Undersøgelse om den faglige udviklingsproces by Louise Torp

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces SpĂ¸rgeskemaundersĂ¸gelse om universitetsbefolkningens oplevelse af den faglige udviklingsproces udarbejdet af StudenterrĂĽdet ved Aarhus Universitet

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Kort om den faglige udviklingsproces

Den faglige udviklingsproces blev i marts 2010 sat i gang af bestyrelsen på Aarhus Universitet. I juni 2010 vedtog bestyrelsen de overordnede linjer for processen, som blandt andet indebærer, at de ni gamle hovedområder (HUM, SAM, ASB, DPU, TEO, NAT, SUN, DMU, DJF) bliver lagt sammen til fire nye hovedområder, og at de fire nye dekaner skal indgå i den øverste universitetsledelse samtidig med, at de skal virke som dekaner for deres respektive områder. Dekanerne blev ansat pr. 1. november 2010, og den nye struktur af hovedområderne trådte i kraft i januar 2011. Resten af ændringer træder løbende i kraft hen over 2011.

Udgivet: Februar 2011 1. udgave – 1. oplag ©Studenterrådet ved Aarhus Universitet – alt materiale må benyttes frit, såfremt der henvises til dets ophav. Data kan fås ved henvendelse til info@sr.au.dk Tekst og analyse: (red., Styrelsesmedlem i Studenterrådet ved AU, stud.scient.pol) Maria Juhler-Larsen, (Styrelsesmedlem i Studenterrådet ved AU, stud.mag) Maja Viola Buskbjerg og (Formand for Studenterrådet ved AU, stud.mag) Thea P. Frederiksen Redaktion: (Styrelsesmedlem i Studenterrådet ved AU, stud.scient.pol) Maria Juhler-Larsen, (Formand for Studenterrådet ved AU, stud.mag) Thea Puggaard Frederiksen, (Styrelsesmedlem i Studenterrådet ved AU, stud.mag) Maja Viola Buskbjerg, (stud.scient.pol) Jesper Boldt Hansen, (stud.scient.pol) Caspar Schliewe og (kommunikationsmedarbejder ved Studenterrådet) Lea Laursen Pasgaard. Ansvarshavende: Formand for Studenterrådet, Thea Puggaard Frederiksen Rapporten kan hentes på www.sr.au.dk/fu-survey

Side 1 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet Studenterrådet ved Aarhus Universitet vedtog i 2010 at igangsætte denne spørgeskemaundersøgelse med det formål at afdække, hvordan den faglige udviklingsproces er blevet modtaget blandt universitetsbefolkningen. Vi satte undersøgelsen i gang, inden den faglige udviklingsproces var fuldt implementeret, idet vi ønskede at få et billede af, hvordan processen over det seneste år er blevet oplevet. Da den faglige udviklingsproces endnu er ved at blive gennemført, har vi ikke kunnet undersøge tilfredsheden med den endelige implementering. Undersøgelsen blev gennemført fra den 29.10.10 til den 14.12.10. Vores motivation for at lave denne undersøgelse og dermed denne rapport var, at vi ønskede at opnå en mere dybdegående forståelse af, hvordan universitetsbefolkningen på Aarhus Universitet har oplevet den faglige udviklingsproces. I rapporten undersøges oplevelsen af den faglige udviklingsproces og vi har valgt undersøge seks overordnede aspekter, som rapporten struktureres efter: -

Kendskabet til den faglige udviklingsproces Informationsmængden og -indholdet vedrørende den faglige udviklingsproces Deltagelsesniveauet i den faglige udviklingsproces Debat- og arbejdsklimaet i forbindelse med den faglige udviklingsproces Repræsentation under den faglige udviklingsproces Overordnet vurdering af den faglige udviklingsproces

I rapporten vil universitetsbefolkningen primært være repræsenteret ved det videnskabelige og tekniskadministrative personale, ph.d.-studerende og studerende. Disse forskellige tilhørsforhold til Aarhus Universitet vil gennem rapporten blive benævnt som grupper. Vi håber, at denne rapport kan være med til at sætte medarbejder- og studenterinddragelse på dagsordenen og bidrage til en debat om, hvordan den faglige udviklingsproces har forløbet indtil videre og hvordan den fortsatte proces og implementering skal være.

God læselyst!

Med venlig hilsen Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Side 2 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Indhold Den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet ......................................................................................... 2 1.0 Kort om respondenterne ............................................................................................................................. 5 2.0 Kendskab til den faglige udviklingsproces ................................................................................................... 8 3.0 Information om den faglige udviklingsproces ........................................................................................... 10 3.1 Analyse af tabel 2 og 3........................................................................................................................... 10 3.2 Respondenternes kommentarer til tabel 3 ........................................................................................... 12 3.2.1 Information ..................................................................................................................................... 12 3.2.2 Debatten ......................................................................................................................................... 14 3.3 Opsamling på information ..................................................................................................................... 15 4.0 Deltagelse i den faglige udviklingsproces .................................................................................................. 16 4.1 Analyse af tabel 4 .................................................................................................................................. 16 4.2 Respondenternes kommentarer til tabel 4 ........................................................................................... 17 4.2.1 Aktivitet .......................................................................................................................................... 17 4.2.2 Viden ............................................................................................................................................... 18 4.3 Analyse af tabel 5, 6 og 7 ....................................................................................................................... 20 4.4 Respondenternes kommentarer til tabel 7 ........................................................................................... 22 4.4.1 Indflydelse ...................................................................................................................................... 22 4.5 Analyse af tabel 8 .................................................................................................................................. 24 4.6 Opsamling på deltagelse ....................................................................................................................... 24 5.0 Debat- og arbejdsklima i forbindelse med den faglige udviklingsproces .................................................. 26 5.1 Analyse af tabel 9 .................................................................................................................................. 26 5.2 Respondenternes kommentarer til tabel 9 ........................................................................................... 27 5.2.1 Topledelsen .................................................................................................................................... 27 5.2.3 Tryghed ved at deltage ................................................................................................................... 28 5.2.4 Omkostninger for karrieren ............................................................................................................ 29 5.3 Opsamling på debat- og arbejdsklima ................................................................................................... 29 6.0 Repræsentation ......................................................................................................................................... 30 6.1 Analyse af tabel 10 ................................................................................................................................ 30 6.2 Opsamling på repræsentation ............................................................................................................... 30 7.0 Overordnet vurdering af den faglige udviklingsproces ............................................................................. 31

Side 3 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

7.1 Analyse af tabel 11 ................................................................................................................................ 31 7.2 Respondenternes kommentarer til tabel 11 ......................................................................................... 32 7.2.1 Processen........................................................................................................................................ 32 7.2.2 Indflydelse ...................................................................................................................................... 32 7.3 Opsamling på overordnet vurdering ..................................................................................................... 33 8. Hovedtendenser i undersøgelsen................................................................................................................ 34 8.1 Respondenternes afsluttende kommentarer ........................................................................................ 34 8.1.1 Processen........................................................................................................................................ 34 8.1.2 Indflydelse ...................................................................................................................................... 34 8.2 Hovedtendenser .................................................................................................................................... 36 9. Afsluttende kommentarer ........................................................................................................................... 38 Tak til ............................................................................................................................................................... 39 Appendiks ........................................................................................................................................................ 39

Side 4 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

1.0 Kort om respondenterne Denne undersøgelse baseres på 1926 respondenter. Vi har forsøgt at få spørgeskemaet ud til hele universitetsbefolkningen ved at sende det ud gennem så mange kanaler som muligt. Vi har derfor forsøgt at ramme vores målgruppe gennem fagforeninger, tillidsmandsnetværket, rektoratets nyhedsbrev, fagråd/udvalg, Facebook, hjemmesider og lignende, da det ikke var muligt at sende ud til alle studerende og medarbejdere gennem ledelsen af Aarhus Universitets kanaler. Vores respondenter fordeler sig således, at de er repræsentative både med hensyn til tilhørsforhold, køn, og fakultet (se nærmere neden for). Fordelingen med hensyn til tilhørsforhold ses i figur 1. Figur 1: Tilhørsforhold (Antal) 1538

1600 1400 1200 1000 800 600

352

400 220 200

0 VIP

Stud

Phd Stud

TAP

DVIP

Ledelse

Andet

Note: Forkortelserne er som følger; Det videnskabelige personale (VIP), Studerende (Stud), Ph.d.- studerende (Phd Stud), Det teknisk-administrative personale (TAP), Deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP).

Det skal bemærkes, at der generelt er for få respondenter i kategorien ”DVIP” og ”ledelse” til at kunne generalisere på disse grupper, hvorfor kontrol for ”tilhørsforhold” fremover kun vil være statistisk relevant på de store grupper. DVIP omkodes til at være en del af den samlede VIP-gruppe, hvor ”ledelse” og ”andet” tages helt ud ved kontrol for tilhørsforhold. Fordelingen med hensyn til hovedområder ses i figur 2.

Side 5 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Figur 2: Fakultetsfordeling (Antal) 800 677

700 600 500

467

436

400 272

300 200

143

118

100

DJF

DMU

DPU

0 HUM

SUN

SAM

TEO

NAT

ASB

Andet

Note: Forkortelserne er som følger; Det humanistiske fakultet (HUM), Det sundhedsvidenskabelige fakultet (SUN), Det samfundsvidenskabelige fakultet (SAM), Det teologiske fakultet (TEO), Det naturvidenskabelige fakultet (NAT), Det jordbrugsvidenskabelig fakultet (DJF), Danmarks miljøundersøgelser (DMU), Aarhus School of Business (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Centraladministrationen (CA).

Det skal bemærkes, at der generelt er for få respondenterne fra DJF, DMU, DPU og CA til at kunne generalisere på disse grupper, hvorfor kontrol for fakultet fremover alene vil være statistisk relevant for de øvrige fakulteter. Tabel 1: Fordeling mht. tilhørsforhold på fakultet (antal) HUM SUN SAM TEO NAT ASB

VIP

TAP

Stud

Phd Stud

Total

63 6* 50 26 13 68

34 43 36 11 48 84

301 216 360 68 67 504

27 5* 20 12 14 10

425 270 466 117 142 666

I forhold til fordelingen af de forskellige grupper på fakulteterne, er der en relativ god fordeling på dem alle. Man bør imidlertid tage det forbehold, at der ikke kan generaliseres til det videnskabelige personale og ph.d.-studerende på SUN (værdierne er markeret med *). Fordeling med hensyn til køn og alder findes i appendiks 1, men de fordeler sig med hensyn til køn, således at der er flest kvinder (60 %) og færrest mænd (40 %). Med hensyn til alder er 40 % af respondenterne mellem 18-24 år og 25 % er mellem 25-31 år.

Side 6 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Aldersfordelingen er forholdsvis skæv, men dette skyldes primært, at der er langt flere studerende end medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen. En ofte fremført kritik af spørgeskemaundersøgelser er, at de, som vælger at deltage, er dem, der har ressourcerne og interessen i at deltage, men som det fremgår af rapportens analyser er der mange respondenter, der hverken har deltaget eller hørt om den faglige udviklingsproces. Det antages derfor, at respondenterne er repræsentative for universitetsbefolkningen.

Side 7 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

2.0 Kendskab til den faglige udviklingsproces Første del af undersøgelsen handler om respondenternes kendskab til den faglige udviklingsproces, hvor respondenterne først bliver spurgt til, hvorvidt de har hørt om den faglige udviklingsproces. Fordelingen kan ses nedenfor i figur 5. Figur 5: Hørt om den faglige udviklingsproces (Pct) 70,0 60,0 50,0 40,0

57,9

30,0

42,1

20,0 10,0 0,0 Ja

Nej

Respondenterne fordeler sig således, at der er et flertal på 58 %, der svarer ”ja”, hvor 42 % svarer ”nej”. Vi kontrollerede for tilhørsforhold og fandt, at det primært var studerende og ph.d.-studerende, der ikke kendte til den faglige udviklingsproces med henholdsvis 59 % og 19 %, der svarede ”nej”. Det vil sige, at stort set alle fra det videnskabelige og teknisk-administrative personale på daværende tidspunkt har hørt om den faglige udviklingsproces. Fordelingen efter læst tekst om FU mht. hørt om FU eller ej.

70,0

Figur 6: Hørt om den faglige udviklingsproces, efter beskrivende tekststykke(Pct)

60,0 50,0 40,0

62,0

30,0 38,0

20,0 10,0 0,0 Ja

Nej

Side 8 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Fordelingen af respondenter, som vi har identificeret til at være primært studerende og ph.d.-studerende, er igen, at 62 % svarer ”ja” og 38 % ”nej”. Vi kontrollerede for tilhørsforhold og fandt, at det primært var studerende (99 %), der ikke havde hørt om den faglige udviklingsproces efter vores forklarende tekststykke. Alt i alt er det 16 % af alle respondenter, der ikke har hørt om den faglige udviklingsproces, men da det primært er studerende, der slet ikke har hørt herom, vil en mere korrekt konklusion være følgende: 22,8 % af de studerende kender på daværende tidspunkt stadig ikke til den faglige udviklingsproces, hvorimod alt videnskabeligt og teknisk-administrativt personale og alle Ph.d. studerende kender til den faglige udviklingsproces.

Side 9 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

3.0 Information om den faglige udviklingsproces 3.1 Analyse af tabel 2 og 3 I denne del af spørgeskemaet forsøger vi at afdække, hvor respondenterne har deres viden fra og hvordan de stiller sig i forhold til informationsmængden og -indholdet. Først bliver de spurgt, hvor de har tilegnet deres viden om den faglige udviklingsproces fra. Fordeling kan ses i tabel 2. Tabel 2: Tilegnet sig viden om den faglige udviklingsproces (pct.) VIP

TAP

STUD

PHD STUD

ALLE

Institutmøder*** Fakultetsmøder*** Medarbejdermøder/studenterstormøder*** Rektoratets nyhedsmail*** Fakultets/institutblade*** Gennem kollegaer/medstuderende*** AU's hjemmesider*** UNIvers*** Medier uden for AU*** Magasinet Delfinen*** Studenterblade*** Lokale fagråd*** Studenterrådet***

77 34 47 64 25 60 60 35 24 -

40 37 65 71 13 48 68 31 15 -

57 30 17 15 11 18 17 21

67 18 30 35 15 64 35 28 -

23,8 15,6 24,6 28,5 12,1 55,9 40,8 22,5 15,5 8,1 11,5 11,8 13,1

Ingen af overstående*** Andet ***

6 11

3,8 9,4

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01. N=1860. – : mindre end 10 %. Tallene i tabellen angiver, hvor stor en procentdel inden for hver gruppe, der har valgt svarmuligheden. Det summerer ikke til 100 %, da respondenterne havde mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Det fremgår af tabellen, at der er en signifikant sammenhæng mellem tilhørsforhold og hvor man har tilegnet sig viden om den faglige udviklingsproces henne. Alle grupper har tilegnet sig viden gennem kollegaer eller medstuderende, AU’s hjemmesider og UNIvers. Det videnskabelige personale har primært hentet deres information fra institutmøder, rektoratets nyhedsmail, AU’s hjemmesider og gennem kollegaer. Det teknisk-administrative personale har ligeledes primært hentet deres viden fra rektoratets nyhedsmail og AU’s hjemmesider. Endvidere har de primært hentet deres viden fra medarbejdermøder eller studenterstormøder. Ph.d.-studerende har, lige som det videnskabelige personale, primært hentet deres viden på institutmøder og gennem kollegaer. De studerende har som nævnt primært hentet deres viden fra medstuderende og fra AU’s hjemmesider, ligesom Studenterrådet angives som en primær informationskanal. Af tabellen fremgår det, at de studerende ikke har samme formaliserede adgang til viden gennem institut-, fakultets og medarbejdermøder, men i høj grad henter deres viden fra magasiner, studenterblade og lokale fagråd.

Side 10 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Udover de opstillede muligheder vælger 192 respondenter ”andet”-kategorien. Generelt er der mange der angiver, at de har tilegnet sig viden gennem udsendte mails og Facebook, dog uden at angive hvem der har været afsender herpå. Flere nævner deres intranet-system (bl.a. First Class og Campusnet), undervisere og rusugen på Aarhus School of Business. Få andre nævner råd, nævn og udvalg på universitetet. Efter dette spørgsmål bliver respondenterne spurgt til deres holdning til mængden og indholdet af informationen om den faglige udviklingsproces. Fordelingen ses i tabel 3. Tabel 3: Information (pct.)

1: Der har været tilstrækkelig information om FU*** 2: Informationer om FU er kommet ud i god tid*** 3: Det har været tydeligt, hvordan jeg har kunnet deltage i FU*** 4: Der har været let adgang til information om FU*** 5: Det har været nemt at deltage i debatten*** 6: Der har ikke været nogen debat om FU, jeg har kunnet deltage i***

Meget Hverken Uenig Uenig Eller Enig

Meget Enig Total

15,2 16,4

36,9 28,5

24,0 32,2

20,0 19,7

3,9 3,1

100,0 100,0

24,7 11,0 17,2

38,8 26,7 32,6

18,0 32,1 33,8

15,8 25,5 13,8

2,7 4,7 2,5

100,0 100,0 100,0

10,5

24,1

31,5

23,2

10,8

100,0

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01, når der kontrolleres for tilhørsforhold. N>1439. Se appendiks 3 for nærmere.

