KORT NYT

IDA LANCERER FORSLAG TIL AT STYRKE DANSK VANDTEKNOLOGI

Med en årlig eksport på omkring 20 mia. kr. er dansk vandteknologi solidt repræsenteret på den globale arena. Men branchens fortsatte vækst er udfordret på en række områder, viser ny rundspørge blandt eksperter i vandbranchen.

På baggrund af undersøgelsen, der er gennemført blandt fremtrædende fagfolk inden for drikkevands spildevands og klimatilpasningsområdet, præsenterer IDA nu et katalog med 17 anbefalinger, som skal styrke vandbranchens rammebetingelser.

Manglende offentlige investeringer i eksempelvis klimatilpasning, udvanding af forskningsmidler og forældet lovgivning, er nogle af de faktorer, som hæmmer Danmarks kapacitet til at udvikle nye løsninger på vandområdet, fremgår det af undersøgelsen, der er gennemført af Rambøll Management Consulting for IDA. Samtidig er branchen udfordret af mangel på specialister og det bremser alt sammen udviklingen af en sektor, som er suverænt TEKST OG FOTO: IDA

største aktør, når det gælder eksport af dansk miljøteknologi.

Enormt behov for globale løsninger

Udfordringerne kommer på et tidspunkt, hvor behovet for at løse problematikker omkring vand og muligheden for at øge eksporten globalt aldrig har været større. FN og International Water Association anslår, at 40 procent af verdens befolkning i 2018 var berørt af mangel på vand, og at halvdelen af verdens befolkning i 2025 vil leve i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder og oversvømmelser. Og OECD vurderer, at der på verdensplan er behov for at investere 3.000 mia. kr. årligt i perioden 20182030, hvis verden skal leve op til FN’s mål på vandområdet. Også på den hjemlige politiske arena har man set behovet og potentialet for dansk vandteknologi. I november sidste år lancerede regeringen således en eksportstrategi for vand, som indeholder en ambition om at fordoble den danske eksport af vandteknologi fra 20 mia. kr. i 2019 til 40 mia. kr. i 2030.

Om undersøgelsen

I alt 198 fagfolk fra vandselskaber, rådgivningsfirmaer, organisationer og uddannelsesinstitutioner blev inviteret til at deltage i rundspørgen, og 46,5 procent har svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management Consulting for Ingeniørforeningen, IDA.

DE 17 ANBEFALINGER:

Forskning, udvikling og test

1. Udarbejd en national strategi for forskning, udvikling og test inden for vandteknologi. 2. Lav en SMVdigital ordning på vandområdet, så mindre vandvirksomheder kan få forskningsbaseret rådgivning.

Kompetencer og arbejdskraft

3. Fasthold vandseniorer på arbejdsmarkedet gennem mere fleksible pensionsordninger m.m. 4. Styrk indsatsen for opkvalificering af beslægtede uddannelser, der øger jobmuligheder i vandsektoren. 5. Etabler et tværgående sektorpartnerskab med fokus på kompetencebehov inden for vandsektoren. 6. Lav kampagneaktiviteter for, at flere vil tage en uddannelse og arbejde i vandsektoren.

Regulering og afgifter

7. Etabler en klimatilpasningsfond – for

eksempel som det hollandske DELTAprogram. 8. Lav en 1 %regel til vidensopbygning og koordinering. Ved 100 kr. investeret på klimatilpasning skal 1 kr. gå til forskning og formidling. 9. Lav enkelt og retfærdig afgift for regnvand i kloaksystemet som incitament til udvikling af nye teknologiske løsninger. 10. Etabler en mærkningsordning ved ejendomssalg ligesom ved en eltilstandsrapport, så vand og spildevandsinstallationer får et ”sundhedstilstandsgennemsyn”. 11. Revurder forsyningsselskabernes årlige effektiviseringskrav i vandsektorloven for at give forsyningssektoren råderum til at investere i og indgå i udviklingsprojekter. 12. Skab incitamenter til, at små vandforsyninger og spildevandsselskaber slår sig sammen eller får et mere forpligtende samarbejde organisatorisk for at sikre

ressourcer til at gå sammen og købe ny teknologi eller indgå i udviklingsprojekter. 13. Prioriter vandteknologi i dansk udviklingsbistand gennem langsigtede strategiske myndighedssamarbejder i udvalgte lande.

Katastrofeberedskab

14. Opgrader løbende varslingssystemet og varslingsmodeller i Danmark og Rigsfællesskabet inden for forhøjet havvand, skybrud, drikkevandsforurening m.m. 15. Invester i ny itforskningsinfrastruktur på universiteterne og GTSinstitutterne.

Nye vandvirksomheder

16. Udnyt mulighederne i udbudsloven så det offentlige i højere grad understøtter de nye vandiværksættere. 17. Den nye offentlig superfond, Danmarks investeringsfond, skal prioritere nyetablerede vandvirksomheder.

Næstved og Slagelse indleder et tæt samarbejde på forsyningsområdet

Byrådene i Næstved og Slagelse har godkendt, at NK og SK Forsyning indleder et tæt samarbejde.

TEKST OG FOTO: SK FORSYNING

Til maj etablerer SK og NK Forsyning et fælles selskab, hvor alle medarbejdernes kompetencer forenes. Borgmester i Næstved Carsten Rasmussen og borgmester i Slagelse Knud Vincents udtaler i denne forbindelse: ”Med dette skridt og styrkelsen af vort samarbejde på forsyningsområdet har vi truffet en vigtig beslutning om at følge med udviklingen inden for forsyningssektoren og gjort vore to forsyningsvirksomheder endnu mere robuste, effektive og dermed fremtidssikre”, siger Carsten Rasmussen. For Knud Vincents har det også være helt afgørende at bevare indflydelsen og kontrollen over de kommunale forsyningsvirksomheder: ”Det samarbejde, som vi formaliserer i maj i år, sikrer både Næstved og Slagelse kommuner fuld indflydelse på vore egne forsyningsvirksomheder i en lang årrække fremover. Det er ingen hemmelighed, at der bliver færre og færre forsyningsvirksomheder i Danmark. Det er en tendens, vi har set længe. Nu har vi indledt et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, som måske på lidt længere sigt kan blive kimen til noget endnu større”, slutter Knud Vincents. Formanden for det nye selskab bliver Anders Gjesing, som også bliver formand for de fire selskaber under NKForsyning, mens de to administrerende direktører fra hhv. NKForsyning og SK Forsyning udgør direktionen. Det fælles selskab kommer til at beskæftige omkring 200 medarbejdere. Serviceselskabet skal fremover servicere de to koncerner, som tilsammen omsætter for omkring 800 mio. kr.

Det nye serviceselskab stiftes den 25. maj 2022. Alle nuværende ansatte i NK- og SK-koncernen ansættes i det nye selskab. Selskabet skal servicere de to koncerner og vil beskæftige omkring 200 medarbejdere. Selskabet ejes af de 2 forsyningskoncerner NK-Forsyning og SK Forsyning med 50 % hver. Bestyrelsen på otte medlemmer består af fire fra hver forsyningskoncern. Heraf udgør de to forsyningskoncerners formænd og næstformænd halvdelen.

KENDER DU FORURENINGENS HISTORIE I DANMARK?

På DR Bonanza kan du finde en serie om Forureningens historie, lavet af DR. Den består af fire dele, hvor den første udelukkende beskæftiger sig med spildevand. Du kan finde linket til serien på: dr.dk/bonanza/serie/417/forureningenshistorie

KLAR TIL FREMTIDENS REGN:

Skybrudstunnel indviet på Østerbro

Seks meter under jorden snor den 1,1 km lange skybrudstunnel sig og med en kapacitet på op til 4500 m3, skal tunnelen være med til at holde beboerne på Østerbro tørskoede ved fremtidens skybrud.

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har færdiggjort det store anlægsprojekt, og det blev fejret onsdag den 9. marts på byggepladsen på Strandboulevarden, Østerbro i København.

Fakta om skybrudstunnelen på Strandboulevarden

• Længde: 1,1 kilometer fordelt på tre tunnelstræk • Diameter: 22,5 meter • Dybde: Tunnelboremaskinen Helga har boret ca. 6 meter under jorden • Jord gravet ud: 30.000 tons • Beton støbt: 2500 m3

Samn Forsyning vil halvere udledningen af drivhusgasser

Samn Forsyning har sat sig nye miljømål for de kommende fire år og vil blandt andet halvere udledningen af drivhusgasser i løbet af den periode. Et ambitiøst mål som kræver udvikling af nye metoder og teknikker, siger proceschef Morten Wind Andersen.

TEKST OG FOTO: SAMN FORSYNING

Når Samn Forsyning renser vores allesammens spildevand for kemikalier, medicinrester og biologisk materiale, anvender de ligesom alle andre moderne rensningsanlæg en kombination af mekaniske filtre, bakterier og mikroorganismer samt kemi

Kender ikke udslippets størrelse

Samn Forsyning har allerede investeret en del i den grønne omstilling med blandt andet installering af varmepumper, implementering af energibesparende teknologi og investering i skovrejsningsprojekter, som alt sammen bidrager til minimere Samn Forsynings påvirkning af klimaet. Morten Wind Andersen tror da også, at de næste fire års indsats vil betyde, at Samn Forsynings aktiviteter samlet set vil optage mere CO2, end organisationen udleder. Men det får ikke forsyningsvirksomheden til at sætte ambitionerne ned. Tværtimod er målet at kunne dokumentere Samn Forsynings bidrag til et mere bæredygtigt samfund, men branchen mangler måleog regnemetoder til at få det fulde overblik, ligesom der mangler teknologiske løsninger på at løse udfordringerne med lattergas. Det bliver en af de opgaver, vi kommer til at tage fat på, samtidig med, at vi fortsætter med at implementere flere grønne løsninger i vores drift, siger Morten Wind

Andersen. Samn Forsyning vil blandt andet arbejde på at optimere opsamlingen af metangas med henblik på at bruge den i virksomhedens egen energi og varmeproduktion

Mens der er kendte løsninger til at mindske udledningen og øge anvendelsen af metan, er der ikke de samme muligheder for at arbejde med lattergas. Morten Wind Andersen er dog overbevist om, at det er muligt for Samn Forsyning at indfri målet, selvom der ikke er udsigt til, at den mængde af spildevand, som Samn Forsyning skal håndtere, vil blive mindre i de kommende år – tværtimod vil der formentligt være en tilvækst i både befolkning og erhvervsliv i forsyningsområdet. Der er endnu ikke sat krav til lattergas fra renseanlæg, men det forventes at komme inden for en overskuelig fremtid, hvilket kun gør det fordelagtigt at være proaktive og dermed klar når kravene er vedtaget.