husker du? med
Et erindringsmateriale om Storm P. og hans tid - lavet i samarbejde med ĂŚldre fra Frederiksberg.
Hvad er der i mappen? Erindringsmappen er udarbejdet af Storm P. Museet i samarbejde med en gruppe ældre borgere fra Frederiksberg. Mappen tager dels udgangspunkt i Storm P.s liv og virke, dels i de ældres liv og erindringer. Rød farve i tekstbokse er billeder og genstande fra Storm P.s samling. Blå er de ældres fortællinger og billeder. Grøn er ledende spørgsmål, der hjælper til samtale. Mappen er inddelt i temaer med glidende overgange. Temaerne er universelle, og der behøves derfor ikke et forkundskab til Storm P. • • • • • • •
Barndom og ungdom Kærlighed og ægteskab Hverdagsliv (kvindeliv/mandeliv) Rejser 2. Verdenskrig Kæledyr Udvalgte billeder fra samligen
Hvordan skal mappen bruges? Mappen kan bruges i en-til-en samtaler eller små grupper. Den indeholder både små og store billeder og lidt eller en del tekst, der kan læses højt. Materialet kan derfor bruges forskelligt, alt efter hvor mange indtryk, den enkelte kan tage ind. Til mappen findes også en kasse med udelukkende store billeder uden tekst, samt Ole Bole bogen og Storm P.s Billedlotteri. Disse kan bruges supplerende og i grupper med mere fremskreden demens.
Jeg husker tydeligt, det jeg har glemt, - men det, jeg har glemt, kan jeg ikke huske!
Hvor og hvornår blev du født?
Robert Storm Petersen blev født d. 19. september 1882 i Valby. På billedet står han med sin far, der var slagter, og sin lillebror. Det var meningen, at Storm skulle følge i sin fars fodspor. Heldigvis for os ville han hellere være kunstner.
I sin dagbog skriver han:
Den hånd er hvid, der før var rød. Den hånd gi’r liv, der før gav død.
Hvad tror du, han mener med det?
Husker du dit legetøj?
Inge, født 1925, fortæller om sin første erindring: Rønne fyrtårn lå i den gade, hvor min mormor boede. Fyrtårnet var dengang omgivet af rosenbuske. Jeg var meget betaget af dufte, og rosen- duften betog mig så meget, at jeg tog hovederne af de fuldtudvoksede af og stoppede dem ned i mit forklæde. Pludselig stod den store fyrmestermand ved siden af og skældte mig ud, tog mig i armen og førte mig hjem til min mor. Hvad skulle jeg dog med dem, alle de fine roser? Jo, jeg skulle lave Pjerfume!
Hvad er din første erindring?
Majken, født 1947, fortæller: Min farmor boede på Langebjerg, og som alle bornholmske børn, frygtede vi trolden Krølle Bølle. Han boede også på Langebjerg! Når Hammerfyret kastede sine lysstråler på bjerget, ”åbnede” det sig, og Krølle Bølle kom frem og lavede skarnsstreger.
Hvad var du bange for som barn?
Storm P. lavede flere bøger for børn. Blandt andet den, du kan se her på siden.
Kan du huske din første læsebog?
Ole Bole gik i skole i sin moders underkjole
Ernst, født i 1936, har gemt sin gamle poesibog.
Kan du huske flere poesivers? Barndomstiden er så kort, ak, den iler hastigt bort som en blomst den visner hen, bliver aldrig blomst igen.
Når engang du bliver gammel, Sæt dig på din lille skammel, læs så alle disse blade, fra de svundne barndomsdage.
Ping Klubben for børn eksisterede fra 1927 - 1970. Har du også været medlem af en børneklub?
Samtale ved et bord, 3.11.1933
Lis, der er født i 1941, har gemt nogle af sin barndoms tegneserier og hæfter til ugentlige samlemærker.
Det er Richs der driks, men det er Danmarks der dur
Hvilke tegneserier og samlemærker husker du?
Ernst, født 1936, i tweed jakkesæt.
Birthe, født 1946, i stivede skørter.
Birthe K., født 1946, har gemt dette danseprogram fra hendes fødselsår.
Kan du huske trinene til: • Quick - Step • Engelsk Vals • Polka • Twist • Jitterbug • Foxtrot • Swingdans • Charleston
Inge, født 1925, var swingpjatter. Man brugte dørmåtter til at såle danseskoene, så de ikke gled. Sokkerne var halvlange med kvaster, og huen var hæklet i RAF farver.
Arne, født 1927, danser stadig tango. I sine yngre dage kom han gerne på Sct. Thomas Danserestaurant, der lå på Frederiksberg Allé.
Husker du din ungdoms idoler?
En dreng gik ind til en boghandler. ”Har De nogle Tommy Steele Hæfter”, spurgte han. ”Nej”, svarede boghandleren, ”men kan du bruge et almindeligt stilehæfte?”
Birthe T., født 1928, fortæller: Da jeg var 13-15 år, spillede jeg med i radioens hørespil for børn, og lavet af børn. Deriblandt Preben Kaas og Elin Reimer. Radiohuset var under krigen stærkt bevogtet af tyske soldater. Preben Kaas og en anden ville lave sjov med tyskerne, så i rekvisitrummet hentede de en stabel metalplader, som, når de blev kastet hårdt ned, gav en lyd som glas, der knustes. Dem tog de med op i den lange glasoverdækkede gang, og der smed de pladerne mod flisegulvet.
Preben Kaas
Det lød som om hele gangen sprang i luften, og tyskerne kom løbende fra alle sider og så til deres forundring, at ingenting var sket. Drengene stod bag et hjørne og grinede. Spøgen var lykkedes. Elin Reimer
Jo længere man præker for ungdommen, des ældre bliver den - og så er det for sent!
Storm P. blev gift to gange i sit liv. Første gang var med Lydia Clementine Angelica Sørensen, kaldet Mads, da det lød kortere. Anden gang med Ellen.
Hvad er der sket med dette Ìgtepars drømme?
Birte W, født 1946, husker sin første forelskelse: Jeg mødte ham til andendagsgilde i Bringstrup Præstegård. Han var på min alder, vel 14 år. Vi dansede, og på vej hjem i bil så jeg, hvor han boede - i førstelærerens hus lidt længere nede af bakken. Vi mødtes igen, og jeg blev hans ”dame” ved kongeballet på Sorø Akademi. Forelskelsen holdt ikke ved nærmere bekendtskab!
Husker du din første forelskelse?
Ak ja. Det var dengang. Det var en god lommekniv!
Lis’ mosters bryllup i 1941 og Lis’ eget i 1960. Der er sket noget med kjolelængden!
Husker du disse kærlighedssange? Kan du huske andre?
Alle går rundt og forelsker sig, hjerterne banker på alfarvej. Hele verden bli’r ung endnu en gang og synger vårens sang, som den har gjort det li’ fra Arilds dage. Hvad der end sker på Guds grønne jord, hjertet har altid det sidste ord. Og når våren er inde, vandrer han hen til hende og forelsker sig. Titte til hinanden, titte til hinanden vifte med det ene bryn skyde et par små beskedne lyn! Blinke til hinanden, vinke til hinanden, mødes i et kælent blik, så det lille hjerte si’r dik dik. Og så 1 - 2 - 3 små smil og så ud at kigge stjerner, ud og under himlens små lanterner. Titte til hinanden, titte til hinanden, og et lille kys måske? Marguerite Viby Det er alle hjerters A - B - C!
Interview med Storm P. fra Tidens Kvinder, 1939
Hvad lægger De først mærke til hos en Kvinde? Tatoveringerne, absolut! Hvilken Alder foretrækker De hos Kvinden? Aah, saadan i tyverne, - saa er hun nemlig et Par og Fyrre! Synes De, at Kvinden har sans for Humor? Det er vanskeligt at besvare, naar hun ikke har set mig gøre Morgengymnastik. Hvordan skal Kvinden være som Værtinde? Dertil kan siges meget, min brave Yndling. Men lad mig sammenfatte det i faa Ord: koldt Øl! A ltid koldt Øl!
Storm P.s livretter var stegt flæsk, svinekotteletter og smørrebrød. Hvad er dine livretter?
Købmand eller supermarked?
Storm P. reklame for margarine ”Det er koldt at være rødspætte” stammer fra monologen ”13 øre - alt iberegnet” Måsker kender du den oplæst af Ebbe Rode?
I Storm P.s tid blev der opfundet mange nye hjælperedskaber til hjemmet. Herunder kan du se Storm P.s bidrag: ”Praktisk Forbedring til fuld Udnyttelse af Gulvfejning”
Fru Ellen Storm Petersen var hattesyerske, før hun blev gift.
Det var Lis’, født 1941, mor også. Hun ejede butikken på billedet.
Hvad var dine forældre? Hvad har du selv arbejdet som?
Storm P. var s책 heldig, at kunne arbejde hjemmefra. Her er hans arbejdsbord med tegnegrej og tobak.
Storm P. var en passioneret tobaksryger og pibesamler. Hans samling rummer over 450 piber og en hel del tobak, og er dermed Danmarks største.
Arne, født 1927, er tidligere tobakshandler. Han genkender tobaksmærkerne, der måske er købt i butikken herunder.
1946 Tobakken bliver atter d책rligere.
Storm P. tjente ogsĂĽ penge pĂĽ reklamer. Selv gik han dog til barberen hver dag!
Hvor tit gik du til frisør eller barber? Hvordan blev du klippet?
SÌrligt i sine yngre dage holdt Storm P. af at rejse. F.eks. til Paris, hvor han hentede megen inspiration. Her er nogle private fotos fra en ferie til Skagen med hans første kone Ellen.
Hvor I Danmark har du holdt ferie?
Storm P.s store drøm var at komme til Amerika. I 1919 lykkedes det, men turen var en skuffelse. Det er et Land uden Aand - en Kæmpekrop uden Hoved - et Folk, der lever af Bolscher og snavsede Forretninger.
Har du, som Storm P., også haft udlængsel efter at flytte til et andet land? Reklame fra 1964
Ruth, født 1924, fortæller om sin rejse til Paris i 1949. Vi skulle med Nordexpressen over Hamborg. Toget var med kupeer til 8 personer (ingen sovevogn her). Det blev en lang rejse på over 20-30 timer, men vi var unge, derfor klarede vi strabadserne. Vi kom til Hamborg først. Der var mange ødelæggelser at se. Stationen virkede, men der var kun jernskelettet tilbage! Bag hegn stod børn og tiggede mad og mønter! Efter den lange ”lidelsesrejse”, nåede vi omsider til Paris Banegård. Jeg forventede flotte piger her, men så kun folk fra omegnen med tørklæder og praktisk påklædning. Vi boede på et lille hotel. Der var mange små hyggelige restauranter. En dag var der sneglemiddag, men det var nyt for os, så mange tabte appetitten inden besøget.
Helle, født 1939, fortæller om en campingtur til Rømø. Vi parkerede på den brede strand og satte en læskærm op. Ren hygge. Efter en rum tid kom jeg til at se ud over vandet. Var det ikke kommet nærmere? Jo, mon ikke. Vi fik travlt med at pakke sammen. Vores bil var en tung Hillman Minx, der flere gange kørte fast i sandet. Så min mand beordrede mig og børnene ud, og vi løb alt hvad remmer og tøj kunne holde. Imens kom vandet nærmere og nærmere. Alt endte godt. Oppe på dæmningen blev vi alle samlet igen, men tidevandet skal man have respekt for!
Ferie i udlandet eller ferie i Danmark?
Charterferie eller ferie p책 egen h책nd?
Så blev den ferie forbi - dårligt vejr - dårligt pensionat, dårlig seng - det er da godt, man kun har ferie en gang om året.
Kørte du med offentlig trafik, eller havde du egen bil?
Næh, det går virkelig ikke Ofelia. Vi må hellere se at få den mørklægning rigtig i orden.
Birthe T, født 1928, fortæller: Ved bombningen af Shellhuset blev der blæst luftalarm, og da jeg stod foran Domkirken, måtte jeg søge til et beskyttelsesrum i gaden ved siden af. Da alarmen blev afblæst, og jeg kom op, var luften fyldt med sortbrændte stykker papir, der langsomt dalede ned imellem askeflager. Det sagdes, at det var brændte papirer fra Shellhuset, der således dalte ned over byen.
Storm boede i 1945 på Asgårdsvej og var derfor næsten nabo til den Franske Skole, der fejlagtigt også blev bombet. På billedet leder han efter resterne af sin bil, der stod opklodset i garagerne på Frederiksberg Allé.
Til Inges, født 1925, kusines konfirmation i 1943, blev der sunget denne sang på melodi: Mor, jeg skal tisse.. Forfattet af onkel Hitler, Mussolini, Stalin (Henry Marius Svendsen) Tænk hvis ægte Kaffe igen til Landet kom, Tænk Dem til en D.O.M. og til en gammel Kuba Rom. Tænk at faa cigarer uden spor Papir, Massevis af Cigaretter, sikken Svir. Tænk hvis gode Dæk vi kunde faa, Og at aldrig, aldrig mer i Kø at skulde staa, Og igen sku’ sværme med sin Skat, Og gaa hjem fra Ballet i den sorte Nat. Tænk naar vi igen, den ækle Brændevin, Atter frit man købe kan, og saa en Flaske Gin, Paaskebryg og Porter, uden spor af Mas Nødder, Appelsiner, Figner, Juleknas, Rigtig Undertøj igen kan faa, Og vi heller ikke mer i Nældeuld skal gaa, Men faa Tøj af rigtig engelsk Uld, Og bli’ fri for Skatten til den fæle Buhl. Tænk naar Sabotage er en Saga blot, Og vor Konge ikke mer er Fange paa sit Slot, Vi igen kan høre London uden Støj, Og bli’ fri for alt Slags Surrogat og Møj, Naar vi uden Mærker købe kan, Og igen kan rejse i vort kønne Land, Ikke mere mørkelægge skal Heller ikke mere høre Bombeknald.
Ruth, født 1924, fortæller: Det var en meget svær tid for os alle, man kunne jo ikke stole på nogen. Der var også danskere, der holdt med tyskerne!! På kontoret var en ung kollega ansat, der var i modstandsbevægelsen. Hun var eftersøgt af tysk politi, og de opsøgte om natten personalechefen i hans hjem og kørte ham ind på kontoret, så han kunne vise dem hendes adresse. Hun var heldigvis over alle bjerge, så der kom intet dårligt ud af det.
Hvad husker du fra befrielsen?
Birthe T, født 1928, fortæller: Efter befrielsen stod jeg på et cykelstativ på Rådhuspladsen for at se de engelske ”helte”. Feltmarskal Montgomery vinkede fra en åben jeep. Pladsen var fyldt med mennesker. Fra husene hængtes Dannebrogsflag ud af vinduerne, og der tændtes lys i vindueskarmene. En mand gik rundt med et tændt lys i sin hat!
FRIHEDSSANGEN 1945 En vinter lang og mørk og hård på fem forbandede år har knuget landet i sin favn med kulde og sult og savn, og der gik slid på skoven, skår på skår, og der gik råddenskab i svage træer. Gå til modstand, alle danske, alle mand som en, og gør Danmark frit. Med tvang og terror gik de år, men nu går vinter mod vår. Det samler sammen til en tø, hvor vinter og vold skal dø. På trods af mord og brand og fængsel er en folkevilje vokset og brudt frem. Gå til modstand ... En storm, en skyllende april, en sidste niende april, en storm, der renser landet ud med opgørets skarpe lud. Fej alle vissengrønne væk og lad os se det friske grønne land igen. Gå til modstand ...
