4 minute read

De største spejderoplevelser

Next Article
Fiksfakseriet

Fiksfakseriet

Vil du læse endnu flere store spejderoplevelser? De største Så tjek alle kommentarerne i Facebook-opslaget! spejderoplevelser

Hvad er den største spejderoplevelse, du har haft? Det spurgte Wide-redaktionen om i Det Danske Spejderkorps’ gruppe på Facebook. Her er et udpluk af alle de gode oplevelser, I har fået med i rygsækken gennem jeres spejderliv.

Tekst

Foto Hannah Loft Nielsen

Anders Rostgaard Halkjær

Hvor end du kigger hen i Det Danske Spejderkorps, bliver der hele tiden skabt kæmpestore oplevelser og langvarige minder for børn, unge og voksne. Konstant bliver spejdernes grænser prøvet, og nye udfordringer bliver taget op.

Dét skaber den nysgerrighed, som fører mange spændende oplevelser med sig – både i hverdagen, på ture og på rejser i Danmark og uden for landest grænser.

Johan Stauner Bill

Jeg har i en del år haft to særlige oplevelser, der står krystal klart for mig:

1. Mit første PLan kursus (PLan Holmen i 2011) og 2. Mit første Solarisløb i 2012. Jeg husker, at jeg allerede undervejs var fast besluttet på, at begge disse to ting skulle jeg være med til af afvikle en dag.

Årsagen er egentlig simpel: Jeg blev klogere på mig selv og på de mennesker, jeg deltog på PLan og Solaris med. Jeg blev dygtigere og jeg fik rykket mine grænser for, hvad jeg kunne og fandt trygt.

Det er netop udviklingen, som jeg finder centralt og helt særlig i spejderarbejdet - derfor har jeg været fast besluttet på, at jeg måtte gøre mit for, at andre fik samme oplevelse.

I dag laver jeg PLan på 6. år, og kan samtidig trække et sort/gult tørklæde overhovedet som medlem af Solaris.

Hans Jørgen Albrechtsen

Den næste!

Morten Kjær Lennon

Jeg kan ikke fortælle om den bedste spejderoplevelse, jeg har haft, der har været så mange, så det er alt for svært at pege på en. Men jeg kan fortælle om den bedste spejder oplevelse, jeg ikke har haft: Vendelbo Jamboretten 1983 i Tårnby! Jeg var ikke med, jeg var ikke spejder, jeg anede ikke noget om den, før mine klassekammerater efter skoleferien var slut (det var den gang vi havde sommerferie i flere måneder) kom tilbage i klassen og fortalte om de oplevelser, de havde haft på jamboretten. Så blev jeg meldt ind i Det Danske Spejderkorps.

Finn Hove

Jamen det var dog herligt. Jeg var lejrchef på Tårnby Jamboretten, og er glad for at jeg var med til at lokke dig ind i folden.

Charlotte Thorup Nielsen

Største fællesskabsfølelse: Afslutning på Blå Sommer 2004, hvor et helt korps sang “Nu flyver mørkets fugle ud”.

Merete Espersen

Samarbejdet med vores svenske venskabsjuniorflok var absolut et højdepunkt i min tid som juniorleder. Særligt da vi var på Vison90 distriktslejr. At have en udenlandsk venskabsflok, der var tæt nok på til, at man kunne ses i weekender var for juniorerne alligevel meget specielt. Dengang var jeg juniorleder i Jacala-Stammen i Taastrup. Vores venskabsflok var Vargene fra Eslöv Scoutkår.

Heidi Nielsen

Hjemrejsen fra sommerlejr i Norge, hvor vi sejlede hjem dagen efter, at Danmark vandt EM i fodbold i ‘92.

Kristina Havbo Kongsgaard

Som leder: Når jeg har støttet mine spejdere i at kaste sig over noget, der er svært for dem, som de i sidste ende er lykkedes med.

Som spejder har jeg fået mange fantastiske oplevelser - og venner - på f.eks. Moot 2013 i Canada og både PLan 1, 2 og 3. Jeg laver selv PLan i dag, og jeg er stolt over at være med til at give de gode oplevelser videre.

Hans Christian Andersen

Første gang jeg sejlede en Thurøjolle alene i 1993 på #ThurøbundSpejdercenter. Det var et møde med elementerne og en adrenalinbombe. Det åbnede min verden for sejlads og jeg har holdt ved både, sejlads og søspejderi og ikke mindst Thurøbund Spejdercenter lige siden.

At praktisere Learning By Doing er virkelig en stærk kraft.

Trine Knoop

DDP korpslejr Hostrup. Trykkede Lady BP i hånden. Det var stort for mig. Men fællesskabet om et lejrbål er fantastisk.

Susanne Dreisler

Mest gåsehud: Kandersteg - Sunrise 01:08:2007 - Spejderbevægelsens 100 års dag.

2200 spejdere fra 40 lande, der samtidig løfter højre hånd og afgiver spejderløftet på hver deres sprog.

Karen Marie Kold

Da jeg i 1960 var på jubilæums lejr, DDP Julsberg på Fyn, mødte jeg 2 damer ude i skoven i ternede regnfrakker. De spurgte, hvor jeg kom fra, og om jeg var glad for at være på lejr. Det var min første lejr som blå spejder. Jeg kom fra Skagen, og den ene dame sagde, at det da var langt væk, men at hun havde været der med sin mand (før vi havde TV). Jeg fandt så senere ud af, at det var dronning Ingrid og Kammerherreinden på Julsberg, jeg havde snakket med.

This article is from: