ALDER GØR INGEN forskel på sandheden

Den tidligere pave Benedikt den 16. er død. Han tjente som pave nr. 265 og var pave fra 2005 til 2013. Efter flere år med svagt helbred lukkede paven for sidste gang sine øjne lørdag den 31. december 2022, 95 år gammel. Det sendte ellers chokbølger gennem den katolske kirke, da han i 2013 annoncerede, at han trådte tilbage af helbredsmæssige årsager og på grund af hans høje alder. Det var næsten uhørt, at en pave forlod embedet før sin død. Vi skal ca. 700 år tilbage for at finde et lignende tilfælde.

Udvalgt

700 år er ufatteligt lang tid siden. Men pavens embede er langt ældre. I den katolske kirke siger traditionen, at apostlen Peter var den første pave. Blandt apostlene var der én, som Jesus udvalgte til en særlig opgave, og det var apostlen Peter: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (...). Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget...” (Mattæusevangeliet, kapitel 16, vers 19)

Peter var apostlenes leder, og det var først og fremmest ham, som Jesus gav ansvaret for sin kirke.

Da Peter i år 61 blev korsfæstet ligesom Jesus, var han leder af menigheden i Rom. Derfor er det altid Peters efterfølger som biskop i Rom, der er den katolske kirkes øverste leder.

I krypten under Peterskirken i Rom kan man se det sted, hvor de jordiske rester af apostlen Peter er begravet. Man ved det ikke med sikkerhed, men meget tyder på, at det faktisk er ham.

Hold jordforbindelsen

Den kristne tro kan blive så højtsvævende og ’åndelig’, at man helt glemmer, at den er ganske jordnær og meget historisk. Jesus og apostlene var rigtige mennesker, og det selvom det er et par tusind år siden, de var her. Da Benedikt den 16. abdicerede, mindede det os om, at alder ikke gør en sandhed usand eller irrelevant.

Jesus er en historisk person, og det, vi ved om Jesus fra fx vores bibellæsning, er historisk sandt.

Den engelske forfatter C. S. Lewis skriver et sted, at kristne har det med at gøre Gud så åndelig, at han helt mister jordforbindel- sen. De takker Gud for alt det åndelige, men glemmer at takke ham for den friske vind i håret, den dejlige mad på bordet og den nære samtale med en ven.

At tro på

en levende Gud Som kristen tror jeg ikke på en Gud derude et eller andet sted. Jeg tror på en virkelig Gud. Når jeg folder mine hænder og beder til Jesus, beder jeg ikke bare ud i luften, men mine ord når Jesu øre og hjerte – og det helt bogstaveligt.

Engang skabte Gud himmel og jord, mennesker, dyr og alt, hvad vi ser omkring os. Det var ham, der satte grænserne for havet. Og dette er historisk sandt. Det skete virkelig. 700 år, 2000 år, alder gør ingen forskel på sandheden.

Og hvilken betydning har det så? Den kristne tro er et trygt og fast fundament at bygge sit liv på. Alt, hvad vi lærer fra Jesus, er sandt, og det vil sige, at vores liv nu og her er sat ind i en kæmpestor ramme, hvor vi hører til hos Gud. Også den dag, hvor vi skal samme vej som Benedikt den 16. •