FORSYNINGSPORTRÆT: Vi er unikke, fordi vi er bornholmske

Vi er unikke, fordi vi er bornholmske!

Spildevand har været på besøg på solskins- og testøen Bornholm. Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning har de sidste 10 år tiltrukket udviklingsprojekter for omkring én mia. kroner og har en Strategi og Forretningsafdeling, der på ét år er vokset fra tre til 11 medarbejdere. Projekterne og afdelingen gør forsyningen i stand til at drømme om, deltage i og demonstrere grønne løsninger, systemer og knowhow, der ellers ville være umulige for en forsyning i en udkantskommune med 40.000 indbyggere.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: BEOF OG ANNA KLITGAARD

Opsætningen af vindmøllerne til energiøen påbegyndes først i 2028. Møllerne på havnen i Rønne er derfor til andre projekter, der skal være med til at levere grøn energi til Bornholm.

FORSYNINGS PORTRÆT

Midt i Østersøen kommer Rønne Havn til syne. Solen får havet omkring til at blinke, men alligevel står omridset af vindmøllers kroppe på kajkanten skarpt. Gule forneden og hvide foroven venter de på, at en Jack-up rig henter dem og sejler dem ud på havet. Ud på havet, hvor en energiø om otte år skal levere 3GW strøm til Bornholm og det øvrige Danmark samt eventuelt Tyskland og resten af Norden.

Sol, vind og bæredygtighed er blevet buzzwords for Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), og de afspejles i koncernens nye strategipapir. Bæredygtigheden skal nemlig skinne igennem i alt, hvad multiforsyningen foretager sig. Derfor virkede det også naturligt at møde BEOFs direktør Claus Andersen på et af Europas mest miljøvenlige hoteller – Green Solution House (kåret af avisen The Guardian) – i udkanten af Rønne. Han var her, fordi den nye bestyrelse over to dage skulle klædes på til at kunne tage de bedste beslutninger for forsyningen, der håndterer spildevand, leverer vand og varme samt står for elproduktion og -handel til ca. 40.000 bornholmerne.

En strategi ligger klar

Den nye bestyrelse skal ikke starte helt forfra. Den tidligere vedtog nemlig tilbage i december 2021 en ny strategi for BEOF. Det er en koncernstrategi, der peger frem mod 2030, men Spildevand fokuserer hovedsageligt på, hvad der skal ske i spildevandsforsyningen. - Vi har prøvet at se på, hvordan vi sikrer den meste effektive håndtering af spildevandet for øens borgere frem mod 2030, forklarer Claus Andersen.

Strategien sætter rammer for, hvilke kriterier der skal ligge til grund for udvikling og projekter, og på spildevandsområdet nåede vi frem til, at der var brug for tre initiativer.

Det første er en ressourcestrategi, der kortlægger, hvilke udledninger og emissioner BEOF har. Konkret vil direktøren gerne vide præcis, hvad BEOF udleder, og hvad udledningerne består af, og om det er muligt at lukke nogle ressourcekredsløb. Er det for eksempel økonomisk muligt at have biogasproduktion på BEOFs renseanlæg og derved udnytte ressourcerne i slammet endnu bedre frem for – som nu – at sprede det på landbrugsjord?

Et andet initiativ består af en langsigtet strukturplan, der ser på, hvor mange renseanlæg forsyningen skal drive i fremtiden. Tidligere var det 15, i dag huser øen syv, men i fremtiden giver det måske mest mening med ét, lyder det fra Claus Andersen. Sidst men ikke mindst skal BEOF have styr på deres overløb. Forsyningen skal vide præcist, hvad den udleder til vandløb og derfra til Østersøen. - Er det meget eller lidt? I dag har vi begrænset viden om, hvor store mængder der går i overløb. Men vi har måske mere end 100 overløbsbygværker, og dem skal vi også have styr på. Vi har brug for data fra dem, så vi skal undersøge, hvilke vi skal have sensorer på. Det skal være de overløb, hvor der løber mest optyndet spildevand ud, men helt lavpraktisk, så skal det også være muligt at opsætte sensorer. Er kanten skæv, så måler sensorerne ikke rigtigt. Lige nu har det ikke regnet de

Hvem er BEOF?

”BEOF er unik, fordi vi er bornholmske. BEOF er en multiforsyning, og det giver mange muligheder. Bornholm har en lang historik med at være testø og være med til at drive grøn udvikling. I det ligger der stærk branding. BEOF bruger den branding til at tiltrække projekter og muligheder. Brandet tiltrækker interesse, penge og samarbejdspartnere til Bornholm og giver afkast til det omkringliggende samfund.” Direktør Claus Andersen

sidste tre måneder, så vi har ingen data at beslutte noget ud fra senere på året. Derfor kombinerer vi det med modelberegninger.