Under og efter krigen var der mangel på flere varer. Hvad savnede du mest?
Undskyld frøken, jeg skal ingen kaffe ha’, men jeg måtte vel ikke låne telefonen?
Bo, født 1946, fortæller: Umiddelbart efter krigen flyttede mine forældre til Flensborg for at virke ved det danske skolevæsen. Man kunne ikke købe mad eller andre varer. Derfor kom Røde Kors med madvarer til skolen, så skolebørnene kunne få et måltid om dagen. Jeg skulle som 3-4 årig hjælpe med at bære franskbrød ned i kælderen; jeg kunne bære tre brød på tværs af mine små arme. Hver gang jeg kom ned i kælderen, snuppede jeg en lille krumme fra enden af et brød. Til sidst havde jeg hele min arm inde i brødet for at få fat i den sidste krumme.
Jeg ville gerne ha’ et legitimationskort. Ja, har De nogen legitimation? Nej, det er derfor, jeg gerne vil ha’ et legitimationskort! Jamen, hvem er De? Det er mig, der har vÌret her flere gange!
Ernst, født 1936, fortæller: I hele min barndom kom jeg på en af gårdene i Magleby på Møn. Under krigen fik jeg ofte kålrabi med hjem, og så fik vi stuvet kålrabi. Da jeg var 13-14 år, fik jeg min egen hest, som jeg passede og kørte med i marken.
Storm P. elskede alle slags dyr, men især hunde. Har du også haft et kæledyr? Arne, født 1927, husker denne anekdote om Storm P.s hund Grog: Storms gode ven Harald kom på besøg til middag. Da Storm kommer ud i køkkenet for at tilberede to engelske bøffer, var der kun en tilbage. Grog sad og slikkede sig fornøjeligt om munden, så Storm smed den sidste bøf på gulvet med et klask. ”Kan du spise én, kan du vel også spise to. Kom Harald, vi går i byen!”
Jeg ville ønske, jeg var to små hundehvalpe. Så kunne jeg lege med hinanden.
Opfindelse for utĂĽlmodige hunde. - apparat til selvklapning Dermed opnĂĽs, at man i fred og ro kan lĂŚse sin avis.
Helles dansk-svenske gårdhund Joker fortæller: Mus og rotter? Nej tak! Hvis mine mennesker skal have fanget den slags, må de købe en fælde. Og sådan blev det. Den søde lille brune markmus blev fanget levende og transporteret over på den anden side af Harrestrup Å. Man er vel dyreven!
Skal den på hunde-udstillingen? Ja, sidst fik den syv præmier, èn for hver race!
Da Storm P. fyldte 60 i 1942, ønskede kronprinseparret ham tillykke med et telegram.
PĂĽ de nĂŚste sider kan du se et udvalg af Storm P.s mest populĂŚre malerier og tegninger.
Hvilket billede kan du bedst lide?
MĂĽnen i gadekĂŚret, 1928
G책rdsangeren, 1941
Tilbage til naturen, 1945
Indenfor og udenfor, 1938
Kritiken, 1910-1914
Linedanseren, 1945
Tak for erindringer og billeder til: Arne Nielsen, 87 år Bo Fink, 68 år Ernst Holm, 78 år Majken Kønig, 67 år Ruth Jensen, 90 år Birthe Trolle Hansen, 86 år Inge Henriksen, 89 år Anne Lise Ekvall, 70 år Lis Hjelvang, 73 år Helle Rosquist, 75 år Gunner Rischel, 83 år Ulla Thielsen, 65 år Svend Erik Jacobsen, 83 år Birte Winder, 68 år Lilli Hansen, 73 år Per Larsen, 79 år Birthe Kvist, 68 år