12 minute read

FORSYNINGSPORTRÆT: Mød Danmarks yngste forsyning

FORSYNINGS PORTRÆT

NK- og SK Forsyning eksisterer stadig, men i årene fremover forudser Henrik Rosendal Birch og Steen Lindhardt at de to forsyninger vil rykke stadig tættere sammen. Endnu ligger der ikke en strategi for en egentlig fusion på plads, det arbejde vil påbegynde efter nytår.

Advertisement

Mød Danmarks yngste forsyning

Den 25. maj i år slog SK og NK-Service sig sammen og dannede et nyt fælles serviceselskab kaldet Envafors. Det holder til i Næstved og Slagelse, har 202 medarbejdere og varetager indtil videre al administration, HR, IT, GDPR og økonomi for de to tidligere selskaber. Hvorfor man lægger to forsyninger sammen, hvordan og hvilke dele af forsyningerne, der bliver berørt, har Spildevand taget en snak med de to direktører om.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: ENVAFORS

Direktørerne Henrik Rosendal Birch og Steen Lindhardt toner frem på Teams. De leder henholdsvis SK og NK-Forsyning, men sammen leder de nu også Envafors. Navnet på det nye serviceselskab udspringer fra det, virksomheden arbejder med, nemlig energi, vand og forsyning, og det har 202 ansatte. Den 25. maj flyttede alle medarbejdere i de to forsyninger nemlig med over i Envafors, og nogen flyttede sågar fysisk arbejdsplads. - Selve sammenlægningen i det nye serviceselskab er gået utroligt nemt, siger Henrik Rosendal Birch. Vores medarbejdere har taget nyheden pænt, og flere flyttede lige efter sommerferien fra Næstved til Slagelse. Vi har lagt administrationerne sammen, og vi har lavet et fælles budget og kører fælles økonomisystem. Der er mange synergier, vi kan udnytte; mange fordele ved at blive større.

Kærestebreve og konsolidering

Idéen til at gå sammen i Envafors opstod i første omgang hos de to direktører. Begge havde de fulgt udviklingen i blandt andet elsektoren i flere år – særligt på Sjælland – hvor flere og flere forsyninger gik sammen i større og større selskaber. Steen Lindhardt så de samme tendenser i vandbranchen, og frem for at blive presset ud i en sammenlægning af lovgivning eller andre udefrakommende omstændigheder, gav det mening at agere med rettidig omhu og finde sine samarbejdspartnere frivilligt, forklarer han i dag.

Den første spæde dialog mellem de to direktører ledte til samtaler med de respektive bestyrelser. Henrik Rosendal Birch fortæller, at SK Forsyning skulle arbejde med en ny ejerstrategi, og derfor havde forsyningen en dialog med kommunen. - Vi drøftede, om vi kunne og skulle lave et større, mere bæredygtigt selskab. Bæredygtighed er skrevet ind i SKs ejerstrategi, og derfor gav det

Henrik Rosendal Birch er direktør for SK Forsyning.

god mening at gå videre med tankerne. Et ”kærestebrev” blev forfattet i tæt samarbejde med SKs bestyrelse, og dermed var der rettet en formel henvendelse til NK om et struktureret samarbejde.

NKs bestyrelse krydsede boksen med ”ja” til SKs tilnærmelser, og 25. maj i år gik de to forsyninger sammen i et serviceselskab ved navn Envafors. Og de to multiforsyninger passer godt sammen, mener Steen Lindhardt, for de ligner hinanden på flere punkter. - SK og NK er størrelsesmæssigt sammenlignelige. Vi har de samme forsyningsgrene et langt stykke hen ad vejen, nemlig vand og spildevand, elnet samt vedligehold af gadelys. SK sælger også gas og el samt leverer fjernvarme. Kommunerne har stort set lige mange indbyggere – mellem 80.000 og 85.000 hver, og med det kundegrundlag og fundament bliver

Envafors en stærk spiller på markedet.

Allerede før annonceringen af serviceselskabet var der megen kontakt mellem de to selskaber, pointerer begge direktører. Mange medarbejderne kendte til hinanden, og de var gode til at udveksle erfaringer og vidensdele. Det ligger i forsyningsbranchens DNA, mener Steen Lindhardt, men på Vestsjælland har SK og NKs medarbejdere været hjulpet i fusionen af stor åbenhed i årene op til. - Mange af folkene kender jo hinanden.

De mødes i forskellige interesseorganisationer og netværk. Vi står overfor samme udfordringer med stigende krav om effektiviseringer, myndigheder der lægger pres på konsolideringer i markedet, krav om bæredygtighed, forsyningssikkerhed og GDPR.

Er man en lille forsyning, så kan man have svært ved at komme i mål med alle de her krav. Vi så en stor mulighed for at gå sammen og blive mere robuste, siger Steen Lindhardt.

Indtil videre kan fusionen ses på, at administrationsmedarbejderne er samlet i Slagelse. Det er også her, kunder fra nu af skal henvende sig i kundecenteret. Samme kunder vil for en tid skulle finde det meste information på de gamle hjemmesider, men på sigt vil mere og mere information blive publiceret på Envafors' hjemmeside (www.envafors.dk). De sociale medier smelter med tiden også sammen til en Envafors-profil, men hvor omfattende samarbejdet ellers bliver, vil det nye år vise.

Strategi og slogans

Det var de tidligere bestyrelser, der vedtog sammensmeltningen af SK og NK-forsyningers serviceselskaber, men det er de nye bestyrelsesmedlemmer der skal arbejde på den fælles strategi for det nye serviceselskab. Der er etableret koncernbestyrelser for henholdsvis SK og NK samt en ny Envaforsbestyrelse med repræsentanter fra begge. Denne struktur er besluttet for at skabe overensstemmelse mellem de individuelle selskaber og det fælles serviceselskab, indtil det er besluttet, hvor langt samarbejdet skal gå, forklarer Steen Lindhardt. - Der er ikke lavet nogen strategi endnu, det skal bestyrelsen til at se på. Arbejdet starter op efter nytår, og så må vi se, hvor hurtigt vi kan komme i mål. Det er lidt mere kompliceret end som så, for vi skal have en ny bestyrelse på plads, og vi skal have ejerkommunerne med. Der er en myriade af sammenhænge, der skal falde på plads. Vi regner med at bruge minimum 2023 på at finde ud af, hvordan strategien skal se ud fremadrettet. Umiddelbart regner de to direktører ikke med, at strategiarbejdet bliver svært. For selskabernes slogans i dag minder om hinanden. Hos SK er man ”sammen om en bæredygtig fremtid”, mens NK vil ”gøre Næstved grønnere. - Vi skal udnytte spildevandet til gavn for klimaet og miljøet. I dag renser vi spildevand under krav til recipienter, men vi skal gøre endnu mere.

Vi skal klimatilpasse, så vi forhindrer overløb, som både er ødelæggende for recipienterne og dyrelivet. Vi har ikke taget stilling til at køre slam på landbrugsjorde, men det er noget af det, vi skal se på i vores nye strategi, forklarer Steen Lindhardt. Netop slam har SK taget stilling til. Inden 2025 er målet at have en teknologi på plads, som kan bortskaffe slam. SK har også været hårdt ramt af mikroforureninger. Derfor fokuseres der på at finde en måde at rense spildevandet for medicinrester og ikke mindst PFOS. - Vi kører nyt forsøg med at rense for medicinrester, for vi skal finde ud af, hvilken teknologi vi skal investere i i Slagelse. Vi ved, der kommer nye skrappere regler og direktiver, så vi kan lige så godt være på forkant, mener Henrik Rosendal Birch.

Et andet område, der vil give god mening at samarbejde om, er indvindingen af grundvand. I Slagelse Kommune mangler borgerne nemlig rent drikkevand, mens Næstved ifølge Steen Lindhardt har noget af Danmarks bedste og reneste grundvand.

Sammen og hver for sig

Det, det virkelig handler om for Envafors, er at få det meste ud af de penge, forsyningen har at gøre godt med. Der er konstante krav om effektiviseringer fra Forsyningssekretariatet, og med stadig flere krav til håndtering af GDPR og til IT-sikkerhed er der nok at bruge penge på. Og det er inden, vi kommer til at tale om driften.

