![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Uddannet –
from Waves #1 - 2023
fra Nuuk
Dr Mmen Er At St P Broen
Advertisement
Hans-Henrik Djurhuus har sejlet de sidste fem år. I juni blev han uddannet sætteskipper fra Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik
Han har under uddannelsen blandt andet brugt den store simulator på skolen til at lære at sejle. Den er en af verdens største og ret imponerende at sidde ved. Senere vil han gerne læse videre til skibsfører. Hans drøm er at få en fast plads på broen.
”Jeg er opvokset i Sisimiut og Nuuk. Efter gymnasiet var jeg en af de heldige, der kom med på skoleskibet Georg Stage, hvilket jeg var glad for. Senere sejlede jeg på forskellige skibe fra Royal Arctic Line som dels elev, dels ubefaren skibsassistent. Det er min onkel, der har inspireret mig til uddannelsen. Tidligere sejlede min far også som maskinmester, så inden jeg begyndte på skolen, kendte jeg derfor en del til faget,” fortæller Hans-Henrik. Siden har han så uddannet sig til befaren skibsassistent, inden han læste videre til sætteskipper. I dag arbejder han på Ivalo Arctica.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230202104523-c3d532f5dc6d3809d2818af3b62462c2/v1/fd129f0a30d46d1bd6791d1c93ece260.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Kolleger passer på hinanden
”Jeg vil hellere sejle med bygdeskibene, da man laver mere og samtidig besøger mange steder. Det bliver mere fagligt spændende på den måde. Desuden får jeg en alsidig erfaring. Jeg lærer noget nyt hver dag. Arbejdsmåden med seks uger ude og bagefter hjem i seks uger passer mig godt.”
”Når jeg sejler, skiftes besætningen nogle gange ud, men alligevel kender jeg de fleste kolleger rigtig godt. Jeg synes, det er spændende at hjælpe de nye. Som kolleger passer vi godt på hinanden. På mine ture er der næsten altid en god stemning. Det betyder meget. Jeg har et par gange oplevet dårlig stemning, hvor det også var nødvendigt at skifte nogen i mandskabet.”
Kan ikke det hele
Hans-Henrik vil gerne være en god leder på sigt, men han har endnu ikke lagt sig fast på lederstilen: ”Jeg har mødt kaptajner, som jeg kan se op til. De har en høj arbejdsmoral, respekterer andre mennesker og har stor erfaring i at styre skibet mod kaj.
”Det værste ved at sejle er, når man mister familiemedlemmer og venner, hvor man ikke kan være med til deres begravelse, fordi man er på havet. Det kan gøre mig ked af det,” tilføjer den unge sømand. •
By general secretary Nicolaj