Test

042010

Magasinet

4. årgang | december 2010

Den ulige kamp for sunde valg - Den officielle danske forebyggelsespolitik bygger alene på, at folk kan styre deres eget liv, men det er jo blot en påstand. Hvis vi rent fagligt måler efter, passer det ikke, siger forskningschef Anders Hede, TrygFonden.

04

10

Projektet, som blev til en indsats I fem år satsede Sundhedsstyrelsen massivt på at få familieperspektivet ind i alkoholbehandlingen og -forebyggelsen. Det har båret frugt i flere kommuner.

12

Kommunerne klarer ikke opgaven - Der er meget store problemer med kommunernes varetagelse af alkoholområdet, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

22

Skål, Svensson Svenskernes alkoholforbrug steg markant efter EU-medlemskabet. En national handleplan med vægt på lokal forebyggelse skal dæmme op for konsekvenserne.

INDHOLD >

04

Den ulige kamp for sunde valg

Foto: TrygFondens

- Det kræver næsten overmenneskelig selvkontrol at leve sundt, når vi hele tiden bombarderes med usunde tilbud. Men selvkontrol er en begrænset ressource, siger forskningschef hos TrygFonden, Anders Hede.

Bornholm bobler af liv

14

- Decentraliseringen giver mulighed for uheldige variationer i behandlingen. Det kan dårligt gå andet end ned ad bakke, når man slipper den samlede styring af behandlingsområdet, siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

Foto: Statens Institut for Folkesundhed

Foto: colourbox

07

Foto: kl

17

20

Forebyggelse får for alvor gennemslagskraft, når den er tværsektoriel og forankres politisk og ledelsesmæssigt, viser erfaringerne fra det østligste Danmark.

Eksperter: Der ”gambles med kvaliteten”

Alkoholbehandling i kommunerne - Det gælder om at sætte ind der, hvor borgeren er, fordi borgeren skal være i sit daglige miljø og lære at leve med vilkårene i dagligdagen.

Derfor er det rigtigt at flytte alkoholbehandlingen til kommunerne, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, borgmester Anny Winther.

Pres på Danmark for stramning af EU’s alkoholpolitik EU’s alkoholstrategi udløber i 2012, hvor Danmark har formandskabet.

NGO’erne håber på en dansk satsning, men det er uklart, hvilken prioritet alkoholpolitikken får.

Magasinet RUS ISBN 0909-0657 Hope Netværket Drejervej 15, 5. sal | 2400 Kbh. NV Tlf. 3529 3090 | Fax 3525 3791 kontakt@magasinet-rus.dk www.magasinet-rus.dk Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadelig brug af rusmidler, primært alkohol.

2

MAGASINET RUS

Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper.

Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til Netværket.

Udkommer 4 gange årligt.

Redaktion • Generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd, Johan Damgaard Jensen (Ansvarshavende) • Formand i Alkoholpolitisk Landsråd, Tue Westing • Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, Lars Rahbek • Formand for IOGT Danmark, Anne Sørensen • Generalsekretær Jens Erik Rasmussen, Blå Kors Danmark • Konsulent i Landsforeningen Lænken, Marianne Kargaard (redaktør)

Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktør Marianne Kargaard kontakt@magasinet-rus.dk Gengivelser af artikler – helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse.

Redaktionen afsluttet 1.11. 2010 Layout og produktion Mediegruppen Reklamebureau Forsidefoto Forskningschef Anders Hede, TrygFonden.

Foto: Birger Storm.

Oplag: 10.000 eksemplarer

MG 14380

04/2010

synspunkt >

Af: Johan Damgaard Jensen, Generalsekretær

Besynderligt Vi ved så meget om, hvad der virker – og gør alligevel noget andet.

Normalt viger politikere ikke tilbage fra at bruge økonomiske virkemidler, når de vil have befolkningen til at agere på en bestemt måde. Men ikke når det gælder alkoholforebyggelse.

Selv om der er evidens for en direkte sammenhæng mellem pris og forbrug, og selv om den gruppe, alle bekymrer sig mest om – de unge – vil drikke mindre, hvis de skal betale mere for varen, så er der stadig ikke et politisk flertal for at bruge afgifter til at påvirke forbruget.

Der er også solid evidens for, at jo nemmere det er at få fat på alkohol, desto mere drikkes der. Alligevel er tilgængeligheden til alkohol blevet nemmere år for år – samtidig med at markedsføringen massivt arbejder på at udvide målgruppen og skabe nye anledninger til at drikke.

Specielt unge er i søgelyset i den brede markedsføring, som ikke blot handler om reklamer, men også om udvikling af nye produkter, der specielt appellerer til børn og unge. Eksempelvis cider og alkopops.

Hertil kommer den massive tilstedeværelse i de unges hverdagsliv gennem sponsorering af sportsarrangementer, festivaler, private fester og ”product placement” i film og på tv.

Man skal være meget naiv, hvis man tror, at den massive markedsføring ingen betydning har for de unges forbrug af alkohol – og så naive er flertallet af vore politikere naturligvis ikke.

Tilbage i 2005 kom den tidligere sundhedsminister Ester Larsen (V) med følgende kommentar til forslaget om at gøre Folketinget røgfrit: ”Nye forskningsresultater viser, at passiv rygning er direkte sundhedsskadelig. Når vi har den viden, synes jeg ikke, man kan tillade sig at sige, at rygning er folks eget ansvar”.

I dag viser forskningsresultater os, at alkohol kan medvirke til udviklingen af mere end 60 sygdomme og medføre en lang række negative, sociale konsekvenser.

Når vi har den viden, hvordan kan man så tillade sig at sige, at forbruget af alkohol er folks eget ansvar?

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det så er for hensyn, de føler sig bundet af, politikerne – men sundhedspolitik er det i al fald ikke.

Læserundersøgelse

Hjælp os med at gøre magasinet bedre!

Vi vil meget gerne vide, hvordan du oplever Magasinet RUS, og hvordan vi kan gøre magasinet bedre. Derfor håber vi, at du vil hjælpe os ved at svare på en række spørgsmål. Klik ind og deltag i vores læserundersøgelse på webadressen: http://www.surveymonkey.com/magasinet-rus På forhånd tak for hjælpen!

Venlig hilsen Marianne Kargaard, redaktør på Magasinet RUS

Synspunkt Synspunkt skrives på skift af behandlere, politikere og meningsdannere, som i deres hverdag er beskæftiget med misbrugsproblemer.

Johan Damgaard Jensen er generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd, hvis målsætning er at inspirere, informere og koordinere en forebyggende indsats på misbrugs- og afhængighedsområdet.

MAGASINET RUS

3

tema: forebyggelse >

AF: Marianne Kargaard, redaktør

Den ulige kamp for sunde valg Det kræver næsten overmenneskelig selvkontrol at leve sundt, når vi hele tiden bombarderes med usunde tilbud. Men selvkontrol er en begrænset ressource, siger forskningschef Anders Hede.

- Vi får jo hele tiden blæst tilbud i hovedet, som vi skal sige nej til, hvis vi vil leve sundt.

Men selvkontrol er en begrænset ressource hos mennesket. Til sidst udtrættes selvkontrollen simpelt hen, og så træffer vi det usunde valg.

Alkohol kan true trygheden Anders Hede er forskningschef hos TrygFonden. Fonden har gennem de senere år markeret sig kraftigt på forebyggelsesom-

rådet i forhold til KRAM-faktorerne – og med betydelig vægt på A’et.

Det er også baggrunden for, at RUS besøgte TrygFondens hovedsæde i Lyngby for at tale med forskningschefen om fondens engagement på alkoholområdet. For hvorfor interesserer en almennyttig fond sig for så tabubelagt et område?

- Helt overordnet arbejder TrygFonden på at mindske danskernes utryghed og øge deres tryghed. Og uanset hvordan man Foto: Birger storm

Når du fremover går ind til kassen for at betale for den benzin, du lige har hældt på bilen, og kort efter kommer ud med 2 stegte pølser, 3 mars-bar for 2’s pris, en video og en six-pack, behøver du ikke mere at få dårlig samvittighed. Duften i lokalet, opstillingen af varerne, hyggen ved en god film, øl og guf vandt – også denne gang – over dit ønske om at leve sundt. Og det er der ifølge forskningschef Anders Hede en helt naturlig forklaring på:

- Helt overordnet arbejder TrygFonden på at mindske danskernes utryghed og øge deres tryghed. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er alkohol et aspekt i det, fortæller Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

4

MAGASINET RUS

vender og drejer det, er alkohol et aspekt i det, svarer Anders Hede og opremser fondens tre kerneområder med alkoholens placering i dem: På sikkerhedsområdet er alkohol og bilkørsel en dødelig cocktail, og en gennemgang af dødsårsagsregistret viser en klar sammenhæng mellem alkohol og drukneulykker. På sundhedsområdet viser forskningen, at alkohol kan have betydning for udviklingen af 60 sygdomme, ofte med dødelig udgang, og på trivselsområdet er alkohol ofte involveret i voldsepisoder, ikke mindst partnervold.

- Vi kan altså se alkohol som et tema i alle de kerneområder, vi beskæftiger os med. Og derfor har vi ønsket at grave dybere ned i emnet, forklarer Anders Hede.

Det ufrie valg Anders Hede vil gerne problematisere den officielle danske forebyggelsespolitik. Den betragter i høj grad sundhed og sygdom som et udtryk for et personligt valg. Sygdom anses som et resultat af livsstil – og vi vælger selv vores livsstil. Derfor har kampagner, som skal få os til at vælge en sundere livsstil også fået en central plads i forebyggelsen.

- Det bygger alene på, at folk kan styre deres eget liv, men det er jo blot en påstand. Hvis vi rent fagligt måler efter, passer det i rigtig mange tilfælde ikke, siger han.

Det er oplagt, at egentlig afhængighed, hvor nogle stoffer i hjernen styrer individet, nærmest er det modsatte af et frit valg, forklarer han – og ulighed, borgerne imellem, har også indflydelse på, hvordan man lever sit liv.

Der er i det hele taget meget lidt af vores adfærd, som er styret af egentlige bevidste valg.

Foto: TrygFondens

tema: forebyggelse >

- Når vi ved, at selvkontrol er en begrænset ressource, så er det da interessant at diskutere, om det er rimeligt, at vi hver især skal belastes på den måde. At vi skal bruge så megen energi på at træffe de sunde valg, siger forskningschef Anders Hede fraTrygfonden.

- Det moderne samfund byder på så mange muligheder for at stifte bekendtskab med afhængighedsskabende stoffer. Vi er ikke biologisk forberedt på, at vi kan masseproducere rusmidler. Desuden er vi kulturelle flokdyr. Hvis der drikkes meget i vores omgangskreds, vil vi som regel tilpasse os adfærden.

Den ekstremt høje tilgængelighed, den lave pris og alle de sociale sammenhænge, som alkohol indgår i, får også betydning for vore valg.

- Det er naivt at tro, at vi selv vælger frit i de her sammenhænge. Og når vi ved, at selvkontrol er en begrænset ressource, så er det da interessant at diskutere, om det er rimeligt, at vi hver især skal belastes på den måde. At vi skal bruge så megen energi på at træffe de sunde valg?

Civilisationssygdomme Hvis man accepterer tankegangen om,

>> Kunsten i fremtidens forebyggelsespolitik bliver at udvikle ideer, der uden at begrænse vores frihed gør det lettere for hver enkelt af os at træffe flere af de beslutninger, som vi ikke efterfølgende fortryder.<<

om trygfonden Uddrag fra fondens hjemmeside: TrygFonden arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark. Vi bestræber os på at blive den mest professionelle og respekterede initiativtager til tryghedsskabende aktiviteter her i landet – det sted, hvor familier, virksomheder og offentlige instanser naturligt henvender sig for at få viden om og støtte til at øge trygheden i samfundet.

Det gør vi: Alle vores aktiviteter er almennyttige og dækker kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. I 2009 anvendte TrygFonden 400 millioner kroner til tryghedsskabende aktiviteter. I 2010 øges beløbet til 450 millioner kroner.

Anders Hede, forskningschef i TrygFonden MAGASINET RUS

5

at der er biologiske og kulturelle grænser for det frie valg, vil man endelig kunne sætte sig ned og tale pragmatisk om forebyggelse og restriktioner på KRAM-området uden tågede diskussioner om big-mother samfundet, mener Anders Hede.

- Forebyggelse skal være baseret på en realistisk og fagligt begrundet forståelse for vores faktiske valgfrihed frem for klassiske politiske doktriner, siger han.

Han gør i samme åndedrag op med begrebet ”livsstilssygdomme”.

- Det er misvisende. Det er langt mere konstruktivt at betragte problemerne som civilisationssygdomme. De er jo skabt af den moderne civilisations udbredte og lettilgængelige fristelser fra blandt andet alkohol.

Fremtiden Anders Hede peger på, at forebyggelse bør være baseret på en realistisk og rimeligt fagligt begrundet forståelse af vores faktiske valgfrihed frem for klassiske politiske doktriner, hvor næsten enhver offentlig

regel opfattes som en begrænsning i den enkeltes frihed. På alkoholområdet vil højere priser, begrænset tilgængelighed, bedre behandling og en bred indsats over for unge for mange være ensbetydende med uændret eller måske endda øget frihed over for gruppepres og konsekvenserne af andres drikkeri. Han peger i den sammenhæng på, at der på rygeområdet findes en undersøgelse, der viser, at højere cigaretafgifter gav højere livskvalitet hos rygerne.

Han er sikker på, at danskerne vil tage vel imod en forebyggelsespolitik, som ikke kun satser på viljestyrke.

- Kunsten i fremtidens forebyggelsespolitik bliver at udvikle ideer, der uden at begrænse vores frihed gør det lettere for hver enkelt af os at træffe flere af de beslutninger, som vi ikke efterfølgende fortryder.

Som når man kommer hjem fra benzintanken med 2 stegte pølser, 3 mars-bar, en video og en six-pack – og har glemt at få fyldt benzin på.

Foto: Birger storm

tema: forebyggelse >

fakta Anders Hede er 49 år og forskningschef i TrygFonden. Han er uddannet cand.scient.adm. og har tidligere arbejdet i Huset Mandag Morgen samt i sundhedsvæsenet.

Anders Hede har skrevet en række rapporter og artikler om bl.a. forebyggelse, forskning, velfærdspolitik og frivilligt arbejde.

Udsnit af TrygFondens aktiviteter, hvor alkohol indgår:

”Fremtiden

ens TrygFond escenter els forebygg al gennem

i 2009, sk m åbnede sundheds novative Centret, so in e, ny mt sa ed r m se øg at rs ds føre fo ggelsesin og foreby og evalue fremmeenteringsr em pl im re 0 millione fø 10 em på nn n ge inge ste ng. Bevill ør ni st sk il or dt sf hi ring er den er fem år området. kroner ov byggelses re maet fo på r under te te ek donation oj pr lse e tr r by ha et fore gge Centr alle mod retter sig sig mod e D er . tt ol re oh Alk ug, men ri lstorforbr ere, foregå af alkoho er af borg kellige pp rs ru fo g af ge ug forskelli r og gør br er. ae yp en st ar dsat forskellige gier og in lsesstrate ge g by re fo vi i nr. 2, RUS, hvor centret i r Tine om de e le er Læs m rview med te et inte 2009 brag Curtis.

6

MAGASINET RUS

Rapport i sam

s alkoholp

arbejde med

olitik”

Mandag Mor gen

Den første sa mlede unders øgelse af dans opfattelse af kernes alkoholproble mer og holdnin alkoholpolitik. ger til Med udga ngspunkt i en omfattende og kvantitativ kvalitativ undersøgelse giver rapporte bud på danske n et rnes udlægn ing af såvel de tive som nega positive sider af alk oh olkulturen, og stiller skarpt på muligheder ne for en frem alkoholpolitik. tidig Hvor er der po litisk opbakn at tage fat på ing til store og alvor lige problemer alkohol-områ på det?

Rapporte n, der blev of fe nt liggjort i juni afslører, at da 2009, nskernes opfa ttelse af alkoh er fyldt med ol modsætning er. På den en er alkohol et e side hyggemiddel fo r vo er også en kil ksne, men de de til konflikt t er og frustra familier og m tioner i ellem venner . Rapporten af at mange da slører, nskere har en mildt sagt be viden om de grænset sundhedsmæ ssige konsek alkoholforbru venser af g. Samtidig er flertallet forta tiltag, der mind lere for sker forbruge t af alkohol.

Rapporten ka n ses på RUS’ hjemmeside www.magasine t-rus. Søg på titlen.

Støtte fra Trygfonden En række andre projekter har modtaget støtte fra TrygFonden, bl.a.

Margaretha Järvinens nye forskning i den folkelige definition af, hvornår alkoholforbruget opleves som et problem af omgivelserne. Resultatet er endnu ikke offentliggjort. Det samme gælder for et forskningsprojekt om alkohol og allergi.

tema: forebyggelse >

Fotos: colourbox.com

AF: Niels Sørensen, freelancejournalist

Bornholm bobler af liv

Forebyggelsen får for alvor gennemslagskraft, når den er tværsektoriel og forankres politisk og ledelsesmæssigt, viser erfaringerne fra det østligste Danmark.

Siden 2008 har tyve kommuner deltaget i Sundhedsstyrelsens projekt ”Alkoholforebyggelse i kommunen”. Vi har talt med projektleder Janne Westerdahl om erfaringerne fra Bornholms Regionskommune, som har været med siden projektets start.

Konkrete krav Janne Westerdahl peger indledningsvis på, at det har været en styrke, at projektet har haft nogle klare krav til de deltagende kommuner.

- I forhold til andre projekter med puljemidler adskiller dette sig ved nogle konkrete krav til, hvad man som model-kommune skal gøre. Det har hjulpet os til at få projektet godt forankret politisk og ledelsesmæssigt, og det har været afgørende for gennemslagskraften, fortæller hun.

Kravene har bl.a. været at etablere en tværgående organisation i kommunen, som

kan koordinere alkoholindsatserne. Man har også skullet udarbejde og vedtage alkoholpolitik og handleplaner, hvor nogle af dem skulle sættes i gang inden for projektperioden.

- Kravene har ikke været en spændetrøje; jeg har mere set dem som en løftestang, fordi der er tale om et meget omfattende projekt, siger Janne Westerdahl.

Afgørende placering Tre gange om året mødes projektlederne fra kommunerne med modelprojektets fagligt ansvarlige fra Sundhedsstyrelsen. Her får de sparring og input, og de udveksler erfaringer.

En af erfaringerne fra Bornholm handler om vigtigheden af projektlederens placering.

- Man valgte at flytte mit kontor, så jeg blev placeret med tilknytning til sundhedschefen. Det signalerer, at alkohol ikke er et

lille særområde, men hører sammen med sundhedspolitikken, siger Janne Westerdahl, der vurderer, at det er afgørende at være placeret tæt på en chef med indflydelse.