Af tabel 3 fremgår det, at respondenterne generelt er mere uenige end enige i de første fem udsagn. Det vil sige, at overvægten af respondenterne mener, at der ikke har været tilstrækkelig information, at informationen ikke er kommet i god tid, at det ikke har været tydeligt, hvordan man kunne deltage, at der ikke har været let adgang til information og at det ikke har været nemt at deltage i debatten vedrørende den faglige udviklingsproces. Selvom der hovedsageligt er en overvejende negativ tendens, ligger de fleste besvarelser omkring midten og der er derfor ikke markante forskelle mellem uenig og enig kategorierne. Det mest interessante er imidlertid, at under 5 % af respondenterne er meget enige i de første fem udsagn, hvorimod over 10 % af respondenterne erklærer sig meget uenige. Sidste udsagn om, at der ikke har været nogen debat at deltage i skiller sig umiddelbart ud fra de andre, idet der stort set er en lige fordeling mellem respondenter, der er henholdsvis uenige og enige. Her kan man altså ikke konkludere, hvorvidt der har været en debat at deltage i eller ej. Når der kontrolleres for tilhørsforhold, ændrer billedet sig en smule, idet det teknisk-administrative personale fordeler sig lige modsat af de andre respondenter på flere udsagn. I første, andet og fjerde udsagn er overvægten på enig frem for uenig, og det kan derfor konkluderes, at det teknisk-administrative personale generelt er mere positive. Gruppen mener derfor, i langt højere grad end de andre grupper, at der har været tilstrækkelig information, at informationerne er kommet ud i god tid, og at der har været let adgang til informationer. I forhold til disse tre udsagn viser det sig endvidere, at de studerende og til dels ph.d.-studerende er mest uenige. I forhold til udsagn tre og fem gælder det, at alle grupperne overvejende er mest negative, hvor de studerende er den mest negative gruppe og det teknisk-administrative personale den mindst negative. Den

Side 11 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

overvejende tendens er altså, at det ikke har været tydeligt, hvordan man har kunnet deltage, og at det ikke har været nemt at deltage i debatten. I sidste udsagn svarer alle respondentgrupperne overvejende, at de er uenige, hvilket betyder, at der har været en debat at deltage i. De studerende adskiller sig dog fra denne tendens med en omvendt fordeling, idet de overvejende ikke mener, at der har været en debat at deltage i. Sjette og sidste udsagn er formuleret negativt, hvor de fem andre er formuleret positivt. Dette kan have medvirket, at nogen ikke har registreret, at der sker et skifte, hvilket gør data for dette udsagn usikkert. I kommentarerne fremgår det blandt andet, at dette forvirrede nogle respondenter. Man skal derfor læse konklusionerne vedrørende dette specifikke spørgsmål med en skærpet kritisk sans. Alt i alt viser der sig et billede af, at alle respondentgrupper generelt er negative over for informationsmængden og indholdet heraf, hvor det teknisk-administrative personale er de mest positive, mens de studerende er mest negative. Samtidig er den overvejende tendens, at det ikke har været tydeligt hvordan man har kunnet deltage i den faglige udviklingsproces, ligesom de studerende ikke mener, at der har været en debat at deltage i.

3.2 Respondenternes kommentarer til tabel 3 Størstedelen af de 174 kommentarer til tabel 3 blander forholdet mellem information, selve processen, debatkulturen og mulighed for indflydelse. Dette kommer formentlig til udtryk på dette sted i spørgeskemaet af to grunde: Dels er indflydelse sammenhængende med information og debat, dels er det første anledning i spørgeskemaet til at komme med yderligere kommentarer, hvorfor mange generelle kommentarer om den faglige udviklingsproces kommer til udtryk her. Vi har valgt at gruppere kommentarerne under overskrifterne: Information og debatten, således at kommentarerne angående processen kommer til udtryk herunder.

3.2.1 Information En gennemgående tendens i kommentarerne angående information er, at informationsmængden har været høj. Der er samtidig flere respondenter, der efterspørger mere information, mens få karakteriserer informationen som mangelfuld og overfladisk. Der er alt i alt større tilfredshed end utilfredshed med mængden af information. Der er imidlertid en tendens til, at det afgørende for en god proces ikke så meget er mængden af information, men snarere kvaliteten af information. Alt i alt er antallet af kommentarer, der udtrykker kritik af kvaliteten af information en anelse højere end antallet af kommentarer, der udtrykker tilfredshed med informationsmængden. Denne tendens kommer til udtryk i følgende kommentar: ”Der har bestemt været tilgængelig information og debat om FU. Men kvalitativt har jeg savnet mere konkret information om konkrete beslutninger. Der har til gengæld været mange hensigts erklæringer” (96)

Tendensen fremgår ligeledes af følgende kommentar: ”man har hørt meget, blevet spurgt om meget, og dog intet reelt. Det har været meget svært at få indblik i hvordan beslutninger tages.” (52). Kommentarerne udtrykker, at en høj informationsmængde ikke nødvendigvis resulterer i en gennemskuelig proces. Dette peger i retning af den anden tendens, der udtrykkes i kommentarerne; den tilgængelige informationen besvarer ikke hvorfor den faglige udviklingsproces er igangsat, hvilket ses i det følgende: ”Der er aldrig

Side 12 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

blevet gjort en indsats for at vi (medarbejdere og studerende) skulle forstå HVORFOR processen var nødvendig og vigtig” (64). Informationen giver med andre ord ikke indsigt i formålet med den faglige udviklingsproces, hvilket et flertal af kommentarerne påpeger som en mangel. En tredje tendens er, at informationen – og inddragelsen – kom for sent i processen, hvor nogle af de afgørende beslutninger allerede var truffet. Det kommer blandt andet til udtryk på følgende måde: “Der er først kommet information da processen mere eller mindre var blevet sat i søen” (20). Enkelte respondenter mener, at det er problematisk, at informationen er kontrolleret af ledelsen: ”Når forhandlingsprocessen foregår bag lukkede døre, kan man ikke vide hvor meget information man får. Man har kun adgang til de informationer ledelsen vil give (…)” (162). Det fremgår desuden af kommentarerne, at der er en gruppe af respondenter, der ikke selv har opsøgt information, og som derfor har svært ved at vurdere informationsniveauet. Flere af disse respondenter antager, at hvis de havde søgt information, havde den været let tilgængelig: ”Hvis man ville vide noget om det, så har det sikkert ikke været noget problem. Ved hurtigt at klikke rundt på au’s hjemmeside fandt jeg rimelig hurtigt en god side hvor der stod en masse” (86)

Lige så mange mener dog, at de måske ville have engageret sig, hvis de havde fået information, og enkelte efterspørger mere målrettet information og giver derudover selv forslag til, hvordan informationsniveauet kan forbedres. Eksempelvis efterspørges mere målrettet information til grupperne på universitetet. Et andet forslag er et ugentligt/månedligt nyhedsbrev målrettet alle studerende ved Aarhus Universitet, mens en anden respondent havde haft gavn af løbende mails om den faglige udviklingsproces for at følge med. Af kommentarerne fremgår det, at der har været høj grad af information at få via råd, nævn og udvalg. Konkret nævnes samarbejdsudvalg, studienævn, de studerendes fagråd/-udvalg, Studenterrådet og arbejdsgrupper nedsat af ledelsen. Det fremgår yderligere, at de respondenter, der har været på udlandsophold, barselsorlov, i praktik eller andet, ikke har fået information om den faglige udviklingsproces. En del af disse mener, at det er et acceptabelt vilkår, at man ikke får serveret information i sådan en situation, mens andre ikke mener, at det er acceptabelt, at man ikke får tilsendt information om noget, der er så vigtigt for ens uddannelse eller arbejde, blot fordi man ikke har sin daglige gang på universitetet. Sammenfattende er der en overvægt af kommentarer, der er kritiske overfor kvaliteten af den tilgængelige information og en mistro til, om afsenderne har en oprigtig dagsorden om give respondenterne indflydelse og relevant information på relevante tidspunkter. Det kommer til udtryk i følgende kommentar: ”Problemet har ikke så meget været informationsmængden – snarere indtrykket af, at alle beslutninger var taget, og at der var tale om skin-høringer” (27). Der er en tendens til, at de respondenter, der har siddet i udvalg, arbejdsgrupper med videre har haft lettere adgang til information, mens de respondenter, der ikke har deres daglige gang på Aarhus Universitet, stort set intet har vidst. Enkelte er dog positive overfor mængden af information og kvaliteten af denne, mens andre påpeger, at de selv er ansvarlige for deres manglende indsigt i den faglige udviklingsproces.

Side 13 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

3.2.2 Debatten Størstedelen af respondenterne mener ikke, at der har været en debat, som det var muligt at tage del i. Enkelte har manglet viden om, hvordan man kunne deltage i debatten. Andre mener, at debatten har været for generel, sådan at det var svært at forholde til respondenternes hverdag, hvilket eksempelvis fremgår af følgende eksempel: ”Det har ikke været svært at deltage i debatten, men det har ikke været attraktivt, da processen har kørt på et niveau langt over det, jeg som enkelt ansat har kunnet påvirke med mine debatindlæg” (139)

Andre mener, at debatten har været for ukonkret: ”Der har været en debat, men det har ikke været tydeligt eller konkret nok, hvad der er at debattere om” (95). En enkelt respondent kæder den manglende debat sammen med kvaliteten af informationen: ”Indholdsmæssigt har informationen været uden egentlig substans, hvilket har hindret en reel debat om forandringerne og deres konsekvenser” (119). Det fremgår yderligere af en stor del af kommentarerne, at der ikke har været plads til at stille spørgsmål til debattens præmisser og den faglige udviklingsproces i sig selv. ”Selvom man har haft mulighed for at skrive indlæg, har fornemmelsen været at det ikke var muligt at sætte spørgsmålstegn ved FU i sig selv, hvilket har været det største problem samt begrænsende for om der er nogen debat, som er værd at deltage i” (44)

Der er en tendens til, at respondenterne har en oplevelse af, at der ikke var plads til konstruktiv kritik eller inputs i debatten, eksempelvis: ”Jeg er utilfreds med, at der ikke har været plads til konstruktiv kritik af planerne. Kritik er hørt, men er kun blevet tilbagevist med synspunktet: Vi skal se positivt på denne sammenlægning” (7). Et par kommentarer peger på, at der har været en levende debat om den faglige udviklingsproces, men at der ikke blev lyttet til de argumenter, der kom frem i debatten: ”Mht. debatten, så er der jo muligheder for at ytre sig, men det føles langt fra som om at man faktisk har indflydelse gennem debatten” (91). Enkelte havde en oplevelse af, at der var en bunden dagsorden i debatten, hvilket udtrykkes som følger: ”Det store problem har været at debatten kun tilsyneladende har været åben, men der har været en skjult og bunden dagsorden, som ikke har kunne ændres” (31). En gennemgående tendens i kommentarerne er karakteriseringen af processen som topstyret. Endvidere bruges ordene skindemokrati, skinhøring og skinproces til at beskrive oplevelsen af processen, hvilket eksempelvis fremgår af følgende kommentar: “Jeg synes bestemt, at der har været muligheder nok for at udtrykke sin holdning. Jeg har bare været meget i tvivl om hvorvidt den øverste ledelse har været ægte åben for medarbejdernes ønsker eller om der har været tale om en skinproces” (157)

Flere respondenter efterspørger direkte mere indflydelse og information til det teknisk-administrative personale. ”TAP ansatte har ikke været inviteret til debat - det er en debat om udviklingsprocessen for fagpersoner, altså VIP og studerende” (45). Få kommentarer peger på, at det ikke er attraktivt at deltage i en debat eller proces, hvis ikke man føler, at man kan påvirke den. ”Det har været muligt at deltage i debatten, men først så sent, at beslutningerne

Side 14 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

allerede lå fast” (17). Følelsen af, at beslutninger var truffet på forhånd fører i stedet, som enkelte kommentarer udtrykker, til apati og resignation. En enkelt peger på, at der ikke er et problem i, at ledelsen træffer beslutninger på forhånd: ” (...) Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, bare man så klart melder ud, hvad det er, vi skal forholde os til, og hvad der er omsonst at diskutere” (171). Sammenfattende er der et stort flertal af respondenter, der udtrykker sig kritisk overfor debatklimaet i forbindelse med den faglige udviklingsproces. Størstedelen af respondenterne finder ikke, at der overhovedet har været en debat at deltage i, mens de øvrige respondenter fordeler sig på forskellige kritiske synspunkter, såsom at der har manglet viden om hvordan man kunne deltage i debatten, og at debatten har været for generel. Flertallet af de respondenter, der mener, at der har været en debat, kritiserer, at det ikke har været muligt at stille spørgsmål ved debattens præmisser, ligesom en stor del af respondenterne har oplevet, at det ikke har været tilladt at debattere hensigten med og beslutningerne om den faglige udviklingsproces, da disse er truffet på forhånd. En respondent siger eksempelvis, at ”(…) man kan ikke komme uden om en fornemmelse af, at svarene lå fast på forhånd og at der derfor har været tale om en legitimerende proces snarere end en inddragende proces” (16). Således oplever størstedelen af de respondenter, der mener, at der har været en debat, ikke at det har været attraktivt at deltage i denne, da de ikke kunne opnå indflydelse på den faglige udviklingsproces.

3.3 Opsamling på information Tabel 3 viser, at alle grupper generelt er negative overfor informationsmængden og indholdet heraf, hvor det teknisk-administrative personale er mindst kritisk og de studerende mest kritiske. Samtidig er der en overvægt af kommentarerne, der er kritiske overfor kvaliteten af informationen og en mistro til afsenderne af informationen. Kommentarerne viser også, at det afgørende for en god proces ikke er mængden af information, men kvaliteten af den tilgængelige information. En høj informationsmængde resulterer ikke nødvendigvis i en gennemskuelig proces, og flere af respondenterne udtrykker frustration over ikke at kende formålet med FU. Den overvejende tendens er, at det ikke har været tydeligt, hvordan man har kunnet deltage i debatten, og at det ikke har været nemt. Der er dog enighed blandt det videnskabelige- og teknisk-administrative personale og ph.d.-studerende om, at der har været en debat at deltage i. De studerende mener omvendt, at der ikke har været en debat. Ifølge kommentarerne er det store flertal af respondenter kritiske over for debatklimaet på Aarhus Universitet. Her beskriver overvægten debatten som fraværende. De øvrige er kritiske over for debatten af forskellige grunde, og de fleste har ikke villet deltage i debatten, fordi svarene lå fast på forhånd. Alt i alt viser både tabel 3 og kommentarerne hertil enighed om, at såvel informationsmængde og kvalitet, som debatmuligheder og –niveau ikke er tilfredsstillende.

Side 15 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

4.0 Deltagelse i den faglige udviklingsproces 4.1 Analyse af tabel 4 I denne del af undersøgelsen har respondenterne fået spørgsmål til deres viden om den faglige udviklingsproces og til deres grad af deltagelse heri. Det skal bemærkes, at respondenterne bliver delt op efter hvorvidt de har deltaget eller ej, hvorefter dem, der har deltaget, bliver navigeret hen til to spørgsmål omkring årsagen til deres deltagelse, hvor dem, der ikke har deltaget, bliver navigeret hen til et spørgsmål om årsagen til deres manglende deltagelse. Fordelingen med hensyn til de generelle spørgsmål til respondenternes viden om og deltagelse i den faglige udviklingsproces fremgår nedenfor af tabel 4. Tabel 4: Deltagelse i den faglige udviklingsproces (pct.)

1: Jeg har været meget aktiv i FU*** 2: Jeg har en stor viden om FU*** 3: Jeg forstår ikke, hvad FU indebærer*** 4: Jeg finder det vigtigt at være aktiv i FU*** 5: Jeg finder det ligegyldigt at tilegne mig viden om FU*** 6: Jeg finder det vigtigt at vide, hvilken indflydelse FU har for mig personligt***

Meget Hverken Uenig Uenig Eller Enig

Meget Enig Total

50,8 32,0 10,6 3,8

24,5 28,8 36,2 13,0

13,4 21,8 22,9 40,7

8,2 13,8 22,4 33,7

3,1 3,6 7,9 8,7

100,0 100,0 100,0 100,0

23,9

45,4

19,9

8,6

2,1

100,0

1,9

3,7

11,6

49,5

33,2

100,0

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01, når der kontrolleres for tilhørsforhold. N>1620. Se appendiks 3 for nærmere.

Af tabel 4 fremgår det, at respondenterne generelt ikke har været meget aktive i (75,3 %) og ikke har en stor viden om (60,8 %) den faglige udviklingsproces. Når der kontrolleres for tilhørsforhold viser der sig samme tendens, men der er flere videnskabeligt og teknisk-administrativt personale end ph.d.-studerende og studerende, der har været aktive i og har stor viden om den faglige udviklingsproces. I forhold til udsagn tre, viser det sig dog, at overvægten af respondenterne ved, hvad den faglige udviklingsproces indebærer, alt i mens de studerende har den laveste andel, der ved hvad den faglige udviklingsproces indebærer. De sidste tre udsagn om hvorvidt man mener, at det er vigtigt at være aktiv i den faglige udviklingsproces, at det er ligegyldigt at tilegne sig viden om den faglige udviklingsproces og at det er vigtigt at vide, hvilken indflydelse den faglige udviklingsproces har for en personligt eller ej, udgør et samlet billede. Det fremgår nemlig af tabellen, at overvægten af alle respondenter mener, at det er vigtigt at være aktiv i og tilegne sig viden om den faglige udviklingsproces, samt vigtigt at vide hvilken indflydelse den faglige udviklingsproces har for en personligt. Den samme tendens findes, når der kontrolleres for tilhørsforhold. Alt i alt har respondenterne generelt ikke været meget aktive og har ikke en stor viden om den faglige udviklingsproces, selvom de fleste dog ved, hvad den faglige udviklingsproces indebærer. En overvægt af respondenterne er ikke ligeglade med den faglige udviklingsproces, men mener, at det er vigtigt at være aktive og opsøge viden om den faglige udviklingsproces.

Side 16 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

4.2 Respondenternes kommentarer til tabel 4 I det følgende vil hovedtendenserne i de 77 kommentarer til tabel 4 blive behandlet under overskrifterne: Aktivitet og viden.

4.2.1 Aktivitet Hovedparten af respondenter finder det vigtigt at deltage i den faglige udviklingsproces. Kommentarerne underbygger dermed tabel 4, hvor det fremgår at overvægten af respondenterne mener, at det er vigtigt at være aktiv i den faglige udviklingsproces. En respondent betegner det som en pligt, mens andre argumenterer for vigtigheden af at deltage med, at den faglige udviklingsproces er en så gennemgribende og afgørende proces for arbejds- og studieliv. Af kommentarerne fremgår det, at den faglige udviklingsproces generelt har optaget respondenterne meget og at denne interesse både angår personlige og mere almene konsekvenser af processen. Interessen kommer altså for nogle af ønsket om at kende konsekvenserne. Det er imidlertid forskelligt om interessen også har ført indflydelse med sig. ”Det har stor betydning for os alle at kende konsekvenserne af FU. Det er så forskelligt hvor stor indflydelse man har haft” (48). Der er en tendens til, at respondenterne har forsøgt at deltage, men har oplevet forhindringer for dette. Det udtrykkes blandt andet således: ”Det er meget frustrerende at forsøge at deltage aktivt i arbejdet med FU og konstatere hvor svært det har været. (...)” (1). To respondenter påpeger, at deltagelse ikke var mulig, fordi deltagelsen ikke var faciliteret. En respondent siger eksempelvis følgende: ”Umuligt at være aktiv når alle fora for reel indflydelse og debat er elimineret” (44). Tre respondenter mener, at det var umuligt for alle, der ikke er en del af ledelsen, at deltage. Eksempel: ”Det er de facto umuligt at være aktiv i FU, hvis man ikke er en del af ledelsen. Rektor har skabt en uigennemskuelig og dårligt organiseret proces, med uklare rammer og mandater for dem, der overhovedet har haft mulighed for at komme med indspil til det design, han tilsyneladende havde lagt sig fast på fra start. Akronymet FUP er i den henseende meget dækkende” (35)

Et par respondenter mener ikke, at det var muligt at få indflydelse udenfor de nedsatte arbejdsgrupper, men har tiltro til, at disse arbejdsgrupper havde indflydelse. ”(…) proaktivt tror jeg ikke meget på, at input fra ordinære vip’er fører til noget – med mindre de da indgår i de af ledelsen udpegede FU-grupper” (36). En anelse flere respondenter peger på, at deres deltagelse blev hæmmet af, at de ikke kender deres plads i organisationen fremadrettet. En enkelte respondent mener, at den faglige udviklingsproces kun henvender sig til det videnskabelige personale og at det derfor ikke har været relevant for andre at deltage. Blandt respondenterne er der, både for de, der har forsøgt at deltage, og for de, der ikke har, en tendens til at føle, at det ikke har været muligt at opnå indflydelse på beslutningerne om den faglige udviklingsproces. Det siges for eksempel således: ”(…) At selve høringsprocessen har været åben er IKKE det samme som åbenhed i beslutningsprocessen” (7). Der er altså en tendens til at respondenterne har oplevet, at de via deltagelse ikke kunne opnå indflydelse og at denne følelse af manglende indflydelse har reduceret aktivitetsniveauet.

Side 17 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

”I princippet synes jeg det er meget vigtigt at deltage, men tvivlen om om jeg som medarbejder deltager på reelt grundlag har reduceret min aktivitet. Der er jo ingen grund til at spilde sin tid” (8)

En overvægt af respondenterne mener, at beslutningerne om den faglige udviklingsproces var truffet på forhånd og at det derfor ikke havde nogen effekt at være aktiv. ”(…) Særligt FU har vist at universitets bestyrelse ikke har været interesseret i brugerdemokrati. Derfor finder jeg det ligegyldigt at være aktiv, da min stemme ikke kan bruges til noget fordi beslutningerne allerede var truffet i bestyrelseslokalerne” (37)

To respondenter mener dog, at det at deltage i processen havde den positive betydning, at de fandt ud af hvilke konsekvenser den faglige udviklingsproces har for dem personligt. Sammenfattende finder størstedelen af respondenterne det vigtigt at deltage i den faglige udviklingsproces. Kommentarerne udtrykker en tendens til at respondenterne på den ene side har oplevet det svært at deltage i den faglige udviklingsproces, medmindre de var placeret i en arbejdsgruppe eller i ledelsen, mens hovedparten af de, der på den anden side har deltaget, ikke har oplevet at de har haft indflydelse på beslutningerne i den faglige udviklingsproces. Både de respondenter, der har deltaget og de, der ikke har, er i høj grad enige om, at det har været svært at få indflydelse på den faglige udviklingsproces, fordi det virkede som om at beslutningerne var truffet på forhånd. Ingen respondenter udtrykker positivt, at de har haft indflydelse på den faglige udviklingsproces. Denne opfattelse har ifølge kommentarerne haft en negativ effekt på aktivitetsniveauet i processen.

4.2.2 Viden En stor del af respondenterne finder det ligegyldigt at deltage i processen, når de oplever at beslutningerne er truffet på forhånd. Det samme gør sig gældende for respondenternes lyst til at tilegne sig viden om den faglige udviklingsproces. Det udtrykkes for eksempel i det følgende: ”da alle væsentlige beslutninger stort set er taget, og da de studerendes indflydelse er blevet stærkt begrænset, finder jeg det nyttesløst at tilegne mere viden” (2). Andre bemærker, at deres ligegyldighed bunder i, at det har været svært at opnå indflydelse på den faglige udviklingsproces, som følgende kommentar: ”Engagement og viden har ikke fået nogen synlig indflydelse på resultatet” (14) Derudover er der få respondenter, der mener at man bør skelne mellem information og viden. At informationsmængden i den faglige udviklingsproces har været høj, betyder ikke nødvendigvis at folk har opnået stor viden: ”Svært at svare på om jeg har stor viden om FU. Jeg har læst – og forholdt mig til, hvad der er kommet ud, – men jeg véd i grunden ikke, hvilke forundersøgelser, der er foretaget, hvad der har talt imod sammenlægninger, og hvor meget den økonomiske side har været bestemmende for sammenlægningerne” (3)

Kommentarer underbygger således konklusionerne fra tabel 4, hvor det fremgik, at 50,8 % enten er meget uenige eller uenige i, at de har en stor viden om den faglige udviklingsproces, mens 17,4 % er enige eller

Side 18 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

meget enige heri. Samtidig finder 69,3 % det ikke ligegyldigt at tilegne sig viden om processen. Det vidner om, at den tilgængelige information (som 52,1%, ifølge tabel 3, ikke mener har været tilstrækkelig) ikke har været informativ nok. Samtidig viser tabel 4, at 46,8 % er enige eller meget enige i, at de forstår hvad den faglige udviklingsproces indebærer. En mindre gruppe respondenter mener, at de har manglet viden om den faglige udviklingsproces generelt og særligt viden om mulighederne for at påvirke processen: ”Problemet har været at det ikke har været muligt nemt og hurtigt at tilegne sig viden om FU og hvordan man har kunnet påvirke processen – indtrykket har været at man reelt set ikke har kunnet påvirke processen, selvom man har villet ønske det (…)” (10)

Et par respondenter påpeger, at deres viden om den faglige udviklingsproces er begrænset til viden om processens personlige konsekvenser og understreger, at denne viden var tilgængelig. Der er en tendens til, at det særligt er respondenter fra det teknisk-administrative personale, der lægger vægt på den faglige udviklingsproces’ personlige konsekvenser. To pointerer direkte, at det teknisk-administrative personale i og med den faglige udviklingsproces er stillet i en meget usikker position. Sammenfattende viser kommentarerne, at respondenterne finder det vigtigt at tilegne sig viden om den faglige udviklingsproces. Kommentarerne tydeliggør endvidere, at der kan være grund til at skelne mellem information og viden, idet den høje informationsmængde om den faglige udviklingsproces ikke nødvendigvis har ført til stor viden om processen. Desuden udtrykker respondenterne, at lysten til at tilegne sig viden om processen falder, når de oplever at beslutningerne synes truffet på forhånd.

Side 19 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

4.3 Analyse af tabel 5, 6 og 7 Efter respondenterne havde taget stilling til vores generelle udsagn, bad vi dem angive hvordan de havde deltaget i den faglige udviklingsproces. Fordelingen kan ses i tabel 5. Tabel 5: Deltagelse i den faglige udviklingsproces mht. hvordan respondenterne har deltaget (pct.) VIP Diskuteret FU med kollegaer/medstuderende*** 81,3 Diskuteret med ledelsen på AU*** 25,2 Siddet i en nedsat arbejdsgruppe omkring FU*** 6,1 Skrevet indstilling til rektoratet*** 6,5 Skrevet læserbreve/kronikker*** 4,3 Skrevet brev til bestyrelsen*** Udtalelser i offentlige medier 2,2 Jeg har slet ikke deltaget*** Andet***

15,2 8,3

TAP

STUD

PHD STUD

ALLE

74,2 15,5

39,2 3,1

73,2 7

52,9 8,7

8 -

2,3 2,8 -

3,5 2,3 -

4,1 2,2 -

16,3 8

50,9 3,9

18,6 3,5

38,1 5,2

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01. N=1827. – : mindre end 2 %. Tallene i tabellen angiver, hvor stor en procentdel inden for hver gruppe, der har valgt svarmuligheden. Det summerer ikke til 100 %, da respondenterne havde mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Af tabel 5 fremgår det klart, at alle grupper i høj grad har diskuteret den faglige udviklingsproces med deres kollegaer eller medstuderende. Der er dog en lavere andel af studerende, der diskuterer den faglige udviklingsproces, i forhold til de ansatte. Udover at diskutere den faglige udviklingsproces, har en forholdsvis stor del af det videnskabelige og teknisk-administrative personale debatteret med ledelsen på Aarhus Universitet. Som det fremgår af tabellen, er det meget spredt på respondentgrupperne og forholdsvis få, der har skrevet læserbreve eller kronikker, indstilling til rektoratet, brev til bestyrelsen eller udtalt sig i de offentlige medier. Det mest interessante er, at flest fra det videnskabelige og tekniskadministrative personale har siddet i en arbejdsgruppe og at 50 % af de studerende slet ikke har deltaget, hvor kun 15-18 % af respondenterne i de andre grupper slet ikke har deltaget. Det ses af tabellen, at der er en sammenhæng mellem stort set alle variabler og tilhørsforhold, men det er væsentligt at bemærke, at sammenhængen mellem variablen ”udtalelser i offentlige medier” og ens tilhørsforhold er insignifikant, og der derfor ikke findes en sammenhæng mellem tilhørsforhold og det at have udtalt sig i offentlige medier eller ej. Foruden de opstillede svarmuligheder er der endvidere 102 respondenter, der har angivet ”andet”. Generelt er der mange, der angiver, at de har deltaget ved at gå til møder, hvor fx studienævnsmøder og de studerendes fagrådsmøder, der nævnes. Derudover nævnes Studenterrådets forskellige aktiviteter, som for eksempel aktioner, møder, og arrangementer. Efter dette spørgsmål deler vi som sagt respondenterne op i dem, der ”slet ikke har deltaget” og dem der har ”deltaget på en eller anden måde”. De respondenter, der har deltaget, har fået to spørgsmål, hvor deres fordelinger vil fremgå af tabel 6 og 7 (se appendiks 1).

Side 20 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Tabel 6: Årsag til deltagelse i den faglige udviklingsproces (pct.) Jeg mener, at det er vigtigt at deltage i den faglige debat*** Jeg føler, at det er min pligt*** Jeg er meget interesseret i FU*** Jeg har haft noget at bidrage med*** Jeg er blevet opfordret til at deltage Jeg var bekymret for, at FU ville påvirke muligheder for min forskning negativt *** Jeg var bekymret for, at FU ville have negative konsekvenser for min uddannelse*** Andet***

VIP

TAP STUD

Phd Stud

ALLE

72,2 45 31,1 30 16,1

56,4 36 38,3 17 14,8

56,8 28,2 21,1 10,4 14,6

64,1 29,7 21,9 9,4 10,9

60,1 33,6 27,7 15,8 14,7

9,5

42,2

17,2

28,1 12,5

37,5 14,8

51,1 -

9,4 71,8 11,7 26,5 9,5

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01. N=959. – : mindre end 5 %. Tallene i tabellen angiver, hvor stor en procentdel inden for hver gruppe, der har valgt svarmuligheden. Det summerer ikke til 100 %, da respondenterne havde mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Af tabel 6 fremgår det, at overvægten af alle respondenterne mener, at det er vigtigt at deltage i den faglige debat og omkring en tredjedel af alle respondenterne er meget interesseret i den faglige udviklingsproces og føler, at det er deres pligt at deltage. I forhold til variablen ”at have noget at bidrage med” er det primært hos det videnskabelige og teknisk-administrative personale, at det er en afgørende faktor for deres deltagelse. Det mest interessante er fordelingen på de sidste to spørgsmål, idet hhv. 51 % og 42 % af det videnskabelige personale og ph.d.-studerende deltog, fordi de var bekymrede for deres muligheder for forskning og 72 % af de studerende deltog, fordi de var bekymrede konsekvenserne for deres uddannelse. Udover de opstillede svarmuligheder er der endvidere 149, der angiver ”andet”. Generelt er der en stor overvægt at respondenter, der udtrykker deres utryghed, usikkerhed og bekymring for deres stilling og ansættelse. De fleste af disse respondenter er altså bekymrede for deres fremtidige ansættelse og indholdet af deres stilling. Derudover er en årsag til at deltage et ønske om at holde sig opdateret og opnå indflydelse på processen. Det skal dog bemærkes, at der er en del, som ikke mener, at diskussion af den faglige udviklingsproces med kollegaer eller medstuderende er at deltage. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at sammenhængen mellem variablen ”jeg er blevet opfordret til at deltage” og ens tilhørshold er insignifikant, og derfor ikke er nogen sammenhæng mellem ens tilhørsforhold og hvorvidt man er blevet opfordret til deltagelse eller ej. Alt i alt er den primære årsag til deltagelse i den faglige udviklingsproces for alle grupper, at man finder det vigtigt at deltage i den faglige debat og at man er bekymret for sin uddannelse, sin fremtidige muligheder for forskning eller ens fremtidige ansættelse. Efter at respondenterne, der har deltaget i den faglige udviklingsproces, havde angivet deres årsag til deltagelse, blev de bedt om at forholde sig til, hvorvidt de mener, at deres aktivitet i forbindelse med den faglige udviklingsproces har haft en betydning for udfaldet d. 17. juni og efter d. 17. juni, samt om de forventer at deres aktivitet fremadrettet vil kunne gøre en forskel. Vi har valgt at lave et skel ved den 17.

Side 21 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

juni 2010, idet de overordnede linjer for den faglige udviklingsproces blev vedtaget af bestyrelsen for Aarhus Universitet på denne dag. Fordelingen ses i tabel 7. Tabel 7: Indflydelse på den faglige udviklingsproces (pct.) Meget Hverken Uenig Uenig Eller Enig 1: Min aktivitet i forbindelse med FU har haft betydning for udfaldet d. 17. juni*** 60,1 2: Min aktivitet i forbindelse med FU har haft betydning for FU efter d. 17. juni*** 56,6 3: Jeg forventer, at min aktivitet i forbindelse med FU vil have betydning fremadrettet*** 46,7

Meget Enig Total

20,2

15,3

3,6

0,8

100

19,4

17,0

5,8

1,1

100

20,2

19,2

11,9

2,0

100

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01, når der kontrolleres for tilhørsforhold. N>855. Se appendiks 3 for nærmere.

