S t u d e n t e r r å d e t v e d
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
Aarhus d. 13.04.11
Studenterrådet ved Aarhus Universitets høringssvar vedr. ny uddannelses- og talentstrategi. Att. Specialkonsulent Christian Lausten Sørensen, Erhvervs- og byudvikling, Borgmesterens Afdeling, Rådhuset, 8000 Aarhus C Studenterrådet ved Aarhus Universitet (SR/AU) takker for muligheden for at bidrage til ’Uddannelses- og talentstrategi for Aarhus 2011-2014’ via denne høring og hilser den samlede strategi velkommen. Studenterrådet ved Aarhus Universitet har yderligere bidraget til strategien via deltagelse i såvel styregruppen for strategien, som ved deltagelse i de halvårlige dialogmøder mellem kommunen og interessenter på området. Yderligere har repræsentanter fra Studenterrådet deltaget i diverse workshops. Som svar på høringsudkastet indsender Studenterrådet ved Aarhus Universitetet hermed følgende bemærkninger: Overordnet SR/AU er glade for, at uddannelse generelt, og Aarhus som studieby, bliver taget alvorligt af alle interessenter. At alle tager området seriøst, er en klar fordel for både nuværende og kommende studerende i Aarhus. Vi synes dog at strategien på visse steder bliver meget flydende, hvorfor vi herunder har en række forslag til, hvordan den på én gang kan blive mere visionær og konkret: Vedrørende ’Den aktuelle indsats’ Studiejobindsatsen SR/AU finder studiejobindsatsen særdeles vigtig og aktuel og ser den som en afgørende faktor for, at Aarhus Kommune kan blive en førende studieby. Vi mener derfor også, at der med fordel kan gøres en større og mere effektiv indsats for at skabe dels forbindelse mellem studerende og allerede eksisterende studiejob, dels for at synliggøre studerendes kompetencer og skabe flere studiejobs. SR/AU forslår derfor: - At der tilføjes et Initiativ 3 med følgende tekst: Der laves en undersøgelse af kvantitet og studierelevans af de eksisterende studiejob i Aarhus Kommune (evt. kan omkringliggende kommuners data inddrages). ANSVARLIG: Aarhus Kommune - At der tilføjes et Initiativ 4 med følgende tekst: Det skal undersøges, om det er muligt at lave en studiejobgaranti. Inspiration kan hentes fra lignende initiativer i Randers og Odense. ANSVARLIG: Aarhus Kommune S t u d e n t e r r å d e N o r d r e R i n g g a 8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 F a x : 8 9 4 2 5 4 s r @ s r . a u . d k /
t v e d d e 3
A a r h u s
U n i v e r s i t e t
6 4 7 4 w w w . s r . a u . d k
1
-
Såfremt det ikke kan tilføjes i afsnittet ’Den aktuelle indsats’, forslår vi det indskrevet som en Retning 5 i afsnittet Den attraktive studieby.
Vedrørende ’Den attraktive by’ Retning 1: Fysiske rammevilkår SR/AU er tilfredse med fokusset på studerendes boligbehov og studerendes behov for en god, effektiv og funktionel kollektiv transport. Vi mener dog, at der er behov for og plads til at tænke endnu mere visionært. Studerendes boligbehov er ikke kun attraktive boliger, men også billige boliger. SR/AU mener derfor, at der skal øget fokus på at øge den samlede boligmasse henvendt til studerende. Yderligere mener SR/AU, at et internationalt kollegies beboersammensætning maks. må bestå af 50 % procent udvekslingsstuderende, da det er vigtigt for deres ophold, at de hurtigt får danske venner. Tryghed på boligmarkedet er ligeledes en betydelig faktor for, om studerende oplever Aarhus som en attraktiv studieby. SR/AU finder det derfor vigtigt at opprioritere arbejdet i og omkring huslejenævnet. Samtidig er det vigtigt, at alle boligerne ligger i en rimelig afstand fra uddannelsesinstitutionerne, hvorfor den kollektive transport har stor betydning for boligernes attraktivitet. Tal fra Midttrafiknettet – efterspørgsel om serviceniveau fra 2010 viser endvidere, at studerende udgør omkring 50 % af passagererne i den kollektive transport i Region Midtjylland, hvorfor studerende en af de vigtigste interessenter i indretningen af den kollektive transport SR/AU forslår derfor: - At der i Initiativ 1 på side 18 ændres følgende: Sætningen Særligt boliger til internationale studerende skal prioriteres ønsker vi ændret til Særligt kollegiebyggeri, SU-venlige huslejer og boliger til internationale studerende skal prioriteres. - At der tilføjes et Initiativ 4 med følgende tekst: Der indføres hurtigst muligt en 40 minutters garanti for rejsetiden mellem hjem og uddannelsesinstitution i Aarhus Kommune. Der igangsættes yderligere en undersøgelse af, hvorvidt denne garanti kan udvides til større dele af regionen. ANSVARLIG: Aarhus Kommune - At der tilføjes et Initiativ 5 med følgende tekst: Billetpriser i den kollektive transport må ikke stige mere end den årlige prisstigning. ANSVARLIG: Aarhus Kommune - At der tilføjes et Initiativ 6 medfølgende tekst: Huslejenævnet i Aarhus Kommune opprioriteres og tilføres midler, så behandlingstiden kan nedbringes til et rimeligt leje. Ansvarlig: Aarhus Kommune Retning 2: Modtagelse SR/AU anerkender, at internationale studerende skal mødes på bedst mulig måde. Vi forstår dog ikke, hvorfor der slet ikke tales om modtagelse af den største gruppe af studerende; danske studerende. Hvis man vil 50 % målsætningen, får vi en stor gruppe studerende på de videregående uddannelser, der også har et behov for en modtagelse, der rækker udover, hvad uddannelsesinstitutionerne tilbyder. Det sker dels fordi studentermassen bliver yngre, men også fordi den i højere grad vil bestå af en ny type studerende, der ikke kommer fra akademiske hjem. SR/AU forslår derfor: - At der foretages et valg. Hvis initiativerne kun er tiltænkt internationale studerende ændres overskriften til Modtagelsen af internationale studerende og expats. Hvis initiativerne også er tiltænkt danske studerende (hvilket SR/AU er fortaler for) tilføjes følgende: I første sætning tilføjes ’både danske og’ efter ’som byder’ Resten af teksten tilpasses så den både henvender sig til danske og internationale studerende, såvel som expats.
2
Initiativ 2 tilbydes også til danske tilflyttere Der tilføjes et Initiativ 3 med følgende tekst: Der udarbejdes en velkomstpakke specielt rettet mod studerende. Den udvikles både til internationale og danske studerende. ANSVARLIG: Aarhus Kommune i samarbejde med studenterorganisationerne og Studenterhus Århus. Retning 3: Inddragelse af interessenter SR/AU finder det generelt vigtigt, at studerende og studenterorganisationer inddrages i arbejde, der vedrører studerende (og elever). Som repræsentanter for de studerende på Aarhus’ største uddannelsesinstitution mener vi yderligere, at vi har et særligt ansvar for at dette sker. Vi er derfor parate til at tage vores del af ansvaret, for eksempel for Initiativ 1 på side 20. SR/AU forslår derfor: - At der på side 12 tilføjes studenterorganisationer i rækken af samarbejdspartnere - At der på side 20 tilføjes Studenterrådet ved Aarhus Universitet som ansvarlig sammen med Aarhus Kommune
Vedrørende ’Udvikling af talentarbejdet’ SR/AU anerkender ambitionen om at hæve det generelle uddannelsesniveau, samt at sikre at såvel svage som dygtige elever og studerende kan udfylde deres potentiale. Dog ser vi en fare ved, at begrebet talent sættes overfor begrebet bredden. Det kan virke som en styrkelse af en tendens, hvor talenterne bliver ”vigtigere” end bredden. Vi mener derfor, at det er vigtigt at begreberne talent og bredde allerede tidligt i papiret bliver udfoldet. SR/AU forslår derfor: - At definitionen af talent flyttes fra side 25 til side 7 - At det tydeligere betones at bredden er ligeså vigtig som talenterne og at talentudvikling derfor ikke må ske på bekostning af bredden. Studenterrådet ved Aarhus Universitet glæder sig til at se den færdige strategi og ikke mindst til det fremtidige samarbejde. Med venlig hilsen,
Thea P. Frederiksen Formand for Studenterrådet Studenterrådet ved Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C 2947 4629 thea@sr.au.dk
3