9 minute read
Guide
Trænger jeres gruppe til en saltvandsindsprøjtning, når det gælder kommunikationen udadtil? Og er der ikke lige nogen fra bestyrelsen, der er en haj til de der sociale medier? Hvorfor ikke bruge de ressourcer, I allerede har? Spejderne! De er født i den digitale tidsalder og ved, hvad der rører sig hos målgruppen. LAD DE UNGE VÆRE MED TIL AT PROMOVERE GRUPPEN
TEKST NANNA DAM FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN
1. SPEJDERNE ER MÅLGRUPPEN ↓
⊲ Vil I fange de unge på sociale medier? Spørg de unge, hvad de vil have.
⊲ Tropsspejderne ved, hvad deres venner synes er sjovt. Udnyt den insiderviden ved at lade spejderne være gruppens digitale ambassadører. Samtidig højner det indholdets troværdighed, når det kommer fra hestens egen mund. De ved, hvornår aktiviteterne er sjove. Derfor er det oplagt, at de fortæller om det og deler begejstringen.
⊲ Hvem ved, måske synes de ikke, at splejsemøderne er lige så sjove, som dengang du var patruljefører i 1975. Ej mon dog, det er så galt fat.
2. GIV ANSVARET VIDERE – DET SKABER MODIGE BØRN OG UNGE
⊲ Tag en snak med spejderne om gruppens forventninger. Det skal ikke være en byrde for dem, men de må gerne forstå, at deres bidrag er værdifuldt og værdsat af gruppen.
⊲ Derefter skal I som ledere og gruppe turde at give ansvaret videre. Det er learning by doing, der træder ind i den digitale tidsalder. Når de oplever, at lederne tror på dem, vil de også vokse med opgaven og opleve stoltheden ved at kunne selv.
⊲ Spejderne er født med diverse devices og sociale platforme og er verdensmestre til at begå sig i junglen af likes og emojies. Så de kan godt.
3. SKAB EN DIGITAL BEVIDSTHED
⊲ Tag gerne en snak med spejderne om, at indholdet kommer ud til mange mennesker og kan være svært at fjerne igen. Måske har gruppen endda nogle digitale retningslinjer.
⊲ Alternativt kan det være en god mulighed for at være med til at skabe en digital bevidsthed hos spejderne, som de kan tage med sig videre i deres færden på nettet.
Okay, I er måske overbeviste om fordelene ved at lade de yngre kræfter styre gruppens sociale platforme. Men hvordan gør man det?
WIDE har svaret.
FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN
1. LAV EN TURNUSORDNING ↓
⊲ Lad tropspatruljerne skiftes til at have ansvar for de sociale medier en uge el- ler to af gangen. Det genererer ikke kun nyt indhold til gruppens platforme, men kan også være en spændende patrulje- opgave, der kan løses i fællesskab.
2. SKAB ET FORMAT
⊲ Måske skal spejderne lave en video til Facebook eller Instagram om det sjoveste ved ugens møde. Måske er det et lille skriv eller et stemningsbillede? Særligt i starten kan det være svært for spejderne at gribe opgaven. Derfor må målet gerne være defineret fra jeres side. Når de er selvkørende og har mod på mere, kan formatet løsnes op, så de kan udfolde deres kreativitet. Lyt til spejderne og lad dem endelig byde ind med de ting, de synes kunne være sjove at give sig i kast med.
3. TAG KONTAKT TIL DE LOKALE MEDIER
⊲ Er Ida vokset en halv meter efter hun er kommet hjem fra PLan? Holder grup- pen loppemarked? Eller har grøn pa- trulje bygget en aquapark? Gode, lokale historier er der nok af rundt omkring i grupperne, og lokalpressen vil hjertens gerne høre dem – og helst fra spejderne selv. Det er dem, der er historierne. Hjælp eventuelt spejderne med at tage kontakten. Det kræver mod at turde stille sig op og blive citeret til medierne eller indsende et læserbrev. Samtidig skaber det stolte spejdere.
Passion for bæredygtig mad
Det ligger helt naturligt for os spejdere at værne om vores natur, men hvordan kan vi arbejde med at indføre mere bæredygtig mad på vores ture og sommerlejre? Wide har taget en snak med Rikke Thorøe Grønning, der både er glad spejdermor og chefkonsulent hos Økologisk Landsforening. Hun fortæller, om hvordan man med få greb kan starte snakken om bæredygtighed, økologi og det at bruge måltidet som en aktivitet ude i spejdergrupperne.
TEKST PETER TRANEVIG FOTOMORTEN HATTING VOLTELEN OG GETTY
RIKKE THORØE GRØNNING
pmærksomheden på at omstille vores madlavning i en mere bæredygtig retning blæser gennem vores samfund i disse år. Andelen af økologiske produkter, der sælges i supermarkederne, stiger år for år, og antallet af flexitarer, vegetarer og veganere stiger markant - ikke mindst blandt den yngre del af befolkningen. Men hvad dækker bæredygtig madlavning egentlig over? Det har vi spurgt chefkonsulent Rikke Thorøe Grønning fra Økologisk Landsforening om.
