FORSKER I SPILDEVAND: Indenfor spildevand findes der ikke ”én løsning, der passer til alt

BLÅ BOG:

Navn: Bruno Kiilerich Alder: 42 år Borpæl: Ulstrup

Status:

Gift med Tove Kiilerich, sammen har ægteparret tre børn

Fritidsinteresser:

MTB i skoven og MTB sporbygning, ture i havkajak og surfing på SUP, friluftsliv samt foreningsarbejde i den lokale idrætsforening

Indenfor spildevand findes der ikke ”én løsning, der passer til alt”

Bruno Kiilerich har i forbindelse med en erhvervsPhD set på svovlbrintebekæmpelse i kloaksystemer. Med tiden bliver den viden han har og fortsat er med til at opbygge tilgængelig igennem løsninger, som gavner landets forsyninger og skaber et mere sikkert arbejdsmiljø for spildevandsmedarbejdere.

TEKST: BRUNO KIILERICH OG ANNA KLITGAARD / FOTO OG ILLUSTRATIONER: BRUNO KIILERICH

Bruno Kiilerich er uddannet civilingeniør i bioteknologi fra Aalborg Universitet i 2007. Efter endt uddannelse blev han ansat ved Grundfos indenfor forretningsudvikling på spildevandsområdet. Igennem to VUDPprojekter omhandlende svovlbrinte i spildeværksnetværk med blandt andre Aalborg Universitet (AAU) drejede interessefeltet sig i denne retning. Med Grundfos og AAU i ryggen startede han i 2015 på en erhvervsPhD omhandlende svovlbrintebekæmpelse i kloaksystemer. Efter PhD’en skiftede Bruno Kiilerich job internt hos Grundfos – denne gang til forskningsafdelingen. Udover svovlbrinte arbejder han nu med løsninger til vandbehandling og genbrug.

Hvad forsker du i?

Jeg arbejder med at integrere den viden, der ligger indenfor svovlbrinteområdet ind i de spildevandsløsninger, som Grundfos leverer. Vi sørger for, at det bliver lettere at bruge de rigtige løsninger på de rigtige steder. Derudover arbejder vi på at modne nye ideer til styring af svovlbrinteudvikling og bekæmpelse i spildevandsnetværk ud fra de observationer og forsyninger. På baggrund af forsyningernes praktiske erfaringer og vores viden om opbygning, drift, hydraulik og biologiske processer i spildevandsnetværk, ser vi spændende perspektiver i, hvordan vores forskning kan komme forsyningerne til gavn.

Hvad skal forskningen bruges til?

Vi arbejder på at gøre vores specialistviden om svovlbrintebekæmpelse tilgængelig i spildevandsløsningerne fra Grundfos. Dette kan hjælpe forsyningerne, uden at de nødvendigvis selv behøves at være eksperter i svovlbrintebekæmpelse.

Hvilke resultater af dit arbejde kan du fortælle om nu?

Igennem et VUDPsamarbejde med Aalborg Universitet, Mariagerfjord Vand A/S og Vestforsyning Spildevand A/S viste vi, hvordan automatisk kontrolleret kemikaliedosering til en trykledning kan tilpasse doseringsmængden til de daglige såvel som de årlige variationer, der er i svovlbrintedannelse. Den viden kan give en betydelige kemikaliebesparelse for forsyningerne. Igennem min erhvervsPhD viste jeg blandt andet, hvordan jerndosering til bekæmpelse af svovlbrinte i spildevand kan ændre bakteriesaminput, vi får fra vores samarbejde med forskellige

mensætningen og strukturen af kloakhuden på indersiden af rørene i de tryksatte spildevandssystemer, hvorved svovlbrintedannelsen hæmmes. Derudover fik vi også en bedre forståelse for, hvordan spildevandets pH influerer på hastigheden og effektiviteten af svovlbrintefældning med jernkemikalier, hvilket kan forklare de store forskelle, som forsyningerne har oplevet med effektiviteten af denne bekæmpelsesmetode.

Hvad finder du mest inspirerende ved arbejdet med spildevand?

Indenfor spildevandsområdet findes der ikke ”én løsning, der passer til alt”. Hvert problem skal analyseres og forstås, før man kan finde en passende løsning. Jeg synes, at det er udfordrende og spændende at arbejde i et krydsfelt mellem det kemiske, biologiske og hydrauliske samt den teoretiske og praktiske verden. Jeg brænder for at være med til at udvikle løsninger, der kan hjælpe andre til at kunne udføre et godt stykke arbejde.

Eksempel 1 Fordelen ved at have automatisk styret dosering af bekæmpelseskemikalie i spildevandssystemer for at opnå besparelser. 1) Daglig variation af doseret bekæmpelseskemikalie.

Eksempel 1

Fordelen ved at have automatisk styret dosering af bekæmpelseskemikalie i spildevandssystemer for Eksempel 1 at opnå besparelser. Fordelen ved at have automatisk styret dosering af bekæmpelseskemikalie i spildevandssystemer for at opnå besparelser./t] 1) Daglig variation af doseret bekæmpelseskemikalie.1) Daglig variation af doseret bekæmpelseskemikalie. Spildevandsflow [m 3 /t] Temperatur [ ° C]Spildevandsflow [m 3 Temperatur [ ° C] Svovlbrinte [ppm] tpunkt for dosering [l/t*10 2 ] Temp. Dosering S æ Temp. Dosering 2) Årlig adaption af doseret bekæmpelseskemikalie. 2) Årlig adaption af doseret bekæmpelseskemikalie. 2) Årlig adaption af doseret bekæmpelseskemikalie.

2,5 2,5 Doseret kemi (m 3 ) Doseret kemi (m 3 ) 0 0,5 1 1,5 2 NovemberDecember0,5 1 1,5 2

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptemberOktober

0 Eksempel 2 Indflydelse af spildevandets pH er afgørende for, hvor godt og hvor hurtigt jernprodukter virker som fældningskemikalie for den dannede svovlbrinte og er dermed også bestemmende for, hvor meget jern (ratio: mol jern per mol svovlbrinte), der skal doseres for at opnå en acceptabel fældning. NovemberDecember Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptemberOktober

Eksempel 2 Eksempel 2 Indflydelse af spildevandets pH er afgørende for, hvor godt og hvor hurtigt jernprodukter virker som Indflydelse af spildevandets pH er afgørende for, hvor godt og hvor hurtigt jernprodukter virker som fældningskemikalie for den dannede svovlbrinte og er dermed også bestemmende for, hvor meget fældningskemikalie for den dannede svovlbrinte og er dermed også bestemmende for, hvor meget jern jern (ratio: mol jern per mol svovlbrinte), der skal doseres for at opnå en acceptabel fældning.(ratio: mol jern per mol svovlbrinte), der skal doseres for at opnå en acceptabel fældning. Svovlbrinte [ppm]