- Det har gjort det meget nemmere at banke dørene ind hos politikerne, som hun udtrykker det.

Bred forankring Alle model-kommuner har sammensat et tværgående råd. På Bornholm er det blevet til et alkoholråd med mere end 30 medlemmer.

- Foruden de kommunale aktører valgte vi også at invitere relevante aktører som f.eks. politi, restauratører, idrætsforeninger, ungdomsuddannelser m.m. De har oplevet sig reelt involveret, og det har skabt stort ejerskab omkring indsatsen i modsætning til, hvis det bare havde været et embedsmandsværk, pointerer Janne Westerdahl.

MAGASINET RUS

7

På Bornholm har det også haft stor betydning, at borgmesteren påtog sig opgaven som formand for Alkoholrådet.

- Det har gjort det nemmere at få folk til at deltage og har en stor signalværdi.

Alkoholpolitik har fået plads som en del af den sundhedsfaglige indsats, og projektet og dets midler er set som en chance for at "booste" indsatsen.

- Fokus det sidste år er at forankre indsatsen, så den kan fortsætte med lokale kræfter. Den udfordring er vi ved at tage op, og ved hvert møde i styregruppen og i alkoholrådet er forankring på dagsordenen. Eksempelvis overvejer vi, om driften af nogle af de uddannelser, vi har sat i gang, kan sikres gennem brugerbetaling, lyder det fra Janne Westerdahl.

Gode resultater Først senere evaluerer man resultaterne i Bornholms Regionskommune, men ifølge projektlederen bobler projektet af liv.

- Det tikker stadig ind med alkoholpolitikker fra de forskellige områder, og der er ikke noget i processen, der er dødt, selv om vi har måttet udskyde eller ændre enkelte ting undervejs, siger Janne Westerdahl og peger på to væsentlige årsager til projektets succes.

- Det er lykkedes at skabe opbakning fra de centrale chefer og dermed også politisk forankring. Desuden er de gode resultater et produkt af det arbejde, som kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere har udført. Det har skabt engagement og ejerskab – og dermed forudsætning for en bæredygtig udvikling af området i fremtiden.

Janne Westerdahl er positivt overrasket over, at så mange har været villige til at arbejde med, når de blev inddraget.

- Måske spiller det også ind, at vi geografisk ligger som en klat i Østersøen, og at det er lettere at overskue de forskellige aktører her.

Projektet har samtidig bekræftet hende i, hvor meget benarbejde der skal til for at få folk til at prioritere alkohol, fordi det stadig er belagt med tabu og underkendt som sundhedsproblem.

- Det havde været nemmere, hvis det havde drejet sig om rygning, siger hun med et smil.

Inspiration til alle Erfaringer fra de forskellige model-kommuner opsamles løbende og samles endeligt i en slutevaluering ved Sundhedsstyrelsen. Det er planen, at resultaterne senere præsenteres på en konference og i et inspirationskatalog til gavn for landets øvrige kommuner.

- Det har været en stor udfordring for model-kommunerne at arbejde på tværs, men de har nået flotte resultater, bl.a. med deres forskellige alkoholpolitikker.

De har også fået et godt grundlag for at målrette, koordinere og prioritere alkoholindsatserne og samtidig styrke forebyggelse og tidlig indsats i fremtiden, lyder den foreløbige vurdering fra afdelingslæge Mia Fischerman, der er fagligt ansvarlig for Sundhedsstyrelsens modelkommuneprojekt.

Lokale kræfter Projektmidlerne fra Sundhedsstyrelsen til “Alkoholforebyggelse i kommunen” er forlænget et år til nu i alt fire år.

8

MAGASINET RUS

Foto: privat

tema: forebyggelse >

- Foruden de kommunale aktører valgte vi også at invitere relevante aktører som f.eks. politi, restauratører, idrætsforeninger, ungdomsuddannelser m.m. De har oplevet sig reelt involveret, og det har skabt stort ejerskab omkring indsatsen i modsætning til, hvis det bare havde været et embedsmandsværk, fortæller projektleder Janne Westerdahl fra Bornholms Regionskommune.

Alkoholforebyggelse i kommunen 20 kommuner har taget imod en invitation fra Sundhedsstyrelsen til at deltage i et tre-årigt modelkommuneprojekt om alkoholforebyggelse.

Målet er at styrke den forbyggende indsats og behandling på alkoholområdet, og de deltagende kommuner har fået både faglig og finansiel støtte fra Sundhedsstyrelsen. Projektet afvikles i perioden 2008-2011, og opgaven for den enkelte kommune er at skabe organisatoriske og politiske rammer for

en styrket og koordineret indsats på alkoholområdet.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der en detaljeret beskrivelse af projektet. Her er også henvisning til relevante udgivelser samt en liste over de deltagende kommuner og eksempler på deres alkoholpolitikker og handleplaner.

Se under ”Alkohol”- “Projekter” på www.sst.dk

rusmiddelkultur>

kommentaren

AF: Ina Johansen, informationsmedarbejder i Alkoholpolitisk Landsråd

Kommentar til Rektorformand: ”Vi har ikke øl på krogen” I sidste nummer af RUS afviste rektorernes formand, at gymnasierne bruger den vilde festkultur som lokkemad til at tiltrække elever. Han har måske ikke set partyshots’ene fra 60 gymnasieskoler?

Sundhedsministeren har offentligt kritiseret gymnasierne for at bruge festkulturen til at lokke elever til. I det foregående nummer af RUS svarede gymnasierne igen og hævdede, at de har strammet op.

Formand for Rektorforeningen Jens Boe Nielsen udtalte blandt andet, at der ikke er nogen gymnasier, der bruger fester til at hverve elever. Han tilføjede, at alle skoler er optaget af at signalere et fornuftigt forhold til alkohol, og summerede det op i følgende statement: ”Vi har ikke øl på krogen”.

Det ville virke meget overbevisende, hvis ikke det var, fordi at 60 (tres) gymnasieskoler samtidig figurerer på internetportalen Denmark By Night´s diskoteksoversigt.

Her kan man på såkaldte party-shots se berusede elever med alkohol i hånden – også fra Rektorformandens eget gymnasium, Nørre Gymnasium.

Sjove og våde fester Party-shots er professionelle fotografier af gæsterne på eksempelvis et diskotek.

Fotografierne lægges efterfølgende ud på

diskotekets hjemmeside, hvorfra de kan ses og sendes videre som en slags reklame. Party-shots benyttes ofte af alkoholindustrien i forbindelse med promovering af deres produkter i nattelivet. De bruges tilsyneladende også af ungdomsuddannelser med det formål at vise potentielle nye elever, hvor sjove og våde festerne er på netop deres skole.

Gymnasierne ved det godt Og det er ikke sådan, at gymnasierne ikke er blevet gjort opmærksom på forholdene. I 2007 rejste Alkoholpolitisk Landsråd spørgsmålet om, hvad uddannelsesinstitutioner gør i en diskoteks-oversigt. Alkoholreklamenævnet delte denne undren og tog initiativ til at kontakte gymnasierne.

Det er der dog ikke blevet færre gymnasier af på listen. Det eneste, der er sket, er, at skolerne nu ikke optræder med logo på DKBN, men blot med navn.

DKBN står for DenmarK By Night og er en ungdomsinternetportal for natteliv, se www.dkbn.dk

I 2007 rejste Alkoholpolitisk Landsråd spørgsmålet om, hvad uddannelsesinstitutioner gør i en diskoteksoversigt.

MAGASINET RUS

9

Projektet, Alkohol og familien >

AF: Marianne Kargaard, redaktør

som blev til en indsats

I fem år satsede Sundhedsstyrelsen massivt på at få familieperspektivet ind i alkoholbehandlingen og -forebyggelsen. Det har ført til et paradigmeskifte i flere kommuner.

Foto: privat

Foto: Sundhedsstyrelsen

I perioden 2004 til 2009 gennemførte Sundhedsstyrelsen satspuljeprojektet ”Børn i familier med alkoholproblemer”. Puljens formål var at skabe opmærksomhed om emnet og give kommunerne støtte til at forankre en bedre indsats over for både børnene og deres forældre.

Nu, et år efter at projektet ikke længere får midler fra satspuljen, kan koordinator Kirsten Mundt fra Sundhedsstyrelsen glæde sig over, at forankringen af projektet er godt i gang i flere kommuner. Så godt, at der er tale om varige forandringer.

- Vi kan se, at der sker et paradigmeskifte i behandlingen i flere af de deltagende kommuner. Man går fra individorienteret til familieorienteret tilgang mange steder, og den tilgang breder sig. Der er altså tale om en vedblivende indsats – ikke blot et projekt, som forsvandt, da bevillingen udløb, siger Kirsten Mundt.

10

MAGASINET RUS

Også de kommende godkendelsesordninger for behandlingsinstitutioner vil have fokus på familieperspektivet – og den nye satspulje på området ”Kvalitet i alkoholbehandlingen” lægger særlig vægt på at styrke den familieorienterede del af behandlingen.

Strategien For at forankre indsatsen i kommunerne blev der arbejdet politisk med at få familieperspektivet med i alkohol-, rusmiddel- og sundhedspolitikken med tilhørende handleplaner. Der blev nedsat tværsektorielle styregrupper med beslutningskompetence, opbygget netværk af nøglepersoner, sikret tværfaglige kurser, udarbejdet handlevejledninger og indarbejdet daglig støtte til børnene i dagpasning og skoler. Og ikke mindst blev der sat fokus på at gøre samarbejdet mellem alkoholbehandlingen, det

Familieorienteret behandling vil kunne reducere en masse menneskelig smerte og ulykke – og samtidig er det jo en god økonomisk løsning for kommunerne.

For de er dyre, de her familier, siger koordinator Kirsten Mundt fra Sundhedsstyrelsen.

- Det ville kun have drejet sig om en udgift på et par hundrede tusinde om året for en mellemstor kommune at videreføre ordningen. Det er jo småpenge i forhold til de besparelser, man får på anbringelser og andre støtteforanstaltninger, siger børnesagkyndig Steffen Christensen.

pædagogiske område og socialforvaltningen bedre.

- Det var en ambitiøs indsats, og den er ikke slut endnu. Men det er klart, at der er forskel på, hvor godt de deltagende kommuner er lykkedes med de forskellige elementer og ting ta’r tid. Det er jo en proces, der er i gang, siger Kirsten Mundt.

Den forventede effekt af indsatsen er hun dog ikke i tvivl om.

- Der er evidens for, at familieorienteret behandling virker. Den vil kunne reducere en masse menneskelig smerte og ulykke – og samtidig er det jo en god økonomisk løsning for kommunerne. For de er dyre, de her familier. Økonomien Økonomien er ofte det springende punkt, når der tales om politikeres interesse for forebyggelse. Investeringen skal jo ske her og nu, mens gevinsten måske først ”høstes” efter næste valg. Men den tidsforskydning er ikke rigtig, når man taler om familier med alkoholproblemer, mener viceborgmester i Viborg, Karin Gaardsted.

- Et uopdaget og ubehandlet misbrug i en familie kan altså koste det offentlige mange millioner kroner i løbet af årene.

Hvor store udgifter, der er tale om, fremgår af dette eksempel fra ”det virkelige liv” i Viborg: I kommunen bor en familie, bestående af far, mor og fire børn mellem 7 og 18 år. Faren er i arbejde, moren er uden for arbejdsmarkedet og alkoholiseret. Der har gennem årene været sat ind med en ræk-

Alkohol og familien >

Indsatsen Den styrkede indsats i Viborg omfatter tilbud om familieorienteret alkoholbehandling, også til pårørende uanset om den drikkende ønsker at deltage, opkvalificering af fagpersonale, børnegrupper og skolefeordninger, forklarer Karin Gaardsted.

Politikerne har sørget for, at indsatsen er skrevet ind i kommunens forebyggelsesog sundhedspolitik. Til at sikre den daglige drift er der blevet nedsat en styregruppe med ledelsesrepræsentation fra de to forvaltninger, som er involveret i indsatsen.

En tværgående alkoholgruppe sørger for, at forebyggelsestiltag koordineres, og en børnefamiliesagkyndig fungerer som koordinator for indsatsen.

- Pointen er, at med den samlede indsats i familien, hvor man tager fat i alkoholproblemet hos forældrene, hjælper familien til at fungere sammen og støtter barnet kompensatorisk i skole eller daginstitution, kan man hjælpe mange familier med at skabe de nødvendige forandringer. Det kan forebygge anbringelser, forklarer Kirsten Mundt.

Malurten Mens Viborg og en lang række andre kommuner på Sundhedsstyrelsens anbefaling har sat fuld damp under kedlerne på familieperspektivet ved alkoholproblemer, er

gassen gået lidt af ballonen andre steder.

Sådan har Steffen Christensen, børnefamiliesagkyndig og mangeårig frontfigur for indsatsen på Fyn, i al fald oplevet det.

- Vi havde et forbilledligt samarbejde på Fyn i tiden op til, at Sundhedsstyrelsens tilskud stoppede. Alle 10 kommuner var med, og der var masser af arbejde til de to børnefamiliesagkyndige. Men da tilskuddet faldt væk, svandt interessen også hos seks af kommunerne. De ville ikke fortsætte for egen regning og henviste til økonomien, fortæller Steffen Christensen, som ikke forstår det argument.

- Det ville kun have drejet sig om en udgift på et par hundrede tusinde om året for en mellemstor kommune at videreføre ordningen. Det er jo småpenge i forhold til de besparelser, man får på anbringelser og andre støtteforanstaltninger.

Steffen Christensen er i dag ansat som børnefamiliesagkyndig i de fire mindste kommuner på Fyn og har masser at lave.

Derfor bekymrer han sig også for børnene i de kommuner, som ikke ville være med i videreførelsen af ordningen.

- Børnene og deres problemer forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden. Jeg får stadig henvendelser fra ansatte i nogle af de kommuner, som ikke er med mere, og hvor det ikke er blevet implementeret i deres indsats. Det er ikke værdigt for barnet ikke at få den rigtige hjælp, siger Steffen Christensen.

Fremtiden Kirsten Mundt har fra sin stol i Sundhedsstyrelsen oplevet, at der er kommet en større forståelse på samfundsplan for de belastninger, børn påføres, når de vokser op i en familie med et alkoholproblem.

- Men vi har en stor udfordring i, at lovgivning og systemer i høj grad er bygget op ud fra et individperspektiv. Derfor ledes der fortsat efter barnets problem og sættes ind i forhold til det – men rigtig mange børns problemer stammer fra problemer hos forældrene. Enten på grund af alkohol, stofmisbrug eller psykisk sygdom, forklarer Kirsten Mundt.

- Det er med andre ord børn i problemer og ikke børn med problemer, og de har brug for en familieorienteret tilgang.

Artikler i RUS om indsatsen: På www.magasinet-rus.dk har vi samlet alle de tidligere artikler om erfaringerne med at indføre børnefamilie-perspektivet. Søg under ”Alkoholfamilier”.

Foto: www.naarmorogfardrikker.dk

ke foranstaltninger: Anbringelser, diverse støtteforanstaltninger, dagpenge og behandling af moren. Udgifterne er på seks år løbet op på ca. 8.900.000 kroner.

- Til sammenligning koster familieorienteret alkoholbehandling 30.000 kroner pr. år, så der er god grund til at prioritere en styrket indsats, forklarer Karin Gaardsted og tilføjer: - Der er blandt Familieafdelingens sagsbehandlere lavet en opgørelse over antallet af sager, hvor alkohol i familien er et problem. Af de omkring 50 sagsbehandlere har hver omkring fire sager, som involverer familier med alkoholproblemer, altså pt. omkring 200 familiesager – heraf får kun omkring 75 familier den rette hjælp.

Børn i familier med alkoholproblemer Satspuljeprojekt 2004-2009, afviklet af Sundhedsstyrelsen med 79 deltagende kommuner.

Til brug for implementeringen af indsatsen i kommunerne er der udviklet forskellige metoder og materialer f.eks. publikationer med tilhørende dvd’er, eksempler på politikker og handlevejledninger m.v., målrettet planlæggere og politikere. Materialet findes på www.naarmorogfardrikker.dk Der kan du også finde fakta-ark om projektet, blandt andet med dokumentation af effekten af familieorienteret behandling,

MAGASINET RUS

11

Alkoholbehandling >

- Mennesker, der står uden netværk og dermed også uden nogen form for støtte, magter ofte ikke at følge en ambulant behandling. De forsvinder og vender tilbage til det gamle misbrug, fortæller leder af Blå Kors Behandlingshjem i Taastrup, Helle Kjær.

Kommunerne klarer ikke opgaven - Der er meget store problemer med kommunernes varetagelse af alkoholområdet, siger folketingsmedlem Sophie Hæstorp Andersen (S).

Den socialdemokratiske sundhedsordfører er nået frem til sin konklusion efter at have orienteret sig om alkoholbehandlingen gennem Lægeforeningen, hos misbrugskonsulenter og i organisationer, der tager sig af alkoholafhængige. Ved dette interview havde hun netop besøgt Blå Kors Pensionat Taastrup og Blå Kors Behandlings­center i Taastrup.

Regionerne bedre?

Sophie Hæstorp Andersen ser gerne, at partierne tager en større diskussion, om den rigtige model er fundet. Det mener

12

MAGASINET RUS

hun nemlig ikke, at den er, og som hun diplomatisk udtrykker det, så synes hun, at ”det kunne være interessant at se på, om regionerne kunne være bedre til at løse opgaven.”

Sophie Hæstorp Andersen er sundhedsordfører for Socialdemokra­terne i Folke­tin­get. Hun har også siddet som politiker i Region Hovedstaden og kender derfor Regionernes ansvar for sygehusvæsnet. Hun minder om, at dengang regionernes forgængere, amter­ne, havde ansvaret for alkoholbehandlingen i Danmark, fik både alkoholmis­bru­gere og deres

familie hjælp. Det er der ingen penge afsat til i dag.

- Amterne sørgede for, at der var nogle tilbud til pårørende. Problemet er jo lige så meget familiemedlemmernes. De er lige så slidte, og der er undersøgelser, som viser, at de ofte bliver syge og kommer til at belaste det psykiatriske system. Man­ge af børnene får aldrig udnyttet deres potentialer. De starter på uddan­nel­ser, men får aldrig gjort dem færdige. De dropper ud, og de finder kærester, som også har et misbrug.

Foto: colourbox.com

AF: Jette Hvidtfeldt, journalist

Alkoholbehandling >

meget store problemer med kommunernes varetagelse af alkoholområdet. Det kunne være interessant at se på, om regionerne kunne være bedre til at løse opgaven.<< Sophie Hæstorp Andersen Færre i døgnbehandling Den socialdemokratiske folketingspolitiker sætter også fingeren på et andet stort problem, der er opstået, efter at kommunerne har overtaget alkoholområdet: Færre og færre får tilladelse til at komme i intensiv dag- eller døgnbehandling.

- Når nu alkohol­området er en del af sundhedsloven, og når der nu er en aner­ kendelse af, at det i hver af kommunerne kun drejer sig om forholdsvis få menne­sker, der har brug for et intensivt døgn- eller dagbehandlingsforløb, hvorfor kunne vi så ikke have det på regionalt plan? spørger hun retorisk. For hende at se drukner alkohol­ behandlingen i alle de andre opgaver, en kommune har at sørge for med skoler, børnehaver og plejehjem til alle de almindelige børn og voksne uden særlige problemer.

Leder af Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup, cand. psych. Helle Kjær, bekræfter, at kommunerne i dag langt sjældnere vil betale for brugere i intensiv døgn- eller dag­behandling.

- Sådan er det også på landsplan, hvor ressourcerne til døgn- og dagbehandling mindst er blevet halveret, siger Helle Kjær.

- En ambulant behandling fungerer måske også godt nok, når det drejer sig om velfunge­ren­de mennesker, der stadig er sammen med deres familie, og som derfor har tilstrækkelig opbakning til at følge en ambulant behandlin­g. Men al erfaring fra Blå Kors Behandlingscenter viser, at når

det drejer sig om mennesker, der står uden netværk og dermed også uden nogen form for støtte, så magter de ofte ikke at følge en ambulant behandling. De forsvinder og vender tilbage til det gamle mis­brug, forklarer Helle Kjær. Hun tilføjer, at gruppen af alkoholafhængige er en meget skamfuld gruppe, der ikke råber højt, hverken for at gøre krav på deres rettigheder eller bare om hjælp.

Ikke synlig Sophie Hæstorp Andersen bekræfter, at alkohol ikke står højt på den politiske dagsorden. Og at alkohol heller ikke er særlig synlig i medierne, når man ser bort fra Sundhedsstyrelsens kampagne for, at vi skal drikke færre genstande.

- Vi ser ikke, at når der står, at nu har der igen været en flugtbilist, så er der formentlig tale om en alkoholpåvirket person. Når bladene skriver om nogle, som kom op at slås, og at politiet blev tilkaldt, ser vi ikke, at slagsmålet skyldtes alko­hol­­på­virkning.

Og når der snakkes om, at flere og flere børn skal tvangs­fjernes, ser vi ikke, at det meget tit skyldes alkohol i familierne. Alkohol er ikke noget, vi får øje på. Men når jeg læser om, at flere og flere skal have psykologhjælp, tænker jeg, at der må gemme sig nogle problemer, som for manges vedkommende kan have sin rod i alkohol­misbrug.

Den socialdemokratiske folketingspolitiker mener, at alkohol også er gemt af vejen i mange statistikker.

- Et godt eksempel er fængselsvæsnet.

De eneste mennesker, som for alvor har krav på alkoholbehandling, er dem, der har fået en dom for spritkørsel. Alle de andre, som sidder i fængslet, og hvor alkohol måske spillede en markant rolle i forhold til, at de stak en kniv i maven på en anden – de figurerer ikke i statistikken over folk med alkoholproblemer, og der er ingen krav om behandling.

Flere må råbe op - Selv blandt læger er der generelt ikke det store fokus på alkoholområdet. Der er en tendens til, at selvom alkohol er un-

der sundhedsloven, bliver det alligevel let tænkt ind som noget med social indsats.

Det er faktisk svært at fastholde alkohol­ området som noget, der er et rent sundhedspolitisk anliggende.

Sophie Hæstorp Andersen er derfor glad for, at organisationer som Blå Kors prøver at råbe politikerne op.

- Man kan ikke have nok mennesker, der råber op om, at her er en uretfærdighed, eller her er et problem. Der er jo også mange alvorlige bivirkninger ved alkohol­mis­brug.

Så alene af den årsag, at alkohol spiller så stor en rolle i mange dele af vores samfund, skylder vi at hjælpe de mennesker, der har et problem, og vi skylder os selv at prøve at få nogle bedre færdselsstatistikker og mindre vold. Og det kunne vi få, hvis vi gjorde mere for at hjælpe folk med deres alkoholforbrug. F.eks. ved at flytte alkoholområdet tilbage til regionerne, mener Sophie Hæstorp Andersen.

>> Man kan ikke have nok

mennesker, der råber op om, at her er en uretfærdighed, eller her er et problem.<< Sophie Hæstorp Andersen Foto: Folketingets hjemmeside

>> Jeg synes, at der er

- Det er faktisk svært at fastholde alkoholområdet som noget, der er et rent sund­hedspolitisk område, sige sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

MAGASINET RUS

13

alkoholbehandling >

kvaliteten AF: Nina Bro, freelancejournalist

Eksperter:

der gambles med

Kommunerne tiltrækker nu flere afhængige til alkoholbehandling, men eksperter er bekymrede for kvaliteten i små behandlingssteder med smalle budgetter.

foto: Statens Institut for Folkesundhed

Kvaliteten af alkoholbehandlingen i Danmark er i fare for at løbe ud mellem fingrene på os, advarer eksperter tre år efter, at kommunerne har overtaget styringen fra amter og regioner. Stik mod alle sundhedsfaglige og -økonomiske anbefalinger er 15 større behandlingscentre med kvalificeret sundhedspersonale, læger og psykiatere efter reformen opløst og erstattet med over 50 mindre behandlingssteder med meget forskellige tilgange til behandling og svingende adgang til sundhedsfaglig ekspertise. Selv helt små kommuner trækker sig ud af samarbejdet og har i stort omfang valgt selv at løse

alkoholbehandlingen på deres egne små behandlingssteder.

Et eksempel er Fyn, hvor et årelangt samarbejde om fælles alkoholbehandling, som kommunernes eget blad, Danske Kommuner, for et år siden fremhævede som skoleeksempel på god alkoholbehandling, er ved at opløse sig selv. De fynske kommuner vil selv behandle de afhængige. Ifølge flere eksperter i behandling af alkoholmisbrug er tendensen alarmerende.

- Ud fra et fagligt synspunkt er det rigtig kedeligt, at der kommer flere og flere behandlingssteder. Decentraliseringen giver mulighed for uheldige variationer i behandlingen. Det kan dårligt gå andet end ned ad bakke, når man slipper den samlede styring af behandlingsområdet, siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

Godt for de socialt udsatte Kommunerne selv forsvarer opbrydningen af de store behandlingscentre. De kan skabe bedre og mere sammenhængende tilbud til de socialt udsatte hjemme i kommunen, mener blandt andet Faaborg-Midt-

fyn Kommune, som netop har trukket sig fra det meget anerkendte samarbejde om alkoholbehandling på Fyn. - Det er rigtigt, at vi nærmer os grænsen for, hvor lille en organisation kan tåle at blive. Men vores fem behandlere bliver en del af en større virkelighed. De kommer til at indgå i et tæt samarbejde med kommunens mobile sundhedscenter og med socialpsykiatrien, og det giver os nogle behandlingsmæssige fordele for eksempel i forhold til patienter med en dobbeltdiagnose, siger leder af det mobile sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune, Sten Dokkedal.

Hvad med alle de andre?

- Det er sandsynligvis rigtigt, at kommunerne vil kunne drage fordel af opbrydningen i forhold til nogle af patienterne, siger lederen af Behandlingscenter Odense, Anette Søgaard Nielsen.

- Problemet er bare, at omkring 50 procent af patienterne i alkoholbehandlingen ikke er socialt udsatte. Det er helt almindelige borgere med et alkoholproblem. De små kommuners helt store udfordring bliver derfor at skabe en bred nok vifte af be-

>> Decentraliseringen giver mulighed for uheldige - Ud fra et fagligt synspunkt er det rigtig kedeligt, at der kommer flere og flere behandlingssteder, siger direktør Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed.

14

MAGASINET RUS

variationer i behandlingen. Det kan dårligt gå andet end ned ad bakke, når man slipper den samlede styring af behandlingsområdet.<< Morten Grønbæk

Foto: Hung Tien Vu

alkoholbehandling >

>> De små behandlingsinstitutioner er givetvis kommet

for at blive, så vi kan ikke gøre andet end at hjælpe hinanden for at få behandlingen til at hænge sammen.<< Anette Søgaard Nielsen

handlingstilbud til både at ramme den socialt udsatte med psykiatriske problemer og familiefaren, der er kommet for langt ud ad et sidespor.

- Halvdelen af patienterne er borgere, der ikke er kendt af kommunen i forvejen. I forhold til dem giver helhedsaspektet ikke nogen mening. De vil tværtimod meget nødig betragtes som kommunale klienter. De små institutioner skal være meget skarpe på at sikre, at de har et tilbud til de helt almindelige borgere med at alkoholproblem.

Hvis tilbuddet signalerer, at alkoholbehandling er synonymt med psykiatri og familiebehandling, så kan hr. Hansen ikke se sig selv i det, for han ser ikke sig selv som socialpsykiatrisk patient, siger Anette Søgaard Nielsen.

Fagligt netværk vigtigt Opbruddet er synligt på Fyn. I alt har fem ud af ti kommuner i løbet af to år trukket sig fra et samarbejde, der ellers har fået

ros for at være landets førende alkoholbehandling. I stedet opretter kommunerne for tiden deres egne mindre behandlingssteder. Begrundelsen i de fynske kommuner er den samme som på landsplan: Man kan bedre komme omkring patienternes sociale og psykiatriske problemer hjemme i kommunen.

Og argumentet vinder over de to åbenlyse fordele, der er ved at samle behandlingen i større institutioner: At det er billigere at betale for efteruddannelse af personalet i en stor organisation, og at det er muligt at have flere forskellige specialister ansat. I stedet kan decentraliseringen komme til at sætte nye standarder for samarbejdet mellem kommunerne.

- Især kommunerne med de helt små behandlingsinstitutioner får en stor udfordring med at holde sig fagligt opdateret og få den rette kompetenceudvikling, samtidig med at de skal tilbyde behandling til den brede vifte af målgrupper, som har

Halvdelen af patienterne er borgere, der ikke er kendt af kommunen i forvejen. I forhold til dem giver helhedsaspektet ikke nogen mening, siger leder af Behandlingscenter Odense, Anette Søgaard Nielsen.

alkoholproblemer. Vejen frem er at holde fast i et fagligt netværk på tværs af institutioner og kommuner, selv om vi ikke er økonomisk forbundet. De små behandlingsinstitutioner er givetvis kommet for at blive, så vi kan ikke gøre andet end at hjælpe hinanden for at få behandlingen til at hænge sammen, siger Anette Søgaard Nielsen.

Fem ud af ti kommuner på Fyn har i løbet af to år trukket sig fra et samarbejde, der har fået ros for at være landets førende alkoholbehandling. I stedet opretter kommunerne selv mindre behandlingssteder.

Begrundelsen er den samme som på landsplan: Man kan bedre komme omkring patienternes sociale og psykiatriske problemer hjemme i kommunen.

MAGASINET RUS

15

alkoholbehandling >

foto: ingimage.com

AF: Nina Bro, freelancejournalist

Der er også kvaliteter i det synspunkt, at der er mere end én rigtig vej. Vi skal passe på ikke at lave institutioner, der er så fastlåste i deres syn på behandling, at det er borgeren, der skal tilpasses systemet og ikke omvendt, siger leder af Misbrugscenter Middelfart, Bent Kidmose.

Risiko for gråt marked Decentralisering af alkoholbehandlingen kan åbne for uacceptable variationer i metoderne, advarer ekspert.

- Det er muligt, at alkoholbehandlingen kan løses i de enkelte kommuner, men i amterne kunne vi tidligere se meget stor variation i behandlingsmetoderne på de små behandlingssteder, siger direktør Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed.

- Den slags variationer ville samfundet aldrig acceptere, hvis det for eksempel var en blindtarmsbetændelse, der skulle behandles. Det er et problem, at alkoholbehandlerne ikke anerkender én behandlingsmetode som den bedste, siger han.

Et eksempel på variation er NADAakupunktur. En undersøgelse fra Lægeforeningen viste i 2009, at metoden er udbredt som abstinensbehandling på mange af de små behandlingssteder til trods for, at der ikke er videnskabeligt bevis for en positiv effekt af behandlingen.

Flere veje Leder af Misbrugscenter Middelfart Bent Kidmose anerkender risikoen ved, at små kommuner med begrænset økonomi opretter egne behandlingssteder, men han er ikke enig i, at én behandlingsmetode skal udnævnes til den bedste.

16

MAGASINET RUS

- Der er også kvaliteter i det synspunkt, at der er mere end én rigtig vej. Vi skal passe på ikke at lave institutioner, der er så fastlåst i deres syn på behandling, at det er borgeren, der skal tilpasses systemet og ikke omvendt. Patienter kommer ind med meget forskellige problemstillinger, der kræver forskellige kognitive eller terapeutiske tilgange. Den medicinske behandling indgår kun som en understøtning af den sociale indsats, siger han.

Kun én metode Nyborg er en anden af de fynske kommuner, som har hjemtaget alkoholbehandlingen. Her giver leder Lone Hartig delvist Morten Grønbæk ret i behovet for en fælles tilgang til behandlingen. Hun har allerede oplevet, at et forsøg med at have behandlere, der arbejdede efter forskellige behandlingsmetoder, skabte problemer.

- Vi må erkende, at vi er nødt til at satse på én behandlingsmetode i en lille organisation som vores, ellers risikerer vi, at der er uoverensstemmelser mellem behandlerne. Jeg er ikke i tvivl om, at der er forskel på patienterne, og hvilke behand-

lingsmetoder de har gavn af, men vi kan ikke acceptere, at patienterne tilbydes forskellig behandling, alt efter hvilken behandler de kommer ind til. Vi har erfaret, at vi som udgangspunkt kun kan rumme én behandlingstilgang i Nyborg Kommune, siger Lone Hartig.

Sidste nyt om kvalitet i alkoholbehandlingen Sundhedsstyrelsen har langt om længe udsendt “Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder” – men desværre efter RUS’ deadline. Se i stedet på www.magasinet-rus.dk, hvordan de bliver vurderet af fagfolkene.

På forhånd tak!

alkoholbehandling >

AF: Jette Hvidtfeldt, freelancejournalist

Alkoholbehandling i kommunerne Vi har andre løsninger, der virker, siger KL-udvalgsformand til kritikken af alkoholbehandlingen.

Bred faglighed Anny Winther, der er borgmester i Rebild Kommune, afviser kritikken af, at det ikke er et sund­hedsfagligt personale, der står for alkoholbehandlingen i kom­munerne.

- Det er ikke sådan, at vi ikke har kompetente medarbejdere. Der er netop brug for en stor palet af dygtige medarbejdere, der kan nå ind til den enkelte borger og vedkommendes problemer, f. eks. når vi får borgere ind på et jobcenter. Der finder vi måske ud af, at det ikke bare er ledighed, der er tale om, men også om en psykisk lidelse og et misbrug.

Bedre end døgnbehandling Anny Winther mener, at behandlingen i de kommunale centre kan være bedre end en døgn­be­hand­ling. Og når der ikke er så mange, der kom­mer i døgntilbud, er det

sim­pelthen, fordi man også sætter andre tilbud i værk i forhold til de borgere, der har brug for det, forklarer hun. Det er ikke Anny Winthers oplevelse, at flytningen af

>> Det, der betyder noget,

er, om de tilbud, man giver, nu også virker – og ikke om man sender så og så mange på et døgntilbud, der måske ikke har den effekt, det skal have.<< Anny Winther

KL-udvalgsformanden peger på, at det er mere institutionspræget at være på et behandlingssted.

- Og bagefter skal man jo alligevel hjem til en dagligdag, og derfor er der god grund til at tale om, at man også giver behandlingen i nærområdet. Men det er klart, at hvis man virkelig kan lave målinger på, at det er lige nøjagtig døgnbe­hand­­lin­ger, der har en effekt, så skal man selvfølgelig gøre det.

Det afhænger selvfølgelig helt af, hvilken sygdomstilstand og hvilken grad af misbrug der er tale om, og om der er et socialt netværk omkring personerne. Der er jo mange forskel­lige grader i en misbrugsgruppe, siger Anny Winther.

alkoholbe­hand­lingen til kom­mu­nerne har betydet, at der skulle være et stigende antal borgere, som ikke får den bedst mulige støtte til at komme ud af misbruget.

- Det har jeg ikke set dokumenteret, siger hun.

Andre løsninger Når antallet af mennesker i intensiv dageller døgnbehandling er faldet, skyldes det ifølge Anny Winther, at man har fundet andre løs­nin­ger, som virker.

- Det, der bety­der noget, er, om de tilbud, man giver, nu også virker – og ikke om man sender så og så mange på et døgntilbud, der måske ikke har den effekt, det skal have.

Foto: kl

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, borgmester Anny Winther (V), mener, at det var rigtigt at flytte alkoholbehandlingen til kommunerne, fordi ind­satsen derved kan ske i borgernes nærområde.

- Det gælder om at sætte ind der, hvor borgeren er, fordi borgeren selvfølgelig skal være i sit daglige miljø og lære at leve med vilkårene i dagligdagen, siger hun.

- Det personale, der har været i regionerne, er flyttet til kommunerne. Og alle kom­muner har en målrettet uddannelse af personale til alkoholbehandling.

- Det personale, der har været i regionerne, er flyttet til kommunerne. Og alle kommuner har en målrettet uddannelse af personale til alkoholbehandling, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Anny Winther.

MAGASINET RUS

17

behandling >

AF: Marianne Kargaard, redaktør

Magasinet RUS bragte i nr. 2, 2010, en artikel om afdeling M – med titlen ”Stor viden om dobbeltdiagnoser”. Artiklen var en del af vort temanummer om de psykisk syge misbrugere og kan læses på vores hjemmeside www.magasinet-rus.dk.

Store

besparelser på psykisk syge misbrugere

Tilbud til patienter med dobbelt diagnose lægger ryg til Region Hovedstadens besparelser næste år.

Trods ventelister og faglig anerkendelse får landets førende behandlingssted for psykisk syge misbrugere nu sparekniven. Et flertal i Hovedstadens Regionsråd har nemlig besluttet at lukke 45 af i alt 111 sengepladser, som Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans Hospital råder over.

Lukningen vil ske midt i budgetåret, den 1. juni 2011. Økonomisk nødvendigt Om baggrunden for beslutningen siger formanden for regionsrådets Psykiatri- og handicapudvalg, Arly Eskildsen (F): - Region Hovedstaden er så at sige ”født” med økonomisk underprioritering, da Strukturreformen blev gennemført. Det er en landspolitisk beslutning. Vi kan desværre ikke friholde psykiatrien, men vi vil forsøge at kompensere så meget som muligt.