I dag har SK 20+ renseanlæg, og NK har syv. Endnu er der ingen planer om at centralisere eller nedlægge renseanlæg, der er heller ingen planer om at lægge driften ind under Envafors – den kører videre under henholdsvis NK- og SK Forsyning. Grunden er, at infrastrukturen i spildevandsforsyningerne kører godt, og det er dyrt at omlægge. I SK totalrenoverede man Slagelse Renseanlæg i 2010, og man er godt tilfreds efter at have eksperimenteret

Steen Lindhardt er direktør for NK-Forsyning

Envafors kort

Envafors er et serviceselskab, der har samlet alle kompetencer og medarbejdere fra NK- og SK forsyninger. Der er 202 medarbejdere, og selskabet har en omsætning på lidt over 200 mio. kr. om året. SK og NK er begge multiforsyninger med vand, spildevand, fjernvarme og elnet, gadelys, salg af el og gas.

med minirenseanlæg – blandt andet på Omø og Agersø, fortæller Henrik Rosendal Birch. - Det har vist sig, at minirenseanlæggene renser lige så godt som de store anlæg, så vi ser ingen grund til at lave om på vores infrastruktur.

Sammen har vi tre store anlæg i

Slagelse, Korsør og Næstved, og det giver ingen mening at lægge dem sammen til ét renseanlæg. Det giver for lange ledninger, og det er dyrt i forhold til gevinsten.

Der er måske også en anden grund. For mens det var ”nemt” nok at få byrådspolitikernes accept af at oprette serviceselskabet, så kan det være en helt anden sag at begynde at tale infrastruktur, mener direktørerne. - Vi har slet ikke talt med politikerne om

driften endnu. For her skal de virkelig til at give afkald på kontrol og ejerskab, og det kan straks være en sværere snak, siger Henrik Rosendal Birch. - Vi trykprøvede deres holdning ved at foreslå fusionen til Envafors. Der blev givet grønt lys til at samarbejde om de administrative funktioner for at styrke begge selskaber, men når vi kommer til driften, så begynder vi at tale om tab af kontrol for den bagvedliggende ejer. Jeg tror dog, at når vi kigger længere frem, så vil der være stordriftsfordele ved at fusionere helt, men det er vi ikke kommet til endnu. Vi skal igennem en eller flere runders dialog mere med bestyrelserne og ejerne, før vi ved, om det er den retning, vi skal gå, lyder det fra Steen Lindhardt.

I en tid med generationsskifte i branchen og generel opmærksomhed på den mangel på hænder, der kommer (se side 17), så kan ingen af de to direktører se, at en eventuel sammenlægning ville betyde færre ansatte i driften. Der er brug for alle hænder, siger Henrik Rosendal Birch, også i en tid med stadig automation og udvikling af anlæggene. - Gennemsnitsalderen blandt medarbejderne er relativt høj. Det betyder, at vi ser ind i en tid, hvor flere vil gå på pension eller gå ned i tid. Vi skal automatisere, hvor vi kan, men der vil altid være brug for medarbejdere til at tage sig af processerne. Jeg kan snarere se et behov for at opgradere kompetencer i driften – for eksempel med processpecialister. Jo større vi er, jo mere kan vi jo tilbyde de virkelig specialiserede medarbejdere. Det gælder alle forsyningsgrenene.

Det samme billede tegner sig i administrationen, siger Steen Lindhardt. Også her vil der være naturlig udskiftning, men det betyder, at der bliver plads til at få specialister ind, der kan varetage de stadig mere krævende krav for eksempel om IT-sikkerhed og GDPR til forsyningerne.

Synergier og samarbejder

I dag er det svært for SK og NK at tiltrække specialister, fordi de hver især ikke kan tilbyde 100%- stillinger indenfor ét område. - Det kan for eksempel være på GDPRområdet, beredskabsområdet eller omkring IT-sikkerhed, siger Steen

Lindhardt. Vi skal jo kunne håndtere det, lovgivningen kræver af os, men som forholdsvis lille forsyning kan det være en udfordring. Med en større forsyning kan vi få adgang til de rigtige kompetencer og specialister.

Selskabsstruktur

NK-Forsyning A/S SK Forsyning A/S

NKE-Elnet A/S

NK-Spildevand A/S

NK-Vand A/S FIT A/S SK Energi A/S

SK Gadelys A/S

SK Spildevand A/S

SK Vand A/S

SK Varme A/S

Zeanet A/S

Det kan Envafors blandt andet, fordi SK igennem længere tid har haft et samarbejde med KLAR og Fors. Det træder NK-Forsyning med fusionen nu ind i, og det betyder, at forsyningen får adgang til en masse viden og ressourcer på blandt andet IT-området. - Vi får adgang til et fælles

IT-samarbejde med KLAR og Fors.

I praksis samarbejder vi også om andre ting – for eksempel vidensdeling om håndtering af GDPR eller indkøb. Men særligt samarbejdet om IT, der er der en stor sidegevinst, fordi vi kan få adgang til ekspertviden.

Tidligere havde NK-Forsyning en medarbejder ansat til at tage sig af GDPR i 30% af tiden, men der var også mange andre arbejdsopgaver. I dag kan medarbejderen afsætte meget mere tid til andre opgaver, og en kommende GDPRmedarbejder kommer til at varetage GDPR-opgaverne, mens han eller hun kan få sparring fra kollegerne i Fors og KLAR, forklarer Steen Lindhardt. Det lyder næsten som endnu et kærestebrev er ved at blive skrevet. Men kan forsyninger blive for store? - Vi er meget åbne overfor at samarbejde med andre mindre forsyninger. Vi skal jo lave det samme, om vi er en, to eller tre om opgaverne. Men der er en øvre grænse for, hvor store forsyninger kan og skal være, for der kan komme dis-synergier, hvis man bliver for store og ikke kan overskue forsyningsområdet, siger Henrik Rosendal Birch.

Indtil videre er det alle mulige idéer, tanker og muligheder, de to direktører afsøger. Hvordan fremtiden kommer til at se ud for Envafors, ved de først, når bestyrelserne og ejerkommunerne i 2023 har sat sig sammen og udfærdiget den nye strategi. At det bliver spændende, er de ikke i tvivl om. - Vi får helt nye muligheder i begge forsyninger. Vi kan indhente nye kompetencer, vi kan høste stordriftsfordele, og vi kan imødekomme fremtidens muligheder, udfordringer og trusler sammen – og stærkere, lyder det fra Steen Lindhardt. - Vi har to ret velkørende koncerner, der har valgt at lægge sig sammen, lyder det fra Henrik Rosendal Birch.

Sammen kan vi bedre imødekomme fremtiden – for kunder, medarbejdere og miljøet. Det bliver spændende at arbejde videre med fusionen og se, hvor vi står om et års tid.

Spildevand glæder sig til at følge op og høre, hvad der kommer ud af strategiarbejdet.

ENVAFORS I TØRRE TAL

• Antal medarbejdere? 202 • Kundegrundlag? 165.000 borgere i Næstved og Slagelse kommuner

SK Spildevand:

• Antal renseanlæg +20 (tre store i Slagelse, Korsør og Skælskør) • Antal pumpestationer? 745 (inkl. 530 husstandspumpestationer) • M3 renset spildevand om året? 7125.419 m3

• Km regn- og spildevandsledning 1396 km

NK-Spildevand (2021 tal):

• Antal renseanlæg 7 (et stort i Næstved) • Antal pumpestationer? 891 (inkl. 577 husstandspumpestationer) • M3 renset spildevand om året? 9.671.000 m3 • Km spildevandsledning 1488 km

Organisation

Direktion Adm. dir. Henrik Birch Dir. Steen Lindhardt

Seniorkonsulent Jan Østerskov

Sekretariat, kommunikation Steen Lindhardt Sikkerhedsledelse, beredskab, GDPR, proceskonsulent Henrik Birch

Projektafdeling Spildevand

Peter Hougaard NK-drift, direktion Steen Lindhardt Peter Hougaard

Spildevand Martin Pedersen

Vand Josef Kaissar Lazar

Elnet

Peder Hansen

Økonomidirektør

Margit Jensen

Økonomichef

Vibeke Woetmann Hansen SK-drift, direktion Henrik Birch Jan Østerskov

Vandafdeling Søren Højmark Nielsen

Energiafdeling Carsten Lunde

Energisalg Anders Esbensen

This article is from: