Storm P. Liv og Humor

Page 1

STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

BIOGRAFI Hvem var Storm P.? Måske har du hørt udtrykket ”Det ligner en rigtig Storm P. opfindelse”, om apparater, der ser meget indviklede ud. Storm P. var dog hverken opfinder eller videnskabsmand, men derimod vittighedstegner og han tegnede en masse sjove opfindelser, som de følgende sider viser eksempler på. Storm P.s rigtige navn var Robert Storm Petersen. Han blev født for mere end 130 år siden i 1882 og døde 66 år gammel i 1949. Udover berømmelsen som vittighedstegner blev han også kendt som skuespiller, kunstmaler, forfatter, pibesamler… og en hel masse andet! Folk kaldte ham ”Onkel Storm” eller ”Danmarks sjoveste mand” og alle vidste, hvem han var. I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt at børn overtog forældrenes erhverv. Og da lille Robert ikke brød sig om at gå i skole, kom han i lære hos sin far, der var slagter, allerede efter at have afsluttet 6. klasse. Det viste sig dog snart at han ikke nænnede at slå dyrene ihjel, hvilket jo var nødvendigt, hvis man skulle være slagter. Forældrene var bekymrede. Hvad skulle der dog blive af deres

1

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Den ældre Storm P. i sit arbejdsværelse på Asgårdsvej 17 på Frederiksberg


STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

kære søn, der hverken ville gå i skole eller passe sin læreplads i slagterboden på Nikolaj Plads? Storm P. tog ud at sejle et par måneder som skibsdreng og gik dernæst i lære hos en bygningsmaler. Hverken livet til søs eller huskalkning var dog noget for den følsomme dreng, der hellere ville skrive, tegne, male og spille skuespil. Storm P. elskede film og var, som skuespiller og kulissemaler, med til at lave nogle af de tidligste danske biograffilm. Senere skabte han også nogle af verdens første tegnefilm (det var længe før Walt Disney). Men først og fremmest lærte Storm P. danskerne at elske tegneserier. Han skabte i 1913 den første rigtige danske stribe, De 3 små Mænd og Nummermanden, om tre små drilagtige fyre med høje hvide hatte. Senere kom serien Peter og Ping - som dine bedsteforældre helt sikkert kender. Den handler om en lille tyk mand, Peter, og hans ven, pingvinen Ping.

Den unge Storm ved sit skrivebord i atelieret på Frederiksberg i 1905

Storm som slagterlærling, sammen med sin onkel Frederik og lillebroderen Karl i 1887.

Storm P. boede de sidste 16 år af sit liv i en stor villa på Frederiksberg sammen med sin anden kone, Ellen, samt hundene Krølle og Tot. Hér sad han dag ud og dag ind i sit arbejdsværelse, omgivet af tusindvis af bøger og alle mulige ting, han samlede på, og tegnede til aviser og blade i ind- og udland. Eftersom Storm også skrev historier og lavede oliemalerier, havde han stort set aldrig fri. 2

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Storm laver tegnefilm sammen med vennen Karl Wieghorst


STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

I sine sidste leveår malede Storm P. flere af de malerier, der siden er blevet mest kendt. Han nåede dog ikke at færdiggøre det allersidste billede, ”Klovnens begravelse”, som forestiller et optog på vej til kirkegården med en afdød klovns kiste. Storm P. malede sig selv med i billedet. Han står lige midt i det hele med en lille brun hat og et skævt smil om læberne. HUMORISTEN STORM P. Det kan være svært at definere hvad humor egentlig er for noget. Som du sikkert har oplevet, fordufter det sjove gerne, hvis man prøver at forklare nogen pointen i en vittighed. Enten fatter man komikken eller også gør man ikke. Derudover er der forskel på, hvad man syntes var sjovt for 100 år siden og i dag.

FAKTA

Storm nåede at male ca. 200 malerier og tegne over 50.000 tegninger! Han blev 66 år gammel – så kan du selv prøve at regne ud hvor mange tegninger det er om dagen!

3

OPFINDELSES VÆ R K TØJ


STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

Humoren dannede grundlag for hele Storm P.s livssyn og prægede alt, hvad han skabte. Imidlertid handlede det ikke blot om at fortælle vittigheder og være sjov. Som Storm erklærede i 1929 skal man ”gå til arbejdet med den dybeste alvor, thi kun på baggrund af alvoren virker humoren, som den skal”. Storm P. havde evnen til at vende alting på hovedet således at almindelige dagligdags situationer blev overraskende morsomme. De figurer, han skildrede, var oftest komiske i sig selv med store næser, lange tynde ben eller tykke maver. Samtidigt kunne han noget med sproget, så tekst og billede passede perfekt sammen. KARIKATURTEGNEREN I 1902 fik Storm P. med faderens hjælp publiceret sin første tegning i Dansk Slagteri Tidende og kunne stolt betegnede sig selv som karikaturtegner. Ordet ”karikatur” kommer af det italienske caricare, som betyder ”at belæsse” eller ”overdrive”. En karikatur er en billedfremstilling af personer, hvis karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke altid smigrende vis. Satire er altså ikke bare

4

OPFINDELSES VÆ R K TØJ


STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

morsomt, men anvender humoren til at pege på alvorlige emner og skabe debat. Karikaturtegnernes ofre er gerne kendte personer som politikere, skuespillere og forfattere. På Storm P.s tid var det særligt magthaverne, de rige, politikere og ordensmagten, dvs. politiet, dommerne, der stod for skud. I mange af sine tidlige tegninger skildrede Storm P. den uretfærdighed, hvormed myndighederne behandlede samfundets svageste. Han tegnede tykke politibetjente, der tæsker løs på børn og sultne stakler i kontrast til velhavende direktører og grosserer som grådigt mæsker sig i mad og drikke. Storm P. satte disse modsætninger overfor hinanden, således at forskellen ikke var til at tage fejl af. HELE DANMARKS HUMORIST Selvom alle kan genkende de typer, Storm P. fremstillede, var der sjældent tale virkelige personer. Det var karikaturer af “Hr. og Fru Danmark”, som de så ud på den tid, hvoraf mange i øvrigt lignede Storm selv!

5

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Se nu og kom afsted - og det lidt hurtigt. Fra bladet Gnisten 1908


STORM P. MUSEET UNDERVISNING

STORM P. LIV & HUMOR

Med tiden blev Storm P.s bidske sociale karikaturer erstattet af en mere underfundig humor, som dog stadig gav læseren stof til eftertanke. Dette fremgår eksempelvis af de vagabonder, han tegnede livet igennem. I begyndelsen skildredes disse som drikfældige bøller eller udsultede stakler, mens de i senere tegninger blev en slags vismænd, der ved langt mere om de vigtigt ting hér i livet end ”almindelige” mennesker. Af samme årsag navngav Storm ofte vagabonderne efter oldtidens græske filosoffer, så som Perikles og Herodot. Storm P.s egen begrundelse for at anvendte disse karakterer var at vagabonden kan sige og gøre lige hvad der passer ham, netop fordi han ingenting ejer. Hvad tror du han mente med det? Et godt eksempel kan ses i maleriet ”Tilbage til Naturen”. Fremfor en forhutlet stakkel udgør vagabonden hér en idealfigur, som smilende forlader den grå masse af mennesker, der blindt følger hinanden som kvæg, for at opleve verden på egen hånd. Storm P.s tegninger blev måske så elskede, fordi de fik danskerne til at genkende og grine ad sig selv og en verden, der ikke altid er lige nem at forstå.

6

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Tilbage til Naturen 1945


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.