Ifølge Arly Eskildsen vil det blandt andet ske ved, at ekspertise fra afdeling M bliver spredt ud på de øvrige psykiatriske centre, så man også der får kvalifikationerne til at behandle målgruppen. Desuden vil der blive oprettet flere opsøgende teams og et institut for kognitiv miljøterapi, som kan samle og formidle den viden om de psykisk

18

MAGASINET RUS

syge misbrugere, som blandt andet Afdeling M har oparbejdet.

Og i stedet for at lukke de 45 sengepladser på Afdeling M allerede ved udgangen af 2010, skal lukningen først ske midt i budgetåret. Det vil give mere tid til den nødvendige omlægning, mener et flertal i regionsrådet.

De sværest belastede Besparelsen vil ramme patienter, som af eksperter betegnes som nogle af de sværest belastede i sundhedsvæsenet.

Gruppen sætter gang i svingdørene hos misbrugscentre, i almenpsykiatrien og hos egne læger, og de havner temmelig ublidt mellem to behandlingsmæssige stole, ifølge eksperterne fordi deres dobbeltdiagnose ikke er blevet håndteret på én gang.

På Afdeling M tager man fat i begge diagnoser, og afdelingen har specialiseret sig i kognitiv, adfærdsterapeutisk miljøterapi. Hele personalet er uddannet i kognitiv terapi, og gennem de seneste år har man arbejdet integreret med metodeudviklingen. Resultaterne er gode, f.eks. bruges der næsten ikke bæltefiksering – og metoden skal nu implementeres i hele regionens psykiatri.

Omkring 100 patienter står aktuelt på ventelisten. Med de vedtagne besparelser vil mellem 150 og 175 af patienterne ikke længere kunne tilbydes plads.

Uforsvarligt Overlæge Karin Garde fra Sct. Hans kalder besparelserne uforsvarlige – både menneskeligt over for patienterne og samfundsøkonomisk. Hun siger: - De mange fyringer betyder umiddelbart, at ekspertise gennem mange år skal genopbygges andre steder. Det er dårlig omgang med offentlige penge.

Også timingen og rækkefølgen undrer man sig over på Sct. Hans. Hvorfor nedlægge noget, som fungerer, inden noget andet er bygget op? Bliver det overhovedet til noget – hvis ja, kan det så virkelig nås inden juni?

- Det virker da absurd, at man beslutter at implementere det i hele Region Hovedstadens psykiatri, samtidig med at man amputerer den eneste afdeling, hvor den behandling faktisk fungerer og har eksisteret i årevis, siger overlæge Henriette Harder Clausen fra Afdeling M.

kort nyt >

AF: Marianne Kargaard, redaktør

Kort nyt om alkoholområdet

Viden, kvalitet og økonomi på den politiske dagsorden

Blind planlægning Sundhedsøkonomen Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinsitut, var inviteret til at sige noget om effektivisering af behandlingen i et økonomisk perspektiv. Han indledte med at konstatere, at der ikke findes nogen som helst data om costeffectiveness eller effektivitetsbenchmarking inden for alkohol- og misbrugsbehandlingen i Danmark. Undrende spurgte han derfor forsamlingen: - Hvilket beslutningsgrundlag giver I jeres politikere? De økonomiske omkostninger synliggøres ikke, og det gør de økonomiske benefits heller ikke.

Ofte er der sporadisk virkningsevidens.

Hvordan ved I, at I gør det rigtige?

fungere som modelkommuner. Det er Holstebro, Aabenraa, Odense, Slagelse, København og Glostrup. Sidstnævnte til et samarbejdsprojekt mellem Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Vallensbæk Kommuner.

Puljen, som løber fra 2010 til 2013, afløser ”Børn i familier med alkoholproblemer”, som ophørte ved udgangen af 2009. (Se artiklen på s. 10) Viden om forebyggelse Med det nye internetbaserede værktøj ”Videnssøgeren” får kommunerne en samlet indgang til at søge i ti internationale kilder til den bedste viden om effektive forebyggelsesindsatser omkring overvægt, rygning, alkohol, motion eller mental sundhed.

I ”Evidensbasen” præsenteres desuden resumeer af en række evidensrapporter, som beskriver forskellige forebyggelsesmetoders effektivitet.

Se mere på www.sst.dk.

Forskning Alkopops får piger til at drikke Piger er ved at indhente drenge i druk.

Det kan skyldes alkoholsodavand, skriver videnskab.dk på baggrund af et stort internationalt studium.

Det er kun litauiske, estiske og danske drenge, som drikker mere end danske piger. Pigerne er især glade for alkohol, der ikke smager af alkohol, som f.eks. Barcadi Breezer. Forskerne har kigget på 77.586 15-åriges drukfrekvens i midten af 90’erne og 00’erne. Tallene viser, at mens drenge i vesteuropæiske lande som Danmark drikker mindre nu end i 90’erne, så har pigerne fået gang i Bacardi Breezer og Smirnoff Ice, og unge i Østeuropa har sat turbo på at vride propperne af vodkaflaskerne. Læs hele artiklen på www.videnskab.dk.

Foto: colourbox.com

KL’s misbrugskonference i oktober 2010 Kampen mod alkohol 1 På misbrugskonferencen kvitterede formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Anny Winther (V), for regeringens nye udspil i kampen mod narko. Det er et godt og relevant udspil, mente hun – og efterlyste en tilsvarende indsats på alkoholområdet, som passende kunne få titlen ”Kampen mod alkohol 1”.

Fra Sundhedsstyrelsen Kvalitet i alkoholbehandlingen Sundhedsstyrelsen har nu fordelt i alt 22,2 millioner kroner fra satspuljen på sundhedsområdet til at styrke alkoholbehandlingen. Fra puljen ”Kvalitet i alkoholbehandlingen ved blandt andet familieorienteret alkoholbehandling” modtager seks kommuner midler til at

MAGASINET RUS

19

eu og alkohol>

Af: Peder Munch Hansen, journalist

- Hvor der er regler for blandt andet markedsføring, ser vi ofte, at straffen for at bryde dem er latterligt lille. Det må være straffe, der står i forhold til omsætningen.

Ellers virker de ikke, siger leder Mariann Skar, Eurocare.

Pres på Danmark for stramning af EU’s alkoholpolitik EU’s alkoholstrategi udløber i 2012, hvor Danmark har formandskabet. NGO’erne håber på en dansk satsning, men det er uklart, hvilken prioritet alkoholpolitikken får.

Det svenske EU-formandskab satte fokus på alkoholpolitikken i EU sidste efterår. I den europæiske alliance for alkoholpolitik, Eurocare, håber lederen, Mariann Skar, at det danske EU-formandskab i foråret 2012 følger op. Det danske EUformandskab har således en stor mulighed for at påvirke politikken, da EU’s alkoholstrategi fra 2006 netop udløber til den tid, og en ny ventes vedtaget.

- Det er en enestående mulighed for at følge op på den nuværende strategi, der er for ukonkret. Vi har brug for, at der nu kommer klarere regulering og ikke kun især oplysning, siger Mariann Skar.

Endnu har man dog i Sundhedsministeriet ikke noget overblik over alle de danske prioriteter for det kommende formandskab. I ministeriet hedder det, at det er for tidligt at komme med noget bud på, hvad Danmark vil gøre på alkoholområdet. Der bliver imidlertid nogle bundne opgaver i halvåret for det danske EU-formandskab.

Da alkoholstrategien udløber, kan en ny strategi blive en af dem.

I Kommissionen er man endnu ikke langt med forslag til en ny strategi, og der er intet på alkoholområdet i den plan for Kommissionens udspil for 2011, som Kommissionen netop har vedtaget.

20

MAGASINET RUS

Mere oplysning I Sundhedsstyrelsen siger specialkonsulent Kit Broholm, at styrelsen stadig satser på oplysning om alkoholens skadelige følger. Det er blandt andet alt for få, der ved, at et stort alkoholforbrug øger risikoen for kræft og omkring 60 andre sygdomme. Samtidig vil man i Danmark satse på at få samarbejdet mellem kommuner, skoler, ungdomsklubber og forældre intensiveret.

De unges massive alkoholforbrug er fortsat et kæmpe problem, hvor knap 1700 unge under 20 år årligt kommer på hospitalet med alkoholforgiftning, og hvert fjerde dødsfald blandt 15-29-årige drenge og unge mænd kan forbindes med alkoholmisbrug. Derfor ønsker man en debat lokalt om at få alkohol eller misbruget ud af skolefester og fester i ungdomsklubber og steder, hvor de unge samles.

- Vi vil også gerne have mere fokus på det ”passive drikkeri”. Vi kender nu faren ved passiv rygning, men vi er ikke på samme måde opmærksomme på drikkeriet, der rammer uskyldige, siger Kit Broholm.

Vigtigheden af forebyggelse er dermed noget af det, som Danmark vil pege på i EU-samarbejdet. Forebyggelsen kan blandt andet ske gennem lokalt samarbejde, hvor der opbygges en alkoholpoli-

tik i dialog med både borgerne og institutionerne for at begrænse forbrug, opspore problemer og støtte tidlig behandling.

EU’s nuværende strategi EU’s strategi fra 2006 tager flere af de problemer op. Den har fem hovedtemaer, der primært koncentrerer sig om at beskytte de unge, børnene og også de ufødte. Hvert år fødes i Europa omkring fem millioner børn med skader, der stammer fra moderens forbrug af alkohol.

Strategien arbejder også i forhold til alkohols indflydelse på trafikulykker samt forebyggelse på arbejdspladser med opfordring til at udarbejde en alkoholpolitik.

Oplysning og dokumentationen af de skader, der er ved et for stort forbrug, er også elementer i strategien.

