3 minute read

Afskedsreception for Susanne Brandt

Next Article
KORT NYT

KORT NYT

Mange tidligere og nuværende STF-ildsjæle, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere i forsyninger havde taget turen til Kolding den 25. august for at være med til at fejre, at Susanne Brandt træder tilbage efter 23 år som sekretær.

Den 25. august blev der sat punktum for Susanne Brandts daglige færden i Spildevandsteknisk Forening igennem mere end to årtier. Hun markerede skiftet fra fastansat til konsulent med en festlig eftermiddag, og ca. 60 leverandører, nuværende og tidligere STF-ildsjæle og kolleger i branchen kom og fejrede dagen med hende.

Advertisement

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Boblerne var sat på køl, og lagkagen med det flotte STF-logo stod på bordet. Kl. 14 begyndte gæsterne at ankomme, og i døren stod STFs tidligere sekretær igennem 23 år klar til at byde velkommen.

Afskedsreceptionen var kulminationen på en længere overdragelsesperiode mellem Susanne Brandt og den nye STF-sekretær, Karin Refsgaard. I april kunne Susanne Brandt give slip på de daglige opgaver, men så kom årsmødet med konsulentopgaver for STF, så nu – efter sommerferien – var tiden moden til at invitere familie, kolleger, leverandører og samarbejdspartnere i branchen til en fejring af 23 års virke.

Overflødighedshorn af gaver og minder

På hjørnet lige indenfor døren fik gæsterne indblik i, hvor meget Susanne Brandt har betydet for STFs virke. Bordet under gaverne kunne knapt ses kort efter receptionen gik i gang, og som flere kom til, måtte vindueskarmen og gulvet tages i brug.

Hendes energi og fokus på kontoret – først hjemme på Balløjgården i Kolsnap og senere også på et kontor hos Sønderjysk Landboforening i Vojens – var da også omdrejningspunkt i formand Jacob Andersens tale. I en forening, hvor sekretæren er den eneste fastansatte, er det nemlig vigtigt med

HÆDER

Susanne Brandt blev under årsmødet 2022 udnævnt til æresmedlem. Desuden modtog hun i 1997 Vandmiljøprisen sammen med kollegaen i Haderslev Forsyning, Erik Jørgensen.

Susanne Brandt og STF-formand Jacob Andersen har arbejdet tæt sammen siden 2008. Der blev serveret bobler og en flot kage under receptionen.

tålmodighed, ordentlighed og struktur, hvilket Susanne Brandt har leveret til fulde. Derfor gik kontoret også fra at være fuldt ud analogt i 1999, da hun tog over fra Jørgen Lauridsen, til at blive digitaliseret – om end gradvist. Først med computer og telefax, senere med mobiler, webside og sociale medier. - Der var et behov for at følge med tiden og håndtere de stadig flere opgaver i sekretariatet. Og selv om det tog tid at implementere IT på kontoret, så hjalp det jo med driften af foreningen i det lange løb, mindedes Susanne Brandt i sin tale, hvor hun også viste billeder fra hverdagen igennem 23 år.

Én milepæl i arbejdet var, da udsendelsen af det daværende Spildevandsteknisk Tidsskrift ikke længere skete fra Susanne Brandts spisestue. I den første tid fik hun hjælp af sine to børn til at pakke kuverter og printe adresselabels, men det stod hurtigt klart, at det ikke var holdbart i længden. Begge hendes børn var med til receptionen, og de nikkede ved synet af billederne på lokalets to fladskærme.

En ny "mor”" tager over

Der er ingen tvivl om, at STF har været Susanne Brandts tredje barn. Hun har set foreningen gro, været med i udviklingen og hjulpet med at styre STF hen imod den professionelle brancheforening, den er i dag. Derfor er det også både med lettelse og en smule vemod, at hun siger stop – men tiden er inde, lød det mod talens ende. - I forbindelse med STFs to store årlige arrangementer er arbejdspresset intents. Jeg kunne mærke, at der også skulle være tid til andet end foreningen, for jeg har jo både avl af Limousine-kvæg, mine børn og børnebørn samt en masse andre fritidsinteresser. Heldigvis kan jeg fortsætte med at følge

STF som konsulent, og jeg ved, at Karin bliver en god ”mor” for foreningen.

Kl. 17 var det tid til at pakke alle gaverne ned og tage de mange flotte ord med. Heldigvis var der ekstra plads i familiens biler, for ellers var det ikke muligt at få alle gaverne transporteret hjem på gården i Kolsnap.

STF siger en stor tak til alle, der deltog i receptionen og til Susanne Brandt for den enorme indsats igennem de sidste 23 år.

This article is from: