STORM P. MUSEET UNDERVISNING
LÆRERVEJLEDNING
TEGNESERIER i undervisningen
LÆSEMATERIALE FOR UDSKOLINGEN
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
INDHOLDSFORTEGNELSE s. 2 Introduktion s. 3 Hvorfor bruge tegneserier i undervisningen? s. 3 Visualitetskultur s. 4 Læseforskning s. 4 Et undervisningsmateriale - udviklet af unge for unge s. 7 Hvad er graphic novels? s. 8 Tegneseriens historie s. 9 Tegneserier > < Graphic novels s. 11 Tegneseriemageren Storm P. s. 12 Dansk Tegneseriemuseums samling s. 12 Graphic novels i undervisningen s. 13 Forslag til undervisningsforløb s. 15 De digitale tegneserieuddrag s. 15 The Walking Dead s. 16 Persepolis s. 17 Pssst! s. 18 > Kopiark
2
INTRODUKTION Storm P. Museet fik i foråret 2013 overdraget Dansk Tegneseriemuseums samling. Meget passende, da det samtidigt var 100 årsdagen for Danmarks første tegneseriefigurer; nemlig Storm P.’s De tre små mænd, der udkom første gang i marts 1913. Tegneseriesamlingen er ikke permanent udstillet, men Storm P. Museet har løbende i sine særudstillinger fokus på særlige tegnere eller tematikker indenfor tegneseriemediet. Det anbefales derfor at holde sig orienteret om museets særudstillinger via vores hjemmeside. Alle særudstillinger har formidlingsmateriale tilknyttet. Alderstrinnet kan dog variere. Det er altid muligt at bestille en omvisning, der særligt omhandler Storm P. og tegneserierne.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
Hvorfor bruge tegneserier i undervisningen?
Visualitets kultur
Tegneserien har taget et ryk op i graderne og bevæget sig fra børneværelset til voksenreolen og nu også ind i klasseværelset. Og det med god grund. Tegneserier er ikke længere noget man forbinder med børn, barnlige sjæle og nørder, men er blevet seriøs litteratur under betegnelsen Graphic Novels. Der udgives i hobetal af nye tegnede serier, hvis litterære og æstetiske kvalitet er overvældende gode. Danskoversatte udgivelser som Maus, Persepolis, Min Fjerne Barndomsby m.fl. har givet tegneserien et voksent publikum.
Visual literacy, forstået som vores færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn, er en kompetence, der til stadighed bør udvikles og trænes. Hvor skrift indtil for omkring 40 år siden var det dominerende middel til at formidle de fleste emner, har billedet i dag ofte overtaget hovedrollen, mens skrift skubbes ud i ofte marginale positioner. Vores hverdag er i stadig stigende grad præget af billeder. Alting bliver mere og mere visuelt, hvilket ikke blot afspejles i de sociale medier, som Facebook, Instagram o.m.a., men også i hele vores omgivende kultur. Vi forstår meget gennem tekst, men vi afkoder lynhurtigt informationer, følelser og stemninger gennem billeder.
Af danske udgivelser er den prisbelønnede Glimt af Rikke Bakman et godt bud på den nye bølge af seriøse graphic novels med et meget højt kunstnerisk niveau.
3
I Japan er manga eksempelvis ikke blot et underholdende medie, men bruges også til formidling af faktuelle oplysninger om alt fra økonomi til seksualoplysning. Her kan tegneserien forklare, illustrere og reflektere over både teoretiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge – og det på en måde, der adskiller sig fra, hvad man kan hente i andre teksttyper. Med det i mente, ligger der et stort pædagogisk potentiale i tegneserien, hvor man både kan arbejde med genren som læse- og skrivetræning, men også styrke elevernes kompetence i visuel literacy.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
Læseforskning Dertil viser nyere forskning i ind- og udland, at læsning af tegneserier er et af de mest effektive didaktiske redskaber til at styrke læsesvage og/eller læseuvillige elevers motivation. Især hos drenge, som ifølge PISA 2009 generelt viser mindre motivation for læsning end piger, har læsning af tegneserier været indgangen til videre læsning af også andre tekster. Også i fremmedsprogsundervisningen, herunder både dansk som andetsprog og engelsk, er tegneserien et godt læseredskab. Primært fordi billederne understøtter teksten og at der arbejdes med lige dele form og indhold, men også fordi den dialogbaserede tekst er overskuelig og egner sig godt til sprogundervisning. Efterhånden er en del litterære klassikere også udkommet som graphic novels. Det siger sig selv, at mange af de litterære elementer ikke kan overføres til billedfortællingen, men brugt supplerende eller differentieret, kan det give læsesvage elever en mulighed for deltagelse i det indholdsmæssige, hvor de måske ellers helt ville være faldet fra.
4
Et undervisningsmateriale – udviklet af unge og for unge Dette undervisningsmateriale, der primært er henvendt til folkeskolens udskolingsklasser, præsenterer tre tegneserier, Pssst!, The Walking Dead og Persepolis og appellerer vidt forskelligt til alderstrinnet. Det er særligt tænkt som supplerende læsetræning for læsesvage eller umotiverede læsere, for hvem, det kan sætte gang i læsningen at have det visuelle som støttemateriale. Undervisningsmaterialet lægger sig op ad Folkeskolens Fællesmål 2009, hvor læsning er et centralt fokusområde. Med tegneserien som didaktisk redskab finder man både et alternativ til læsetræning og en tilgang til de af slutmålene, der omhandler andre medier. De valgte tegneseriers styrke er netop, at de sammenknytter det
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
æstetiske og det narrative, der derved understøtter hinanden. At eleverne i udskolingen skal kunne forholde sig til disse forskellige virkemidler, bliver i slutmålene formuleret at eleverne skal kunne følgende: • forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. • bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse. • præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryk smidler. • gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillings former, fortælleteknikker og virkemidler. • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner. Elever i udskolingen skal kunne benytte afkodningsstrategier og læsestrategier af forskellige teksttyper, hvilket forventes at være beherskede strategier ved udgangen af 9. klasse. De skal kunne benytte og med tiden beherske de analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til alle teksttyper og have opmærksomhed på og bevidsthed om eget udbyttet af det læste. En god læsefærdighed består overordnet af to hovedkomponenter; afkodning og forståelse. Dertil er motivation en væsentlig bidragyder – især for denne al-
5
dersgruppe, for hvem skoletrætheden måske er ved at melde sig. I dette materiale forsøger vi netop at lade motivationen være den drivende kraft, idet at det er unge selv, der har defineret hvad og hvorfor, det er interessant og motiverende. Det er sket gennem et samarbejde med elever fra Ørestad Gymnasium, der både har været med til at udvælge de anvendte tegneserier, samt defineret, hvordan opgaverne skulle integreres i materialet. Dertil er flere af opgavernes indhold og ordlyd skrevet af gymnasieelever. Der er undervejs i hele processen ydet læsepædagogisk bistand og evaluering, for at sikre det faglige og læringsmæssige indhold. Opgaverne i undervisningsmaterialet tager derfor udgangspunkt i Ehris læsemodel (se næste side).
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN Ehris læsemodel
Viden om verden Meta bevidsthed
Viden om sprog
Viden om tekster
Den centrale meningsskabende funktion
Hukommelse for tekst
Modellen illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå en god læseforståelse. Alle delkomponenter arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen. Derfor skal man være bevidst om at styrke og arbejde med alle områder. Hvis én eller flere af delkomponenterne er svage, påvirker det hele det samlede læseniveau. En af hovedpointerne fra gymnasieelvernes anbefalinger var, at læring godt må leges ind, fx gennem spil. Det har vi prøvet at honorere gennem delkomponenter fra ovenstående læsemodel omsat til spil. Det samlede materiale bygger således på tre grundprincipper: • at læse for at opleve (spændende og anderledes tekstformer) • at læse for at gøre (sjove og lærerige spil opgaver) • at læse for at lære (tilføjelse af ekstra viden, der ligger udenfor teksten) Man kan som nævnt vælge at lade eleverne arbejde med materialet alene, men det bedste udbytte vil være at bruge materialet som supplement til et mere uddybende forløb med tegneserielæsning.
Ordkendskab
6
Ordkendskab
Det digitale materiale kan med fordel differentieres, hvor The Walking Dead og Pssst! er mindre tekstunge og kræver mindre forhåndsviden end Persepolis. Ved en testning af materialet i 8. klasse på Tingbjerg Skole, viste
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
det sig dog at flere elever kendte både først- og sidstnævnte fra film og TV. Pga. copyright er der kun er bragt et uddrag af hver tegneserie. Vores håb er, at eleverne efterfølgende får lyst til at læse hele tegneserien.
Den amerikanske tegneserietegner og -teoretiker Scott McCloud beskriver kort og enkelt tegneseriens dna således: “Et forløb arrangeret i billeder eller tegn, der giver oplysninger og / eller skaber en æstetisk effekt med beskueren.” For at få en noget dybere forklaring af fænomenet tegneserie, kan man betragte det historisk; Det tegnede forløb af billeder, altså en billedfortælling, er nemlig lige så gammel som menneskets kulturhistorie. Fra hulemalerier, hieroglyffer og græske billedvaser til Anders And, Persepolis og IKEA’s byg-selv manualer. Visuelle midler til dokumentation af vigtige begivenheder, informa-
Hvad er grafiske romaner? 7
tion eller propaganda har altid været brugt til at beskrive tanker og ideer. Et af de mere kendte eksempler på en sådan billedfortælling er Bayeuxtapetet fra den tidlige middelalder, som man kan se en kopi af på Frederiksborg Slot. Interessant er det, at
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN Tegneseriens historie Tegneserien i den form vi kender i dag, fik sin udbredelse i starten af det nittende århundrede som striber i aviser og magasiner. Serien The Yellow Kid fra 1895 er en af de tidligst kendte. I løbet af 1930’erne er formen blevet så populær, at der udgives ugehæfter med de bedst sælgende. Det er også i disse år, nogle af de klassiske serier som Superman og Tintin først ser dagens lys.
billedfortællingen ikke forsvandt med skriftsprogets udbredelse da Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i midten af 1400tallet. S Selv ikke efter at analfabetisme stort set er blevet udryddet i den vestlige verden. Tværtimod synes vi igen at bevæge os mod en mere og mere visuel kultur i takt med teknologiens fremskridt og de sociale mediers forkortede og hastige udsagn.
8
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN Efter 2. verdenskrig sker der en international eksplosion af nye udgivelser ved eksempelvis mangabølgen i Japan, som i dag må betegnes som de bedst sælgende tegneserier overhovedet. Udgivelsen af serien Seduction of the Innocent i midten af 1950ernes USA starter en heftigt offentlig debat om tegneseriens skadelige virkning på børn og unge. En debat, der sætter sig tungt på de næste årtiers udgivelser, der derfor hovedsageligt får det uskyldigt sjove udtryk, vi i dag forbinder med tegneserier og børneværelser. I slutningen af 1960- og 70erne udkommer der ganske vist en del undergrundstegneserier med temaer om politik, sex og drugs. Mest kendt er nok Fritz the Cat af Robert Crump, som siden også har bevæget sig ind i kunstverdenen med sin karakteristiske streg.
9
Først i 1978 dukker betegnelsen graphic novel op med udgivelsen af Will Eisners A Contract with God, og med Art Spiegelmans Maus få år senere, får den grafiske roman anerkendelse i også den litterære verden, bl.a. i form af Pulitzer prisen til sidstnævnte i 1992. Herhjemme brød graphic novels for alvor igennem med Marjane Satrapis selvbiografiske Persepolis, om hendes barndom og opvækst under Irans islamiske revolution. Siden er der, som nævnt, sket et boom af nye danske og udenlandske udgivelser.
Tegneserien > < graphic novels Når man taler om tegneserier og graphic novels lyder spørgsmålet ofte; hvad er forskellen? Måske fordi den engelske betegnelse for tegneserie, comics, betyder noget komisk og sjovt, sættes tegneserien ofte i bås med noget spraglet og underholdende – og mest for børn.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
Med betegnelsen graphic novels åbnes der derimod op for noget mere seriøst. Layoutets romanagtige hardbackformat appellerer til de litterært interesserede, ligesom der i højere grad er kælet for de æstetiske detaljer. Indholdet kredser ofte om identitet, erindring og alvorstunge emner, og hvor tekst og billeder henholdsvis kontrasterer og komplementerer hinanden. Et mesterligt eksempel er Craig Thompsons Habibi, der i indhold handler om mennesker, der udnytter andre mennesker, men hvor den voldsomme historie kontrasteres af de grafisk smukke billeder. I bund og grund giver det dog ikke mening at adskille tegneserier og graphic novels, som henholdsvis børneunderholdning og kunstnerisk udtryksform for voksne. Set samlet er det derimod den tegnede serie (af billeder), der har nået og udviklet sig til et bredere medie. Det giver derfor god mening at belyse tegneserien fra flere vinkler; kulturhistorisk, æstetisk og litterært.
10
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
Tegneseriemageren Storm P. Selvom Storm P. havde mange forskellige talenter og både var kendt som maler, varieté-kunstner og forfatter, er det som bladtegner han først og fremmest er kendt. I starten af 1900tallet var tegnede striber i danske aviser stadig et nyt indslag. Genrens hastige udvikling og udbredelse hænger sammen med den skrappe konkurrence på det ekspanderende amerikanske avismarked i tiden op til århundredeskiftet. Tegneserierne havde vist sig at være effektive forbundsfæller i kampen om læserne. Storms første serie i Ekstrabladet fra den 28. oktober 1906 er en stribe meget ubehjælpsomme tegninger, hvor det fremgår at han endnu ikke havde helt styr på læseretningen i taleboblerne. (Se første billede). Med serieføljetonen om De Tre Små Mænd og Nummermanden fra 1913 sker der et nybrud i Storms serietegneri. De Tre Små Mænd starter egentlig som bifigurer i serien Kan de det? bragt i ugebladet Verden og Vi. De Tre Små Mænd overtager ganske enkelt serien med en taleboble, der spørger en selvportrætteret Storm, om de nu ”må lave en
11
serie Hr. Storm P.? Vi har tænkt at kalde den - De Tre Små Mænd.” Serien kørte sporadisk i BT og det svenske blad Vecko-journalen frem til 1923. I mellemtiden havde Storm P. været på sin store – og skæbnesvangre- dannelsesrejse til Amerika i 1919, som på mange måde desillusionerede ham kunstnerisk set. Hjemvendt var en Storm, der resten af sit liv skulle kæmpe med en indre tvivl om sit eget kunstneriske værd. Dertil kom en dårlig økonomi, hvor erhvervet som bladtegner blev Storms P.s levebrød fra 1922. Man kan således sige, at det var pengetrang, der gav stødet til Storm P.´s bedst kendte serie, Peter og Ping, som debuterede i BT den 8.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
marts 1922 og løb kontinuerligt 27 år frem til hans død i 1949. Serien blev så populær at den lagde grundstenen til den populære Ping Klubben for børn, der på sit højeste husede 80.000 medlemmer, ligesom at Pings sidebemærkninger, som Højt Skum, First Class og Den er Pingeling, blev til en fast del af datidens københavner jargon.
Dansk Tegneseriemuseums samling I marts 2013 overgik Dansk Tegneseriemuseums samling til Storm P. Museet. Og som nævnt i indledningen, skete det på 100års dagen for udgivelsen af Storm P.´s De Tre Små Mænd. Donationen består af en komplet samling af alle udgivne serieblade i Danmark siden 1970 og en nærved komplet samling fra årene 1950 til 1970. Samlingen rummer derudover mere end 30.000 originale tegninger. Tegneseriemuseet er en privat samling, grundlagt af Anders Hjorth-Jørgensen. I 1993-2000 var samlingen et selvstændigt museum i Gørlev, hvorefter den har været opbevaret på Kalundborg Museum. I overtagelsen af tegneseriesamlingen er det Storm P. Museets ansvar at sikre den formidling og forskning i tegneserien såvel som indsamling og bevaring. Samlingen er ikke tilgængelig i museets faste udstilling, men bliver løbende formidlet gennem vores tematiske særudstillinger, opgaveark på museet og gennem dette undervisningsmateriale.
12
Graphic novels i undervisningen I undervisningen af graphic novels er det oplagt at arbejde tværfagligt med tekst, indhold og æstetik, da de forskellige elementer komplementerer hinanden. I en graphic novel hænger tekst, tekstens gengivelse, layout (billedrammer), billedkomposition, tegnestil og farvelægning sammen. Mange graphic novels ligner et storyboard (filminstruktørens drejebog), både mht. det fortælletekniske og til billedkompositionen. Man kan derfor godt overtage mange af de samme betegnelser og termer, som man vil bruge til filmanalyse. Man kan bruge kopisiderne og supplere med det digitale materiale. Man kan sagtens bruge det digitale materiale alene, men vi anbefaler alligevel at have arbejdet med mindst den ene af tegneserierne Persepolis, Pssst!, eller The Walking Dead, Vol.1. De tre tegneserier egner sig til differentiering, hvoraf Persepolis er den sværeste og kræver mere introduktion fra læreren. Til både denne og Psst! giver vi en række ekstra opgaver, Til The Waking Dead ligger der et selvstændigt undervisningsmateriale til, der kan downloades her på siden. Dette materiale er oversat fra svensk, hvor det bliver brugt i svenske udskolingsklasser.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
Kopisiderne giver en kort indgang til generel analyse af tegneserier, samt en manuskriptstarter til egen tegneserieproduktion. Vi anbefaler at hente mere viden og inspiration fra nedenstående materialer: • UP – Unge Pædagogers temahæfte nr. 2. 2012 – om tegneserie didaktik • Dansk i Dybden – Graphic Novels, Thomas Thorhauge, Gyldendal Uddannelse • Tegneserier – fornøjelse, fremstilling, forståelse, Scott McCloud, Gyldendal • Online: www.dansk.gyldendal.dk Graphic Novels, Marianne Eskebæk Larsen
•
•
Forslag til undervisningsforløb: • Gennemgang af genren. • Gennemgå først i hovedtræk, hvad der kendetegner genren og drag paralleller til filmmediets fortælle teknikker. Hvad er det, det ene medie kan, frem for det andet? Sandsynligvis har de fleste elever kun ringe erfaring med tegneserier, da de er opvokset med den hårde konkurrence fra de digitale medier. Hvilken fordel har det, at man kan bladre i det trykte medie? • Snak om, hvor mange uofficielle ”tegneserier” de kender – fra
13
• •
•
hulemalerier og Bayuex tapetet, som det ikke er sikkert, de kender og forbinder med en tegnet serie, til Ikeas manualer. Er det også tegneserier? Drag paralleller til Japan, hvor Manga bliver brugt i alle mulige sammenhænge – fra underholdning til komplicerede manualer. Hvorfor er det almindeligt i Asien og kan man forestille sig områder, hvor det ville være en fordel at bruge tegnede manualer herhjemme? Gennemgå også den udvikling tegneserien har taget fra børneværelset ind på voksenreolen som graphic novel. Hvad er det, der gør, at genren bliver taget mere seriøst nu – og hvorfor har du, som lærer, vælger at undervise i genren? Brug kopiarkene til at gennemgå genrens kendetegn; Struktur, Stil, Billede og Layout. Kopiarkene skal gennemgås fælles i klassen og tage udgangspunkt i mindst en konkret tegneserie. Det kan med fordel være en af dette materiales udvalgte. Der er opgaver knyttet til genrens virkemidler i det digitale materiale, og selvom der også her gives en vejledning, giver det eleverne et bedre fokus på det visulle, hvis begreberne er på plads forinden. Læs og analyser henholdsvis Persepolis, Pssst! eller The Walking Dead. De forskellige værker appellerer forskelligt. Læs først de korte resuméer herunder for at danne et overblik over, hvilken passer bedst til din klasse. Pssst! foregår i et pigeunivers og appellerer måske mindre til
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
drenge. Den har en interessant fragmenteret fortælleteknik i dagbogsform, der kan inspirere til selvproduktion i klassen og omhandler begreber som identitet og selviscenesættelse. • The Walking Dead appellerer til begge køn. Her er masser af action, men også en psykologisk karakteropbygning. Samtidigt arbejder den fortælleteknisk med spændingsopbygning og cliffhangers og kan med fordel bruges komparativt med den anmelderroste TV-serie, der er bygget over serien. • Persepolis er noget sværere end de to ovenstående. Den er selvbiografisk, tegnet af en kunstner og handler om nogle politiske og kulturelle omstændigheder, der kræver lidt forklaring. Historien er dog fortalt gennem et barns og senere teenagers øjne, som giver en nuanceret vinkel på nogle dramatiske begivenheder. • Arbejd med det digitale materiale. Det er vigtigt, at eleverne følger vejledningen; Læs først resuméet for tegneserien. Der vil på hver side være små farvede stjerner, der viser, hvor der gemmer sig en opgave. Rød stjerne: her handler opgaverne om svære eller nye ord. Gul stjerne: her handler opgaverne om, hvordan man skal læse tegningerne. Blå stjerne: her handler opgaverne om andre områder, der er vigtige for at forstå tegneserien.
14
• Hver tegneserie slutter med en quiz, hvor man skal have læst hele uddraget og løst alle opgaverne, for at kunne svare rigtigt. Der er mulighed for at printe sit resultat og dermed konkurrere med resten af klassen om ”best score”. • Besøg Storm P. Museet • Bestil en rundvisning med særligt fokus Storm P.s tegneserier og/eller relevant særudstilling (se hjemmeside for aktualitet). • Læs læs læs! • Lad eleverne læse en masse forskellige tegneserier og graphic novels. Vi giver herunder en række anbefalinger til værker, der har særlig kvalitet og som henvender sig til aldersgruppen. • Producer egen tegneserie. • Definér benspænd før eleverne går i gang med egen produktion. Gør dem opmærksom på, at et omhyggeligt forudgående ”rugbrødsarbejde”, både gør processen nemmere i sidste ende og også forbedre resultatet mærkbart. • Vælg ud fra kopiark, hvor mange ruder serien skal indeholde (det er nemmest at holde sig til det klassiske layout, hvis man ikke er øvet). • Vælg et tema for handlingen. Jo mere afgrænset, desto nemmere. Eksempelvis ”en dag i dit liv”. Brug evt. aktant eller berettermodellen eller stil krav om, at fortællingen skal indeholde en modstander (ikke nødvendigvis en person), en konflikt og
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
en løsning. Bed eleverne om at skrive historien ned billede for billede og i korte træk. • Bed eleverne skrive en plan for, hvad hvert enkelt billedes synsvinkel og perspektiv ud fra de tidligere gennemgåede kopiark. Giv sparring på de forskellige synsvinklers virkemidler i forhold til historien. Man behøver ikke nødvendigvis at eksperimentere, men eleverne skal kunne gøre rede for deres valg. • Bed eleverne lave en skitse over deres tegnestil. Gør dem opmærksom på at man ikke behøver at være god til at tegne, så længe ens virkemidler fungere. Vis evt. eksempel på Maren Uthaugs tændstiksfigurer, der med ganske få midler fortæller en historie. • Sæt kvalitetskrav og slut af med at udstilling af værkerne på skolen, biblioteket. Tryk de færdige resultater til fælles bog.
De digitale tegneserieuddrag: THE WALKING DEAD The Walking Dead er en postapokalyptisk fortælling sat ind i et zombieunivers. Der er masser af action og levende lig, men den egentlige fortælling handler om, hvordan mennesker reagerer, når samfundet går i opløsning, og håbet om en fremtid synes svær at få øje på. Titlen refererer således også til historiens overlevende, der kæmper en stadig kamp for at holde fast i deres menneskelighed. Forfatteren Robert Kirkman kan sit fortællingsmæssige kram og historien skrider ubesværet og dynamisk frem med masser af cliffhangers og i en god blanding af realisme og grotesk makabre situationer. Den billedmæssige del er detaljerig og henter sine virkemidler fra filmen med ekspressive vinkler og billedbeskæringer. Tegneserien er derfor oplagt at bruge komparativt med enten den meget populære TV-serie af samme navn, eller med andre postakapolyptiske fortællinger. På museets hjemmeside kan man downloade et selvstændigt undervisningsmateriale oversat fra svensk, og brugt i svenske udskolingsklasser.
15
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
PERSEPOLIS Prisbelønnede og kritiker roste Persepolis er nok den graphic novel, der for alvor gav tegneserien et voksent publikum herhjemme. Det er en selvbiografisk fortælling af den iranske tegner og illustrator Marjane Satrapi. Det er en begavet, humoristisk og gribende fortælling om hendes opvækst under den iranske revolution i 1979. Gennem Marjanes barneøjne bliver vi vidner til Irans dramatiske ændringer fra Shah styre til islamisk stat, men også til de personlige omkostninger det skaber for hendes egen familie og bekendte. Historien er tegnet i kraftfulde, men også underspillede sort/hvide tegninger, der enkelt og præcist fortæller en nuanceret og følelsesfuld historie. Uddraget i det digitale materiale er det første kapitel i bind 1, ”Min iranske barndom”, hvor vi følger Marjane fra hun er seks til fjorten år gammel. Efterfølgeren, ”Teheran tur – retur” handler om hendes teenage år i Europa. Bøgerne er siden filmatiseret i samme ekspressive sort/hvide stil.
• •
•
•
Supplerende opgaver: • Persepolis er fortalt i en række selvstændige små kapitler. Lad eleverne vælge et kapitel og omskrive det i 1. person i dagbogsstil. • Lad eleverne overveje og evt. Researche sig frem til, hvor gammel Marjane er blevet for hvert kapitel. (Nogle kapitler
16
•
beskriver politiske begivenheder, hvor tidspunktet for dette kan findes på nettet.) Har I kun læst kapitlet fra det digitale materiale, bruges dette. Marjane drømmer om at være profet og skriver en række regler i sin hellige bog. Lad eleverne skrive 10 regler, som de ville vælge, hvis de skulle være profet (eller andet religiøst forbillede). Snak om, hvordan man opfatter verden som seksårig og hvordan de opfatter den nu. Bed dem om at skrive et regelsæt eller dogme, som var de seks år og et for deres nuværende alder. Hvilke ting adskiller sig. Hvor mange af dogmerne er personlige og hvor mange er almengyldige. Arbejd med den sort/hvide ikoniske stil i billedet. Lad eleverne bruge portrætbilledet på s. 12 (4 digitalt) og snak om de forskellige sider af ens person, man kan indeholde og som kan give konflikter. Lad eleverne lave deres sort/hvide selvportræt, hvor den ene side af billedet repræsentere sider af ens personlighed som den anden side ikke viser. Brug evt. symboler. NB! Kræver ordentligt materiale med enten sorte tuscher eller blæk. Lad eleverne først skrive ned, de elementer hver side skal indeholde og tegn derefter op med blyant først. Gør det enkelt med ikke for mange eller for små detaljer. Lad eleverne skrive et selvportrætterende kontrastfyldt digt.
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
PSSST!
Supplerende opgaver:
Danske PSSST! er en prisvindende graphic novel til tween piger og belyser emnet identitet fra forskellige vinkler. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg blevet, som jeg er? Og hvad vil jeg med livet? Igennem 12 selvstændige kapitler får vi indblik i nogle af de tanker og overvejelser, den cirka 12 årige Viola gør sig om livet, døden, venner, familie, ensomhed, udseende og popularitet. Selvom hovedpersonens alder er yngre end målgruppen for dette materiale, synes vi den så fint kommer med bud på, hvad det betyder at være pige i vores tid, hvad der præger én, og om man selv har indflydelse på, hvem man er og hvordan man bliver. Bogen giver ikke færdige svar, men overlader det til læseren selv at tænke og drage konklusioner. PSSST! er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter Annette Herzog og illustrator Katrine Clante, som igennem hele forløbet har været i dialog om hvert kapitels tematik, fortælleform og visuelle udformning. PSSST! er en poetisk, filosofisk og tankevækkende bog, der i et enestående samspil mellem tekst og billede behandler livets små og store spørgsmål, som de stiller sig for en pige på grænsen mellem barn og selvstændigt ungt menneske. PSSST! vandt Ping-prisen 2014 for Bedste danske Børne- og ungdomstegneserie, og tegner Katrine Clante vandt desuden Kulturministeriets illustratorpris 2013 for værket.
• Skriv kapitlet ”Hot or not” i 1. person dagbogsform. • Skriv kapitlet med en drengs synsvinkel. Hvis ikke det er shopping, de er ude til, så skriv noget tilsvarende. • Snak om, hvad det er for nogle ting, der gør nogle elever mere populære end andre og om, hvorfor det kan være så svært at sige fra. • Snak om unges forbrug. Hvor mange penge bruger de hver i sær på shopping på en dag, en uge, en måned? • Lad eleverne skrive et anonymt brevkassebrev. Bland indslagene og lad derefter eleverne svare på spørgsmålet. • Bed eleverne skrive og tegne en dagbog over en uge. Hver dag skal beskrives forskelligt. F.eks. en dag skal skrives i normal dagbogsform, en skal skrives som digt, en skal tegnes som en tegneserie, en skal illustreres vha. mobilfotos, en må kun skrives som en række sms’er . Find selv på flere måder.
17
God fornøjelse Anne Cecilie Monrad, Formidlingsinspektør, 2014 Tak til Karoline Clante og Triple Design
STORM P. MUSEET UNDERVISNING
TEGNESERIER I UNDERVISNINGEN
KOPIARK
18
UNDERVISNING
STORM P. MUSEET
Hvordan er handlingen bygget op? Måske kan evt. hente hjælp ved at bruge forskellige analysemodeller såsom aktantmodellen eller berettermodellen o.a. for at få strukturen klarlagt. Det vil også være nødvendigt at se på om tidsforløbet har kronologisk (altså følger real tid) eller episodisk (om historien springer i handling og i stedet fortælles gennem små delepisoder) struktur eller om der kombineres forskellige strukturer.
For at danne dig et overblik over, hvordan tegneseriens fortællestruktur er bygget op, er det bedst at starte med at læse hele bogen igennem og fokusere på handlingen. Du kan bagefter bladre bogen igennem for at finde de steder, du synes er vigtig.
De næste sider er et lidt omfattende, men nødvendigt ”rugbrødsarbejde” for at nå frem til en analyse af en tegneserie eller graphic novel. Ved at blive opmærksom på de mange detaljer i helheden, er det nemmere at finde frem til særlige værdier og overordnede temaer.
Handling / Struktur
UNDERVISNING
STORM P. MUSEET
Taleboblerne er et lille særskilt afsnit. Hvordan er boblens form, hvis der ikke bare er en streg hen til teksten? Hvordan adskilles tale fra tanker? Hvilken skrifttype og størrelse er der brugt, og tjener det et særligt formål?
