4 minute read

Ryk din

Next Article
Gear

Gear

WIDE GRUPPELEDER

Ryk din spejdergruppe

Oplever din spejdergruppe vækst og ventelister? Søger du inspiration til, hvordan I kan skabe et endnu bedre lederfællesskab og værktøjer til stærkere kommunikation, eller ønsker du at blive klogere på, hvad der tænder spejdere, når de nærmer sig ungdomslivet? Så er Gruppeledelseskonferencen 2020 på Ungdomsøen en oplagt mulighed.

TEKST ANNE MEISNER FOTO UNGDOMSØEN

⊲ Gruppeledelseskonferencen finder sted 6.-7. juni på Ungdomsøen i Øresund og er for hele bestyrelsen i spejdergruppen, gruppeledere, og gruppeassistenter. Formålet er at inspirere og give redskaber til at udvikle spejdergruppen efterfølgende. Programmet består af oplæg, gruppearbejde, netværksaktiviteter og samvær. Der vil være fælles oplæg for konferencens deltagere, samtidig med at du har mulighed for at vælge ét af fire spor, som passer bedst til din gruppes uforløste potentiale, eller der hvor du har en særlig interesse.

Den attraktive spejdergruppe – også for de børn, der er over 10 år Vi vil arbejde med temaet ’fastholdelse af spejdere over 10 år’ og blive klogere på, hvordan vi kan gøre mere af det, der virker i fastholdelsen af de unge. Sporet er henvendt alle spejdere, der har interesse i fastholdelse af børn og unge, både gruppeledere og spejderledere i de enkelte grene.

Som spejderledere skal vi kunne udfordre vores unge medlemmer, give dem ansvar og medbestemmelse, så de føler sig involveret og oplever progression igennem hele spejderlivet. Fra undersøgelser ved vi, at frafaldet bl.a. skyldes, at de ikke bliver udfordret nok. Hvis vi skal holde på de børn, som snart blive unge, så skal vi som ledere have modet til at udfordre os selv for at give børnene oplevelser af at være en del af noget større end dem selv. Sporet vil være en blanding af kvalificerede debatter, inspirerende oplæg og sparring med andre kompetente spejderledere.

Sådan får I mange glade ledere Vi vil fokusere på, hvordan man tiltrækker, fastholder og udvikler unge og voksne i spejdergruppen i et attraktivt, sjovt og givtigt voksenfællesskab. Vi kommer omkring emnet rekruttering af ledere, men også hvordan vi bliver bedre til at motivere frivillige, give dem

de rette kompetencer og opgaver, som de trives i og lykkedes med og sidst men ikke mindst, hvordan vi skal blive endnu bedre til at dyrke holdånden i ledergruppen.

Vil du tænde andre, må du selv brænde. Vi stiller derfor skarpt på, hvad vi hver især brænder for, og hvordan vi vil udvikle vores spejdergrupper. Det vil vi gøre med udgangspunkt i facts om frivillige og det de motiveres af, oplæg fra grupper, der er dygtige til rekruttering, samt erfaringsudveksling med andre grupper. På den baggrund laver vi

Helt praktisk Konferencen foregår den 6.-7. juni 2020 på Ungdomsøen, som ligger i Øresund cirka. 30 minutters sejlads fra København. Færgeturen er inkluderet i prisen.

For dem som ikke bor på Sjælland, vil der blive arrangeret fælles bustransport, hvis der er tilstrækkelig interesse for det.

Arrangementet har status af kursus, og alle deltagere vil få et kursusbevis, som kan benyttes, hvis din kommune yder tilskud til uddannelse.

Konferencen er et samarbejde på tværs af korpsene. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Sune Monrad på tlf.: 30420983 eller sunemonrad@kfumspejderne.dk.

Der er mulighed for at tilmelde sig allerede nu på: dds.dk/arrangement/ gruppeledelseskonference

en plan for, hvordan vi hver især vil fortsætte gruppeudviklingen derhjemme.

Vækst og ventelister Alle, der gerne vil være spejder, skal have mulighed for det. Alligevel findes der i mange grupper ventelister, særligt for de yngste spejdere. Det er trist for børn, der gerne vil ind i spejderbevægelsen, og vi skal blive bedre til at lukke dem ind, inden de finder sig en anden fritidsinteresse. Vi ser i stigende grad en tilstrømning af børnefamilier til de større byer, og det er særligt her, at en

vigtig del af løsningen er, at grupperne eksperimenterer med f.eks. mere end én minigren i gruppen.

Set fra den enkelte gruppes synspunkt kan det virke uoverskueligt og vanskeligt at nedbringe ventelisten i gruppen. På dette spor arbejder vi med, hvordan man ved praktiske tiltag kan blive en større gruppe uden at få problemer med lederkræfter, lokaler, materiel og organisering. Vi lærer af spejdergrupper og andre foreninger, der har arbejdet målrettet med vækst, og vi forholder os til, hvordan spejdergrupper bliver modige, og vi lægger konkrete planer i fællesskab.

Kommuniker spejderværdierne Fastholder og rekrutterer vi nye spejdere og ledere alene, fordi vi har færdigheder, der gør os i stand til at binde knob, bruge kompas, tænde bål og udføre pionerarbejde? Det gør vi måske set med nogens øjne.

Værdierne i spejderbevægelsen gør os unikke i forhold til andre fritidstilbud, og vi kan noget helt særligt med at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der tager ansvar for sig selv og sin omverden. I spejderbevægelsen har vi et særligt DNA og en træningsbane, hvor børn og unge får lov at øve sig i demokratiets spilleregler. Det er vi måske ikke så opmærksomme på at formidle til omverdenen.

Med oplæg og praktiske tips, tricks og idéer vil vi arbejde med, hvordan du bliver bedre til at kommunikere værdierne internt i jeres grupper og eksternt til potentielle spejdere og deres forældre. Vi kigger også på hvilke medier, der egner sig til hvad - Facebook, Instagram, Snapchat, hjemmeside, pressemeddelelse eller dialog i øjenhøjde.

This article is from: