P2X på testøen Bornholm?

Bornholms Regionskommune, Rønne Havn A/S og Bornholms Energi & Forsyning har søgt og fået midler til sammen at få lavet en analyse af muligheder og udfordringer ved anlæggelsen af et P2Xanlæg på øen. Arbejdet er kun lige gået i gang, men allerede presser mange spørgsmål sig på.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Tonstunge byggeklodser ligger på rad og række på havnen i Rønne. Store kraner hæver dem op og sætter rørdelene ovenpå hinanden – alle står de i solen med en skinnende gul base. Rørene hentes så af store Jack-up rigge, der bringer dem ud på vandet. Hver Jackup kan fragte fire rør ad gangen – 15 til 45 km ud på havet. De skal stå på hver sin side af det rev, der engang for flere tusinde år siden gjorde det muligt at gå fra Bornholm til Rügen i Tyskland. Vindforholdene her er ideelle til at producere de mange gigawatt strøm, som Bornholms energiø skal eksportere videre til Tyskland og Skandinavien, og som skal bruges til øens – måske – kommende P2X-anlæg. Hvad et sådant anlæg skal producere, er i øjeblikket fokus for en analyse foretaget af samarbejdspartnerne Bornholms Regionskommune, Rønne Havn A/S og Bornholms Energi & Forsyning.

Rønne Havn vil gerne være et hub, hvor skibe i Østersøen kan tanke biobrændstof. Kommunen tænker mest på at skabe arbejdspladser i forbindelse med etablering og brandingen af energiøen ud for Bornholm. Forsyningsselskabet vil meget gerne levere renset spildevand til et eventuelt P2X-anlæg og eventuelt modtage ilt til beluftning i renseanlæg og vandværker. Grundvand til drikkevand er allerede en truet ressource på øen, så det vil ikke række til store P2X-anlæg. Om det er renset spildevand, forurenet grundvand, regnvand eller havvand, der skal anvendes, vil tiden vise. Prisen er bare forskellig, og dyrest er havvand, der først skal afsaltes. Analysen skal se på alle ønsker og muligheder, alles interesser skal tilgodeses, og formålet skal passe ind i testøens overordnede strategi.

Hos Bornholms Energi & Forsynings (BEOF) er det afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling, der sidder med analysen. Man ser store perspektiver i, at Bornholm skal huse et P2X-anlæg, og at forsyningen kan levere renset spildevand til den vandkrævende elektrolyseproces. For det første vil det betyde, at mindre renset spildevand ender i Østersøen, hvis vandmiljø er udfordret af næringsstoffer. For det andet vil det være bæredygtigt at bruge renset spildevand fremfor værdifuldt grundvand, og endelig giver leverancerne af renset spildevand forsyningen mulighed for at investere i spændende membranteknologi, for vandet til elektrolysen skal være ultrarent.

Energiøen ud for Bornholm satser stort på grøn strøm fra havvindmøller. Her samles møller til et andet projekt på havnen i Rønne. Energiø Bornholm skal efter planen levere 3GW i 2030 og placeres fra 15 til 45 km ud for den bornholmske kyst.

Hvad er X?

Det skal også besluttes, hvad der skal produceres på det bornholmske P2Xanlæg. Eller sagt på en anden måde, hvad X i P2X skal stå for på Bornholm. Af muligheder nævner Torben Jørgensen produktion af grøn ammoniak, grøn brint, eller grøn metanol ved hjælp af CO2.

Hydrogen eller brint er det nemmeste at producere igennem P2X, men det er stadig vand- og energikrævende. Til 1.000 tons hydrogen går ca. 15.000 m3 vand. Et andet slutprodukt kan være grøn metanol. Til det skal bruges biogent CO2, hvilket der ikke findes meget af på Bornholm. En kilde kan være øens eneste biogasanlæg, der i dag aftager gylle fra mange af øens gårde samt noget slam fra industrien. Men skal P2X-anlægget producere CO2 og grøn metanol, så er det begrænset af CO2-mængderne fra biogasanlægget. En anden og måske lidt hypotetisk CO2 kilde kan komme fra procestankene på renseanlæg, hvor CO2-produktionen er proportional med mængden af COD der tilføres procestankene.

Hvor skal anlægget ligge?

Anlægget skal bruge store mængder vand, og derfor giver det mening at tænke adgangen til vandkilden ind. Er det renset spildevand, kunne det ligge forholdsvis tæt på et renseanlæg. Men adgang til billig energi er en afgørende forudsætning for produktion af P2X, og derfor skal både adgangen til vand og energi opvejes. Belastningen på det lokale miljø skal også indtænkes, og for at få et grundigt overblik bruger parterne bag analysen open-source modelleringsværktøjet, OptiPlant.

Værktøjet er endnu ikke færdigudviklet, så det er også en del af afklaringsfasen, at det udvikles til at kunne bruges af andre, der overvejer at implementere P2X-teknologier andre steder i verden.

Torben Jørgensen forventer, at analysen ligger klar i efteråret 2023. Herefter er Bornholm klar til at tage de næste skridt mod en mere grøn og bæredygtig fremtid.

Indtil da fortsættes arbejdet med at samle vindmøllernes kroppe på Rønne Havn. Kranerne svinger frem og tilbage med kropsdele til møllerne, bygger højt og sender de færdige rør afsted. Energiøen forventes at være klar til at levere op til 3 GW grøn strøm til Danmark og vores nabolande omkring år 2030.

Hvad er en energiøer?

Med energiøer kan møllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knudepunkter – eller grønne kraftværker – der samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vinden bliver udnyttet bedst muligt ift. efterspørgslen på strøm. Kilde: ens.dk

Bornholm Energi & Forsyning undersøger i øjeblikket, om det kan betale sig at bruge renset spildevand til elektrolyseprocessen, når eller hvis der bygges et P2X-anlæg på øen.