“Når vi snakker om at lave mere bæredygtig mad, så handler det ikke blot om at putte en ekstra gulerod i kødsovsen, men om at begynde at tænke hele vejen rundt om måltidet. Det er både de råvarer, vi bruger, det måltid vi laver, den måde vi laver det på, samt de mængder vi spiser eller smider ud. Selv er jeg glad spejdermor til to, og som jeg oplever madlavningen i gruppen, så er der et kæmpe potentiale i at begynde at tænke madlavningen på lejre og ture mere bæredygtigt. I Økologisk Landsforening har vi gennem en lang række år arbejdet med at omstille institutioner og storkøkkener til mere bæredytig og økologisk mad. Som enhver ændring kan det synes bøvlet til at starte med, men vores oplevelse er, at så snart man begynder at tænke madlavning bredere, så resulterer det i et større engagement, sjovere madlavning og bedre mad,” fortæller Rikke Thorøe Grønning og fortsætter,
“Samtidig sikrer en mere bæredygtig og økologisk madlavning, at vi kan højne biodiversiteten, ligesom vi kan skåne vores natur, grundvand og krop for en række uhensigtsmæssige sprøjtegifte. Hvis vi på samme måde begynder at sænke indtaget af kød, øge mængden af bønner, linser og lokale grøntsager og tænke over, hvordan vi kan reducere madspild, så kan vi også sænke vores negative klimapåvirkning.”
Brug sæsonerne og de lokale muligheder En del menuer på spejderture og lejre byder på helt klassiske retter, der er relativt nemme at lave over bål. Men hvordan kan man som spejderleder få inspiration til at tænke madlavningen ind som aktivitet på en anden måde?
“Der ligger store muligheder i at tænke sæson og lokale råvarer ind i madlavningen. Det gør både, at klimaaftrykket fra transport mindskes, og at man får friskere råvarer at lave mad af. Her i foråret er det oplagt at bruge spinat, asparges og rabarber, mens der til sommer vil være større mulighed for kartofler og forskellige friske salater. Til de lidt mørkere måneder er det oplagt at bruge en masse kål, da grøntsagen holder sig frisk længe. Spejderne er verdensmestre i at bruge sommeren til at tage på lejre over hele Danmark, og i den periode bugner de danske marker af gode grøntsager. På en lejr kunne det derfor være oplagt at kontakte en lokal landmand for at høre, om der var mulighed for, at spejdergruppen kunne komme forbi, se produktionen og tage grøntsagerne med tilbage til lejren. Tage mad fra jord til bord – helt bogstaveligt. Madlavningen kan også suppleres af råvarer, man kan hente i skoven eller ved stranden. På den måde bliver mad ændret fra at være en funktion til et måltid og bliver i stedet en hel aktivitet for spejderne,” uddyber Rikke Thorøe Grønning
Pris og snak i ledergruppen Det kan føles svært at købe ind til spejdergruppens weekendtur for spejdernes egne penge, hvis man ikke bruger pengene på de billigst mulige varer i supermarkedet. Den følelse genkender Rikke Thorøe Grønning til fulde: “Det er en helt naturlig ansvarsfølelse, som vi bl.a. også ser hos institutioner og på skoler, hvor man på samme måde gerne vil have økonomien til at række så langt som muligt. Ved at omlægge til en grad af økologi og sammensætte måltidet med en større vægt på grøntsager i stedet for helt så meget kød, kan man både øge den økologiske andel og samlet gøre måltidet mere bæredygtigt uden en højere pris.
“En måde at ændre sin indkøbspolitik kunne være ved at starte med at udskifte basisvarerne med økologiske produkter - fx mælk, gulerødder og havregryn. Det er et skift, der vil have lille økonomisk påvirkning på det samlede lejrbudget, men vil have en positiv påvirkning på natur og biodiversitet. Det er en snak, man med fordel kan tage rundt om lejrbålet i ledergruppen, så der opstår fælles fodslag og tilgang til indkøb og madlavning i gruppen. Det vil sikre, at det bliver nemmere at foretage et ‘holdningsindkøb’ på vegne af fællesskabet. Så er det ikke længere din egen holdning, men hele fællesskabet der står bag.”
Hvordan kommer vi i gang? Som spejderleder kan det lyde lidt overvældende at skulle tage stilling til økologi, bæredygtig mad og klimavenlige retter på én gang. Men ifølge Rikke Thorøe Grønning er der tre trin, der kan gøre de første skridt mere overskuelige: “Først og fremmest skal I tage snakken i ledergruppen, om hvordan I ønsker at lave mad i jeres spejdergruppe. Bagefter skal I prøve det af og gøre jeres egne erfaringer. Det tredje trin er at huske at involvere spejderne i madlavningen - det skaber både ejerskab, gør det sjovere at lave mad og får retten til at smage bedre.”
WIDE PASSION FOR
CHILI SIN CA∏NE Til 10 personer
175 g rødløg 150 g porre 100 g bladselleri 150 g gulerødder 150 g pastinak 150 g squash 175 g rød peberfrugt 400 g kogte røde kidneybønner 800 g hakkede tomater fra dåse 1/3 rød frisk, finthakket chili (ca. 4 g) 1 ½ tsk. hel spidskommen ¾ tsk. hel koriander Evt. lidt bouillon
Vask og klargør alle grøntsager. Rens og skær grøntsagerne i små tern. Svits løg og porrer i olie. Tilsæt de øvrige grøntsager og svits ved ikke for kraftig varme. Tilsæt de hakkede tomater, bouillon og frisk chili. Knus spidskommen og koriander. Tilsæt krydderierne til retten og rør godt. Lad simre i 20 min. Tilsæt kidneybønner. Lad simre færdig i ca. 10 min. – pas på, det ikke brænder på. Smag til.
Server med græsk yoghurt og grøntsagstern efter sæson.
Er der forskel på ikke- økologisk og økologisk, når man ser med klimabriller?
Forskning viser, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser målt pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Men når økologiske landmænd af hensyn til natur og sundhed ikke anvender pesticider og kunstgødning, har økologiske landmænd i vores del af verden typisk et mindre udbytte i marken. Forskere debatterer derfor, om konventionelle fødevarer kan have et mindre klimaaftryk målt pr. kilo færdigvare. Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser dog, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau.
KILDE ØKOLOGISK LANDSFORENING
