Nyhed og case: Slusen sluser ikke nok

Slusen sluser ikke nok unge ud i uddannelse Af Stefan Brix Målet var at få 70 procent af deltagerne i gang med en ungdomsuddannelse, men vejledningsforløbet Slusen har ikke indfriet forventningerne.

Fire uger. Det er, hvad unge kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Slusen har til at blive uddannelsesklar, før de skal gå fra sofaens bløde hynder til en ungdomsuddannelse. Nu erkender de ansvarlige, at der er plads til forbedring i den nuværende model.

Slusen er et tilbud, hvor de unge møder ind fra 8.30 til 15 alle hverdage over fire uger for at få vejledning fra tre faste uddannelsesvejledere, besøge virksomheder og høre foredrag. Det blev etableret af Assens Kommune for et år siden for at sætte en stopper for det stadigt stigende antal unge på offentlig forsørgelse i kommunen. Næsten hver anden deltager lykkes med at starte på en ungdomsuddannelse, viser en opgørelse. Men Slusen har endnu ikke indfriet succeskriteriet, og nu skal det drøftes, om Slusen skal ændres.

Ikke nået succeskriteriet Opgørelsen viser, at Slusen ikke har nået sit succeskriterium om at få 70 procent af deltagerne til at starte på en ungdomsuddannelse, når de fire uger er gået. Tallet ligger på 40 procent. Og én ting er at få de unge ind, noget andet er, at man sikrer, at de gennemfører. Spørgsmålet er, om fire uger er nok, hvis man vil nå succeskriteriet. Det har fået kommunen til at reagere, og nu skal Slusen drøftes i den nedsatte Ungekoordineringsgruppe, der i sin tid indførte tiltaget.

Flere problemer end man troede Oprindeligt var Slusen tiltænkt den gruppe af unge, der var klar til at gå i gang med en uddannelse, men var usikker på hvilken uddannelse. Men det har vist sig, at deltagerne har haft flere problemer end man først troede. Det forklarer uddannelsesvejleder Tove Helms, som er fast tilknyttet Slusen.

- Vi har haft nogen med misbrugsproblemer, nogen helt uden netværk og nogen, der endda ikke havde noget sted at bo. Og det siger sig selv, at hvis man har gået i et år på kontanthjælp med den slags problemer, så er fire uger ikke ret lang tid.

Længere forløb kan være løsningen - Hvis vi skal lykkes med dem for alvor, må vi holde på dem i længere tid end fire uger. En løsning kunne være at lave et forløb, hvor Slusen havde åbent hele året.

Forslaget kommer fra Slusens egen projektleder, Lars Kofoed, der har stået for opgørelsen af, hvad det forgange års deltagere af Slusen gjorde, når de stoppede der. Opgørelsen viser også, at en femtedel enten er faldet tilbage i offentlig forsørgelse, skal i form for behandling eller er uvis.

- Hvis vi gjorde Slusen til et stående tilbud året rundt ville det være mere fleksibelt for de unge at bruge Slusen. Så ville de kunne starte dagen efter de dropper ud af en uddannelse og få vejledning og støtte, indtil de er så afklarede, at de kan starte på noget nyt. Så vil de heller ikke gå i den her periode og bare daske rundt derhjemme, forklarer Lars Kofoed.

Skolechef: Fire uger måske lige kort nok - Både Lars (Kofoed red.) og jeg ved, at det er vi uenige om, siger skolechef i Assens Kommune, Esben Krægpøth. Han sidder også i Ungekoordineringsgruppen og var med til at starte Slusen.

- Men det betyder ikke, at det ikke sagtens kan blive det, der bliver løsningen. Fordelen ved Slusen er, at den er kort og intenst bygget op. Det vi laver her er måske lige kort nok. Og en fire ugers periode skal måske for nogen kunne forlænges, men det må aldrig blive en station, hvor man er fast indtil man finder noget nyt, fortæller Esben Krægpøth.

Skal op af sumpens mørke mudder Projektleder Lars Kofoed tror dog ikke på, at Slusen vil ende som en station for de unge, hvis den gøres til et fast tilbud.

- Nogen ville være inde to uger, nogen fem, nogen ti. Det skulle aftales for hver enkelt, og så tror jeg ikke, vi vil se unge i Slusen hele året, forklarer han.

- Der må bare ikke være nogen, der sidder og hænger i det, siger Esben Krægpøth og fortsætter: - For så vil en stor procentdel blive hængende i sumpens mørke mudder og ikke komme videre. Så kæden falder af for mig, hvis de unge er der et år, for der starter jo ungdomsuddannelser hele tiden.

Ungekoordineringsgruppen drøfter tirsdag, hvordan Slusen kan se ud i fremtiden.

Nøgletal fra opgørelsen: Ud af 64 deltagere: • er 27 gået i gang med en ungdomsuddannelse eller skoleforløb, fx HG, HF, VUC • er 6 på kontanthjælp eller dagpenge • er 5 i praktik • er 4 på produktionsskole (Kilde: ”Evaluering efter tre forløb i Slusen”)

Slusen hjalp Anne Sophie videre Af Stefan Brix Anne Sophie Hirsch har været igennem to år på kontanthjælp og en række aktiveringsjobs, men nu er hun på rette køl.

Hun havde ikke de store forventninger, da hun tilbage i september startede på vejledningsforløbet Slusen. Forud havde 22-årige Anne Sophie Hirsch fra Skydebjerg ved Aarup gennemført niende og 10. klasse og taget en HG-eksamen. Men med sig i bagagen havde hun også to år på kontanthjælp og en lang række aktiveringsjobs.

- Jeg har skulle vælge mellem at gøre rent eller lave kaffe på Jobcentret og køre med post til skoler og rådhuse. Men det gav ikke mening i mit hoved, for jeg fik ikke noget med videre derfra, tværtimod blev det meget værre af det, siger Anne Sophie Hirsch, der derfor tænkte, at fire uger i Slusen ikke ville føre til noget.

- Men det var jo kun fire uger, så det var værd at forsøge, siger hun.

Slusen hjalp hende videre Anne Sophie Hirsch havde på det tidspunkt vidst længe, at drømmen var et job som kosmetiker, men hun vidste ikke, hvordan hun skulle blive det.

- På Slusen gjorde de, hvad de kunne, for at hjælpe mig videre. De hjalp mig med at skrive en knaldgod ansøgning og tog kontakt til uddannelsesstedet, fortæller Anne Sophie Hirsch.

Selvom hun ikke var blandt de i Slusen, der ikke var uddannelsesklar, nikker hun genkendende til problematikken omkring de fire uger, som hun heller ikke mener er nok for mange af deltagerne.

Pludselig var det slut - Mange var slet ikke klar til at tage det næste skridt på grund af forskellige, personlige problemer. Og hvis man ikke er klar til det, så kan du få det ene foredrag efter det andet, det hjælper jo ikke noget, siger hun.

Der tales om at forlænge de fire uger – hvordan ser du på den løsning?

- De fire uger var nok for mig. Men der var mange af de andre, der havde brug for mere tid.

Man kunne mærke, at de, der havde det svært i starten, fik det bedre, kom i bedre humør og behandlede os andre bedre. Men lige pludselig var det slut, og så var det bare hjem og glo igen, siger Anne Sophie Hirsch, der mener, at et længere ophold ville gøre en stor forskel. Hun peger også på, at den praktikplads, deltagerne skal gå på i én af de fire uger er værdiløs for mange, fordi mange ikke ved, hvad de vil.

Men nu er fremtiden lys.

- Jeg er startet på kosmetikeruddannelsen, så de næste tre år frem er sikret, og der var Slusen helt klart springbrættet for mig.