BEOF har de sidste 10 år tiltrukket udviklingsprojekter til øen med en samlet projektøkonomi på over 1 mia. kroner. Projekterne giver forsyningen rigtig meget viden, men den skal hele tiden holde sig for øje, hvor meget kontrol den har med projekternes formål, erkender Claus Andersen. - Der er behov for egne projekter, hvor vi har den fulde kontrol, såvel som udviklingsprojekter med samarbejdspartnere. Generelt er udviklingsprojekter mere udforskende, og vi lærer mere af dem end med vores egne projekter. I den nye strategi forsøger vi at kombinere projekterne i højere grad.

Vi gør det ved at holde udviklingsprojekterne op mod forretningen. Vi ser på, hvad vi skal blive klogere på. Vi skal fokusere mere på, hvad der kommer os til gode.

Til at søge udviklingsmidler og balancere forslag og behov har BEOF en Strategi og Forretningsafdeling, der på ét år er vokset fra tre til 11 medarbejdere. Medarbejderne arbejder på tværs af alle forsyninger, og ofte vil udviklingsprojekter inkludere for eksempel både spildevand og el, som med Actionprojektet (se side 50).

Et andet tværgående projekt er endnu kun på tegnebrættet i Strategi og Forretningsafdelingen. Det handler om det eventuelle P2X-anlæg, der skal bygges på Bornholm for at omsætte noget af al den grønne strøm fra energiøen. Endnu vides det ikke, hvad X kommer til at stå for på solskinsøen, men bliver anlægget en realitet, vil det være et af de største og mest spændende projekter, som BEOF nogensinde har været involveret i, mener direktøren.

Energiø er en game changer for BEOF

Endnu ved forsyningen ikke, om der kommer et P2X-anlæg, og de bliver involverede i det. Men de ved, at der kommer en energiø ud for Bornholm. Fra 2028 vil vindmøllerne begynde at rejse sig op ad vandet 15-45 km ude – på vej til Rügen - og senest i 2030 skal 3GW grøn strøm sendes fra energiøen ind til Bornholm. Det er enorme mængder strøm og nok til at dække Danmarks behov samt eksportere til Tyskland og andre steder i Norden. For BEOF og Claus Andersen er det både en mulighed og trussel. - Vi skal finde ud af, hvad BEOF og Bornholm kan få ud af energiøen? Og hvad det i givet fald kræver af os. Energiøen er en kæmpe udefrakommende påvirkning på hele koncernen. I den kommende tid laver vi et feasibility study, der skal se på, hvordan vi kan bruge øen og den grønne strøm som en mulighed.

Da politikerne først begyndte at drøfte muligheden for at etablere energiøen og P2X-anlægget, var der ingen i BEOF, der regnede med, at forsyningen kunne levere procesvand til elektrolyseprocessen. Men nu, hvor der tales om at lave brintproduktion, søger BEOF inspiration igennem andre forsyninger og partnere. Og Claus Andersen ser flere muligheder for at etablere et samarbejde med P2X-anlægget. - Vi kan aftage overskudsvarme, levere procesvand og være med til at skabe balance i energisystemet. Vi arbejder allerede nu med fremtidens fleksible energisystem, og den viden vi har, vil hjælpe os, hvis P2X-anlægget bliver en realitet. Vi vil meget gerne være en del af anlægget, for det kan blive en gamechanger for øen og forsyningen. Bornholm er allerede en testø, nu bliver det også en energiø, og det er der utrolig mange muligheder i for alle på øen – inklusiv for forsyningen.

En supertanker skal vendes

Efter nogle hårde år med stor gæld i koncernen, salg af elnettet og et farvel af 18 medarbejdere, har de resterende medarbejdere i BEOF også brug for at fokusere på fremtiden og alle de nye muligheder, der følger med energiøen og det mulige P2Xanlæg. Mange føler, at den megen omtale af multiforsyningen i medierne har været hård, men BEOFs omdømme blandt borgerne er meget bedre end medarbejderne føler, siger Claus Andersen. - Det er en supertanker, der skal vendes.

Vi har været gennem nogle hårde år for mange medarbejdere, men fremtiden er fyldt med muligheder, og vi kan mærke, at job hos os er eftertragtede.

Han fortæller, at da forsyningen sidste år søgte en medarbejder til Strategi og Forretningsafdelingen, fik BEOF så mange gode ansøgninger, at man endte med at ansætte tre nye medarbejdere. Det er en af grundene til, at afdelingen er vokset fra tre til 11 medarbejdere på bare et år. - Vi går en spændende fremtid i møde. Vi har udviklingsplaner for alle grene af forsyningen, og der er gode muligheder for medarbejderne. Bornholms status som testø er med til at brande os som en spændende arbejdsplads og med strategien, har vi en klar plan, kommende medarbejdere kan forholde sig til. Vi opgraderer på mange fronter – blandt andet kundeservice og kommunikation. Men de mere teknisk tunge jobfunktioner, dem er det stadig en udfordring at tiltrække nye medarbejdere til. Derfor satser vi på kompetenceudvikling og at udvikle branchefællesskaber med andre forsyninger. Det bringer nye ideer ind og nye kompetencer.