Alkohol indgår desuden i EU’s folkesundhedsprogrammer, og Kommissionen lægger op til, at landene udarbejder handlingsplaner og udveksler erfaringer om metoder til bekæmpelse af skadeligt forbrug.

Strammere regler Der bør efter Eurocares opfattelse være en langt strammere lovgivning over for den måde, alkohol markedsføres på. På

eu og alkohol > Dansk cult bliver ungdomsstil Hvor langt firmaer går med fremstød mod unge i også de nye medier, er den alkoholmættede danske energidrik CULT Shaker et godt eksempel på. Den er på Facebook med en særlig cultparty.com-side, hvor CULTs produkter markedsføres med oversexede billeder og som en del af ungekulturen.

Selv om Danmark har hævet aldersgrænsen i flere omgange for de unges køb af alkohol, kan de 16-årige stadig frit købe øl og vin og de særlige ”ungdomsdrikke” som CULT Shaker med et alkoholindhold som en stærk øl og en smag som Ribena-saft.

- Der bør være langt større opmærksomhed om produkter, der er rettet direkte mod ungdommen. Her bør man virkelig se på markedsføringslovene i en ny EU-strategi, siger Mariann Skar.

Hun mener ikke, at det er nok med en strategi, hvor EU samler oplysninger og data, selv om der stadig er behov for det. Og det er ikke nok, at EU lægger op til handlingsplaner, når kun halvdelen af landene vedtaget handlingsplaner med en klar strategi.

Danmark hører i øvrigt til et af de lande, som endnu ikke har udarbejdet en alkoholhandlingsplan.

Det danske EU-formandskab afvikles i første halvår af 2012.

Læs mere om EU’s nuværende alkoholstrategi på vores hjemmeside www.magasinet-rus.dk

Foto: colourbox.com

det punkt kunne landene efter Mariann Skars opfattelse lære af Frankrig, hvor der ikke reklameres ved sportsarrangementer og rockkoncerter.

- Hvor der er regler for blandt andet markedsføring, ser vi ofte, at straffen for at bryde dem er latterligt lille. Det må være straffe, der står i forhold til omsætningen. Ellers virker de ikke, siger Mariann Skar.

Også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, foreslår en global alkoholstrategi, der netop lægger op til konkrete forslag.

Organisationen foreslår lovgivning, der griber ind i markedsføringen, sponsorvirksomhed og med forbud mod markedsføring, som er rettet mod børn og unge. Også på de nye medier som Facebook og Twitter.

Hvert år fødes i Europa omkring fem millioner børn med skader, der stammer fra moderens forbrug af alkohol.

MAGASINET RUS

21

udland >

Foto: ina johansen

AF: Ina Johansen, informationsmedarbejder i Alkoholpolitisk Landsråd

Det bedste, du kan gøre, er at droppe rygning, alkohol og fed mad!

Hvad er det næstbedste?

Skål, Svensson Svenskernes alkoholforbrug steg markant efter EU-medlemsskabet. En national handleplan med vægt på lokal forebyggelse forsøger at dæmme op for konsekvenserne.

Vi danskere ynder at kalde vores naboland for ”Forbudssverige”. Men hvad alkohol angår, har Sverige faktisk løsnet meget op, siden de blev medlem af EU i 1995. Så meget, at antallet af ”ekstra” alkoholdødsfald i 2008 overgik antallet af trafikdræbte i hele landet.

Svensk alkoholpolitik har traditionelt handlet om at begrænse tilgængelighed, med monopol på handlen og høje priser.

Men som direkte følge af EU’s krav om tilpasning er denne politik blevet udvandet.

22

MAGASINET RUS

Fra 1995 til i dag er priserne på vin, spiritus og øl faldet drastisk. I samme periode er den mængde alkohol, broderfolket må indføre i landet, tidoblet. Antallet af udskænkningssteder er eksploderet, og åbningstiderne udvidet.

Sidst, men ikke mindst, er Sveriges alkoholmarkedsføringsforbud reduceret til en saga blot. Industriens investeringer i alkoholmarkedsføring er steget fra nærmest ingenting omkring år 2000 til 400 millioner svenske kroner i 2008. Alkoholindustrien er rykket ind i landet og

med den en påvirkning af befolkningens livsstil og vaner.

Handleplanen For at dæmme op for de skadelige konsekvenser af denne udvikling indførte Sverige allerede i 2001 en national alkoholhandleplan. Handleplanens hovedsigte er at fremme forebyggende indsatser på kommunalt plan.

Et projekt om ansvarlig udskænkning i Stockholm var allerede startet i begyndelsen af 90’erne og blev styrket. Projek-

udland > tet viser, at det godt kan lade sig gøre at tjekke ID på barer, og derved undgå at udskænke til mindreårige. Det lykkedes at nedbringe voldelige overfald med 29 procent – en omkostningseffektiv indsats, da involvering af politi og skadestue er en meget kostbar affære. Cost-benefitforholdet blev i 2007 målt til 1:39.

Problemstillingen med forældre, som køber alkohol til deres mindreårige børn og dermed underminerer forebyggende effekt af aldersgrænser, kendes også i Sverige. Et lokalt interventionsprojekt i Örebro har overbevist de lokale om, at forældrekøb på alkoholområdet er en dårlig idé. Interventionen har nedbragt alkoholforbrug og lovovertrædelser blandt 7. til 9.- klasses elever i området, og efter sigende tager det omkring 10 minutter at udføre den.

En anden håndtering af ungdomsdruk er håndhævelse. I Sverige er der ikke den berøringsangst over for håndhævelse af forbuddet om salg til mindreårige, som vi kender fra Danmark. I Kronoberg stopper politiet de børn, de møder med alkohol i hånden, spørger, hvor de har det fra, opsøger sælgeren og giver vedkommende en bøde. Og børnene – de bliver kørt på stationen, hvorfra deres forældre bliver bedt om at hente dem. Projektet bliver nu udbredt til hele Sverige.

Kurven er knækket Hvis man ser på grafen over svenskernes alkoholforbrug, kan man se, at det er lykkedes at knække kurven. Hertil kommer en national nedgang i binge-drinking blandt yngre personer samt i forbruget hos de 16-årige. Sven Andréasson fra det Svenske Folkesundhedsinstitut mener, det skyldes ændringer i holdning og handling hos den almindelige svensker.

- Vi har den hypotese, at dette først og fremmest skyldes, at forældrene er blevet mere restriktive – det vil sige, at de i mindre udstrækning giver deres børn alkohol eller køber det til dem, og at de udøver mere kontrol. Det kan også bero på, at andre voksne og myndigheder som politiet er blevet mere aktive.

Og han mener godt, at man kan give den nationale handleplan æren for den udvikling.

- Jeg tror, at de nationale alkoholhandleplaner i Sverige har haft en generel mobiliserende effekt. De har øget opmærksomheden og skabt en slags krisebevidsthed over en bred front.

Kilde: MD, Sven Andréasson, Karolinska Institutet, Global Alcohol Strategy Implementation strategies on the national and local levels, Presentation in NordAN conference, Oct 1, 2010.

Hope Netværket Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV. Tlf. 3529 3090 www.magasinet-rus.dk

Landsforeningen Lænken Sekretariat Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tfl. 3677 5656 lf@laenken.dk www.laenken.dk

KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark Højskolevej 3, Strib 5500 Middelfart Tlf. 6440 1888 Fax 6440 1889 hovedkontor@kfumsoc.dk www.kfumsoc.dk

DANMARK Blå Kors Danmark Suensonsvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 8681 1500 Fax 8682 9670 bkd@blaakors.dk www.blaakors.dk

IOGT’s Landskontor Ringstedgade 1, kld.

2100 Kbh Ø.

Tlf. 3525 3790 Fax 3525 3791 bw@iogt.dk www.iogt.dk

Det totale alkoholforbrug i Sverige 1996-2009.

Antal liter 100% alkohol pr. person under 15 år.

12 Liter pr. person

kontaktadresser

10 8 6 4 2 0

1996

1997

Totale forbrug

1998

1999

2000

2001

2002

2002

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Alkoholpolitisk Landsråd Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf. 3529 3090 kontakt@alkoholpolitik.dk www.alkoholpolitik.dk

Private imports

Kilde: Swedish National Institute of Public Health.

MAGASINET RUS

23

ID-Nr 46529

Viden om alkohol Hope Alkohol Gratis anonym rådgivning til personer, der drikker for meget, og til pårørende. Find en vej til hjælp og find adresser på steder, der tilbyder behandling. www.hope.dk/alkohol

Hope Ung

Hope Linjen Tilbud om en støttende anonym samtale til personer, der drikker for meget, og til pårørende. Ring gratis alle hverdage på Hope Linjens telefon: 8033 0610

Magasinet RUS på web www.magasinet-rus.dk formidler teoretisk og praktisk viden om forebyggelse, behandling, forskning og politik, primært på alkoholområdet.

Hope.dk er et netværk af private organisationer med rødder i frivilligt socialt arbejde og i de folkelige bevægelser mod misbrug: KFUM’s Sociale Arbejde, IOGT, Blå Kors, Lænken og Alkoholpolitisk Landsråd. Formålet med Hope.dk er at formidle viden om behandling, forebyggelse og politik på rusmiddelområdet, specielt om alkohol.

Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf. 3529 3090 eller cpo@alkoholpolitik.dk Hope Netværket · c/o Alkoholpolitisk Landsråd · Drejervej 15, 5. sal · 2400 København NV

Gratis anonym rådgivning til børn og teenagere, der lever, eller har levet, tæt på en voksen, der har et skadeligt forbrug af alkohol. www.hope.dk/ung