Det er også interessant at se på om tegneren bruger dekoration udenfor rammerne og hvilken effekt det har på helhedsindtrykket.
Man kan også se på om der er tegnet i sort/hvid eller farver? Om stilen skifter undervejs og hvorfor? Hvilken betydning har detaljerne eller enkeltheden for historien.
Scott McCloud, Tegneserier- fornøjelse, fremstilling, forståelse
Her er det genren og tegnerens streg, der skal kigges på. Hvor mange detaljer er med og hvilken betydning har det for historien. Er fortællingens univers karikeret, stiliseret, realistisk eller noget helt andet? På nedenstående eksempel har tegneserietegneren Scott McCloud tegnet sig selv henholdsvis realistisk og ikonografisk. Hans pointe er, at jo mindre realistisk tegningen er, desto mere kan man genkende sig selv i karakteren.
Stil
UNDERVISNING
STORM P. MUSEET
Når man arbejder med billedet, er det oplagt at bruge filmanalysens sprog. Er der tegnet i total-, halvtotal-, nær- eller supernærbillede. Totalbilledet kan eksempelvis give læseren en læsepause, fordybelse eller mulighed for at gå på opdagelse i billedet. Ligesom et supernærbillede kan understrege en stemning eller følelse hos en af figurerne (en sveddråbe, tåre eller lignende). På samme måde skal man også kigge på om billedet er tegnet i frø-, normal- eller fugleperspektiv og hvilken betydning det har for synsvinklen.
Billede
6. Non Sequitur: Her er der ingen logisk sammenhæng mellem billederne.
5 Aspekt til aspekt: Her skal forskellige billeder vise en særlig stemning, der er vigtig for historien.
4 Scene til scene: Her skifter handlingen enten i tid eller sted.
3. Objekt til objekt: her kræves det, at læseren selv kan kode sammenhængen mellem de tobilleder.
2. Handling til handling: her fører den ene handling logisk til den næste handling.
1. Moment til moment: her er der kun tale om et øjeblik – bogstavelig talt.
(Fra Scott McCloud, Tegneserier – fornøjelser, fremstilling, forståelse)
Det er også vigtigt at analysere de fortællemæssige huller, der skabes mellem rammerne. Man kan sammenligne rammerne med klip i film. Hvor meget af handlingen skal læseren selv regne ud, der er sket fra billede til billede? Nedenstående 6 eksempler viser, hvor lidt og hvor meget, der ligger mellem rammerne.
Andre værker er med et utraditionelt layout, hvor rammerne er skæve eller dynamiske, eller hvor billedet fortsætter over flere rammer eller måske helt går i opløsning. Ligesom med billedet er der i layoutet tale om bevidste grafiske valg fra tegnerens side.
Her skal man kigge på billedrammerne. Er der tale om et klassisk layout med etager og 1-4 rammer på hver? Det klassiske layout er især velegnet for historier, der skal fortælles på en tydelig og enkel måde. De ”almindelige” tegneserier som Anders And, Tintin, Lucky Luke o.m.a. har alle et klassisk layout, men nyere værker som Persepolis er også bygget med at klassisk layout.
Layout
1. Skriv her kort om din figur/dine figurer. Hvor mange personer er med? Hvad hedder de? Hvad er deres kendetegn / karakteristika? 2. En historie bliver bedre, hvis der er en eller anden form for konflikt og løsning. Skriv her, hvad der er din tegneseries konflikt – og løsning. 3. Vælg en skitse for, hvor mange rammer din tegneserie skal indeholde. Skriv en plan for, hvad hvert enkelt billede skal vise. Første billede skal introducere figuren eller rammen/stemningen for historien. Historien skal have en begyndelse (introduktion), en midte (klimaks) og en slutning (konklusion/pointe). 4. Overvej om billederne skal have forskellig beskæring og hvilken virkning, det vil have for din pointe, om billedet er tegnet i supertotal, ultranær eller et sted derimellem. 5. Du hjælper dig selv rigtig meget ved at holde en stram struktur i denne proces. Tænk på det som et slags storyboard/filmmanuskript. 6. Tegn først en skitse af din figur. Overvej hvor mange detaljer, du vil have med. Husk at det ikke er dine tegneevner, det kommer an på, men din kreativitet.
Man behøver ikke være mestertegner for at tegne en god tegneserie. Men din tegneserie bliver bedre, hvis man først har lavet en skitse og en udførlig plan. Husk på, der er ikke mange rammer at gøre godt med. Jo færre rammer, jo mere skarp skal din pointe være.
Planlæg din tegneserie: