Storm P og Kvinderne

STORM P. og kvinderne

INTRODUKTION

KUNSTARTEN STORM P. Robert Storm Petersen (1882-1949) var ekstremt produktiv. Han var både tegner, maler, forfatter, skuespiller, tegnefilmstegner og filminstruktør. Han producerede over 60.000 tegninger, et hav af bøger, tegnefilm og revyforestillinger. Vennen Ebbe Rode omtalte ham meget betegnende som ”kunstarten Storm P.” Storm tegnede utallige serier, hvoraf et par af de kendteste er: Peter Vimmelskafts Oplevelser (Peter & Ping), De 3 små mænd og Nummermanden, Dagens Flue og En Underlig Mand. De er gennem årtier blevet en del af danskernes identitet, og ordspil som ”Den er Pingeling”, ”First Class” samt de mange visdomsord fra ”Fluerne” er gledet ind i det danske sprog.

Typisk for tiden er, at seriens hovedpersoner er mænd – den trivelige Peter Vimmelskaft, der minder om den ældre Storm P. selv, vagabonderne med filosofnavne samt de små kontorister og ærværdige professortyper, der befolker ”fluerne”.

Storm P. 1916

STORM P. og kvinderne

INTRODUKTION

STORM OG KVINDERNE Storm P. blev i 1937 i et interview til ”Tidens Kvinder” spurgt, om han kunne ”lide at tegne Kvinder?” Svaret lød: ”Det tror jeg ikke – det ser i hvert fald ikke sådan ud, når man ser Tegningerne!”

Og kigger man efter, er der ikke nær så mange kvindsom mandfolk, og det lader til, at det ikke faldt Storm let at tegne dem. Dette løser Storm dog med typisk pragmatisme ved at tegne af efter forlæg eller lave collager. Mænd i alle afskygninger fra vagabonden og alfonsen til kontoristen og den joviale levemand florerer i talrige tegninger og er tegnet med sikker hånd.

Kvinder er der ikke lige så mange af og de, der er, er mildt sagt ikke særligt smukke eller helt i tråd med tidens idealer. I de tidlige tegninger er de tydeligt tegnet af efter andre kunstneres forlæg. I de sene er de stiliserede, til tider med næsten ornamenterede former – eller simpelthen klippet ud af andre blade og klistret ind som en art collage.

STORM P. og kvinderne

INTRODUKTION

Samtidig har kvinderne i tråd med figurgalleriet i tidens satire fået karakter af typer: Den store husmodertype, cirkusprinsessen eller den moderne frue med pels og sindrig hat.

Udstillingen viser et spraglet udvalg af disse tegninger, humoristiske såvel som tragikomiske, rørende såvel som barske billeder, der handler om relationer kønnene imellem. For Storm P. s kvindebilleder er ganske særlige.

Fælles for værkerne, der viser mand vs. kvinde, er, at der sjældent er tale om et ligeværdigt forhold. Oftest er magtbalancen forskubbet og i de fleste tilfælde til kvindens fordel. Den dominerende kvinde og den lille mand optræder hyppigt i tegningerne.

Der tages udgangspunkt i de bladtegninger, malerier og akvareller, hvor kønsrollerne bliver sat på spidsen.

Værker, hvor satiren afspejler tendenser i tiden som kommentarer til sociale vilkår, men som også viser tydelig inspiration - både i form og indhold - af de kunstneriske strømninger i perioden.

STORM P. og kvinderne

INTRODUKTION

Hovedparten af tegningerne er fra tiden 1900-1920 og enkelte fra 1930erne og 1940erne.

Særligt 10erne og 20erne er en periode, hvor Storm lader sig inspirere bredt og afprøver et væld af stilarter både inden for maleriet og inden for blad- og karikaturtegningen. Det er på det tidspunkt, han stik imod tidens normer og forældrenes ønske. forelsker sig stormende i en 23 år ældre, gift kvinde, Lydia, der bliver hans hustru og muse.

Men det er også en tid, hvor verden er under forandring i mange henseender. Europa ligger i blodig krig, nye kunstneriske ismer blomstrer, og der sker markante ændringer inden for kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder. Alt sammen ses afspejlet i udstillingens værker.

Udstillingen er opdelt i tre hovedtemaer: Karikatur og satire Kunst og inspiration Storm, Mads og Ellen

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

FRA SLAGTERLÆRLING TIL BLADTEGNER Storm er ud af en slagterfamilie, og det er meningen, at han skal gå i slægtens fodspor og overtage faderens gesjæft. Men den dyreglade og følsomme unge Robert er ikke meget for det blodige erhverv. Han vil hellere tegne og spille skuespil.