I arbejdet med at bringe nye kræfter ind til fremtidens opgaver er direktøren og besty-

Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning håndterer spildevand, leverer vand og varme samt står for elproduktion og -handel for ca. 40.000 bornholmere.

Claus Andersen overtog direktørstolen hos BEOF 1. januar 2021. Han flyttede til Bornholm fra Kolding, hvor han var direktør for SWECOs infrastrukturafdeling i Danmark. Han havde været til Folkemøde en lille håndfuld gange tidligere, men blev fristet til at flytte til øen af en spændende jobbeskrivelse. På små to år er han faldet godt til og nyder at arbejde et sted, hvor man er på fornavn med alle og i et mindre samfund. Claus Andersen er uddannet civilingeniør og tog fra 2017 til 2019 en MBA på CBS.

relsen opmærksomme på at skabe diversitet på arbejdspladsen. Lige nu er der ingen kvinder i cheflaget i ledelsen og blandt afdelingslederne finder man blot én kvinde. Det er ikke godt nok, mener Claus Andersen. - Det er betydeligt under, hvad jeg gerne så. Men det afspejler desværre kønsfordelingen i koncernen og hele branchen. Vi har fokus på diversitet i strategien, men vi er ikke helt kommet til, hvad vi konkret kan gøre. Det nemmeste er jo at skrue på rekrutteringerne. Vi kan skrive jobopslagene mere kønsneutralt og bruge mere forskelligartede billeder. Vi kan have fokus på elevindtag, og så skal vi se, om vi kan gøre noget ekstraordinært for at forme morgendagens ledere.

Forsyningen tracker løbende diversiteten i de årlige CSR-rapporter, og Claus Andersen vil altid gerne høre fra andre forsyninger eller arbejdspladser, der er lykkedes med at skabe mere diversitet. Han er også åben for at afprøve nye arbejdsformer og potentielle medarbejdergrupper. - Medarbejdere behøver ikke arbejde 37 timer om ugen. Vi har hele tiden et par stykker i arbejdsprøvning, og flere ender i fleksjobs. Vi har enkelte ikke-etniske danskere ansat, men vi har ikke overvejet ikke-dansktalende arbejdskraft. Der eksisterer en lidt konservativ tankegang om, at folk skal kunne tale dansk. Men tyskere er hurtige til at lære dansk, så måske kunne vi ansætte tyskere?

Mange udfordringer – én kerneopgave

Der er meget at arbejde videre med for BEOF de kommende år, men de hårde år er nu lagt bag forsyningen. Derfor ser Claus Andersen også meget frem til de muligheder og udfordringer energiøen og udviklingsprojekterne bringer med sig. Men lige meget hvor mange mio. kr. afdelingen for Strategi og Forretning bringer ind, skal forsyningen huske sin kerneopgave. Det er høj forsyningssikkerhed baseret på grøn omstilling og robust økonomi. I den opgave spiller sol, vind og bæredygtighed en central rolle – men præcis hvordan fremtidens forsyning på Bornholm kommer til at se ud, falder først på plads, når X’et i P2X og forsyningens rolle i projektet er afklaret.

• Antal medarbejdere? Hvor arbejder de (medarbejderne arbejder på tværs af forsyningen) 10 driftsmedarbejdere på renseanlæggene og ledningsnettet • Antal renseanlæg • Antal pumpestationer? • M3 renset spildevand om året? 120 i multiforsyningen

7 215 6,9 mio. m3

• Km kloakledning? • Kundegrundlag - spildevand? • Servicerer hvilke kommuner? Ca. 800 km 23.500 Bornholms Regionskommune

En hård tid

BEOF var indtil maj 2021 en gældstynget multiforsyning. Koncernen havde kortfristet gæld på mere end 150 mio. kr. og langsigtet gæld på 835 mio. kr. Situationen var uholdbar for forsyningen, og derfor besluttede bestyrelsen at sælge elnettet for 657 mio. kr. Elnettet blev solgt til TREFOR, der havde ambitioner og muskler til at udbygge nettet. Salget gav BEOF en økonomisk platform og ro til at udvikle en langsigtet strategi. I dag har koncernen en formue og kan investere i vækst og udvikling. Tiden op til salget var hård for medarbejderne, da der var mange negative historier i medierne og usikkerhed på arbejdspladsen.

Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning har de sidste 10 år tiltrukket udviklingsprojekter for omkring én mia. kroner. Fremover vil de gerne have endnu mere kontrol over projekterne, og det kan de få, mener direktør Claus Andersen, ved at være ”sjove at lege sammen med”. Forsyningen kan stille infrastruktur til rådighed, men den vil have data, viden og indflydelse på projekter til gengæld.