Af tabel 7 fremgår der en klar tendens til, at respondenterne ikke mener, at deres aktivitet har haft betydning for udfaldet af den faglige udviklingsproces hverken d. 17. juni eller efter. De forventer heller ikke, at deres aktivitet vil få betydning fremadrettet. Tendensen er meget klar, idet hele 80,3 % er meget uenige eller uenige i, at deres aktivitet har haft betydning for udfaldet den 17. juni, og kun 4,4 % er meget enige eller enige heri. Det samme gælder for anden og tredje variabel, hvor fordelingen er henholdsvis 76 % /6,9 % og 66,9 % /13,9 %. Tendensen er således, at respondenterne udover at være negative overfor om deres aktivitet har haft nogen betydning for den faglige udviklingsproces, er mest kritiske overfor, at deres aktivitet har haft betydning for udfaldet den 17. juni. De er marginalt mindre kritiske overfor, at deres aktivitet har haft betydning for udfaldet efter den. 17. juni, men er imidlertid stadig meget kritiske. I forhold til om deres aktivitet vil have betydning fremover i forbindelse med den faglige udviklingsproces er respondenterne mere optimistiske, men stadig langt overvejende skeptiske. Når der kontrolleres for tilhørsforhold viser der sig samme tendens; det teknisk-administrative personale er de mest optimistiske, men er dog stadig meget kritiske, mens ph.d.-studerende er mest kritiske. Alt i alt er tendensen således meget klar: Universitetsbefolkningen på Aarhus Universitet mener ikke, at deres aktivitet i forbindelse med den faglige udviklingsproces har gjort nogen forskel for udfaldet og forventer heller ikke, at den vil gøre en forskel fremadrettet.

4.4 Respondenternes kommentarer til tabel 7 De 58 kommentarer til tabel 7 er behandlet under overskriften indflydelse, da langt hovedparten af respondenterne dem kommenterer på følelsen af indflydelse og mangel på sammen.

4.4.1 Indflydelse Hovedparten af kommentarerne viser, at respondenterne ikke føler at deres aktiviteter har haft betydning. Mange kommenterer, at det har virket som om alt var besluttet på forhånd. Dette kommer for eksempel til udtryk i følgende kommentar: ”Mit/vores input til processen forekommer at være uden betydning for ledelsen/beslutningstagere. De overordnede linjer var lagt før processen blev sat i gang og de ændres næppe.” (43). De respektive respondentgrupper nævnes eksplicit i flere kommentarer og ingen af dem føler, at de har haft betydning for de foreløbige resultater af den faglige udviklingsproces, hvilket følgende

Side 22 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

kommentarer eksemplificerer: ”Jeg tror desværre ikke der bliver lyttet meget til medarbejdere (…)” (13), ”Min aktivitet har ingen indflydelse overhovedet. TAP bliver ikke hørt i FU” (35) og for de studerendes vedkommende: ”Hvordan skal vi som studerende kunne have indflydelse på en beslutning der allerede er truffet, før den bliver offentlig? Med FUP forventer jeg ikke, at studerende fremadrettet vil få særlig meget indflydelse, eftersom både studienævn, fagnævn og fagudvalg vil få mindre indflydelse.” (48)

Udover at beskrive den manglende studenterindflydelse i den faglige udviklingsproces indtil nu, kritiserer den sidste kommentar også muligheden for at kunne påvirke processen fremadrettet. Mens få håber på at blive inddraget i den faglige udviklingsproces fremadrettet, er der enkelte der forventer at få indflydelse, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i følgende kommentar: ”Jeg har deltaget i alle møder, fordi jeg gerne vil være orienteret, men som TAP er jeg ikke blevet inddraget endnu. Jeg regner med at det kommer senere når strukturen er på plads.” (38). Enkelte respondenter bemærker, at de ’normale’ indflydelseskanaler er sat ud af kraft i forbindelse med den faglige udviklingsproces, mens få andre kommenterer, at de ikke ved hvordan de skulle have påvirket processen før den 17. juni: ”Jeg har ikke været aktiv før 17. juni. Jeg har ikke vidst hvor jeg kunne engagere mig henne, og det har ikke været klart hvad processen indeholdt og hvilke konsekvenser det kunne få. Det er stadig uklart.” (18)

En enkelt respondent mener, at de studerende måske har haft indflydelse på studienævnsspørgsmålet, men at kampen for denne indflydelse har gjort, at alle andre ting studerende eventuelt kunne bidrage med er blevet skubbet til side.

Sammenfattende tegner kommentarerne et billede af, at respondenterne ikke føler at de har haft nogen indflydelse på resultaterne af den faglige udviklingsproces. Størstedelen af respondenterne mener at dette skyldes, at beslutningerne vedrørende den faglige udviklingsproces var truffet inden respondenterne havde mulighed for at påvirke processen, mens andre ikke vidste, hvordan de skulle påvirke processen før d. 17. juni. Kommentarerne understøtter dermed konklusionerne fra tabel 7, der viste at hovedparten af respondenterne ikke mente de havde indflydelse på processen før den 17. juni og kun viste en marginal forbedring til troen på indflydelse fremadrettet.

Side 23 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

4.5 Analyse af tabel 8 Vi har, som tidligere nævnt, delt respondenterne op i dem, der ”slet ikke har deltaget” og dem der har ”deltaget på en eller anden måde”. De respondenter, der slet ikke har deltaget har fået et spørgsmål vedrørende årsagen til deres manglende deltagelse. Fordelingen ses i tabel 8. Tabel 8: Årsag til manglende deltagelse i den faglige udviklingsproces (pct.) ALLE Jeg har ikke haft tid Det interesserer mig ikke Jeg ved ikke, hvilket forum jeg skal bruge Jeg har ikke haft noget at bidrage med Jeg er ikke blevet opfordret til at deltage Jeg mener ikke, at det er min pligt Jeg mener ikke, at det er vigtigt at deltage i debatten om FU

28,7 17,3 40,7 30,4 41 5,6 3,6

Andet

18,1

*Note: N=700. Tallene i tabellen angiver, hvor stor en procentdel inden for hver gruppe, der har valgt svarmuligheden. Det summerer ikke til 100 %, da respondenterne havde mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Af tabellen fremgår det, at den primære årsag til, at respondenterne ikke har deltaget er, at de ikke ved hvilket forum de skal bruge, at de ikke er blevet opfordret til at deltage og at de ikke har haft noget at bidrage med. Få mener ikke, at det er deres pligt at deltage eller at det er vigtigt at deltage i debatten. Når der kontrolleres for tilhørsforhold viser det sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem årsagerne til manglende deltagelse og tilhørsforhold, alle sammenhængende er altså insignifikante. Derfor er fordelingerne for hver respondentgruppe ikke vist i tabellen. Udover de opstillede svarmuligheder er der 128 respondenter, der har valgt ”andet”-kategorien. Generelt fremgår det, at næsten halvdelen af dem, der kommenterer, mener at årsagen til den manglende deltagelse primært er mangel på information. Herudover nævner en del respondenter, at årsagen til manglende deltagelse er mangel på viden om den faglige udviklingsproces, at ingen alligevel lytter til en og at det ikke har været muligt at deltage i den faglige udviklingsproces. Alt i alt er den primære årsag til manglende deltagelse at det ikke har været tydeligt, hvor man har kunnet deltage, ligesom respondenterne enten ikke har haft noget at bidrage med eller ikke følt, at der blev lyttet til dem.

4.6 Opsamling på deltagelse Tabel 4 viser en generel tendens til, at respondenterne hverken har været aktive i den faglige udviklingsproces eller har stor viden om den faglige udviklingsproces, men at de generelt mener at det er vigtigt at være aktive og opsøge viden. Kommentarerne underbygger dette og beskriver yderligere en tendens til, at det har været svært at deltage i den faglige udviklingsproces. Tabel 5 viser en klar tendens til, at 50 % af de studerende, der ved hvad den faglige udviklingsproces er, ikke har deltaget, hvilket står i kontrast til kun 15-18 % i de andre grupper.

Side 24 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Tabel 6 tydeliggør, at de hyppigste årsager til deltagelse i den faglige udviklingsproces er, at man generelt finder det vigtigt at deltage i den faglige debat, samt bekymring for ens studie eller ansættelse. Sammenfattende viser tabel 7 såvel som kommentarerne hertil, at størstedelen af respondenterne ikke mener, at de har gjort en forskel og heller ikke forventer at de gøre en forskel fremadrettet. Alt i alt er der således en tendens til, at respondenterne finder det vigtigt at deltage i den faglige udviklingsproces, men at de har fundet det svært at deltage og få indflydelse.

Side 25 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

5.0 Debat- og arbejdsklima i forbindelse med den faglige udviklingsproces 5.1 Analyse af tabel 9 I denne del af undersøgelsen spørges der ind til, hvordan debat- og arbejdsklimaet har været i forbindelse med den faglige udviklingsproces. Der bliver både spurgt til personlige oplevelser i forbindelse med deltagelse i den faglige udviklingsproces og til generelle udsagn om, hvordan ledelsen har modtaget ytringer og kritik. Tabel 9: Debat- og arbejdsklima i forbindelse med den faglige udviklingsproces (pct.)

1: Det er velset at give udtryk for sine synspunkter over for AU's ledelse*** 2: Jeg har oplevet det ubehageligt at ytre mig over for AU's ledelse en eller flere gange 3: Jeg har oplevet det ubehageligt at ytre mig over for institutledelsen en eller flere gange*** 4: Jeg har været tryg ved at deltage*** 5: AU's ledelse har været åben for kritik*** 6: Min fornemmelse er, at deltagelse i debatten om FU kan have omkostninger for karrieren***

Meget Uenig

Hverken Uenig Eller Enig

Meget Enig Total

10,3

21,8

34,9

27,3

5,7

100

11,4

25,5

49,4

9,2

4,4

100

19,4 3,2 19,0

33,8 10,2 28,2

34,5 46,7 38,8

8,7 33,5 11,4

3,7 6,4 2,6

100 100 100

16,4

29,5

37,2

11,8

5,1

100

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01, når der kontrolleres for tilhørsforhold. N>855. Se appendiks 3 for nærmere.

Af tabel 9 fremgår det, at respondenterne generelt fordeler sig lige med hensyn til om det er velset at give udtryk for sine synspunkter over for Aarhus Universitets ledelse. Når der kontrolleres for tilhørsforhold viser det sig imidlertid, at overvægten af det videnskabelige personale samt ph.d.-studerende er uenige eller meget uenige, mens det modsatte gør sig gældende for de studerende og det teknisk-administrative personale. Der er således ikke et entydigt billede af hvorvidt det er velset at give udtryk for sine synspunkter over for Aarhus Universitets ledelse, men det er bemærkelsesværdigt, at kun 5,7 % er meget enige i, at det er velset at give udtryk for sine synspunkter. Kontrolleres der til gengæld for deltagelse viser det sig, at overvægten af dem der har deltaget er uenige eller meget uenige i at det er velset at give udtryk for sine synspunkter, mens overvægten af dem, der ikke har deltaget, er enige eller meget enige. De respondenter, der har deltaget i den faglige udviklingsproces, mener overvejende ikke, at det er velset at give udtryk for sine synspunkter over for Aarhus Universitets ledelse, hvorimod de, der ikke har deltaget, overvejende mener det modsatte. Med hensyn til udsagn to, tre og fire skal der tages det forbehold, at alle respondenter har fået dette spørgsmål, hvorfor vi ikke kan vide om respondenterne har valgt at de er uenige, fordi de rent faktisk er uenige eller fordi de ikke har deltaget og derfor er uenige. Det samme gælder dog ikke for dem, der har valgt at svare, at de er enige. Tendensen er dog, at der er flest, der er uenige i de tre udsagn, hvilket betyder, at overvægten ikke har oplevet det ubehageligt at ytre sig over for hverken Aarhus Universitets ledelse eller over for institutledelsen og at de generelt har været trygge ved at deltage i den faglige

Side 26 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

udviklingsproces. Det skal i midlertidigt bemærkes, at 13,6 % har oplevet det ubehageligt at ytre sig over for Aarhus Universitetsledelse og 12,4 % over for institutledelse, samt at 13,4 % ikke har været trygge ved at deltage, er en forholdsvis stor andel af respondenterne. Når der kontrolleres for tilhørsforhold og deltagelse viser der sig samme tendens, og sammenhængen mellem tilhørsforhold og udsagn nummer to er endda insignifikant. Dog viser det sig, at 47,2 % af dem, der har deltaget i den faglige udviklingsproces, har følt sig trygge ved at deltage, mens det kun er 19,3 % af dem, der ikke har deltaget, der har følt sig trygge ved at deltage. Alt i alt har omkring 12-14 % af respondenterne oplevet det ubehageligt at ytre sig overfor henholdsvis Aarhus Universitets ledelse og institutledelsen, mens omkring 40 % har følt sig trygge ved at deltage. I forhold til om Aarhus Universitets ledelse har været åben for kritik er der en klar tendens blandt respondenterne til, at man er uenig eller meget uenig. Samlet set mener 47,2 % af respondenterne, at Aarhus Universitets ledelse ikke er åben for kritik og kun 14 % mener, at de har været åbne for kritik. Når der kontrolleres for tilhørsforhold fremkommer samme tendens, idet det store flertal er uenigt eller meget uenigt, hvor det teknisk-administrative personale er de mindst negative. Kontrolleres der til gengæld for deltagelse viser det sig, at over halvdelen af de, der har deltaget, mener, at Aarhus Universitets ledelse ikke har været åben for kritik, mens kun en tredjedel af dem, der ikke har deltaget, mener det samme. Dog er det kun ca. 14 % af begge grupper, der har modsatte holdning. Der er en klar tendens til, at universitetsbefolkningen ikke mener, at Aarhus Universitets ledelse er åbne for kritik. I forhold til om det er respondenternes fornemmelse, at deltagelse i debatten om den faglige udviklingsproces kan have omkostninger for karrieren, er den generelle tendens at hovedparten er uenig eller meget uenig, hvilket betyder, at de fleste mener, at det ikke vil have konsekvenser for karrieren. Når der kontrolleres for henholdsvis tilhørsforhold og deltagelse viser der sig samme tendens, men studerende og ph.d.-studerende mener i mindre grad end det videnskabelige og teknisk-administrative personale, at det kan have omkostninger for karrieren at deltage. Alt i alt har de, der har deltaget i den faglige udviklingsproces, følt sig trygge og mener ikke, at det kan have omkostninger for karrieren, men mener til gengæld, at det ikke er velset at give udtryk for sine synspunkter over for Aarhus Universitets ledelse og at ledelsen ikke har været åben for kritik. Modsat har de, der ikke har deltaget i den faglige udviklingsproces, ikke følt sig trygge i samme grad, men mener ligesom de, der har deltaget, at Aarhus Universitets ledelse ikke har været åbne for kritik.

5.2 Respondenternes kommentarer til tabel 9 Den følgende analyse af de 70 kommentarer til tabel 9 er inddelt i overskrifterne topledelsen, tryghed ved at deltage og omkostninger for karrieren.

5.2.1 Topledelsen I kommentarerne er der en gennemgående tendens til at det opfattes som problematisk at ytre sig overfor Aarhus Universitets øverste ledelse. Størstedelen af respondenterne mener enten at topledelsen ikke har været imødekommende overfor inputs og kritik eller at det har været decideret ubehageligt at udtrykke sig

Side 27 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

overfor ledelsen. Kommentarerne underbygger dermed konklusionen på tabel 9. Her blev det tydeligt, at respondenterne ikke fandt det velset at ytre sine synspunkter overfor Aarhus Universitets ledelse. Der er en tendens til at respondenterne opfatter den faglige udviklingsproces som topstyret, hvilket er hæmmende for debat. En anden, at ”Ledelsens udspil har været stærkt begrænsende for debatten. De har klart vist at de ved hvad de vil, evt. debat skal bare legitimere allerede trufne beslutninger” (15). Flere kommentarer nævner specifikt rektors rolle ved at fremhæve, at rektor har været dårlig til at modtage kritik: ”Rektor forekommer at være meget dårlig til at modtage selv den mindste kritik og opfører sig uanstændigt overfor de, der ytrer sig på offentlige møder. Den opførsel er uværdig for en rektor og desuden gift for debatklimaet” (3)

I kommentarerne kommer det således til udtryk, at kontakten mellem den øverste ledelse og studerende har været fraværende og at den faglige udviklingsproces har lidt under mangel på et debatforum, der kunne give studerende og ledelse bedre rammer for at diskutere. De studerende har et indtryk af, at der ikke er blevet lyttet til de studerende, enkelte baserer dette på indtryk fra eksempelvis artikler: ”Det lød ikke til at rektor var interesseret i at høre på studerende og deres spørgsmål i det jeg læste i UNIvers om spørgsmål til sommertalen!” (23). Få respondenter fremhæver, at de er blevet opfordret til at deltage og ytre sig, men det bemærkes, at der med denne opfordring ikke fulgte information nok med til, at personen var i stand til at deltage. Desuden bliver det problematiseret om det at ytre sig overhovedet har indflydelse på processen: ”Vi er blevet opfordret til at ytre os, men i realiteten tor jeg ikke, vi har en indflydelse. Det er mere eller mindre bestemt på forhånd.” (33). Sammenfattende udtrykker kommentarerne, at det er problematisk at ytre sig, at processen virker topstyret og at der ikke er blevet lyttet til de studerendes input.

5.2.3 Tryghed ved at deltage Der er en tendens til, at respondenterne har været trygge ved at deltage på afdelings- og institutniveau, mens de har været mindre trygge ved at deltage udenfor deres institut. Flere respondenter har ikke selv erfaret ubehag som resultat af egne ytringer, men henviser til, at de er blevet utrygge ved at opleve, at andres ytringer ikke er blevet vel modtaget. Eksempelvis: ”jeg har fundet det ubehageligt at opleve hvordan andres ytringer er blevet modtaget negativt af AU-ledelsen” (42) og ”Jeg har oplevet det ubehageligt når *andre* har ytret sig overfor AU’s ledelse flere gange” (48). Flere respondenter peger på, at problemet ligger i hvordan ytringer er blevet modtaget. ”Man har forsøgt at være åben overfor kritik, men den er måske ikke altid blevet besvaret lige høfligt.” (45). Kommentarerne viser en generel tendens til tilfredshed med den lokale ledelse under den faglige udviklingsproces. Flere respondenter har således oplevet, at den lokale ledelse har været åben. En af disse respondenter nævner, at man har kunnet tale åbent med kolleger om processen, mens en anden har følt sig ildeset i forbindelse med den faglige udviklingsproces udenfor sit eget institut. Få respondenter nævner, at de har haft dårlige erfaringer med at ytre sig på fakultetsniveau.

Side 28 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

En enkelt respondent mener, til forskel fra den mere generelle tendens, at debatklimaet på Aarhus Universitet trives og at man i stedet burde koncentrere sig om indholdet af den faglige udviklingsproces: ”Hold nu op med at spørge om kommunikation og følelser. På AU er der højt til loftet, et godt debatklima og stor frihed. Spørg mig om substansen” (69). Få respondenter har en opfattelse af, at universitetsavisen UNIvers er blevet udsat for censur af AU’s ledelse. En af disse respondenter foreslår, at UNIvers får tildelt principper for journalistisk uafhængighed, mens en anden mener, at mistanken om censur må gøre mange utrygge ved at ytre sig.

5.2.4 Omkostninger for karrieren Flere kommentarer udtrykker en frygt for at deltagelse i den faglige udviklingsproces kan have omkostninger for deres karriere, hvilket gør sig gældende for alle respondentgrupper. En af disse respondenter uddyber, at frygten for konsekvenser for egen karriere har gjort at respondenten bevidst ikke har ytret sig: ”Det er svært at deltage i en proces når man samtidig skal være loyal overfor administrationen. Jeg har bevidst lagt en dæmper på min trang til at ytre mig, fordi jeg ikke kendte konsekvenserne i forhold til mit daglige arbejde” (40)

En anden af disse respondenter mener, at det at frygten for egen karriere hæmmer deltagelse kan have noget at gøre med, at man ikke føler, at man via deltagelse opnår indflydelse: ”Det sidste [min fornemmelse er, at deltagelse i debatten om FU kan have omkostninger for karrieren] kun pga. generelt indtryk af at man skal træde forsigtigt på AU hvis man vil genansættes, og at det er usandsynligt at man får noget ud af at protestere eller komme med forslag” (21)

En mindre gruppe fra det teknisk-administrative personale mener, at det udsendte udkast til personalepolitik bidrog til at skabe stor usikkerhed omkring egen ansættelse.

5.3 Opsamling på debat- og arbejdsklima Tabel 9 viser, at respondenterne ikke mener at det er velset, at give udtryk for sine synspunkter overfor Aarhus Universitets ledelse, mens det forholder sig omvendt for de, der ikke har deltaget. Ligeledes mener over halvdelen af de, der har deltaget, at ledelsen ikke har været åben for kritik. Sammenfattende udtrykker kommentarerne, at det er ikke er velset at ytre sig, at processen virker topstyret og at der ikke er blevet lyttet til de studerendes input. De, der deltaget, har i følge tabellen følt sig trygge, modsat de, der ikke har deltaget, mens den generelle tendens blandt respondenterne er, at deltagelse ikke har konsekvenser for karrieren. I kommentarerne er der en tendens til at man er tryg ved sin lokale ledelsen, mens flere har oplevet at blive utrygge overfor topledelsen. Flere kommentarer udtrykker en frygt for at deltagelse kan have konsekvenser for karrieren.

Side 29 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

6.0 Repræsentation 6.1 Analyse af tabel 10 I denne del af undersøgelsen spørges respondenterne til, hvem der har repræsenteret dem under den faglige udviklingsproces. Fordelingen ses i tabel 10. Tabel 10: Repræsentation (pct.) VIP

TAP

STUD

PHD STUD

ALLE

Min institutledelse*** Min fakultetsledelse*** Min tillidsmand*** Mit Akademiske Råd*** Mit lokale fagråd*** Studenterrådet*** Mit Studienævn***

58,8 19,7 21,1 19,7 13,1

24,5 18,2 30,6 -

8,1 5,1 17,2 28,7 22,4

45 12,5 6,3 10 6,3 8,8 -

19,3 9,1 9 6,7 11,6 18,9 16,3

Ingen af ovenstående*** Andet ***

21,1 -

30,6 11,9

32,8 5,6

32,5 5,2

30,8 6,8

Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01. N=1648. Tegnet – : mindre end 5 % i svarkategorien. Tallene i tabellen angiver, hvor stor en procentdel inden for hver gruppe, der har valgt svarmuligheden. Det summerer ikke til 100 %, da respondenterne havde mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Af tabel 10 fremgår det, at det videnskabelige og teknisk administrative personale mener, at de primært er blevet repræsenteret igennem deres institutledelse og deres tillidsmand. Ph.d.-studerende mener, at det primært er deres institutledelse, der har repræsenteret dem, mens de studerende mener, at det er deres studienævn og Studenterrådet, der har repræsenteret dem. En gennemgående tendens er, at forholdsvis mange (cirka en tredjedel) i hver gruppe vælger muligheden ”ingen af ovenstående”. Dette indikerer, at mange har følt, at de ikke er blevet repræsenteret under den faglige udviklingsproces. Udover de angivne svarmuligheder har 246 valgt svarkategorien ”andet”, men da mange af kommentarerne er ”ved ikke”, idet vi ikke har givet respondenterne mulighed for at vælge denne mulighed, er der kun 104, der har valgt svarkategorien ”andet”. Generelt svarer mange, at de er blevet repræsenteret af deres leder eller andre kollegaer. En del svarer, at de ikke kender deres egne synspunkter eller de opstillede valgmuligheders synspunkter og derfor ikke kan svare på, hvem der har repræsenteret deres synspunkter.

6.2 Opsamling på repræsentation Alt i alt mener de ansatte, at de primært er blevet repræsenteret af institutledelsen og deres tillidsmænd, hvor de studerende primært mener, at det er studienævn og Studenterrådet. Samtidig mener omkring hver tredje, at ingen har repræsenteret dem og ca. 9 % ved ikke hvem der har repræsenteret dem.

Side 30 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

7.0 Overordnet vurdering af den faglige udviklingsproces 7.1 Analyse af tabel 11 Afslutningsvis bliver respondenterne bedt om at vurdere den faglige udviklingsproces overordnet set. Tabel 11: Overordnet vurdering af den faglige udviklingsproces (pct.)

Processen har været god*** Processen har været inkluderende*** Udfaldet (indtil videre) er positivt** Min gruppe har i høj grad været inddraget i processen Min gruppe har haft stor indflydelse på det foreløbige resultat af FU

Meget Hverken Uenig Uenig Eller Enig

Meget Enig Total

19,7 23,6 12,4

29,9 33,8 22,6

38,3 31,1 46,5

11,7 10,7 17,0

0,4 0,9 1,5

100 100 100

26,1

33,7

28,4

10,6

1,1

100

33,2

32,2

29,0

4,9

0,6

100

*Note: ***: signifikant ved et signifikansniveau på 0,01, **: signifikant ved et signifikansniveau på 0,05 niveau, når der kontrolleres for tilhørsforhold. N>1070. Se appendiks 3 for nærmere.

Af tabel 11 fremgår det, at halvdelen af respondenterne er uenige eller meget uenige i, at processen har været god og inkluderende, hvor kun 12 % er enige. Overordnet set mener respondenterne, at det ikke har været en god og inkluderende proces, hvor det især kan bemærkes at det er under 1 % der er meget enige. Når der kontrolleres for tilhørsforhold fremkommer samme tendens, dog er det teknisk-administrative personale mindst kritiske og det videnskabelige personale mest kritiske. I forhold til om udfaldet af den faglige udviklingsproces indtil videre er positivt fordeler respondenterne sig således, at 35 % er uenige eller meget uenige og 18,5 % er enige eller meget enige, hvilket betyder, at tendensen primært er negativ, men i mindre grad end de første to udsagn. I forhold til de to sidste variabler, der vedrører de forskellige gruppers inddragelse i og indflydelse på processen, skal det bemærkes, at der er en insignifikant sammenhæng mellem dem og tilhørsforhold. Der er altså ingen af grupperne, der mener, at deres gruppe har været mere eller mindre inddraget eller har haft mere eller mindre indflydelse på resultatet af den faglige udviklingsproces end de andre grupper. Overvægten af respondenterne (60 %) mener ikke, at deres gruppe i høj grad har været inddraget i processen, mens kun 11,7 % mener, at deres gruppe er blevet inddraget i processen. Samme tendens gælder i forhold til hvorvidt respondenterne mener, at deres gruppe har haft stor indflydelse på det foreløbige resultat af den faglige udviklingsproces, hvor 65,4 % af respondenterne er uenige eller meget uenige, mens kun 5,5 % er enige eller meget enige. Alt i alt er der en klar tendens til, at alle grupper af universitetsbefolkningen mener, at processen ikke har været god eller inkluderende og at deres tilhørsgrupper hverken er blevet inddraget i eller har haft indflydelse på den faglige udviklingsproces. Samtidigt mener overvægten af respondenterne at udfaldet indtil videre ikke er positivt.

Side 31 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

7.2 Respondenternes kommentarer til tabel 11 Respondenternes 60 kommentarer angående den overordnede vurdering af den faglige udviklingsproces kan grupperes under to overskrifter: Processen og indflydelse, som de vil blive behandlet under.

7.2.1 Processen I hovedparten af kommentarerne beskriver respondenterne processen i negative toner, men med baggrund i forskellige oplevelser af processen. Mange beskriver processen som topstyret og uden klart identificerede problemer. Denne frustration, der angår oplevelsen af, at processen er uigennemsigtig og dens formål uklart, udtrykkes blandt andet som følger: ”Altså, man kan snakke og snakke og aldrig blive enige, og det er ok. FU er et logisk tiltag på fakultetsniveau, men man mister grebet når det kommer til institutsammenlægninger. Hvorfor er de nødvendige? Hvad er problemet? Hvis jeg blot havde en fornemmelse ville jeg meget gerne hjælpe med en løsning.” (58)

Kommentaren tydeliggør, at den manglende fornemmelse for processens formål har været årsag til, at respondenten har tøvet med at deltage i processen. To respondenter mener, at processen har været for lang, hvilket har været medvirkende til at skabe usikkerhed. Det ses i følgende kommentar: ”Jeg synes processen er lang og måske for lang. Sådanne processer skaber usikkerhed og dalende produktivitet, hvis den trækker ud.” (38). Samtidig udtrykker andre respondenter, at processen har været for kort, hvilket har været til skade for indflydelsen, som følgende kommentar viser: ”Mit indtryk er at det er hastet igennem uden at høre de studerende. Og at det ikke er til gavn for de studerende, men mere for økonomien.” (25) Sammenfattende udtrykker respondenterne en generel utilfredshed med processen, dog med forskellige bevæggrunde. Kommentarerne underbygger dermed konklusionen fra tabel 11, der beskrev en klar tendens til at alle grupper ikke mener at det har været en god eller inkluderende proces.

7.2.2 Indflydelse Hovedtendensen i kommentarerne angående indflydelse er, at respondenterne ikke har oplevet processen som inddragende, hvilket underbygger konklusionen i tabel 11. Flere respondenter fra det tekniskadministrative personale udtrykker specifikt, at de ikke føler, at de har haft indflydelse, som det ses i følgende citat: ”Som TAP på et institut har min gruppe ikke haft noget som helst talerør, som fokuserer på gruppen” (29). Flere af disse respondenter bemærker endvidere, at det teknisk-administrative personale endnu ikke har været inddraget, idet processen omhandler faglig forandring, hvilket ifølge disse respondenter er kritisk, da processen også omhandler beslutninger, der vedrører det teknisk-administrative personale: ”TAP er ikke inddraget endnu i processen, og det føles som om der bliver taget beslutninger, som har indflydelse på det fremtidige arbejde, men som ikke er inkluderende på det administrative plan.” (42)

Side 32 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

En respondent påpeger, modsat den generelle tendens, at det ikke er muligt at inddrage alle, eftersom institutionen er så stor, mens en anden respondent nævner, at det er problematisk, at de medarbejdere, der har været inkluderet i den faglige udviklingsproces, er de samme som dem, der har travlt med forskning, undervisning med videre. Kommentarerne viser derudover at de studerende ikke føler, at de har haft indflydelse på processen. Endvidere påpeger nogle af de studerende, at den indflydelse, de dog har haft, ikke er blevet hilst velkommen, hvilket ses i det følgende: ”Som studerende har vi kun fået indflydelse i kraft af at vi har gjort krav på det. Det virker imidlertid som om ledelsen gerne ville have været de studerendes meninger foruden, hvis dette kunne have været en mulighed.” (4)

Alt i alt kan det konkluderes, at størstedelen af respondenterne ikke har oplevet den faglige udviklingsproces som inddragende, hvilket ifølge kommentarerne i særlig grad gælder for respondenter fra det teknisk-administrative personale, samt studerende.

7.3 Opsamling på overordnet vurdering Tabel 11, såvel som kommentarerne, viser en klar tendens til at alle grupper ikke mener at processen har været god eller inkluderende.

Side 33 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

8. Hovedtendenser i undersøgelsen 8.1 Respondenternes afsluttende kommentarer Ved spørgeskemaets afslutning fik respondenterne mulighed for at komme med en afsluttende kommentar. De 84 kommentarer, der blev afgivet her, er analyseret under to overskrifter: Processen og indflydelse.

8.1.1 Processen Kommentarerne udtrykker en tendens til, at respondenterne mangler indsigt i selve formålet med den faglige udviklingsproces. En respondent kæder den manglende indsigt sammen med bekymring: ”Jeg har stadig svært ved at se det fornuftige og nødvendige i SÅ mange forandringer. Uvisheden har været ubehageligt stor, og jeg er MEGET bekymret for konsekvenserne på alle fronter.” (52). En respondent mener, at ”(…). Der har været tale om en strukturforandring ene og alene for forandringens skyld – til skade for universitetets kerneområder, forskning og undervisning.” (11). Flere respondenter udtrykker, at de har oplevet at være utrygge i forbindelse med den faglige udviklingsproces. Enkelte af dem nævner ledelsens modtagelse af deres input og kritik som årsag til denne utryghed, hvilket kommer til udtryk i det følgende: ”Jeg føler mig især utryg grundet rektors til tider direkte arrogante – i bedste fald nedladende – svar til spørgsmålstillere på informationsmøderne.” (75). En respondent mener, at der generelt er et problem angående ledere og kommunikation på Aarhus Universitet: ”Det er generelt et problem på AU at ledere, herunder mellemledere, er utilstrækkeligt uddannede til lederfunktionerne, og at lederstilen ofte er autoritær og ligner stilen fra 50’erne. Desuden er der enorme problemer på AU med intern kommunikation på alle niveauer, og man har hele tiden en fornemmelse af disrespekt over for visse personalegrupper.” (83)

Et par respondenter anser den faglige udviklingsproces som udtryk for en fremherskende tendens til at øge administrationen på universiteterne, eksempelvis ”(…). FU er centraliserende systemtænkning og volumensyge. FU ligner New Public Management 10-20 år efter man gik over til nærhed og flade strukturer i velfungerende organisationer. Bureaukratiet og de administrative byrder vokser under dække af luftige ’synergieffekter’, som aldrig kommer” (18)

8.1.2 Indflydelse Blandt respondenterne er der en tendens til at opfatte den faglige udviklingsproces som en lukket proces, som det har været svært at få indflydelse på. En siger det således: ”Jeg synes, det er synd at en sådan proces kører forbi en, og at man ingen indflydelse har. Jeg føler ikke, at jeg har kunne deltage mere end jeg har gjort. (…)” (65). Flere respondenter oplever det som om beslutningerne var truffet på forhånd. Et par respondenter mener, at processen har været topstyret og uigennemskuelig. Få respondenter påpeger, at

Side 34 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

der har været åbenhed i høringsfasen, mens selve beslutningerne har været lukkede for indflydelse. En respondent påpeger, at den lokale ledelse har været inkluderende, mens en anden respondent mener, at der har været stor forskel fra hovedområde til hovedområde (48). En respondent formulerer det sådan, at det er uklart hvilken indflydelse man som medarbejder eller studerende har – ikke bare med hensyn til den faglige udviklingsproces, men generelt: ”Eftersom der ikke længere er demokrati paa danske universiteter forekommer det en nogen gange lidt uklart hvilken indflydelse og betydning ytringer paa medarbejder moeder egentligt har. Nogen gange virker det lidt som om disse processer er levn fra en tid hvor man havde indflydelse.” (23)