Han er derfor lykkelig, da han får lov at opgive sin læreplads. I sin dagbog skriver han følgende lille vers: Den haand er hvid, der før var rød Den haand gir’ liv, der før gav død.

Dog bringer tiden i slagterforretningen ikke kun dårligt med sig. Det er det, der gør, at han debuterer som bladtegner i Dansk Slagteritidende i 1902 med en satirisk tegning af en københavnsk politiker Gustav Philipsen.

Det er også i slagtermiljøet, han træffer sin kommende hustru og muse, Lydia Clementine Angelica Søren-

Storm som slagterlærling, sammen med sin onkel Frederik og lillebroderen Karl. Ca. 1897.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

sen – også kaldet ”Mads”. Hun er ældre end den kun 19-årige Robert, gift og mor til to børn. Det er noget, der bestemt ikke passer Storms forældre. Forholdet holdes derfor hemmeligt de første år, og de gifter sig først efter Storms faders død i 1913. Inspirationen fra Mads’ ligefremme væsen, sydlandske udseende og fyldige korpus ses tydeligt i flere af Storms tegninger.

Storm er i sine 20ere yderst produktiv. Han bliver skuespillerelev på Casinoteateret, han tegner, maler og skriver på livet løs til tidens vittighedsblade, og han starter klubben ”Uncle Sam Klubben”. Det engelske navn kommer af hans begejstring for Amerika. I klubbens små, hjemmelavede hæfter, som trykkes i faderens kælder, tager hans tegnestil og satire for alvor form.

Storm får flere og flere tegninger og serier trykt i tidens mange blade og satiretidsskrifter. Jakel, Ravnen og Klodshans er nogle af dem, han tegner til. Han laver også sit helt eget ugentlige blad STORM, der udkommer i to årgange i 1915 og 1916. Den barokke humor, de mangfoldige inspirationskilder og hans bemær-

kelsesværdige produktivitet gør, at hans tegninger er overalt i aviser og blade. I 1922 bliver han som den første tegner i Danmark fastansat på et dagblad. Fra 1922 er hans bladtegninger og serier faste indslag i B.T. Da jeg som ung Skuespiller (…) en dag hørte en kendt Politiker (…) med knyttede Hænder slaa fast, at vi aad det tørre Brød, men de Rige aad Andesteg – og saa siden, efter Forestillingen, selv sad til Bords med ham foran en herlig Andesteg med alt muligt Tilbehør – da gik det op for mig, at jeg ikke vilde være dybsindig Maler, naar Livet var saa fuldt af Misforstaaelser - og saa begyndte jeg at tegne Karikaturer, skrive smaa Historier – spille Komedie og alt det - jeg havde nu fundet mit Felt.

Interview i Berlingske Aftenavis 1934

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

KVINDEBILLEDER Relationer mellem mand og kvinde er et tilbagevendende tema både i Storms blad- og karikaturtegninger og hans øvrige billedkunst og malerier i tiden 19001920.

Forholdet mellem kønnene er præget af spændinger, fra det smertelige og grufulde over det romantiske og erotiske til det humoristisk karikerede. Oftest er relationerne betinget af en underliggende humoristisk relation, også i de mere bidende og grusomme tegninger.

Variationerne er mange: Ægtemand og hustru, prostitueret og kunde, kunstner og model, eller som i ”Skrædderen i Paradis” - Adam og Eva. Storm er en mester i at tegne kontraster, og det satiriske greb med at opstille modsætninger ses i særdeleshed i de tegninger, hvor kønnene stilles over for hinanden.

Moral sættes over for syndefald, ægteskab over for utroskab, seksualitet og prostitution over for borgerskabets bornerthed. Typemæssigt ses den lille mandsling over for den enten fysisk overlegne eller dominerende kvinde.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

I mange af Storms tegninger er det, som om begge køn er underlagt nogle mekanismer, hvad enten det er seksuelle drifter eller økonomisk selvopretholdelse, der gør et ligeværdigt og kærligt møde problematisk.

I Storms optik bliver kvinderne alligevel, trods de dårlige odds, mændene overlegne, nærmest farlige. De er ukuelige, og manden bliver den lille og latterliggjorte i mødet med kvinderne, som med deres voluminøsitet, sensuelle udstråling eller uopnåelighed sætter mændene til vægs.

