Studenterrådets ambitioner for AU Den nuværende struktur på Aarhus Universitet, AU, er et produkt af en forhastet fusion, der har efterladt AU med 4 hovedområder, der ikke er blevet indtænkt i en samlet struktur. En omstruktureringsproces er derfor nødvendig og skal opbygge AU som en samlet enhed, der kan udvikle sig de næste årtier. For Studenterrådet er det altafgørende, at en ny og ændret struktur skal have som formål at styrke forskning og uddannelse. Omstruktureringen bør således ikke styres af administrative besparelser, men af et ønske om at styrke og forbedre de fagtraditioner der har udviklet sig på AU og processen skal gennemføres, så den understøtter dette formål. Med dette papir vil Studenterrådet klargøre, hvad vi mener, der er essentielt for en god udvikling af AU, og vi forventer at det vil finde genklang blandt ledelse og medarbejdere. Studenterrådet har behandlet omstruktureringen fra de studerendes synspunkt og derfor har vi fokuseret på uddannelse, studiemiljø og områder, hvor studerende er i berøring med andre grupper. Vi opfordrer herefter VIP'ere og TAP’ere til at tilkendegive sig på samme måde med udgangspunkt i deres virke på AU. Der skal også lyde en høj og klar opfordring til rektoratet om at sende det endelige udkast til ændringerne i høring, inden det vedtages af bestyrelsen. Efter, at der er taget en beslutning om strukturen for hovedområder, ønsker vi en bottum-up proces i forhold til sammenlægning af institutter mv. Her skal der være bedre tid til at tage de faglige diskussioner om sammenlægninger af forskningsenheder og undervisningsmiljøer.
S t u d e n t e r r å d e t N o r d r e R i n g g a d 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 s r @ s r . a u . d k / /
e
v e d 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
4 / / F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4 s r . a u . d k / / f a c e b o o k . c o m / s t u d e n t e r r a a d
1/5
Sikring af kernefagligheden Det skal være muligt at forske og uddanne sig på tværs af de (usynlige) grænser, der i dag er mellem fag, institutter og fakulteter. Uddannelsesstrukturerne skal gøre det let for de studerende at vælge fag på tværs af fx fakultetsgrænser, hvilket kræver en ensartethed i den måde uddannelserne opbygges. En øget tværfaglighed må ikke ske på bekostning af den kernefaglige identitet, som studerende og fremtidige arbejdsgivere forbinder med de enkelte fag og studieretninger. Tilknytningen til, og timeantallet på ens primære fag bør som minimum fastholdes. Øget tværfaglighed skal være frivilligt. Såfremt omstruktureringen medfører en opblødt struktur og en øget fleksibilitet i valg af kandidatuddannelser, bachelortilvalg og valgfag er det vigtigt, at vi som studerende ikke mister overblikket og vores faste forankringspunkter. Derfor skal der oprettes en central studievejledning, der fokuserer på valgmulighederne og som kan sikre de studerende overblik og gennemskuelighed. Den centrale studievejledning skal være et supplement til studievejledningen, som vi kender den i dag. Det er ligeledes vigtigt, at kernefaglige kandidatuddannelser skal være overbygninger til de kernefaglige bacheloruddannelser, og niveauet skal være derefter. Niveauet må ikke sænkes pga. af muligheden for tværfaglighed. Dette vil også gøre sig gældende for enkelte kurser i så fald, at det bliver frit for den enkelte studerende at sammensætte sin uddannelse. Studenterrådet kæmper for en gennemtænkt fleksibilitet med udgangspunkt i de studerende! Derfor kræver Studenterrådet: Kernefagligt baserede uddannelser. Gode vilkår for tværfaglige forløb. En professionel central studievejledning med vægt på tværfaglige forløb.
Fakulteter, universitetsskoler og fagtraditioner I forbindelse med omstruktureringen er det essentielt for Studenterrådet, at den akademiske identitet der hidtil har været forbundet med et studium på AU, ikke negligeres. Dette risikeres ved en struktur, hvor opdelingen af universitetets hovedområder sker i såkaldte schools – en mulighed der har været fremme i debatten. I en universitetsskole (school) er forskning, uddannelse og formidling i særlig grad rettet mod velafgrænsede aftagergrupper, som aktivt deltager i at udforme uddannelserne. Det er en radikal ændring i forhold til, hvordan uddannelse og forskning tænkes på et traditionelt universitet. Før en så radikal ændring gennemføres, må der ske gennemgribende overvejelser af, hvad det vil betyde for mængden af studerende, der kan rekrutteres til universitet! For at omstruktureringen kan blive en succes, skal der tages højde for alle fag. Det skal være en proces, som tilføjer noget positivt til de allerede eksisterende fagmiljøer. Omlægningen fylder derfor specielt meget på de små fag, hvor de studerende frygter at blive glemt i processen. S t u d e n t e r r å d e t N o r d r e R i n g g a d 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 s r @ s r . a u . d k / /
e
v e d 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
4 / / F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4 s r . a u . d k / / f a c e b o o k . c o m / s t u d e n t e r r a a d
2/5
Studenterrådet arbejder derfor for, at den administrative sammenlægning ikke får negative konsekvenser for de små fagmiljøer. Eksempelvis skal Teologi eller DPU ikke glemmes i en potentiel sammenlægning med fx humaniora. De store velfungerende fagmiljøer skal også tilgodeses, så de ikke skal nytænke sig selv, fordi de sammenlægges med andre store faggrupper. Vi tror, at dette i høj grad kan løses, hvis der lyttes til forskere og undervisere, når institutter og centre skal lægges sammen, så det bliver en positiv proces for alle parter. For eksempel fungerer ASB som selvstændigt fagmiljø og universitetsskole fremragende, men man skal have in mente, at deres uddannelses- og forskningstradition er væsentlig anderledes end klassiske fakulteters. Derfor skal det overvejes, hvordan ASB skal fungere efter en sammenlægning. Det vil være et kæmpe tab for AU, hvis AU mister det traditionelle forsknings- og uddannelsesfokus, en selvstændig buisnessschool med internationale akkrediteringer og etablerede fagtraditioner som på DPU og ved Teologi. Studenterrådet kæmper for gennemtænkte sammenlægninger! Derfor kræver Studenterrådet: Et AU med plads til både fakulteter og universitetsskoler. En struktur der styrker forskning og uddannelse. En bottom-up proces omkring sammenlægning af institutter, centre, mv.
En stærk uddannelse er fysisk og socialt funderet Det er ikke kun faglige forhold som undervisere, forskningsmiljø og undervisningsformer der er bestemmende for et godt studieforløb. De bygger alle på et socialt og fysisk betinget fundament. Det er vigtigt, at vi, som studerende på AU føler os knyttet til vores respektive fag og opfatter dem som vores sted. Et sted som vi har lyst til og mod på at bruge og udvikle – også uden for den skemalagte undervisning. Det er helt centralt, at vi arbejder hen imod et sundt og produktivt studiemiljø, som er velfungerende og præget af studenterindflydelse. Endvidere ser vi det som en nødvendighed for netop det velfungerende studiemiljø, at de sociale rum i vid udstrækning bliver studenterstyrede. At mødes og udveksle faglig viden og opbygge sociale netværk er udgangspunktet for en stærk lokal fagidentitet, som er altafgørende for vores faglige niveau og tilknytning som studerende. Dette er især vigtigt at fastholde i lyset af den igangværende omstruktureringsproces, hvor fagog institutsammenlægninger samt nedbrydning af faggrænser er i fokus. Her må vi kæmpe for at bibeholde og udvikle rammerne om fagidentiteten.
S t u d e n t e r r å d e t N o r d r e R i n g g a d 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 s r @ s r . a u . d k / /
e
v e d 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
4 / / F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4 s r . a u . d k / / f a c e b o o k . c o m / s t u d e n t e r r a a d
3/5
Studenterrådet kæmper for fagidentitet og kernefaglighed som udgangspunkt for tværfaglighed! Derfor kræver Studenterrådet: Fokus på opbyggelse af fagidentitet. Studenterstyrede lokaler i alle fagmiljøer. Studiekroge og grupperum ved alle uddannelsesmiljøer.
Et universitet har demokrati På et stærkt og driftigt universitet skal medarbejdere og studerende være trygge ved ledelsen og beslutningsstrukturerne. Dette understøtter et universitetsdemokrati, hvor beslutninger foretages med gennemsigtighed og under en kontinuerlig dialog med de parter beslutningerne berører. Efter omstruktureringen skal der på alle niveauer, etableres faste strukturer, der sikrer samspil mellem ledelse, medarbejdere og studerende om AUs kontinuerlige udvikling. Grundlæggende skal beslutninger tages åbent, i dialog og med gensidig tillid. AUs bestyrelse er beskrevet i universitetsloven og ændres således ikke ved omstruktureringen, men bestyrelsen skal stadig efterfølge de grundlæggende principper. Ved de kommende hovedområder skal Akademiske Råd fungere som det naturlige bindeled mellem ledelse, medarbejdere og studerende omkring fakultetets udvikling, hvilket vil kræve en udvidet rolle i forhold til i dag. På institutniveau skal der opbygges strukturer, så de nye, større enheder hverken kommer til at marginalisere mindre fag, der kan negligeres i et større felt eller bestå af adskilte enheder uden fælles videreudvikling – for at skabe en samlet fælles udvikling på de nye enheder skal der oprettes institutråd med studenterindflydelse. Ved et universitet baseret på kernefaglighed skal de udbudte uddannelser styres på baggrund af kendskab til netop de fag uddannelserne er knyttet til – for at kunne dette skal studienævn være opbygget omkring tilknytning til fag. Studienævn skal nedsættes på baggrund af fag og fagligheder og ikke være generelle bachelor- og kandidatstudienævn. Studenterrådet kæmper mere indflydelse til VIP, TAP og Stud! Derfor kræver Studenterrådet: Stærke akademisk råd Beslutningsdygtige Institutråd Fagligt funderede studienævn
S t u d e n t e r r å d e t N o r d r e R i n g g a d 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 s r @ s r . a u . d k / /
e
v e d 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
4 / / F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4 s r . a u . d k / / f a c e b o o k . c o m / s t u d e n t e r r a a d
4/5
Økonomi som støtte, ikke som mål Det har på intet tidspunkt været nævnt, at denne omstruktureringen er sat i gang på grund af økonomiske vanskeligheder – tvært imod fremhæves ofte AUs gode økonomi. Det fremhæves samtidig, at der vil blive sparet en del penge ved denne omstrukturering ved besparelse i administrationen, og eftersom AU ikke har økonomiske problemer, tillader Studenterrådet derfor at kræve, at pengene bliver brugt til bedre undervisning og flere undervisningstimer. Studenterrådet finder det vigtigt, at der laves en sikring af basismidler til forskning og undervisning – dette gælder i særdeleshed for små fag – for samlet at kunne styrke forskningen på universitetet. Studenterrådet kæmper for fair fordeling af midler! Derfor kræver Studenterrådet: Økonomisk sikring af små fag. Sikring af basismidler til uddannelser. Besparelser i administrationen skal forbedre uddannelserne.
S t u d e n t e r r å d e t N o r d r e R i n g g a d 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 s r @ s r . a u . d k / /
e
v e d 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
4 / / F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4 s r . a u . d k / / f a c e b o o k . c o m / s t u d e n t e r r a a d
5/5