerne til Grønland. Det er nogle lidt kortere ture, hvor man ikke skal være af sted tre måneder i træk. Så kan man også lige få afprøvet, om man bliver søsyg,” siger han.

Hvis du har en basisuddannelse, kan du søge et job i Søværnet på forsvaret.dk/karriere

SOLDATEN NR. 8 • 2017 21


PARTIRUNDE

Hørt på

Christiansborg Det siger politikerne om værnepligten I regeringens udspil til det kommende Forsvarsforlig, lægges der op til en opjustering af Forsvaret over de næste mange år. Til værnepligten vil man tilføre 500 mand, imens man vil beholde tjenestens nuværende form og længde. Men hvad står der på partiernes ønskelister, når de går til forhandlingsbordet? Imens vi venter på de endelige resultater af forligsforhandlingerne, bringer vi dig her politikernes svar på 5 spørgsmål om værnepligten! Peter Juel Jensen – Forsvarsordfører for Venstre

Marie Krarup – Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti

Rasmus Jarlov – Forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti

Martin Lidegaard – Forsvarsordfører for Radikale Venstre

Henrik Dam Kristensen – Forsvarsordfører for Socialdemokratiet

Holger K. Nielsen – Forsvarsordfører for Socialistisk Folkeparti

22 SOLDATEN NR. 8 • 2017


FLEMMING HØYER

1

Skal vi have en værnepligt i Danmark?

?

Venstre er fortalere for værnepligten. Værnepligten er en nødvendighed, hvis Danmark skal opretholde et betragteligt styrkebidrag til løsningen af internationale opgaver. Værnepligten er udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik og sikrer, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund. Ja, naturligvis. Grundigt uddannede værnepligtige (i modsætning til i dag) er en potent og slagkraftig del af et moderne forsvar. Værnepligten er selvfølgelig ét af de redskaber, vi kan benytte os af, når det kommer til at rekruttere flere til Forsvaret, men det er langt fra hele løsningen. I dag er værnepligten meget dyr i forhold til, hvor få af de værnepligtige der vælger at fortsætte i Forsvaret efter deres forløb. Vi kigger derfor i øjeblikket på, hvordan vi kan gøre værnepligten til et bedre forløb. Faktisk så vi helst værnepligten afskaffet eller reduceret til beredskabet. Simpelthen fordi vi har brug for professionelle soldater til de krævende opgaver, som tiden kalder på. Nej. I SF er vi imod værnepligten. Vi mener ikke, at det er tidssvarende at have en værnepligt, hvor man indkalder unge mennesker, der ikke selv ønsker at arbejde i Forsvaret.

Jeg mener, at værnepligten udfylder flere formål i det danske samfund. Det er en investering, fordi det giver folk en uddannelse, så de kan værne om Danmark. Det gælder både, hvis det værste skulle ske, og vi skulle havne i en krigssituation, men det gælder også andre områder. Som værnepligtig lærer man førstehjælp, krisehjælp, brandslukning og meget andet. Det er ting, som man kan bruge, hvis man er vidne til en ulykke og skal hjælpe. Eller hvis Danmark rammes af terror.

Hvad skal være det primære formål med værnepligten?

2 ?

Formålet er at kunne forsvare dansk territorium. Værnepligten fungerer som en del af rekrutteringsgrundlaget for Forsvaret. Det er vigtigt, at vores forsvar har det fornødne mandskab, som kræves både hjemme og ude. Men det er også vigtigt at fastslå, at det langt fra er den eneste måde, man kan og bør rekruttere personel på. Derfor kigger vi også på Forsvarets resterende uddannelser, særligt officersuddannelser, og hvordan vi kan gøre uddannelserne bedre i det hele taget. Hvis man fik fokus på værnepligt i beredskabet, ville det styrke vores evne til at imødegå større kriser som stormflod og terrorhandlinger markant. Under alle omstændigheder mener vi, at en eventuel ny værnepligt skal indeholde moduler, der kan tages med videre i anden uddannelse. Formålet med at uddanne soldater og skabe en rekrutteringsbase for Forsvaret behøver slet ikke at hænge sammen med værnepligten. Den kan man i stedet skabe ud fra de store mængder af frivillige, der hvert år ønsker at aftjene værnepligt/basisuddannelse.

SOLDATEN NR. 8 • 2017 23


FLEMMING HØYER

3

Jeg går ind for værnepligt for mænd.

Skal vi have værnepligt eller værneret?

Kvinder skal ikke tvinges til at aftjene. Vi foretrækker at beholde det nuværende system.

?

I disse tider med Trump i vest, der skaber usikkerhed om NATO-alliancen, og Putin i øst, der optræder stadigvæk mere aggressivt, så er det selvfølgelig vigtigt, at Danmark har de fornødne kapaciteter til at løse de opgaver, vi står over for. Det gælder territorialt, men også internationalt. Det kræver en anden opmærksomhed fra dansk side, og derfor er det også fint, at vi har en værnepligt. Den gør, at nogle vælger Forsvaret som karrierevej, men det er stadigvæk alt for få. Værnepligt for mænd og mulighed for frivillig aftjening for kvinder. Skal der være værnepligt, bør den være for begge køn. I SF mener vi, at så længe vi har værnepligt, så bør der gælde lige regler for begge køn

Danmark står over for store udfordringer, da det internationale trusselbillede er betydeligt forværret de seneste år. Vi står over for et større forsvarsforlig, og jeg ser frem til at diskutere løsninger på det ændrede trusselsbillede. Hvordan dette skal løses er for tidligt at sige. Det centrale er dog, at Forsvaret skal løftes, og dette løft skal være substantielt. De mange udfordringer gør, at vi må handle og styrke vores forsvar. Et stærkt forsvar er et grundlag for et trygt Danmark. Gerne cirka dobbelt så mange (som de 4.200, der indkaldes nu, red.)

4

Hvor mange unge skal Forsvaret indkalde til basisuddannelsen om året?

?

Den nuværende værnepligt er både meget ineffektiv og dyr. Derfor er det mest fornuftigt først at kigge på, hvordan vi får den nuværende ordning til at virke mere hensigtsmæssigt, før vi begynder at kaste os ud i nye og dyrere løsninger om forlængelse af ophold og antal indkaldte. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har øje for rekrutteringsudfordringen. Vi mener derimod, at man kan udnytte det, man allerede har, endnu bedre. Flere end vi har i dag Vi så helst for eksempel 3.000 alene til beredskabet. Der skal indkaldes 0. De, som selv vil have en basisuddannelse, må melde sig i et nyt system, hvorfra Forsvaret fremadrettet kan rekruttere.

5

Hvor længe skal tjenesten vare?

Jeg synes som udgangspunkt, at 4 måneder er fint, men det er klart, at værnepligten skal følge med tiden, så der er ikke noget, der er mejslet i granit.

?

8-10 måneder. Så vil de være uddannet til kampklare soldater, der kan mobiliseres og kæmpe, hvis der mod forventning skulle blive brug for det. Længere end i dag. I dag får man kun en forsmag på, hvad det er at være soldat. Man skal have en ordentlig uddannelse – fra 6 måneder og op afhængig af speciale. Og man skal genindkaldes eller have mulighed for at gå videre med en reserveuddannelse som sergent eller officer. Som i dag i beredskabet. Som sagt ønsker vi værnepligten afskaffet, så der skal i den forstand slet ikke være nogen tjenestetid.

24 SOLDATEN NR. 8 • 2017

Note: Spørgsmålene er sendt til forsvarsordførerne for alle Folketingets nuværende partier.


FLEMMING HØYER

HJEMMEVÆRNET

På skydebanen med Hjemmeværnet Vi afprøver et let maskingevær med hjemmeværnskompagniet Sjætte og får en snak med en frivillig.

SOLDATEN NR. 8 • 2017 25


Noget lidt andet end Forsvaret Der er en afslappet stemning på skydebanen i Jægerspris, hvor de frivillige hjemmeværnsfolk er i gang med at samle ammunitionsbælter til de lette maskingeværer. Iblandt dem står Christian Ryt Hansen på 23 år, som var værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde på Hold august 2014. Efter værnepligten søgte han om optagelse på Hærens grundlæggende sergentuddannelse. Han blev bedømt egnet, men fik ikke en plads. Efter sin tid i Livgarden skrev Christian sig op til en informationsmail fra Hjemmeværnet, og da han efter et stykke tid i det civile savnede lidt militært indhold i sin hverdag, tog han til en informationsdag ved Kompagniet Sjætte. ”Jeg så et kompagni, som er meget engageret. Niveauet og aktiviteten er rigtig højt. Jeg ville gerne vedligeholde

26 SOLDATEN NR. 8 • 2017

mine evner, indtil jeg ville søge videre som sergent,” fortæller Christian, som dog endte med at komme på universitetet i stedet for at søge ind på næste GSU-hold. Sideløbende fortsatte han i Hjemmeværnet. I starten skulle han vænne sig til, at Hjemmeværnet er meget anderledes end Livgarden. Strukturen, mødeformen og forholdet til hinanden og befalingsmændene er markant anderledes. ”Jeg var klar til at give honnør til hver officer, jeg så,” fortæller han: ”Det tog et godt stykke tid, før det holdt op med at give et sæt i kroppen, når jeg så nogen med en høj rang.” I Hjemmeværnet er det hele mere nede på jorden. Man er der for den faglige tjeneste og ikke for det ceremonielle, fortæller han og tilføjer at omgangstonen er meget professionel. ”Det giver mig meget fagligt, når man kan tale på lige fod med en overordnet,

man har lov til at stille spørgsmål og til at undre sig og ikke på den måde tænke over, hvordan man formulerer det, fordi man taler til en overordnet.” På de to og et halvt år, Christian har været i Hjemmeværnet, har han blandt andet fået grundlæggende og videregående patruljeuddannelse og har specialiseret sig som signalmand. ”Det er spændende at være ham, som står for al kommunikationen hjem til, det er et stort ansvar, man får, og det kræver meget omskoling,” fortæller han. Christian bruger i gennemsnit 10-12 timer om ugen på sin tjeneste i Hjemmeværnet, og selvom det kræver en del prioritering, er det ikke gået ud over hans civile uddannelse. ”Vi mødes hver uge, det er der et krav på, til en almindelig aftentræning. Derudover er der perioder, hvor vi


FLEMMING HØYER har skydetræning hver onsdag. I andre perioder kan vi for eksempel have kampsvømning hver mandag. Det er alt sammen frivilligt, og så er der derudover nogle kurser, man tager, som også er frivillige,” siger han.

”Det tog et godt stykke tid, før det holdt op med at give et sæt i kroppen, når jeg så nogen med en høj rang.”

Hjemmeværnet har en bred vifte af uddannelser og kurser, som man kan tage, og man kan skræddersy sin uddannelse efter, hvad man har interesse for, og hvad der er brug for i kompagniet. ”Jeg har selv taget instruktørkursus, fordi jeg gerne ville have noget ledelseserfaring. Hvis kompagnichefen finder kurset relevant, så godkender han det,” siger Christian.

På VISTILLEROP.DK kan du læse mere om tjenesten i Hjemmeværnet & sende din ansøgning online.

Christian er frivillig i Hjemmeværnskompagniet Sjætte

SOLDATEN NR. 8 • 2017 27


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

SPEKULATION

Flere operative opgaver

til værnepligtige?

Bliver det fremover de værnepligtige, som skal stå vagt ved landets grænser og bevogte byernes institutioner? Værnepligtsministeriet tager et kig i Forsvarets udleverede krystalkugle.

I Den Kongelige Livgarde bliver de værnepligtige uddannet til at varetage en operativ opgave: bevogtningen af de kongelige slotte og palæer. I Søværnet skal Dannebrogs værnepligtige indgå i besætningen på kongeskibet, imens resten kommer ud at sejle med Søværnets skibe. Men for langt de fleste af de værnepligtige i Danmark er der ingen operativ opgave på programmet – udover vagttjenesten i kasernens hovedport. Det kan der nu blive lavet om på.

Lækket budgetanalyse I forbindelse med det længe ventede forsvarsforI forbindelse med det længe ventede forsvarsforlig har Forsvaret og Forsvarsministeriet fået udarbejdet en grundig budgetanalyse, som skal hjælpe politikerne i forligspartierne med at indgå den bedste aftale om det nye forsvarsforlig. Budgetanalysen kostede efter sigende små 13 millioner kroner og var forbeholdt Forsvarets øverste ledelse samt de politikere, som skulle tage stilling til effektiviseringsforslagene i deres forhandlinger. Analysen er dog kommet i hænderne på netmediet OLFI, som d. 6. september offentliggjorde de næsten 1.000 sider i næsten fuld form med det formål at skabe en bedre baggrund for debatten, offentligt såvel som internt i Forsvaret.

Frederiksen på Forsvarsministeriets hjemmeside, imens han beklagede, at budgetanalysen var blevet lækket. Han forsikrede samtidig om, at der ikke bliver tale om massefyringer i Forsvaret og nedlæggelser af kaserner.

Nyttiggørelsen af værnepligtige

Ministeren beklagede offentliggørelsen

Under punkt 12 i budgetanalysen, som handler om nyttiggørelse af værnepligtige, kan man læse følgende formulering: ”Effektiviseringsforslaget undersøger muligheden for at øge uddannelsen og rutineringen af værnepligtige ved at lade en række værnepligtige indgå i tjeneste og derved erstatte nuværende fastansat personel … Den længere værnepligtsperiode ved øget uddannelse og rutinering giver mulighed for civil certificering som fx vagtassistent, hvilket de værnepligtige kan bruge i deres karriere indenfor eller udenfor Forsvaret.”

Blandt andet indeholdt budgetanalysen forslag om at effektivisere strukturen i Forsvaret ved at nedlægge regimenterne og forslag om store nedskæringer. “Jeg vil gerne slå fast, at en række af de spekulationer, som lækket og offentliggørelsen har affødt, ikke bliver til virkelighed,” udtalte Claus Hjort

Selvom der blot er tale om et forslag med det formål at spare penge på området, kan det være et spændende forslag at holde øje med. I en forligsgruppe, hvor flere af de mest indflydelsesrige partier er positive over for en markant udvidelse af værnepligten sammen med en opgradering af For-

28 SOLDATEN Nr. 8 • 2017


FLEMMING HØYER

svaret, er det i hvert fald ikke længere utænkeligt, at vi kommer til at se flere værnepligtige i de operative opgaveløsninger fremover. Og hvis man med lidt fantasi tænker længere end vagttjenesten på kasernen, kan man finde flere områder, hvor værnepligtige muligvis vil kunne indsættes. Set i konteksten af, at Forsvaret nu bidrager med mandskab til flere af politiets opgaver, sætter det gang i spekulationerne om, at der eksempelvis kan komme værnepligtige i vagttjeneste ved den dansk-tyske grænse i 2018. Om der skal være tale om en frivillig tilvalgsordning efter endt basisuddannelse eller en generel forlængelse og ændring af værnepligten i Danmark, kan vi indtil nu kun gisne om.

og mere moderne værnepligt, som forholder sig til nutidens samfund med et mere håndgribeligt formål. Det er et spændende scenarie med værnepligtige grænsevagter, på betingelse af at de værnepligtige vælger vagttjenesten 100 procent frivilligt,” udtaler Silje og Lene fra Værnepligtsrådet og tilføjer, at der er blandede følelser om idéen blandt landstalsmændene, som dog overordnet set synes, at det er en god indgangsvinkel til fastholdelse og rekruttering. Vi må desværre vente, til Forsvarsforliget er på plads, før vi ved, hvad der kommer til at ske. Indtil da kan den rygtebaserede debat fortsætte med diskussioner om ubåde, kampklare brigader, nedlæggelser af regimenter og lukning af kaserner. Et substantielt løft med effektiviseringer og besparelser er i vente.