Kvinderne er sjældent smukke i gængs forstand, men ofte mystiske og, for et nutidigt blik, påfaldende fyldige. De kan både være ophøjede, frueagtige madonnaer i tilknappede kjoler, og prostituerede, der i udfordrende antræk jonglerer med de forblændede mænd.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

ÆGTESKABET Ægteskabet er et stort område for satirisk behandling i tidens mange vittighedsblade. Særligt overklasselivets ”pikanterier” - iscenesat som samtaler mellem et par ses også hos Storm i mange variationer i de tidlige vittighedstegninger fra 1902 og i årene efter. Baroner, grever og fine fruer er ofte hovedpersonerne.

De er inspirerede af tidens jugendstil, og Storm har ganske givet set lignende tegninger i både danske og udenlandske blade. Han har skelet kraftigt til diverse forlæg, når det gælder de overpyntede hattedamer, der ikke er tegnet med lige så sikker hånd som mændene.

Spillet mellem ægtemand og elskerinde, hustru og bejlere, samt temaerne utroskab og ægteskabets fortrædeligheder bliver omsat til halvlumre tegnede vittigheder.

I denne mangfoldighed af bladtegninger af vekslende indhold og kvalitet er det vigtigt at holde sig for øje, at

Hun: Du kan jo ikke klage, Du fik jo en god medgift med mig.

Han: Ja Tak, men nu har jeg sgu kun Dig tilbage!

Jakel 21. apr. 1904

- Jeg er saa lykkelig, naar jeg sommetider træffer Dig, Amanda.

- Den Lykke ka’ Du faa for hele Livet, Kallemand - Undskyld, jeg sa’e udtrykkelig ”sommetider”!

Hold mig i Haanden 29. sept. 1908

der er tale om ideer, som tegneren ikke nødvendigvis er ophavsmand til. Der var mange sider, der skulle fyldes ud med vittigheder, som kunne give et hurtigt grin og glemmes igen med det samme.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

PÅ KVISTEN På Kvisten, En fjern Slægtning, Kunstner og Model i Atelier og Afklædt Kvinde og fløjtespillende mand samt Interview har alle næsten det samme motiv: En halv- eller helnøgen kvinde og mand på et værelse eller kvistkammer. Relationerne er ikke helt entydige. Er der tale om en kunstner og hans model, en prostitueret med sin kunde eller alfons? Eller er det et kærestepar? Der er en grundlæggende humoristisk og skæv relation mellem parrene - som om situationen ikke er ligeværdig. Kvindens nøgenhed er en smule pikant som i tegningen Interview og ikke kun humoristisk.

Kunsthistorien viser utallige eksempler på nøgenhed, der hverken er anstødelig eller erotisk, idet motivet er historisk eller mytologisk.

Det er, som om Storms satiriske skildringer tager misforholdet mellem kunsten og kunstnerens syn på kvinden som model og ”virkelighedens” (alfonsens) syn på kvinden som noget kødeligt op og gør misforholdet til en humoristisk eller social pointe.

Storms satiriske værker spiller ofte på dette forhold imellem kunst og virkelighed.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

GULLASCH I tiden under 1. verdenskrig er tilstanden i det neutrale Danmark præget af økonomisk opsving, hvor landbrug og industri tjener gode penge på krigen.

Ud over tegninger, der fanger krigens gru, har Storm også flere satiretegninger fra denne periode, der spidder dem, der tjener på krigen, de nyrige som f.eks gullaschbaronerne, som tjener penge på at sælge kødkonserves til de stridende parter.

Denne nye klasse af opkomlinge, der smider om sig med penge, bliver i skikkelse af den cigarrygende, juvelbesatte levemand en tilbagevendende satirisk arketype og nærmest et symbol på den dybe afgrund mellem de rige og de fattige. I værket ”Gullasch” ser man dog ”skurken” reduceret og latterliggjort til en lille magtesløs mandsling siddende på den svulstige kvinde - hvem faldbyder sig mest?

Saa længe jeg har noget at sælge - saa skal denne her ikke slippes løs!

Forside til bladet ”Storm” 1915

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

TIDEN OG KVINDERS FORHOLD I Storms levetid sker der flere markante ændringer i forhold til kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder. Ændringer, der indirekte lader sig afspejle i temaerne i tidens bladtegninger.