En anden respondent mener, at det burde være muligt at se referater fra møder i analysegrupperne, hvilket ifølge respondenten ikke har været tilfældet. Modsat kommentarernes generelle tendens til at kritisere den manglende indflydelse i forbindelse med den faglige udviklingsproces, mener en enkelt respondent ikke at det er dårligt, at der ikke har været indflydelse: ”Jeg synes det er en væsentlig pointe at nogle beslutninger skal træffes af ledelsen, ikke de ansatte. (…) At medarbejdere ikke har ligeså stor indflydelse som de måske gerne ville er ikke nødvendigvis en dårlig ting.” (76)

En stor del af respondenterne mener, at den faglige udviklingsproces har været præget af manglende lydhørhed overfor input og kritik. ”Jeg har ikke oplevet, at der har været nogen som helst lydhørhed over for den helt massive kritik, der er blevet rejst på mange punkter fra de ansattes side. (…)” (11) Flere kommentarer udtrykker særlig bekymring for de studerendes rolle i den faglige udviklingsproces. En respondent mener, at der har manglet fokus på studerende i processen og siger: ”Hvis fusionen skal blive en succes skal der langt mere fokus på de studerende (…)” (57), mens en anden respondent håber, at de studerende fremover vil blive inddraget i højere grad: ”Indtil nu virker det mest som en proces der er kørt på et politisk niveau på ledelsesplan. Jeg håber de studerende i højere grad bliver involveret når tingene nu skal udmøntes i praksis” (50). En tredje respondent betoner de studerendes eget ansvar for at søge information: ”(…) jeg finder også, at det er en vigtig pointe, at mange studerende nærmest pr. autmatik er imod projektet uden selv at have sat sig ind i processen (…) Det kan jo være en måde at friholde sig selv for ansvar på. (…) Måske er den største udfordring for demokratiet på uni., at de færreste studerende bekymrer sig om ret meget andet end deres egen specifikke uddannelse (…)” (6)

Flere kommentarer kredser om det forventede resultat af den faglige udviklingsproces. Et par af respondenterne er bekymrede for, at de studerende mister indflydelse som følge af den faglige udviklingsproces: ”jeg sidder generelt tilbage med en fornemmelse af at mange af de vigtige beslutninger, der har direkte indvirkning på de studerende, og deres uddannelse, er trukket hen over hovedet på os. Og

Side 35 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

jeg er bange for at vores medbestemmelse, som jeg vægter højt, fremover vil være minimal i forhold til de enkelte institutter.” (45)

Derudover er der flere respondenter, der er bekymrede for at den faglige udviklingsproces vil resultere i centralisering. Et par af respondenterne er endvidere bekymrede for, at den faglige udviklingsproces vil medvirke til at øge afstanden mellem de ansatte og ledelsen: ”Jeg tror at resultatet af FU og institutsammenlægningerne vil betyde yderligere bureaukratisering og en øgning af afstanden mellem ledelse og ansatte undervisere/forskere. (…)” (33) Sammenfattende tydeliggør kommentarerne, at det har været svært at få indflydelse på beslutningerne om den faglige udviklingsproces. Yderligere er der forskelle på oplevelsen af processen på de forskellige hovedområder, ligesom respondenterne generelt er mest tilfredse med deres lokale ledelse. Der er desuden kritik af den manglende studenterindflydelse i den faglige udviklingsproces og en bekymring for, at de studerende mister yderligere indflydelse som følge af processen.

8.2 Hovedtendenser Respondenterne har generelt ikke været aktive i den faglige udviklingsproces og har heller ikke stor viden om processen. De mener dog generelt, at det er vigtigt at være aktive og opsøge viden. Der knytter sig særskilte tendenser til de forskellige respondentgrupper, hvilke vi gennemgår i det følgende. Det gør sig generelt gældende for det videnskabelige personale, at de har oplevet informationsmængden som stor, men at indholdet af informationen ikke har været tilstrækkeligt, på den måde at den høje grad af information ikke har gjort processen gennemskuelig. Selvom det videnskabelige personale således har fået meget information, føler de stadig ikke, at de har opnået indsigt i formålet med den faglige udviklingsproces. De mener endvidere, at der har været en debat om den faglige udviklingsproces at deltage i, men har ikke fundet det attraktivt at deltage, da beslutningerne om den faglige udviklingsproces synes truffet på forhånd. Oplevelsen er endvidere, at det ikke har været tilladt at debattere selve formålet med processen og at det, at deltage i debatten, ikke har medført indflydelse på processen. Således udtrykker det videnskabelige personale, at den ringe grad af indflydelse på den faglige udviklingsproces er hæmmende for deltagelse. Det teknisk-administrative personale udtrykker samme kritiske tendens som det videnskabelige personale, men er dog mindre kritiske generelt. Det teknisk-administrative personale adskiller sig desuden fra det videnskabelige personale ved at udtrykke en generel bekymring for deres fremtidige ansættelse. De har desuden ikke en oplevelse af at være blevet inddraget i den faglige udviklingsproces, idet debatten ikke henvendte sig til dem, selvom den faglige udviklingsproces også har konsekvenser for deres arbejdsområde. Ph.d.-studerende er en speciel gruppe, idet de ligger sig tæt op ad det videnskabelige personale, når det drejer sig om information, forskning og karriere, mens de i højere grad ligger sig op ad de studerende, når det handler om repræsentation og inddragelse. De studerende adskiller sig ved at være den gruppe, der ved mindst om den faglige udviklingsproces, eksempelvis har 20 % af de studerende ikke hørt om den faglige udviklingsproces. Det er desuden

Side 36 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

bemærkelsesværdigt, at de studerende er karakteriseret ved at have været mindst aktive i den faglige udviklingsproces, idet halvdelen af de studerende, der ved hvad den faglige udviklingsproces er, ikke har deltaget. Samtidig tydeliggør undersøgelsen, at de studerende ikke har samme formaliserede adgang til viden, men højere grad henter deres viden fra studenterblade, magasiner, fagråd/-udvalg, samt Studenterrådet. Selvom de studerende ikke har haft samme adgang til information, og følgelig ikke har samme grad af viden om den faglige udviklingsproces, som undersøgelsens øvrige respondentgrupper, har 40 % af de studerende alligevel deltaget i processen.1 Det er en gennemgående tendens, at de studerende ikke føler, at de er blevet hørt og har erfaret processen som ikke-inkluderende og lukket. Derfor har de haft svært ved at deltage i debatten og har generelt oplevet, at den faglige udviklingsproces ikke har henvendt sig til dem. Generelt er der en tendens til, at medarbejdere og studerende har oplevet, at kvaliteten af informationen om den faglige udviklingsproces er dårlig, da informationen ikke har givet indsigt i formålet med processen. Dette at præmisserne for processen er ukendte, har hindret deltagelse i debatten, ligesom det ikke har været attraktivt at deltage i en debat, når man føler at alt er besluttet på forhånd. Således er der en generel tendens til, at medarbejdere såvel som studerende ikke føler, at de er blevet hørt i den faglige udviklingsproces og at der ikke har været plads til at ytre input og kritik overfor ledelsen på Aarhus Universitet. De respondenter, der har deltaget i den faglige udviklingsproces, mener således ikke, at det er velset at ytre sine synspunkter overfor ledelsen på Aarhus Universitet. Anderledes er der en tendens til, at der har været større åbenhed og mere debat på institutniveau. På trods af, at respondenterne generelt ikke har oplevet at blive hørt og få indflydelse, har de dog været trygge ved at deltage og har ikke været bekymrede for konsekvenserne for deres karriere. Størstedelen af respondenterne mener ikke, at de har gjort en forskel i den faglige udviklingsproces og forventer heller ikke at gøre en forskel fremadrettet. Alt i alt er der således en tendens til, at respondenterne finder det vigtigt at deltage i den faglige udviklingsproces, men at de har fundet det svært at deltage og få indflydelse.

Af alle studerende (her medregnet dem der falder ud på grund af manglende kendskab til den faglige udviklingsproces) har cirka 40 % deltaget. (Beregning af andel af studerende, der ikke har deltaget: andelen af studerende, der vælger ”slet ikke deltaget”, er lagt sammen med andelen af studerende, der ”slet ikke har hørt om den faglige udviklingsproces”: (((592+350)/1538)*100).)

Side 37 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

9. Afsluttende kommentarer Afslutningsvis håber vi, at denne rapport kan bidrage konstruktivt til en debat om hvordan den faglige udviklingsproces har forløbet indtil videre og hvordan vi ønsker, at processen skal forløbe fremadrettet. Derudover er det vores håb, at rapporten kan bidrage oplysende til debatten om indflydelse på danske universiteter. Således kan rapporten være et afsæt for det fremtidige arbejde med inddragelse og udvikling på universitetet.

Har du spørgsmål til denne rapport eller ønsker du at få udleveret datasæt, kan du kontakte formand for Studenterrådet, Thea P. Frederiksen, på thea@sr.au.dk eller 29 47 46 29.

Side 38 af 39

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Tak til Rune Stubager, lektor på Institut for Statskundskab AU, for gode råd og vejledning Niels Erik Karkow, journalist, for gode råd og vejledning Peter Thorgaard, stud.scient.pol, for hjælp til statistik Hester Callaghan, stud.scient.pol, for oversættelse til engelsk DM Studerende for at sende spørgeskemaet ud til at alle deres Århus-medlemmer Alle, der har hjulpet med at udbrede kendskabet til spørgeskemaundersøgelsen Alle, der har deltaget i undersøgelsen

Appendiks Appendiks 1: Spørgeskemaets logik Appendiks 2: Spørgeskemaet Appendiks 3: Data

Side 39 af 39

Appendiks 1

Spørgeskemalogik Hørt om FU Tilhørsforhold

(hvis ja springes næste spørgsmål over)

Efter tekst: Hørt om FU (hvis nej, får man ikke flere spørgsmål)

Tilegnet viden om FU

Årsag til deltagelse

Aktivitet har haft en betydning for FU

Årsag til manglende deltagelse

Debat- og arbejdsklima

Deltagelse i FU

Informationsniveau

Repræsentation

Overordnet vurdering af FU

Appendiks 2

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces Velkommen til undersøgelsen Tak fordi du vil deltage i denne webundersøgelse. Denne undersøgelse henvender sig til ansatte og studerende ved Aarhus Universitet og tager ca. 5 min. Den har til formål at undersøge, hvordan du har oplevet den igangværende omstrukturering af AU, den faglige udviklingsproces. Der vil være fokus på dels den tilgængelige information og dels din deltagelse. Spørgeskemaet er sendt ud til alle ansatte og studerende på AU. Det er meget vigtigt, at alle besvarer spørgsmålene uanset, hvor stort ens kendskab er til den faglige udviklingsproces og hvor meget ens fakulteter er blevet berørt. Denne undersøgelse skal bruges i et videre arbejde, der har til formål at sikre gode rammer for debat og deltagelse på Aarhus Universitet. Du er sikret fuldstændig anonymitet. Alt det indsamlede data i denne undersøgelse vil blive holdt anonymt. Den faglige udviklingsproces vil gennem undersøgelsen være forkortet FU. Undersøgelsen er oprettet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet English version: http://www.surveymonkey.com/s/NBDWFQX

* 1. Er du ansat eller studerende ved Aarhus Universitet? j k l m n

j k l m n

Nej

Tilhørsforhold til Aarhus Universitet.

* 1. Hvad er dit primære tilhørsforhold til Aarhus Universitet? j k l m n

VIP

j k l m n

DVIP

j k l m n

TAP

j k l m n

STUD

j k l m n

PHD studerende

j k l m n

Ledelse

j k l m n

Andet (angiv venligst)

Page 1

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 2. Hvilket område er du tilknyttet? Andet

(Hvis du er tilknyttet mere end ét område skal du angive det område, hvor du er ansat eller indskrevet på) j k l m n

HUM - Det humanistiske fakultet

j k l m n

SUN - Det sundhedsvidenskabelige fakultet

j k l m n

SAM + AU HIH - Det samfundsvidenskabelige fakultet

j k l m n

TEO - Det teologiske fakultet

j k l m n

NAT - Det naturvidenskabelige fakultet

j k l m n

DJF - Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet

j k l m n

DMU - Danmarks miljøundersøgelser

j k l m n

ASB - Handelshøjskolen

j k l m n

DPU - Danmarks pædagogiske universitetsskole

j k l m n

Centraladministrationen

j k l m n

Andet (angiv venligst)

Viden om FU

* 1. Har du hørt om den faglige udviklingsproces? j k l m n

j k l m n

Nej

Kort tekst om FU Den faglige udviklingsproces blev startet i marts 2010 af bestyrelsen på AU. I juni 2010 vedtog bestyrelsen de overordnede linier for processen. De indebærer bl.a., at de 9 hovedområder (HUM, SAM, ASB, DPU, TEO, NAT, SUN, DMU, DJF) bliver lagt sammen til 4 nye hovedområder, og at de 4 nye dekaner indgår i den øverste universitetsledelse samtidig med, at de virker som dekaner for deres respektive områder. Disse ændringer træder løbende i kraft hen over 2011. Dekanerne er ansat pr. 1. november 2010.

* 1. Efter at have læst denne tekst mindes du så at kende eller at have hørt om den faglige udviklingsproces? j k l m n

j k l m n

Nej

Information om den faglige udviklingsproces 1 af 2 De næste to sider spørger ind til, hvordan du har erhvervet dig viden om FU, og hvordan du har oplevet denne

Page 2

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces information.

* 1. Hvor har du tilegnet dig viden om FU? (Angiv gerne flere svar) c d e f g

Institutmøder

c d e f g

Fakultetsmøder

c d e f g

Gennem kollegaer/medstuderende

c d e f g

Fra dit lokale fagråd

c d e f g

AU's hjemmesider

c d e f g

Studenterrådet

c d e f g

Medarbejdermøder/studenter stormøder

c d e f g

Rektoratets nyhedsbrev

c d e f g

UNIvers

c d e f g

Magasinet Delfinen

c d e f g

Fakultets-/institutblade

c d e f g

Studenterblade

c d e f g

Medier uden for AU (lokalavisen, forskerforum mv.)

c d e f g

Ingen af overstående

c d e f g

Andet (angiv venligst)

Information om den faglige udviklingsproces 2 af 2

Page 3

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 1. Vi vil gerne bede dig tage stilling til i hvor høj grad du er enig eller uenig i følgende udsagn Meget uenig

Uenig

Hverken eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

j k l m n

Der har været tilstrækkelig information om FU Informationer om FU er kommet ud i god tid Det har været tydeligt, hvordan jeg har kunnet deltage i FU Der har været let adgang til information om FU Det har været nemt at deltage i debatten Der har ikke været nogen debat om FU, jeg har kunnet deltage i Skriv evt. yderligere kommentarer

5 6

Deltagelse i FU 1 af 2 Spørgsmålene på de næste tre sider omhandler din deltagelse i FU. Deltagelse skal forstås i bred forstand (alt fra at diskutere med dine medstuderende/kolleger til fx at sidde med i en nedsat arbejdsgruppe)

* 1. Vi vil gerne bede dig tage stilling til i hvor høj grad du er enig eller uenig i følgende udsagn Meget uenig

Uenig

Hverken eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

j k l m n

Jeg har været meget aktiv i FU Jeg har en stor viden om FU Jeg forstår ikke, hvad FU indebærer Jeg finder det vigtigt at være aktiv i FU Jeg finder det ligegyldigt at tilegne mig viden om FU Jeg finder det vigtigt at vide, hvilken indflydelse FU har for mig personligt Skriv evt. yderligere kommentarer

5 6

Deltagelse i FU 2 af 2

Page 4

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 1. Hvordan har du deltaget i FU? (Angiv gerne flere svar) c d e f g

Diskuteret FU med kollegaer/medstuderende

c d e f g

Diskuteret med ledelsen på AU

c d e f g

Skrevet læserbreve/kronikker

c d e f g

Skrevet indstilling til rektoratet

c d e f g

Skrevet brev til bestyrelsen

c d e f g

Udtalelser i offentlige medier

c d e f g

Siddet i en nedsat arbejdsgruppe omkring FU

c d e f g

Jeg har slet ikke deltaget

c d e f g

Andet (angiv venligst)

Årsag til deltagelse i FU Du har angivet, at du har deltaget i FU. Vi vil gerne vide lidt om dine grunde til at deltage

* 1. Hvorfor har du deltaget i FU? (Angiv gerne flere svar) c d e f g

Jeg mener, at det er vigtigt at deltage i den faglige debat

c d e f g

Jeg føler, at det er min pligt

c d e f g

Jeg er meget interesseret i FU

c d e f g

Jeg har haft noget at bidrage med

c d e f g

Jeg er blevet opfordret til at deltage

c d e f g

Jeg var bekymret for, at FU ville påvirke muligheder for min forskning negativt

c d e f g

Jeg var bekymret for, at FU ville have negative konsekvenser for min uddannelse

c d e f g

Andet (angiv venligst)

Indflydelse på FU På denne side vil vi gerne vide, om du mener, at du har haft indflydelse på FU

Page 5

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 1. Vi vil gerne bede dig tage stilling til i hvor høj grad du er enig eller uenig i følgende udsagn (Vi skelner mellem perioden før og efter den 17. juni 2010, idet de overordnede linjer for FU blev vedtaget på bestyrelsesmødet denne dag) Meget uenig

Uenig

Hverken eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

j k l m n

Min aktivitet i forbindelse med FU har haft betydning for udfaldet d. 17. juni Min aktivitet i forbindelse med FU har haft betydning for FU efter d. 17. juni Jeg forventer, at min aktivitet i forbindelse med FU vil have betydning fremadrettet Skriv evt. yderligere kommentarer

5 6

Årsag til manglende deltagelse i debatten Du har angivet, at du ikke har deltaget i FU. Vi vil gerne vide lidt om, hvorfor du har valgt ikke at deltage.

* 1. Hvorfor har du ikke deltaget? c d e f g

Jeg har ikke haft tid

c d e f g

Det interesserer mig ikke

c d e f g

Jeg ved ikke, hvilket forum jeg skal bruge

c d e f g

Jeg mener ikke, at det er vigtigt at deltage i debatten om FU

c d e f g

Jeg har ikke haft noget at bidrage med

c d e f g

Jeg mener ikke, at det er min pligt

c d e f g

Jeg er ikke blevet opfordret til at deltage

c d e f g

Andet (angiv venligst)

5 6

Debat- og arbejdsklima i forbindelse med FU Spørgsmålene på denne side omhandler, hvordan debat-og arbejdsklimaet har været i forbindelse med FU.

Page 6

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 1. Vi vil gerne bede dig tage stilling til i hvor høj grad du er enig eller uenig i følgende udsagn Meget uenig

Uenig

Hverken eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

Ikke relevant

j k l m n

Det er velset at give udtryk for sine synspunkter over for AU's ledelse Jeg har oplevet det ubehageligt at ytre mig over for AU's ledelse en eller flere gange Jeg har oplevet det ubehageligt at ytre mig over for institutledelsen en eller flere gange Jeg har været tryg ved at deltage AU's ledelse har været åben for kritik Min fornemmelse er, at deltagelse i debatten om FU kan have omkostninger for karrieren Skriv evt. yderligere kommentarer

5 6

Repræsentation

* 1. Vi vil bede dig angive, hvorvidt nogen af følgende har repræsenteret dine synspunkter under FU (Angiv gerne flere svar) c d e f g

Min institutledelse

c d e f g

Min fakultetsledelse

c d e f g

Min tillidsmand

c d e f g

Mit Studienævn

c d e f g

Mit Akademiske Råd

c d e f g

Mit lokale fagråd

c d e f g

Studenterrådet

c d e f g

Ingen af ovenstående

c d e f g

Andet (angiv venligst)

Vurdering af FU

Page 7

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces

* 1. Hvordan vurderer du overordnet FU? (Med gruppe mener vi dit tilhørsforhold fx VIP/STUD/TAP) Meget uenig

Uenig

Hverken/eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

Processen har været god

j k l m n

Processen har været

j k l m n

inkluderende Udfaldet (indtil videre) er positivt Min gruppe har i høj grad været inddraget i processen Min gruppe har haft stor indflydelse på det foreløbige resultat af FU Skriv evt. yderligere kommentarer

5 6

Baggrundsspørgsmål Til sidst vil vi bede dig om at svare på et par spørgsmål om dig selv

* 1. Køn j k l m n

Kvinde

j k l m n

Mand

j k l m n

Ønsker ikke at angive

* 2. Alder 6

Uden for målgruppen Tak for din interesse. Du falder desværre uden for målgruppen. Klik venligst "næste" og derefter "færdig" for at registrere din deltagelse.

Tak for din deltagelse i undersøgelsen Tak for din deltagelse i undersøgelsen. Det betyder meget for os, at du tog dig tid til dette! Klik venligst på ’Færdig’ for at indsende dine svar og afslutte undersøgelsen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at bruge nedenstående oplysninger. Undersøgelsen resultater vil blive offentliggjort på Studenterrådets hjemmeside, www.sr.au.dk. Med venlig hilsen Thea P. Frederiksen Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Page 8

Spørgeskemaundersøgelse omkring den faglige udviklingsproces thea@sr.au.dk

1. Evt. afsluttende bemærkninger 5 6

Page 9

Questionnaire about the Academic Development Process 1. Welcome to this questionnaire Thank you for participating in this online survey. This questionnaire adresses employees and students at Aarhus University, AU, and will takes approximately 5 minutes. The goal is to achieve knowledge about how you have experienced the ongoing restructuring of AU, the Academic Developement Process. The survey will focus partly on the accessible information and partly on your participation. The survey is sent to all employees and students on AU and it is very important that everyone answers the questions regardless of your knowledge of the Academic Developement Process and the effect of the restructuring at your faculty. This survey is to be used in an ongoing process to create good conditions for debate and participation at Aarhus University. The survey is completed anonymously. All data collected in this survey will be held anonymously and securely. The Academic Developement Process will be abbreviated ADP throughout the entire survey. The survey is made by Studenterr책det ved Aarhus Universitet (The Student Council)

* 1. Are you an employee or student at Aarhus University? j k l m n

Yes

j k l m n

2. Association with Aarhus University

* 1. Which association do you have with Aarhus University? j k l m n

Academic personel on permanent placement

j k l m n

Academic personel on temporary placement

j k l m n

Central administration

j k l m n

Student

j k l m n

Management

j k l m n

PHD student

j k l m n

Other (please specify)

Page 1

Questionnaire about the Academic Development Process

* 2. Which faculty are you associated with? (Choose the most suitable answer) Other j Faculty of Humanities k l m n

j k l m n

Faculty of Health Sciences

j k l m n

Faculty of Social Sciences

j k l m n

Faculty of Theology

j k l m n

Faculty of Science

j k l m n

Faculty of Agricultural Sciences

j k l m n

National Environmental Research Institute

j k l m n

Aarhus School of Business

j k l m n

Danish School of Education

j k l m n

Central administration

j k l m n

Other (please specify)

3. Knowledge about the Academic Development Process

* 1. Have you heard about the Academic Development Process? j k l m n

Yes

j k l m n

4. A summary of the Academic Development Process The Academic Development Process was initiated in March 2010 by the board of directors at Aarhus University. In June 2010, the board passed the overriding guidelines. These included a decision that the 9 faculties will be merged into 4 new main areas and that the deans of these faculties, whilst maintaining their position within their faculty, will also become a part of the highest University management. These changes will be implemented during 2011. The new deans are employed as of November 1st 2010.

* 1. After reading this summary do you remember hearing about the Academic Development Process? j k l m n

Yes

j k l m n

5. Information about the ADP 1 of 2 The questions on the next pages are about the information made available about the Academic Development Process

Page 2

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. Where have you learned about the Academic Development Process? (Select all that apply) c d e f g

Institute meetings

c d e f g

Faculty meetings

c d e f g

Through colleagues/fellow students

c d e f g

From local student representative

c d e f g

Websites from AU

c d e f g

The Student Council

c d e f g

Staff meetings/student mass meeting

c d e f g

Staff newsletter

c d e f g

UNIvers

c d e f g

Delfinen (student magazine)

c d e f g

Faculty-/institute magazines

c d e f g

Local student magazines

c d e f g

Media from outside AU (local papers, journals etc.)

c d e f g

None of the above

c d e f g

Other (please specify)

6. Information about the ADP 2 of 2

Page 3

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. We would like you to indicate to which degree you agree with the following statements Strongly disagree

Disagree

Neither

Agree

Strongly agree

Don't know

j k l m n

There has been an adequate amount of information made available about the ADP The information has been accessible in good time It has been clear to me how one could participate in ADP The information about the ADP is easy accessible The debate about the ADP has been easy accessible There has been no debate to participate in Please elaborate on this question

5 6

7. Participation in the ADP 1 out of 2 The questions on this page are about your participation in the ADP Participation should be understood in its broadest sense (from debating with your colleauges or fellow students too participation in an appionted task group)

* 1. We would like you to indicate to which degree you agree with the following statements Strongly disagree

Disagree

Neither

Agree

Strongly agree

Don't know

j k l m n

I have been very active in the ADP I have a great knowledge about the ADP I don't understand what the ADP entails I find it very important to be active in the ADP I find it irrelevant to acquire knowledge about the ADP I find it important to know which impact the ADP has for me Please elaborate on this question

5 6

8. Participation in the ADP 2 out of 2

Page 4

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. In which ways have you participated in the debate regarding the ADP? (Select all that apply) c d e f g

Debated the ADP with colleagues/fellow students

c d e f g

Debated the ADP with AU's management

c d e f g

Written letter to editor/feature article

c d e f g

Written a recommendation to the management

c d e f g

Written a letter to the board

c d e f g

Oral statements in public media

c d e f g

Participated in an appointed task group about the ADP

c d e f g

I haven't participated in the ADP at all

c d e f g

Other (please specify)

9. Reason for participation You mentioned that you have participated in the ADP to some extent. We would like to know some of your reasons for your participation.

* 1. Why have you participated in the ADP? (Select all that apply) c d e f g

I think it is important to participate in the academic debate

c d e f g

I feel it is my duty

c d e f g

I am very interested in the ADP

c d e f g

I have had something to contribute

c d e f g

I was encouraged to participate

c d e f g

I was concerned that the ADP would have negative consequences for my research opportunities

c d e f g

I was concerned that the ADP would have negative consequences for my education

c d e f g

Other (please specify)

10. Influence on the ADP This page is aimed to understand to which extend you feel that you have influenced the ADP.

Page 5

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. We would like you to indicate to what degree you agree with the following statements (We distinguish between before and after the 17th of June 2010 because the board enacted the overriding guidelines that day) Strongly disagree

Disagree

Neither

Agree

Strongly agree

Don't know

j k l m n

My activity in relation to the ADP before the 17th of June has been influential on the ADP My activity in relation to the ADP after the 17th of June has been influential on the ADP I expect that my activity in relation to the ADP will be influential in the future Please elaborate on this question

5 6

11. Reasons for lack of participation You mentioned that you have not participated in the ADP. We would like to know some of your reasons for not participating.

* 1. Why haven't you participated in the ADP? (Select all that apply) c d e f g

I haven't had time

c d e f g

I am not interested in the ADP

c d e f g

I don't know what the proper forum for participating is

c d e f g

I don't think it is important to participate in the debate about the ADP

c d e f g

I haven't had anything to contribute

c d e f g

I don't feel like it is my duty

c d e f g

I wasn't encouraged to participate

c d e f g

Other (please specify)

12. The debate and working environment The questions on this site are about the debate and working environment during the ADP

Page 6

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. We would like you to indicate to what degree you agree with the following statements Strongly

Disagree

Neither

Agree

Strongly agree

Don't know

Not relevant

j k l m n

disagree Expressing ones opinions is welcomed by AU's management On one or more occassions i found it uncomfortable to express my opinions to AU's management On one or more occassions i found it uncomfortable to express my opinions to my institute management I feel comfortable with participating The university management has been open to criticism It is my feeling that participation in the debate about the ADP can have negative consequences for ones career Please elaborate on this question

5 6

13. Representation

* 1. We would like you to indicate whether any of the following (if any) has represented your point of view during the ADP (Select all that apply) c d e f g

My Institute management

c d e f g

My Faculty management

c d e f g

My union representive

c d e f g

My staff-student committee

c d e f g

My academic committee

c d e f g

My local student representive

c d e f g

The Student Council

c d e f g

None of the above

c d e f g

Other (please specify)

14. Overall evaluation Page 7

Questionnaire about the Academic Development Process

* 1. All in all how do you evaluate the ADP? (By 'group' we mean the group you associate with, for example other students or Central Administration) Strongly disagree

Disagree

Neither

Agree

Strongly agree

Don't know

The process has been fine

j k l m n

The process has been

j k l m n

inclusive The outcome so far has been positive The group I associate with has been highly involved in the process The group I associate with has been very influential on the outcome so far Please elaborate on this question

5 6

15. Background Information At last we would like you to answer some questions about yourself.

* 1. Gender j k l m n

Male

j k l m n

Female

j k l m n

No answer

* 2. Age 6

16. You are not part of our target audience Thank you for your interest. Unfortunately you are not a part of our target audience. Please press 'next' and then 'finish' to register your participation.

17. Thank you for participation in the questionnaire Thank you for your participation in the questionnaire. We appreciate your taking the time to participate. Please press 'finish' to register your answers and finish the questionnaire. Feel free to use the contact information below if you have any comments or questions. The outcome of the survey will be made public trough www.sr.au.dk Best regards,

Page 8

Questionnaire about the Academic Development Process Thea P. Frederiksen Chairman, The Student Council at Aarhus University thea@sr.au.dk

1. Please feel free to write a concluding remark

Page 9

Appendiks 3

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Appendiks 3 Variablerne kontrolleret for tilhørsforhold I dette appendiks vil der forekomme et mere specificeret tabelmateriale, som er lavet i forbindelse med Studenterrådets spørgeskemaundersøgelse om den faglige udviklingsproces. Resultaterne kommenteres ikke heri, men findes i rapporten under de respektive tabeller. Sidst i appendikset kan man finde respondentfordelingerne over køn og alder. Metodisk er der foretaget 2 test af samtlige spørgsmål, hvilket viser, hvorvidt der er en signifikant forskel mellem de forskellige grupper. Den siger intet om retningen eller styrken, men udelukkede om der er en sammenhæng mellem tilhørsforhold og variablen. Testen er foretaget som 2-sidet signifikanstest, hvor * angiver 0,1-signifikansniveau, **et 0,05 signifikansniveau og *** et 0,01 signifikansniveau. 1. Hvor har du tilegnet dig viden omkring FU Institutmøder (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

VIP

TAP

STUD

PHD STUD

Total

52 22% 181 78%

213 61% 138 39%

1123 95% 65 5%

29 33% 59 67%

1417 76% 443 24%

Falkultetsmøder (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

154 66% 79 34%

223 64% 128 36%

1121 94% 67 6%

72 82% 16 18%

1570 84% 290 16%

Kollegaer (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

93 40% 140 60%

182 52% 169 48%

509 43% 679 57%

31 35% 57 65%

815 44% 1045 56%

Fagråd (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

230 99% 3 1%

334 95% 17 5%

990 83% 198 17%

85 97% 3 3%

1639 88% 221 12%

AU's Hjemmeside (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

94 40% 139 60%

113 32% 238 68%

839 71% 349 29%

57 65% 31 35%

1103 59% 757 41%

230

350

945

1612

Studenterrådet (N=1860)*** Ikke Valgt

Side 1 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

% Valgt %

99% 3 1%

100% 1 0%

80% 243 20%

99% 1 1%

87% 248 13%

Medarbejder /StudentermĂ¸der (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

85 36% 148 64%

101 29% 250 71%

1092 92% 96 8%

57 65% 31 35%

1335 72% 525 28%

Univers (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

152 65% 81 35%

242 69% 109 31%

985 83% 203 17%

63 72% 25 28%

1442 78% 418 22%

Delfinen(N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

224 96% 9 4%

345 98% 6 2%

1054 89% 134 11%

85 97% 3 3%

1708 92% 152 8%

Fakultets eller institutblade (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

174 75% 59 25%

304 87% 47 13%

1083 91% 105 9%

75 85% 13 15%

1636 88% 224 12%

Studenterblade (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

230 99% 3 1%

346 99% 5 1%

979 82% 209 18%

88 100% 0 0%

1643 88% 217 12%

Medier uden for AU (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

177 76% 56 24%

300 85% 51 15%

1011 85% 177 15%

81 92% 7 8%

1569 84% 291 16%

Ingen viden tilegnet (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

232 100% 1 0%

350 100% 1 0%

1120 94% 68 6%

86 98% 2 2%

1788 96% 72 4%

219 94% 14 6%

328 93% 23 7%

1055 89% 133 11%

83 94% 5 6%

1685 91% 175 9%

Andet (N=1860)*** Ikke Valgt % Valgt %

Side 2 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Information omkring den Faglige Udviklingsproces Der har været tilstrækkelig information om FU (N=1608)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

VIP

TAP

PHD STUD

STUD

Total

22 10% 61 29% 61 29% 49 23% 18 9%

13 4% 46 14% 95 30% 137 43% 30 9%

200 20% 463 46% 207 21% 115 12% 12 1%

9 11% 28 35% 23 29% 18 23% 1 1%

244 15% 598 37% 386 24% 319 20% 61 4%

29 14% 71 34% 58 27% 40 19% 13 6%

12 4% 65 21% 106 34% 113 36% 19 6%

195 22% 268 30% 300 33% 130 14% 13 1%

13 17% 26 34% 20 26% 16 21% 1 1%

249 17% 430 29% 484 32% 299 20% 46 3%

Det har været tydeligt, hvordan jeg har kunnet deltage i FU (N=1615)*** Meget Uenig 48 % 22% Uenig 66 % 31% Hverken/Eller 42 % 20% Enig 50 % 23% Meget Enig 9 % 0

30 9% 106 33% 77 24% 89 28% 18 0

293 29% 435 43% 153 15% 106 11% 14 0

28 35% 21 27% 18 23% 10 13% 2 0

399 25% 628 39% 290 18% 255 16% 43 0

Der har været let adgang til information om FU (N=1537)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig

5 2% 28 9% 106 33% 155 48% 31

140 15% 311 34% 305 33% 145 16% 20

6 8% 22 29% 19 25% 27 35% 3

169 11% 415 27% 492 32% 390 25% 71

Informationer om FU er kommet ud i god tid (N=1508)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

18 8% 54 25% 62 29% 63 29% 17

Side 3 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

35 17% 58 28% 67 32% 38 18% 11 5%

29 9% 71 23% 123 40% 73 24% 14 5%

177 20% 334 38% 286 32% 82 9% 11 1%

15 20% 22 29% 29 38% 10 13% 0 0%

256 17% 485 33% 505 34% 203 14% 36 2%

Der har ikke været nogen debat om FU, jeg har kunnet deltage i (N=1434)*** Meget Uenig 30 % 14% Uenig 56 % 27% Hverken/Eller 63 % 30% Enig 43 % 21% Meget Enig 17 % 8%

42 14% 84 28% 91 30% 64 21% 23 8%

67 8% 183 22% 274 32% 216 25% 109 13%

8 11% 20 28% 25 35% 12 17% 7 10%

147 10% 343 24% 453 32% 335 23% 156 11%

Det har været nemt at deltage i debatten (N=1485)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

Spm - Deltagelse i FU Meget aktiv i FU (N=1659)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig % Stor viden om FU (N=1655)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller

VIP

TAP

PHD STUD

STUD

Total

67 31% 53 25% 55 26% 28 13% 10 5%

74 23% 112 35% 77 24% 42 13% 14 4%

667 64% 215 21% 81 8% 58 6% 24 2%

38 46% 28 34% 8 10% 7 9% 1 1%

846 51% 408 25% 221 13% 135 8% 49 3%

25 12% 51 24% 66

30 9% 63 20% 124

454 43% 339 32% 149

23 28% 25 30% 21

532 32% 478 29% 360

Side 4 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

% Enig % Meget Enig %

31% 56 26% 14 7%

39% 79 25% 21 7%

14% 80 8% 22 2%

26% 12 15% 1 1%

22% 227 14% 58 4%

Forstår ikke hvad FU indebærer (N=1651)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

39 18% 71 33% 44 21% 38 18% 20 9%

53 17% 150 47% 76 24% 37 12% 5 2%

68 7% 343 33% 245 24% 282 27% 102 10%

9 12% 33 42% 15 19% 16 21% 5 6%

169 10% 597 36% 380 23% 373 23% 132 8%

Vigtigt at være aktiv i FU (N=1555)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

13 6% 22 11% 61 30% 84 41% 26 13%

8 3% 24 8% 116 37% 132 42% 33 11%

36 4% 147 15% 420 44% 287 30% 67 7%

2 3% 11 14% 37 47% 22 28% 7 9%

59 4% 204 13% 634 41% 525 34% 133 9%

Ligegyldigt at tilegne mig viden om FU (N=1616)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

64 30% 85 40% 40 19% 17 8% 6 3%

108 34% 155 48% 36 11% 19 6% 3 1%

189 19% 458 46% 234 23% 99 10% 24 2%

22 28% 38 48% 12 15% 5 6% 2 3%

383 24% 736 46% 322 20% 140 9% 35 2%

Vigtigt at vide hvilken indflydelse FU har for mig personligt (N=1634)*** Meget Uenig 4 % 2% Uenig 6 % 3% Hverken/Eller 28 % 13%

10 3% 6 2% 25 8%

16 2% 46 5% 128 13%

1 1% 3 4% 11 14%

31 2% 61 4% 192 12%

Side 5 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

Enig % Meget Enig %

93 44% 82 38%

SPM - Hvordan har du deltaget i FU Diskuteret med kollegaer (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

150 47% 129 40%

VIP

528 52% 302 30%

TAP

41 51% 25 31%

STUD

812 50% 538 33%

PHD STUD Total

43 19% 187 81%

90 26% 259 74%

707 61% 455 39%

23 27% 63 73%

863 47% 964 53%

Hvordan har du deltaget i FU 1 (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

172 75% 58 25%

295 85% 54 15%

1126 97% 36 3%

80 93% 6 7%

1673 92% 154 8%

Skrevet lĂŚserbrev eller kronik (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

220 96% 10 4%

347 99% 2 1%

1145 99% 17 1%

84 98% 2 2%

1796 98% 31 2%

Skrevet indstilling til rektoratet (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

215 93% 15 7%

345 99% 4 1%

1144 98% 18 2%

85 99% 1 1%

1789 98% 38 2%

229 100% 1 0%

349 100% 0 0%

1130 97% 32 3%

86 100% 0 0%

1794 98% 33 2%

Udtalelser i off. medier (N=1827) Ikke Valgt % Valgt %

225 98% 5 2%

346 99% 3 1%

1150 99% 12 1%

86 100% 0 0%

1807 99% 20 1%

Siddet i arbejdsgruppe (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

216 94% 14 6%

321 92% 28 8%

1135 98% 27 2%

83 97% 3 3%

1755 96% 72 4%

Skrevet brev til bestyrelsen (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

Side 6 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

Slet ikke deltaget (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

195 85% 35 15%

292 84% 57 16%

570 49% 592 51%

70 81% 16 19%

1127 62% 700 38%

Andet (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

211 92% 19 8%

321 92% 28 8%

1117 96% 45 4%

83 97% 3 3%

1732 95% 95 5%

PHD STUD

Total

SPM - Hvorfor har du deltaget i FU? Vigtigt at deltage i den faglige debat (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

VIP

TAP

STUD

100 43% 130 57%

199 57% 150 43%

906 78% 256 22%

45 52% 41 48%

1250 68% 577 32%

Pligt (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

149 65% 81 35%

254 73% 95 27%

1035 89% 127 11%

67 78% 19 22%

1505 82% 322 18%

Interesseret i FU (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

174 76% 56 24%

247 71% 102 29%

1067 92% 95 8%

72 84% 14 16%

1560 85% 267 15%

FĂ¸ler at jeg harnoget at bidrage med (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

176 77% 54 23%

304 87% 45 13%

1115 96% 47 4%

80 93% 6 7%

1675 92% 152 8%

Blevet opfordret til at deltage (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

201 87% 29 13%

310 89% 39 11%

1096 94% 66 6%

79 92% 7 8%

1686 92% 141 8%

Side 7 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Bekymret for negativ påvirkning af forskning (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

138 60% 92 40%

346 99% 3 1%

1119 96% 43 4%

59 69% 27 31%

1662 91% 165 9%

Bekymret for negativ påvirkning af uddannelse (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

213 93% 17 7%

348 100% 1 0%

837 72% 325 28%

68 79% 18 21%

1466 80% 361 20%

Andet (N=1827)*** Ikke Valgt % Valgt %

209 91% 21 9%

277 79% 72 21%

1118 96% 44 4%

78 91% 8 9%

1682 92% 145 8%

Hvorfor har du deltaget i FU? VIP TAP Vigtigt at deltage i den faglige debat (N=959)*** Ikke Valgt 50 % 28% Valgt 130 % 72%

115 44% 149 56%

195 43% 256 57%

23 36% 41 64%

383 40% 576 60%

Jeg føler, at det er min pligt (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

99 55% 81 45%

169 64% 95 36%

324 72% 127 28%

45 70% 19 30%

637 66% 322 34%

Jeg er meget interesseret i FU (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

124 69% 56 31%

163 62% 101 38%

356 79% 95 21%

50 78% 14 22%

693 72% 266 28%

Jeg har haft noget at bidrage med (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

126 70% 54 30%

219 83% 45 17%

404 90% 47 10%

58 91% 6 9%

807 84% 152 16%

151

225

385

818

Jeg er blevet opfordret til at deltage (N=959) Ikke Valgt

STUD

PHD STUD

Total

Side 8 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

% Valgt %

84% 29 16%

85% 39 15%

85% 66 15%

89% 7 11%

85% 141 15%

Jeg er bekymret for, at FU vil påvirke mine muligheder for forskning negativt (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

88 49% 92 51%

261 99% 3 1%

408 90% 43 10%

37 58% 27 42%

794 83% 165 17%

Jeg er bekymret for, at FU vil have negative konsekvenser for min uddannelse (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

163 91% 17 9%

263 100% 1 0%

127 28% 324 72%

46 72% 18 28%

599 62% 360 38%

Andet (N=959)*** Ikke Valgt % Valgt %

159 88% 21 12%

194 73% 70 27%

408 90% 43 10%

56 88% 8 13%

817 85% 142 15%

Spm - Min aktivitet har haft indflydelse Udfaldet d. 17. juni (N=869)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig % Udfaldet efter d. 17. juni (N=860)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

VIP

TAP

STUD

PHD STUD

Total

114 66% 30 17% 23 13% 5 3% 2 1%

111 48% 56 24% 56 24% 7 3% 3 1%

254 63% 84 21% 45 11% 18 4% 2 0%

48 81% 4 7% 6 10% 1 2% 0 0%

527 61% 174 20% 130 15% 31 4% 7 1%

98 58% 33 19% 29 17% 9 5% 1 1%

106 46% 48 21% 53 23% 20 9% 5 2%

241 60% 81 20% 57 14% 16 4% 4 1%

46 78% 5 8% 5 8% 3 5% 0 0%

491 57% 167 19% 144 17% 48 6% 10 1%

Side 9 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

Udfaldet af FU betydning fremadrettet (N=855)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

Spm - Min aktivitet har haft indflydelse Udfaldet d. 17. juni (N=869)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

87 52% 36 21% 26 15% 17 10% 2 1%

VIP

83 36% 41 18% 64 28% 30 13% 10 4%

TAP

196 49% 84 21% 67 17% 48 12% 5 1%

37 63% 12 20% 6 10% 4 7% 0 0%

PHD STUD

STUD

403 47% 173 20% 163 19% 99 12% 17 2%

Total

114 66% 30 17% 23 13% 5 3% 2 1%

111 48% 56 24% 56 24% 7 3% 3 1%

254 63% 84 21% 45 11% 18 4% 2 0%

48 81% 4 7% 6 10% 1 2% 0 0%

527 61% 174 20% 130 15% 31 4% 7 1%

Udfaldet efter d. 17. juni (N=860)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

98 58% 33 19% 29 17% 9 5% 1 1%

106 46% 48 21% 53 23% 20 9% 5 2%

241 60% 81 20% 57 14% 16 4% 4 1%

46 78% 5 8% 5 8% 3 5% 0 0%

491 57% 167 19% 144 17% 48 6% 10 1%

Udfaldet af FU betydning fremadrettet (N=855)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig %

87 52% 36 21% 26 15% 17 10%

83 36% 41 18% 64 28% 30 13%

196 49% 84 21% 67 17% 48 12%

37 63% 12 20% 6 10% 4 7%

403 47% 173 20% 163 19% 99 12%

Side 10 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

Meget Enig %

2 1%

Spm - Hvorfor har du ikke deltaget? VIP Ikke haft tid (N=700)

10 4%

TAP

5 1%

STUD

0 0%

PHD STUD

17 2%

Total

Ikke Valgt % Valgt %

25 71% 10 29%

47 82% 10 18%

414 70% 178 30%

13 81% 3 19%

499 71% 201 29%

Manglende interesse (N=700)* Ikke Valgt % Valgt %

32 91% 3 9%

52 91% 5 9%

480 81% 112 19%

15 94% 1 6%

579 83% 121 17%

Kender ikke forum (N=700)* Ikke Valgt % Valgt %

25 71% 10 29%

40 70% 17 30%

339 57% 253 43%

11 69% 5 31%

415 59% 285 41%

Ikke Valgt % Valgt %

34 97% 1 3%

54 95% 3 5%

571 96% 21 4%

16 100% 0 0%

675 96% 25 4%

Vil ikke kunne bidrage (N=700) Ikke Valgt % Valgt %

27 77% 8 23%

33 58% 24 42%

417 70% 175 30%

10 63% 6 38%

487 70% 213 30%

Ikke min pligt (N=700) Ikke Valgt % Valgt

34 97% 1

53 93% 4

560 95% 32

14 88% 2

661 94% 39

13%

21 60% 14 40%

35 61% 22 39%

345 58% 247 42%

12 75% 4 25%

413 59% 287 41%

Ikke vigtigt at deltage (N=700)

% Ikke opfordret til deltagelse (N=700) Ikke Valgt % Valgt %

Side 11 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

Andet (N=700) Ikke Valgt % Valgt %

25 71% 10 29%

48 84% 9 16%

489 83% 103 17%

11 69% 5 31%

573 82% 127 18%

Side 12 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Spm - Hvem har repræsenterer dine synspunkter under FU VIP TAP STUD PHD STUD Total Institut (N=1648)*** Ikke Valgt 92 237 957 44 1330 % 43% 75% 92% 55% 81% Valgt 121 77 84 36 318 % 57% 25% 8% 45% 19% Fakultet (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

171 80% 42 20%

257 82% 57 18%

1000 96% 41 4%

70 88% 10 13%

1498 91% 150 9%

Tillidsmand (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

168 79% 45 21%

218 1038 69% 100% 96 3 31% 0%

75 94% 5 6%

1499 91% 149 9%

Studienævn (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

185 87% 28 13%

309 98% 5 2%

808 78% 233 22%

77 96% 3 4%

1379 84% 269 16%

Akademisk Råd (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

171 80% 42 20%

307 98% 7 2%

988 95% 53 5%

72 90% 8 10%

1538 93% 110 7%

Lokale Fagråd (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

209 98% 4 2%

311 99% 3 1%

862 83% 179 17%

75 94% 5 6%

1457 88% 191 12%

Studenterrådet (N=1648)*** Ikke Valgt % Valgt %

208 313 98% 100% 5 1 2% 0%

742 71% 299 29%

73 91% 7 9%

1336 81% 312 19%

Ingen (N=1648)** Ikke Valgt % Valgt %

168 79% 45 21%

218 69% 96 31%

700 67% 341 33%

54 68% 26 33%

1140 69% 508 31%

193

273

871

1410

Andet/Andre (N=1513)*** Ikke Valgt

Side 13 af 17

UndersĂ¸gelse om den faglige udviklingsproces pĂĽ Aarhus Universitet

% Valgt %

95% 10 5%

88% 37 12%

94% 52 6%

95% 4 5%

93% 103 7%

Side 14 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Spm - Hvordan vurderer du overordnet FU Processen har været god (N=1105)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig % Processen har været inkluderende (N=1148)*** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

VIP

TAP

STUD

PHD STUD

Total

59 30% 70 36% 43 22% 23 12% 1 1%

23 9% 63 24% 124 47% 51 19% 1 0%

126 21% 183 31% 233 40% 47 8% 0 0%

12 21% 15 26% 23 40% 8 14% 0 0%

220 20% 331 30% 423 38% 129 12% 2 0%

55 28% 79 41% 39 20% 20 10% 1 1%

24 10% 67 27% 108 43% 50 20% 3 1%

181 28% 225 35% 186 29% 47 7% 3 0%

14 23% 18 30% 21 35% 6 10% 1 2%

274 24% 389 34% 354 31% 123 11% 8 1%

Side 15 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Udfaldet (indtil videre) er positivt (N=1064)** Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

27 15% 51 28% 73 41% 27 15% 2 1%

20 8% 43 18% 122 50% 54 22% 6 2%

81 14% 136 23% 276 47% 86 15% 5 1%

6 11% 11 20% 27 49% 10 18% 1 2%

134 13% 241 23% 498 47% 177 17% 14 1%

Min gruppe har i høj grad været inddraget i processen (N=1137) Meget Uenig % Uenig % Hverken/Eller % Enig % Meget Enig %

46 24% 64 34% 57 30% 19 10% 2 1%

68 25% 81 30% 77 29% 39 15% 3 1%

178 29% 217 35% 172 28% 51 8% 6 1%

8 14% 23 40% 17 30% 9 16% 0 0%

300 26% 385 34% 323 28% 118 10% 11 1%

Min gruppe har haft stor indflydelse på det foreløbige resultat af FU (N=1076) Meget Uenig 70 % 39% Uenig 60 % 33% Hverken/Eller 40 % 22% Enig 9 % 5% Meget Enig 1 % 1%

82 32% 84 33% 77 30% 14 5% 1 0%

195 33% 183 31% 176 30% 26 4% 4 1%

15 28% 18 33% 17 31% 4 7% 0 0%

362 34% 345 32% 310 29% 53 5% 6 1%

Side 16 af 17

Undersøgelse om den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Her til sidst ses fordelingen af respondenterne mht. køn og alder: 45,0

Figur 3: Aldersfordeling (pct)

40,0 35,0

42,3

30,0 25,0 24,3

20,0 15,0 10,0

8,8

5,0

7,1

6,4

7,0

39-45

45-51

52-58

0,0 18-24

25-31

32-38

4,1 59 el. ældre

Figur 4: Kønsfordeling (Pct og antal) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00%

911

30,00% 20,00%

605

10,00% 0,00% Mand

Kvinde

Side 17 af 17