I Værnepligtsrådet er holdningen til scenariet ikke ligefrem negativ: ”Vi så gerne en opdateret

GIV DIN MENING TIL KENDE Kunne du som værnepligtig have lyst til at stå vagt ved grænsen efter din værnepligt? Eller kunne du godt tænke dig en grundigere uddannelse, som varer længere tid end 4 måneder? Hvis du sidder med en skarp holdning til emnet, så hører vi meget gerne fra dig. Send os et læserbrev på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK - måske bliver det trykt i næste udgave af SOLDATEN.

SOLDATEN SOLDATEN NR. Nr. 8 5 • 2017 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Tak for denne gang Hvad enten I træder af eller træder an for første eller sidste gang, hvad enten I er mørkeblå, lyseblå eller grønne, så har I alle en ting til fælles – I skal snart til at afslutte jeres basisuddannelse i det danske forsvar. Det har været en fornøjelse at følge jeres rejse, og vi håber I har haft en fantastisk tid i trøjen. Husk at tage alle de gode færdigheder med jer, som I har

Richard: tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

30 SOLDATEN NR. 8 • 2017

lært under jeres værnepligt – både for jer som fortsætter jeres karrierer i Forsvaret, men i lige så høj grad, for jer som vender tilbage til det civile.

her i Forsvaret, eller om I starter en ny i det civile. Menig, tak for denne gang! Mvh. Værnepligtsrådet

Vi vil gerne takke jer alle for at gøre vores tid i Værnepligtsrådet til noget helt fantastisk, for uden jer var der intet os! Fra rådets side ønsker vi jer held og lykke, hvad enten I fortsætter jeres rejse

Silje: tlf: 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

Lene: tlf: 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk


Opgaver i Værnepligtsrådet Men hvad har vi så egentlig lavet i Værnepligtsrådet? Vi har brainstormet nogle af de ting vi i denne periode har arbejdet med, samt hvad vi i rådet fremover vil have fokus på.

Afholdt møde med Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, med udgangspunk i Forsvarsforliget. Vi har blandt andet snakket om muligheden for frivilligt at forlænge sin værnepligtskontrakt med henblik på at udføre en specialiseret opgave.

Besøgt næsten alle tjenestesteder hvor der er værnepligtige. Her har vi deltaget i de værnepligtiges felture eller kigget med fra sidelinjen ved forskellige aktiviteter. Ved alle tjenestebesøg har vi fået en god snak med de værnepligtige og fast personel. Vores tjenestebesøg er enormt vigtigt for vores arbejde, da det fremmer vores samarbejde med enhederne, og skaber en uformel ramme ift. de værnepligtige.

Dette er en af de ting vi i Rådet vil have fokus på fremover.

Vi har løftet problematikken omkring mangelfuld hvervning i Forsvaret i forskellige samarbejdsudvalg, med fokus på at forbedre den brede og samlede hvervning til hele Forsvaret. Dette er noget vi i Rådet længe har haft fokus på, og fortsat vil arbejde med.

Besøgt det norske Vernepliktsråd som er en af vores mange samarbejdspartnere. Vi vil i Værnepligtsrådet forsøge at forbedre samarbejdet, da det giver en god mulighed for at hente inspiration og erfaring ift. andre måder at drive værnepligt på.

Afholdt Landstalsmandsmøder hvor vi har drøftet værnepligten med jeres landstalsmænd. Her finder vi ud af hvad der fungerer rigtig godt, og derfor skal fastholdes, og hvad der fungere mindre godt, og derfor ønskes forbedret.

SOLDATEN NR. 8 • 2017 31


TAK FOR REJSEN Til de værnepligtige fra hold AUG 2017 – SOLDATEN vender tilbage i februar


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.