I 1915 får kvinderne stemmeret til Folketinget og i 1921 afskaffes tyendeloven, som havde givet arbejdsgiveren ret til at holde sit tyende under slavelignende forhold. Disse ændringer er til dels begrundet af, at kvinderne er begyndt at organisere sig. Blandt andre forfatterinden Thit Jensen gør en stor indsats for kvindernes ret til ”frivilligt moderskab” gennem prævention og seksualundervisning og stifter i 1923 en forening under samme navn.

Prostitution er som tema stærkt repræsenteret i både kunst og satire omkring år 1900. Den omfattende prostitution i Danmark er et varmt debatemne, hvorimod seksualitet ikke er noget, man snakker om. Der verserer derfor mange usaglige antagelser, såsom at

kønssygdomme er en gift, der udgår fra kvinderne, at proletariatets kvinder har andre behov end borgerskabets, og at kvinder, der udviser seksuel adfærd, er mentalt forstyrrede. Til gengæld er det almindeligt accepteret, at borgerskabets mænd køber sex før ægteskabet.

I følge loven af 1874 skal prostituerede kvinder indskrive sig i et offentligt register og jævnligt helbredsundersøges, så der er styr på udbredelsen af kønssygdomme. Loven bliver ophævet i 1906, og den offentlige prostitution bliver helt forbudt. Købesex er dog stadig efterspurgt, og kvinders muligheder for ordentligt betalt arbejde er så dårlige, at prostitutionen fortsætter i det dulgte. Dette bevirker en forringelse af de prostitueredes vilkår, da de nu må hverve deres kunder gennem en alfons, hvor de før havde haft en bordelmutter til at sørge for forholdene.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

SOCIAL SATIRE Det Danmark, som Storm vokser op i, er meget anderledes end i dag. Det er et klassesamfund med stor og synlig forskel imellem rig og fattig. Lige omkring århundredskiftet er der flere begivenheder, der gøres til emner for bladtegneres skarpe streg. I 1904 genindfører justitsminister P. A. Alberti pryglestraffen, der giver politiet hjemmel til at udøve vold gennem korporlig afstraffelse. Det er også Alberti, der afskaffer den legaliserede prostitution i 1906.

Storms socialkritiske satire udspringer af et oprigtigt engagement i de svagest stillede, en holdning der forbliver grundlæggende for hans livssyn og kunst.

Trods den relative velstand i Danmark omkring 1900 er social nød og dens følgevirkninger som sygdom og alkoholisme meget synlige i tiden.

Fredag Aften 1908

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

Derfor er det også et hyppigt emne i de tidsskrifter og aviser, Storm tegner til. Spektret er bredt, fra den indignerede sociale satire til komik med indbyggerne fra samfundets bund i hovedrollen.

Det er et af karikaturens hovedgreb at stille modsætninger over for hinanden, der bevirker de chokerende og tragikomiske pointer.

Den store, tykke rigmand over for den fattige tigger.

Den massive politibetjent over for den udmarvede hjemløse. Budskabet formidles utvetydigt.

Storms skarpeste sociale satire kommer især til udtryk i bladene Gnisten, Ekstrabladet, Ravnen, Fyrtøjet og Exlex i årene 1907-1920. Her arbejder han sammen med markante redaktører som Frejlif Olsen fra Ekstrabladet og Ragnvald Blix fra det skandinaviske blad Exlex.

Klatsch 1909

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

DEN FULDE MAND Forlystelseslivet er i begyndelsen af århundredet knyttet til de mange teatre, varietéer og sangerindepavilloner, hvor de underbetalte danse- og syngepiger kan tjene ekstra ved at prostituere sig. Mange af disse steder serverer også spiritus, og omkring år 1900 findes der lige så mange værtshuse i det indre København som i dag, mens indbyggertallet derimod er det halve. Dertil kommer, at brændevin, kaldet ”fattigmands trøst”, er utroligt billig. ”Den fulde mand” er derfor en type, der ofte ses i gadebilledet, og i Storms værker er den rødnæsede drukkenbolt en mandetype, der går igen.

Enten ses han som den pjaltede fordrukne vagabond (ikke at forveksle med de hyggelige og joviale typer, man ser i Storms senere tegninger) eller som ægtemanden, der drikker sin hyre op på en beværtning.

Hustruen er tegnet som et stakkels socialt offer, men også som den, der forsøger at holde sammen på hjemmet og henter den fordrukne mand på værtshuset med de udsultede børn på armen.

Fuld - jeg er sgu ikke fuld!

Jeg er bare træt og kunde drikke meget mere - hvis jeg ikke var saa morderligt træt!

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

DET MORBIDE Druknede, hængte, dødninge, afskårne lemmer og fostre i sprit optræder hyppigt i Storms tidlige tegninger.

