18. / BUSINESS /
BERLINGSKE / 2.SEKTION / ONSDAG 03.10.2012 REDIGERET AF PIA ROSENGAARD. LAYOUT: HENRIK KRUSE
VÆKST
business.dk/vaekst
Tendens. Californiens position som iværksætternes foretrukne stat er under pres. Danske virksomheder bør have et bredere fokus i USA, lyder det fra rådgiver.
Iværksættercentrum mister pusten Af Morten Jasper // mja@berlingske.dk
Det forjættede land for iværksættere har i årtier været Californien med Silicon Valley som den skinnende juvel. Det er her koncentrationen af iværksættere og risikovillig kapital uden sammenligning er størst i hele verden. Men dampen tager af i styrke i disse år, og samtidig accelererer andre amerikanske stater, hvor nye såkaldte »iværksætter-hubs« – altså områder med et stort antal iværksættere – udvikles hastigt. Det viser en undersøgelse foretaget af den amerikanske professor Robert Anderson ved Pepperdine University i Californien. Han har set på antallet af virksomheder, der indsender de såkaldte D-formularer, som lidt firkantet fortalt er antallet af virksomheder, der ønsker at rejse privat kapital. Det er ifølge Robert Anderson en indikator for, hvor pengene til vækstiværksættere er i USA over en periode på ti år. »De virksomheder, der udfylder de her D-formularer, er fremtidens Google og Facebook,« forklarer han og henviser til, at dem bliver der altså færre af i Californien. Californien ligger stadig i toppen over de
amerikanske stater, men antallet har været støt dalende i den store vestlige stat og markant stigende andre steder i landet. I 2002 var Californiens andel af ansøgte D-formularer så stor som i de tre nærmeste stater på listen tilsammen, men i dag har New York lagt sig lige i hælene på Californien, og de ambitiøse og kapitalhungrende firmaer gør sig også til i Texas. Robert Anderson peger på, at hvis tendensen fortsætter, udgør den en reel trussel for en stat som Californien, der i den grad er afhængig af nye innovative virksomheder til at skabe vækst. Californien er dog stadig suverænt stedet med flest venturepenge, og derfor stadig iværksætternes foretrukne stat. Men at dens position kan være under pres, understreges af en markant iværksætters holdning til staten. Facebook-stifteren Mark Zuckerberg mener ikke, at IT-iværksættere nødvendigvis behøver at søge mod Silicon Valley. »Hvis jeg skulle starte nu, ville jeg gøre tingene meget anderledes. Når du er her i Silicon Valley, har du en fornemmelse af, at du er nødt til at være her. Jeg tror ikke, at det er det eneste sted, du kan være. I dag ville jeg vælge Boston. Der er aspekter af kulturen herude, som er meget fokuseret på det kortsigtede, og det irri-
terer mig,« fortalte Mark Zuckerberg til CNET sidste år.
F I dag ville jeg vælge
Boston. Der er aspekter af kulturen herude (Solicon Valley, red.), som er meget fokuseret på det kortsigtede, og det irriterer mig Mark Zuckerberg , stifter af Facebook
Vækst på Østkysten Det er særligt østkysten, der rykker med bæltet af kæmpebyerne Boston, New York, Philadelphia, Baltimore og Washington som dynamoerne. Og spørger man Palle Pedersen, der er partner i rådgivningsvirksomheden Boston Denmark Partnerships i Boston, og rådgiver danske virksomheder i USA, har fokus været lidt for stift rettet mod Silicon Valley de seneste mange år. »Desværre er danskere, som jeg møder i Danmark, normalt ikke opmærksomme på, at der er et liv uden for Silicon Valley,« forklarer han og uddyber: »Det nordøstlige USA er verdens andenstørste teknologiområde og specielt i New England (inklusive Boston/Massachusetts, red.) sker der meget. Som det næststørste område i verden sker der noget inden for alle områder, men jeg ser specielt meget inden for medicinsk teknologi. Verdens største koncentration af medicinsk forskning er i Boston, finanssoftware med Wall Street i området, og mere generelt inden for mobil- og open source-software«. B
Tempo. Dansk softwarevirksomhed fravalgte Silicon Valley til fordel for downtown Manhattan.
»Det går lidt hurtigere her« Af Morten Jasper // mja@berlingske.dk
I marts i år rykkede Mik Strøyberg til New York. Med ansvaret for salget i USA skal han fra et kontor på det centrale Manhattan føre den fremadstormende danske softwarevirksomhed Issuu ind på det attraktive nordamerikanske marked. Til forskel for mange danske IT-iværksættere, der typisk tager turen til den modsatte kyst, blev østkysten foretrukket. »De grundlæggende overvejelser gik på, at vi gerne vil positionere os stærkere i Nordamerika. For det er her, der er et kæmpemarked for digital publikation i kraft af, at stort set alle de store publiceringshuse befinder sig på østkysten. Så det var med en helt klar kommerciel vinkel for øje, da vores kunder og kommende kunder ligger her. Store potentielle kunder Issuu blev etableret i 2006 og står bag en onlinepubliceringsplatform, som genskaber læseoplevelsen fra trykte publikationer online. I dag bliver Issuus produkt benyttet til mere end otte millioner publikationer. Blandt Issuus kundekreds er giganterne New York Times, V Magazine og UN, og med etableringen i New York er samarbejdet blevet udvidet og optimeret. Derudover er den danske virksomhed kommet tættere på store
Iværksættere foretrækker ikke længere Silicon Valley i Californien, men etablerer sig i store østkystbyer som New York og Boston. Foto: Jens Nørgaard Larsen
potentielle kunder, der tæller blandt andet Bloomberg, Mercedes og VICE magazine! »Der en hel anden puls i New York. Det hele går lidt hurtigere her. Mange arbejder på kontrakter og stræber intenst efter at nå frem til et mål. På vestkysten er det lidt anderledes »laid back«. Tag eksempelvis Palo Alto i Silicon
Valley, hvor Facebook har hovedkvarter. Sammenlignet med NY er der en kæmpestor forskel, for det er reelt en landsby – det er som at sammenligne Trørød og Tokyo. Der er meget rart og roligt derude, men man skal ikke tage fejl af, at der er et højt tempo hos udviklerne,« siger han.
Helt praktiske overvejelser som tidsforskel spillede dog også en rolle. Der er seks timer mellem New York og Europa. I San Francisco er det ni timer. Lige nu har Mik Strøyberg medarbejdere, der møder tidligt på arbejde i New York, så de kan holde en tæt kontakt til Europa. B