Eksempelvis finder han inspiration til en grotesk serie ”moderne kirurgi” (i satiretidsskriftet Klods Hans) hos den franske satiretegner Abel Faivre. Faivre tegnede til tidsskriftet L’Assiette au Beurre, og Storm kan have købt et eksemplar af bladet på sin rejse til Paris i 1906.

Det morbide fascinerer Storm, og han sparer ikke på effekterne.

I de sorteste socialsatiriske tegninger ses selvmordet som den sidste ulykkelige konsekvens, men også som den eneste vej ud af kummeren. Selvmordet er ikke en heroisk martyrdød eller udslag af ulykkelig kærlighed, som det ellers ses i kunsthistorien. Det er en konsekvens af samfundets blanke afvisning af den fattige, syge og fortabte. Ofte får den efterladte hustru eller ægtemand det sidste ord med en vittig kommentar, der trækker motivet så langt ud i det absurde, at det bliver en barok og morbid vits.

Er han død?

Det ved jeg ikke - han vil ikke sige noget!

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

DAGBOGSBLADE ”Storm Petersens Dagbogsblade” udkommer fast fra 1917 til 1949 som en daglig rubrik i dagbladet B.T. Tegningerne er ledsaget af uddybende tekster og knytter sig ofte til større eller mindre aktuelle begivenheder. De er derfor fortrinlige som absurde og humoristiske kilder til Danmarkshistorien.

Disse ti er fra tiden under og efter besættelsen og dermed senere end de andre af udstillingens tegninger.

De viser den ældre Storms P.s karakteristiske streg og den underfundige humor, der oftest forbindes med hans bladtegninger.

Tiden under 2. Verdenskrig er en periode, hvor Storm som alle andre kunstnere er underlagt strikse ytringsmæssige begrænsninger. Det er derfor omstændighederne ved krigen som f.eks. varemangel, der tit bliver kilden til de humoristiske pointer.

Husmoderens mas med at få rationeringsmærkerne til at slå til eller finde fantasifulde erstatninger for de fødevarer, der er umulige at få fat i, bliver en særlig genre inden for Dagbogsbladene.

Tegningerne viser en, for disse år, tilbagevendende situation i striben, nemlig ”indkøbssituationen”: Mand og hustru hos slagteren, købmanden eller bageren.

Husmoderen styrer hårdhændet indkøbene med en lille mandsling under armen.

Alle Dagbogsbladene er tegnet i det samme format og i samme stil - lidt fladt perspektiv, fantasifulde skraveringer og med en tendens til at gøre kvinderne til former og mønstre.

STORM P. og kvinderne

KARIKATUR OG SATIRE

MAGASINER OG BLADE På vægge og i montrer ses eksempler på de mange publikationer, Storm både er stærkt inspireret af, og som er med til at forme hans stil. Der ses også eksempler på nogle af de forskellige blade, han tegner til. Det er altså IKKE kun Storm P.s tegninger, der vises her, men et udpluk af Storms egen tidskriftssamling, der indeholder flere tusinde albums, blade og magasiner fra både ind- og udland.

Tidligt i det 20. århundrede spiller tidsskriftet en meget fremtrædende rolle. Her kan gengives billeder i fremragende kvalitet, og det er i dette medie, at tidens kunst, videnskab etc. bliver formidlet verden over. Tidskrifter med kunst, satire og humor hører til de populæreste i både ind- og udland. Gennem internationale tidsskrifter som f.eks. ”Le Rire”, ”L’Assiette au beurre”, tyske ”Simplisissimus” og engelske ”Punch” stifter Storm bekendtskab med satiretegning og moderne kunst af høj kvalitet.

Mange af de kunstnere, som Storm beundrer, lærer han at kende i de udenlandske tidsskrifter. Han udfører med årene et helt tegnet portrætgalleri af sine ”helte”. Det er en meget broget skare af både bladtegnere og eksperimenterende billedkunstnere, forfattere etc.

Storm skelner ikke skarpt mellem, om en kunstner nu var satiretegner eller foregangsmand inden for ekspressionismen. Han studerer deres stil og omsætter inspirationen i sine egne værker.

Som det kan ses, er politik, kunst og kønsroller de store emner i bladene.

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

PARIS Storm dumper lige ned i heksekedlen Paris i 1906, hvor byen syder af dekadence, kunst og galskab. Her begynder han at male, inspireret af den malstrøm af kunst, han er midt i. Turen betales af et legat – vundet ved vilkårlig lodtrækning gennem Skuespillerforbundet. Han tager af sted med intentioner om at studere teater og skuespil. Men han bliver optaget af malerkunsten, det moderne liv, de mennesker han møder, kabaretterne, bohemelivet og kunstnerens frie tilværelse. De skæve eksistenser, der pibler frem efter mørkets frembrud; prostituerede, forbrydere, artister og gøglere bliver motiver, han tager med sig hjem til Danmark.

Storm laver på og efter turen til Paris en række kvindeportrætter i olie. Fælles for dem er, at Storm eksperimenterer med et modernistisk og ekspressivt udtryk.

Det virker, som om han ikke prøver at tegne vellignende portrætter, men mere er interesseret i kvinderne som ren form og flade. Det ligger Storm fjernt at søge

Moulin Rouge 1909

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

et naturalistisk udtryk. Han eksperimenterer med farve og form inspireret af, hvad han ser i den moderne malerkunst.

De sminkede, hvide, næsten maskeagtige ansigter røber ikke mange spor af udtryk eller personlighed.

Ved at lægge vægt på ansigtets og kroppens farvelag og formmæssige arkitektur bliver kvinderne i denne sammenhæng typer mere end egentlige portrætter.

De markante kvindelige attributter - røde læber, barmen og figuren fremhæves i en grov og ekspressiv stil.

Skitser fra paris 1906

Salome Studie 1908

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

EDVARD MUNCH Storm er på mange tidspunkter i sit liv optaget af valget mellem at skulle være ”rigtig” kunstner eller humorist og bladtegner. Han er livet igennem interesseret i kunst, og et af hans største forbilleder er den norske maler Edvard Munch.

Storm er fra ganske ung fascineret af Edvard Munchs ekspressive malemåde, som det f.eks. ses i værket ”Skinsyg”. Også det smertelige og ambivalente forhold mellem mænd og kvinder i Munchs kunst prøver Storm P. at eftergøre. Det dystre, ekspressive, de dødningeagtige mennesker og den voldsomme malemåde bliver den første rigtige ”stil” i Storm P.s maleri.

Storm når faktisk at møde Munch. En sen nattetime i efteråret 1908 banker det på døren til Storms lille kvistlejlighed. Udenfor står digter Sigurd Mathisen og bag ham den berømte norske kunstner Edvard Munch, Storms store forbillede.

Munch er på en afstikker fra en nerveklinik i Hornbæk og har kun mødt Storm ganske kort et par dage forinden i København. Men måske anede han, at Storm var et opløftende selskab, der kunne dulme hans angstplagede sind. Vidnesbyrd om mødet er en lille tegning, Storm lavede af Munch.

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

JOHANNES HOLBEK OG JAMES ENSOR To andre af Storms mange kunstneriske forbilleder er den symbolistiske tegner Johannes Holbek og den belgiske kunster James Ensor.

I begyndelsen af 1900-tallet er Storms stil inspireret af Holbeks organiske streg og jugendprægede ornamentering. ”Salome” har Holbek som forbillede, mens motivet henviser til en bibelfortælling om den smukke Salome. Hun var en forførerisk kvinde, der krævede Johannes Døberens hoved på et fad - til gengæld for at danse for Kong Herodes. Salome er et motiv, som Storm bruger flere gange.

Lidt senere - i 1919 - lader Storm sig inspirere af den belgiske kunstner James Ensor. Han er kendt for en grotesk og satirisk billedverden med dødninge og diabolske figurer. Det forvrængede og mareridtsagtige fascinerer Storm - også i hans kvindebilleder, hvor det forvrængede og uhyggeskabende er markant tilstede. Dette ses f.eks både i ”Sladder”, ”Nattespøgelser” og ”Lasterne”.

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

FLUERNES STIL OG STREG Dagens Flue var en stribe, der udkom i B.T. hver dag fra 1939 til 1949. ”Fluen” er en tegning ledsaget af en kort tekst, der på underfundig vis tager fat om hverdagens små og store spørgsmål, ofte med to samtalende herrer som motivet. Tit er forbindelsen mellem tekst og billede ikke helt entydig.

Fluernes ”stil” er et helt kapitel for sig. Det ses i hele Storms produktion, at han leger med stregen og skraveringen. Men her ses de mange års erfaring klarest udtrykt. Det er, som om Storm ”sprænger” bladtegningens vante form med disse vanvittige skraveringer, mønstre og former. Ofte er der tydelige referencer til den moderne kunst, og tegningerne kan både være helt abstrakte, tegnet i jugendstil eller lavet som collager.

Fra bøger, aviser og magasiner har han klippet kvinder ud, bearbejdet dem og limet dem ind i tegningen, så de i den trykte udgave smelter sammen.

- Jeg kan huske, da Kager kostede fem Øre - Ja, men dengang havde man ogsaa Femører!

Dagens Flue 16. okt. 1941

STORM P. og kvinderne

KUNST OG INSPIRATION

Det bevirker et barokt sammenstød mellem de ornamenterede viktorianske skønheder og de lidt karikerede mænd. Det medvirker til at skabe yderligere ironisk distance kønnene imellem og giver en vellykket komisk effekt.

En pudsighed er, at de kvindeudklip, som Storm bruger både i 1930erne og 1940erne, er gammeldags victorianske tegninger. Kvinderne er fra før 1914, hvor man klædte sig ganske anderledes end i 1930erne.

Samtidig ses også i Fluerne kvinder, der modsat udklippene er tegnet af Storm P. selv. Her er der derimod tale om nutidige typer klædt i moderne tøj. Men også her bliver de komiske, for det er det formmæssige, der interesserer Storm ved moden og kvindernes fremtoning, de mærkelige hatte, mønstre og kjolefaconer.

- Du sparer vel paa Gassen?

- Ork Ja - vi har elektrisk Køkken

Dagens Flue 8. feb. 1945

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

STORM P. OG KVINDERNE Storms dagbøger fra de unge år vidner om flere damebekendtskaber og stormende forelskelser, i hans forældres optik måske lidt for mange pigebekendskaber.

Storm førte af flere omgange og i mange år dagbog, og mange pigenavne kommer og går i disse ungdomsår.

I 1900 har han d. 6. august skrevet: ”Jeg er saa underligt beklemt i Dag. Det er vidst fordi Fader har faaet at vide at jeg kommer sammen med saa mange Pigebørn, men det bliver vel nok bedre med mig. Leve ”Elskoven” .

Dog er det kun de to hustruer, der trækkes frem her.

De står som to meget forskellige typer, der også repræsenterer to forskellige perioder af Storms liv - det unge bohemiske kunstnerliv på kvistkammeret og det senere tilbagetrukne liv som bladtegner i den store villa på Asgårdsvej.

Mads står som Storms store kærlighed og muse - en

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

kærlighedshistorie, der havde alle odds imod sig, og som omverdenen så misbilligende på, men som endte med ægteskab og mange års lykkeligt samliv indtil hendes død i 1924.

Ellen var Storms anden og sidste hustru, en kvinde, der skabte rammerne for ægtemandens arbejdsplads og hjem på Asgårdvej og hans succes som folkekær bladtegner. Hun var ”organisatoren”, der sørgede for, at han kunne have ro til sit arbejde. Hun var efter Storms død i 1949 og resten af sit eget liv dybt viet til sin mands arbejde og kunst. Hun arbejdede målrettet på at bevare Storms kunst for eftertiden og at skabe et museum for det.

Hun førte udførlige lister og arkiverede hele hans samling af tegninger og værker. Hun indkøbte også løbende malerier, han tidligere havde solgt, ind til denne samling. Hun testamenterede hele samlingen, de mange tusind tegninger, malerier, genstande og bogog tidskriftssamling til en fond, der senere udmøntede sig i tilblivelsen af Storm P. Museet.

Begge ægteskaber er belyst gennem mange fotos, breve, dagbøger og tegninger, som Storm har gemt.

Her vises uddrag af breve og udvalgte fotos fra de to ægteskaber med de to meget forskellige kvinder.

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

MADS’ HISTORIE Mads’ historie og begyndelse på livet er ganske typisk for tiden; født i et arbejderhjem, få års skolegang og tidligt gift.

Lydia Clementine Angelica Sørensen blev født i 1859 og voksede op på Christianshavn. Hun var fra et håndværkerhjem. Hun var gift to gange, inden hun mødte Storm. Først med slagtermester Petersen og efterfølgende med en mand inden for samme erhverv - Orla Pfeiffer, med hvem hun fik to børn.

Ingen af ægteskaberne var specielt lykkelige, og hun søgte selv skilsmissebevilling i begge forhold grundet på blandt andet hårdhændet behandling.

I den unge Robert fandt hun kærligheden i en helt anden type ægtemand, end hun tidligere havde kendt: En følsom ung kunstner, for hvem hun blev en muse.

Foto af Mads som ung, hvorpå Storm senere har skrevet ”Lille søde Musse”

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

BREVENE Storm og Mads mødte hinanden i slagtermiljøet i begyndelsen af 1901. Han var 18 år, og hun 41 år gammel.

De forsøgte over længere tid at holde forholdet hemmeligt. En fælles bekendt agerede kurer og løb med hemmelige breve imellem dem.

Forholdet er derfor belyst gennem en stor samling af breve. Storm gemte resten af livet mindet om Mads i en samling på godt 200 af de mange breve, hun sendte ham. Han sendte antageligt lige så mange breve til hende, men heraf har kun et fåtal overlevet.

I løbet af deres forhold var Storm på rejser, blandt andet til England, Amerika og Paris, og under disse rejser er der særligt mange breve. Storm og Mads havde svært ved at være væk fra hinanden, og især Amerikarejsen i 1919 var svær for Storm.

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

I brevene skriver Mads ofte direkte, uden omsvøb og dybt ærligt om sin kærlighed til ham, en kærlighed hun er klar over er ”forkert” i omverdenens optik. Man aner også en tvivl hos hende. Kan det virkelig være sandt, at denne yngre herre elsker hende? Hun omtaler ham ofte som ”Blå-øje”, en hentydning til hans blå øjne, men måske også til hans naive og åbenhjertige syn på verden og deres forhold?

Storms breve er skrevet i et anderledes højstemt og dybt inderligt sprog. Han omtaler hende gentagne gange som ”Vildrose”.

Den lille kvistlejlighed i Jernbanegade, hvor Mads flyttede ind til Storm i 1906.

Storm og Mads i Søllerød, hvor de bode et års tid i 1919-1920.

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN Min egen dejlige Pige.- Nu har Fader igen talt med mig om vort Forhold – og jeg har givet ham det Løfte – og sagt Guds Navn – at jeg aldrig – aldrig vil betræde din Stue – mon jeg holder det – i Kærlighed er jeg saa svag – i den Elskov der binder mig til dig - dig som aldrig svigter – lad da dette Løfte jeg gav Fader være trofast og stærkt – lad os være hinanden hengivne og trofast til den Tid da vi ejer hinanden – og den maa komme. Jeg elsker dig – elsker dig evigt og trofast – tro det - og bliv min trofaste Elskerinde – er du mig utro fordi jeg maa blive bordte nej – nej og atter nej- du er mig tro – du elsker mig.

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

ELLEN På en rejse til Fanø i 1920 møder Storm Ellen. Hun er hattemager og ejer en butik på Fanø startet som et sommersalg til de københavnske badegæster.

Ellen og Storm har en sommerromance på Fanø, som Storm aldrig glemmer. Den 29. oktober 1925, året efter Mads’ død, gifter de sig i Gentofte Kirke.

Efter brylluppet flytter Ellen og Storm ind i et hus i Smallegade 3 sammen med Mads’ barnebarn Grethe.

Sidenhen flytter de til Asgårdsvej 17 i en stor villa med have, hvor Storm med alderen trækker sig mere og mere tilbage fra omverdenen og berømmelsen. Han stopper med at optræde og bruger fortsat nætterne på at sidde ved arbejdsbordet og tegne, tænke og skrive.

”Dyr, blomster og gamle bøger – mit hjem, min kone og mine hunde, det er mit privatliv. Ellers ikke noget. Den bajads, folk tror, jeg også er i mit private liv, findes ikke.”

Interview ved Storms 60 års fødselsdag i Østsjællands Folkeblad

STORM P. og kvinderne

STORM, MADS OG ELLEN

KÆRLIGHEDSBOGEN På grund af sin produktivitet, stramme tidsplan og de daglige deadlines med tegninger til morgendagens aviser sidder Storm tit oppe om natten og tegner. Han sover til op ad formiddagen. Ofte er Ellen og Storm ikke vågne på samme tid, så de skriver små hilsner til hinanden i en tyk notesbog - ”Kærlighedsbogen”.

De små tegninger, hilsner og kærlighedserklæringer vidner om et kærligt forhold og en stilfærdig dagligdag præget af rutiner, men også et voldsomt arbejdspres.

Kærlighedserklæringerne er mere direkte og ikke som ungdommens breve til Mads spundet ind i poetiske vendinger og højstemte ord.

Mit lille Hjem – lad mig beholde det – her er min Kærlighed, min El – mine Hunde, Fugle, Fred og Lykke – Arbejde – Glæde for hver lille ting.

28. januar 1941