Omslag Dg
16/03/06
15:27
Side 2
Gode råd fra studerende – Erfaringer fra specialevejlederen – Kurser Specialepladser - Rådgivning – Speciale med en virksomhed Alternative metoder - Andet litteratur om specialet
17/03/06
7:40
Side 2
FÆRDIG TIL TIDEN – sådan planlægger og styrer du specialet Annegrethe Jørgensen 90 sider · 98 kr. Pointen i Færdig til tiden er, at det kan lade sig gøre at blive færdig til tiden, hvis bare man planlægger fra starten. Hæftet giver planlægnings- og styringsredskaber til opgaveskrivning, som hjælper den studerende med at arbejde effektivt gennem alle specialets faser: fra emnevalg og det første overblik over hele arbejdet til færdiggørelse og aflevering. Herunder hører en lang række nyttige tips til, hvordan man bl.a. laver arbejdsplaner og overholder deadlines/milepæle. DEN GODE OPGAVE – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen m.fl. 412 sider · 260 kr. Den gode opgave er en håndbog til opgaveskrivere ved videregående uddannelser og deres lærere, vejledere og censorer. Bogen indeholder retningslinjer og gode råd om alt fra brug af litteratur, kilder, teorier, argumentation og metoder til selve skriveprocessen. Bogen bygger på international skriveforskning og på forfatternes erfaring med at vejlede studerende ved Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet.
FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR
Ny studenterraadet DG
Rosenørns Allé 9 · 1970 Frederiksberg C Tlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822 Forlaget Samfundslitteratur email: forlagetsl@sl.cbs.dk · www.forlagetsl.dk 2
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:40
Side 3
Bliv inspireret til specialet Speciale. Bare ordet giver dig skælvende knæ og skinger stemme. Men sådan behøver det ikke være. Specialet har længe nok haft ry for at hale studerende ned i specialesump, isolere unge mennesker på kolde kamre og trække ud i uendeligheder. En helt forfejlet opfattelse! For det skal ikke være surt at afslutte sit studie – det skal være spændende, udfordrende og konstruktivt. Derfor har Studenterrådet ved Aarhus Universitet udgivet dette hæfte. Du kan i det følgende læse om en række studerendes oplevelser med at skrive speciale. De giver dig gode råd og fortæller dig, hvad de gerne selv ville have vidst, inden de startede på skriblerierne. Alternative modeller guider dig igennem specialets faldgruber, en specialevejleder deler ud af erfaringer, og du kan også få et hurtigt overblik over specialepladserne i Århus eller over andet specialelitteratur, der hjælper dig på vej. Endeligt giver vi dig et indblik i andre studerendes erfaringer med at skrive speciale i samarbejde med en virksomhed. Alt sammen information, der er samlet for at give dig bare en smule mere lyst til at gå i kast med den store udfordring - og komme igennem den med hovedet oven vande. Specialet er trods alt en helt enestående mulighed for at fordybe dig i netop det, du finder allermest spændende ved dit studie. En udfordring, men bestemt en af de gode af slagsen. Så lad dig inspirere af de følgende siders positive beretninger og vejledning. Glæd dig - og nyd din tid som specialestuderende.
På vegne af Studenterrådet Christina Schilling, Kirstine Rask Lauridsen & Lone Bak Nielsen
3
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:40
Side 4
Inspiration til specialet Redaktion Lone Bak Nielsen, Christina Schilling, Kirstine Rask Lauridsen, Martha Jensen Grafisk design Lykke Dahlén Foto/delfin-illustrationer Anne Bundgaard Christensen Tryk Delta Grafisk Tak for økonomisk støtte til - Bidragsydere: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Vilhelm Kiers Fond M.C. Holsts Legat. - Sponsorer: Samfundslitteratur. Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF). Tak til de interviewede, der har delt ud af erfaringer og guldkorn til glæde for andre specialestuderende. Tak til Line Mark Rugholt for sparring og kreative specialeråd.
Samfundslitteratur
4
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:40
Side 5
3 Bliv inspireret til specialet 4 Kolofon 6 Dit Studenterråd Jeg er træt af, at jeg ikke er blevet 7 færdig noget før vejleder var god til at vejlede 8 Min – faglighed er ikke det vigtigste 10 Det alternative hjørne 12 Speciale i samspil med omverdenen Det er fantastisk, når man får sine 14 små sejre ville være færdig 15 Jeg Uden en virksomhed er vores 16 speciale meningsløst 18 Erfaringer fra specialevejlederen Hjælp til specialet internettet, kurser 20 -ogPublikationer, rådgivning 22 Find din specialeplads 5
Ny studenterraadet DG
17/03/06
13:38
Side 6
Dit Studenterråd Studenterrådet er en sammenslutning af studerende, der arbejder på at forbedre studerendes vilkår på Aarhus Universitet. Vores kurser til dig strækker sig over udgivelsen af dette specialehæfte til kurser i blandt andet specialeskrivning og jobsamtaler, tilbud om gratis retshjælp, koncerter, nyhedsmagasinet Delfinen og meget andet. Men allervigtigst sørger vi for, at de studerende bliver hørt! Vi har repræsentanter i vigtige råd og nævn på universitetet og i byen. Også på landsplan, gennem Danske Studerendes Fællesråd, sidder vi med ved bordet, når for eksempel undervisnings- og videnskabsministeren træffer beslutninger. Vi arbejder for bedre forhold, både hvad angår undervisning, SU, studiemiljø, bolig og eksamen. På sr.au.dk kan du læse meget mere om os – du kan også downloade gratis e-kompendier eller oprette en gratis boligannonce. Har du andre idéer til, hvordan vi kan forbedre forholdene for nuværende og kommende studerende på Aarhus Universitet, er du velkommen til at kontakte os. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C www.sr.au.dk
6
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:45
Side 7
Jeg er træt af
Mads Larsen 28 år Statskundskab Specialeemne: Politisk magt i politiske systemer. Case: Farum Kommune
at jeg ikke blev færdig noget før Hvad har været godt ved at skrive speciale? Jeg kan godt lide at få lov til at fordybe mig i noget. At jeg helt suverænt har fået lov til at sætte mig ned og skrive om det, jeg synes, er interessant. Men jeg kan også blive rimeligt nørdet og lige pludselig læse en masse, der slet ikke er relevant for selve specialet. Og det går så ud over tidsplanen. Hvor længe har du brugt på at skrive speciale? Jeg har brugt lidt over et år på det. Men max en måned endnu. Jeg havde troet, det ville tage kortere tid. Og det havde nok også havde taget kortere tid, hvis jeg ikke stadigvæk havde haft arbejde ved siden af; det er jeg helt overbevist om. Men sådan gik det ikke. Jeg er træt af nu, at jeg ikke er blevet færdig noget før, det må jeg indrømme. Hvor spændende det så end lyder, så… nu har jeg snart set på den samme sætning 20 gange…
Hvis du nu skulle gøre det om, hvordan ville du så gribe det an? Så ville jeg have fundet en at skrive sammen med. Så havde vi lavet aftaler om, hvornår det var færdig, og hvornår det var færdigt. Og så var det måske blevet et andet emne, men det er så det. Jeg var nok blevet færdig med specialet noget hurtigere, noget af det er jo rent dovenskab fra min side, fordi man har siddet og brugt lang tid på andre interessante aspekter også… Jeg overvejede faktisk at skrive speciale sammen med en anden, men vi kunne ikke lige få det til at passe sammen med emnet og tidsplan. Men når jeg ser tilbage på det, så tror jeg faktisk, jeg skulle have skrevet sammen med en anden. For at holde hinanden i ørerne. Det tror jeg, er en rigtig god idé. Jeg arbejder for eksempel langt mere disciplineret, når jeg har en aftale med min vejleder om en deadline.
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:45
Hvad var din karaktermæssige målsætning for dit speciale? Jeg ville meget gerne have et 10-tal, så muligheden for en ph.d. stod åben. Jeg kan godt lide at fordybe mig og arbejde videnskabeligt, og det kunne være interessant at få lov til at arbejde på enten en normal ph.d. på universitetet eller en erhvervs-ph.d.
8
Side 8
Var det noget, du involverede din vejleder i fra starten? Nej, jeg sagde det til hende, da jeg var cirka midtvejs – men jeg skulle have sagt det før! Min vejleder fortalte mig derefter, at der er en række ting, der skal være i orden, hvis man vil have en høj karakter. For eksempel skal man redegøre for, hvor man placerer sit speciale i forhold til anden forskning i det gældende forsk-
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:45
Side 9
Min vejleder var god til at vejlede – faglighed er ikke det vigtigste
en henvisning til min vejleder, som er fra japansk. Jeg har været rigtig glad for min vejleder og fandt hurtigt ud af, at vores faglige forskelligheder ikke betød så meget. Selve emnet vidste jeg jo mest om, så jeg brugte meget min vejleder i metode- og teoriafsnittene og til at bedømme de videnskabelige kriterier i mit speciale. Man skal ikke tænke så meget på, om man har en faglig ekspert som vejleder – der er masser af andre ting at tage hensyn til.
Line Mark Rugholt 28 år Indisk Specialeemne: Indisk og dansk forretningskultur
ningsområde. Man skal også have været omkring alt relevant litteratur. Begge ting ville jeg gerne have vidst tidligere i processen. Det er derfor en god idé at fortælle sin vejleder omkring sine forventninger eller karaktermæssige målsætning fra starten af. Og hvis man ikke har nogle karaktermæssige forventninger, kan man sikkert på den anden side slappe lidt mere af. Hvordan valgte du din vejleder? Der var ikke rigtigt nogen på mit eget studie, indisk, som beskæftigede sig med mit specialeområde, så jeg prøvede på historie, men fik der
Hvad har været det mest positive og negative i din specialeskrivning? Det mest positive har været at kunne arbejde selvstændigt med noget, man synes er fedt! Resultatet blev godt, så det var bekræftende at finde ud af, at jeg faktisk godt kunne skrive et speciale. Det mest negative var afslutningen, hvor jeg ikke syntes, at jeg havde tid nok til at skrive færdig. Jeg havde fået at vide på et skriveværksted, at man skulle begynde at skrive færdig tekst til sit speciale i god tid… Men den sivede åbenbart ikke rigtigt ind! Det var også svært at acceptere, at jeg var færdig. Man vil jo helst have at det bliver perfekt, og jeg nussede i lang tid om specialet. Til sidst kunne jeg ikke se, hvad der var godt og skidt. Det hjalp at lægge specialet til side for en stund, og her var det også en hjælp, at jeg fik andre studerende til at læse nogle afsnit igennem. Jeg fik mange brugbare kommentarer fra mine medstuderende, ligesom jeg føler mig godt vejledt og behandlet af min vejleder. 9
Ny studenterraadet DG
17/03/06
11:25
Side 10
Det alternative hjørne – Redskaber til at tænke lidt anderledes
Er du gået i stå? Har din disposition forvandlet sig til en frustrerende række af uoverskuelige punkter, som engang lignede noget, der var en specialeplan? Har du brug for nogle opfriskende tips? Alle som har lavet større opgaver ved, at chancen for at gå i stå er til stede – her præsenteres du for nogle alternative råd i tilfælde af, at uheldet er ude. Rådene kan hjælpe dig til at løse dit problem, eller inspirere dig til at se dit problem fra en anden vinkel. Måske forstår du ikke rådene, når du læser dem nu, men når du er i gang med specialet, ser det muligvis anderledes ud.
Efter idé af tidligere specialestuderende Line Mark Rugholt 10
Ny studenterraadet DG
17/03/06
14:10
Side 11
Råd: Der findes forskellige måder at anvende teori, metode og stof på – her illustreret ved måder at spise spaghetti på. Når man anvender et bestemt redskab på en bestemt måde, spiser man også spaghettien på en bestemt måde. Ønsker man at spise sin spaghetti hurtigt, er det måske nok med en skovl til bare at skovle ind. Ønsker man at nyde sin spaghetti, give sig tid og gøre det på den italienske måde, så skal der flere redskaber til. Dette betyder oversat: En bestemt teori og en bestemt metode, giver et bestemt resultat. Man bør være bevidst om sammenhængen mellem det ønskede resultat og valget af teori, metode samt akademisk tilgang.
Råd: Forskellige måder at nå delkonklusioner på. Det er godt at være bevidst om, hvilken metode man anvender – eller måske hvordan man blander forskellige metoder. En sådan bevidsthed kan skabe overblik og klarhed i forhold til de forskellige delkonklusioner. I en situation hvor man har skrevet det meste, men mangler delkonklusionerne, kan man eventuelt visualisere sin proces ud fra denne figur. Forklaring Delkonklusionerne kan skrives først (toppene), og siden hen kan vejen til delkonklusionerne skrives. En anden måde er at skrive teksten, der skal lede til delkonklusionerne først, og selve delkonklusionerne derefter.
Forklaring Redskaber = Teorierne Spaghetti = Stoffet Anvendelsesmåde (at snurre gafler, stikke, skrabe, skære) = Akademiske metoder. Alt i alt giver det forskellige måder at spise spaghettien på = Forskellige akademiske traditioner.
Råd: Når alt ser rigtig sort ud – så tag en tudekiks! Det hjælper at være ironisk og have lidt selvdistance! Det hjælper også at tænke på, at der er andre, som også har problemer med specialet. Jo, det ER hårdt at skrive speciale, men det er IKKE verdens undergang.
Råd: Visualiser dit problem. Prøv for eksempel at tegne problemet ved hjælp af figurer, cirkler osv. Tegninger er nogle gange bedre til at give klarhed, end ord er. Alt muligt...
11
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:46
At skrive speciale i samarbejde med en virksomhed er et godt alternativ til traditionel specialeskrivning. Teori og tykke bøger behøver nemlig ikke at stå alene – to specialestuderende og en virksomhed fortæller hvorfor. Inger Seeberg Sturm er uddannet jurist og skrev sit speciale foråret 2005. Hun havde på forhånd besluttet, at hun ikke ville skrive et speciale til hylden, men et der kunne bruges aktivt. Efter at have gjort sig enkelte tanker om hvilke områder hun ville arbejde videre indenfor, lagde hun et opslag på www.projektzone.dk, hvor både virksomheder og studerende kan uploade projektforslag - en mulighed der også er til stede på mange fakulteters hjemmeside. Kort tid efter blev hun kontaktet af den relativt lille og nystartede virksomhed OKON Aps.: "Vi har benyttet os rigtig meget af samarbejdet med studerende både som praktikanter og specialestuderende. Det er en væsentlig del af vores rekrutteringsproces; virksomheden får løbende tilført ny viden og så har vi vel også en fornemmelse af social responsibility," fortæller Frank Kjerstein, direktør i OKON. Efter at have set hinanden an fandt OKON og Inger i fællesskab ud af et emne: "Det er vigtigt, at man har en åben indstilling 12
Side 12
overfor virksomheden og dens behov. Vær ihærdig, besøg virksomheden og mærk stemningen, så finder du også ud af, om det er en arbejdsplads, du ønsker at være en del af," forklarer Inger. Det suppleres af Frank, der uddyber med de egenskaber, han ligger vægt på, når han kigger efter studerende til speciale og praktiksamarbejde: "Først og fremmest fleksibilitet: Har den studerende modet til at se nye vinkler og ideer i forhold til specialet? Derudover er det vigtigt, at den studerende selv har ideer til specialet og brænder for emnet." Humanisterne er også med Selvom ideen med at skrive specialet i samarbejde med en virksomhed kan virke fremmed for nogle, er Inger blot en af mange studerende, der har grebet muligheden inden for de sidste par år. De studerende, der vælger denne løsning, kommer fra alle typer fag, og på trods af en udbredt opfattelse af det modsatte, er humanisterne godt med, når det gælder samarbejdet med det private erhvervsliv. En af dem er Gregers Lindvig, der læser kinesisk og skriver sit speciale i samarbejde med Danfoss. Danfoss blev kontaktet ud fra en idé om, hvilke virksomheder, der kunne tænkes at have interesse i et speciale med fokus på Kina og ledelsesteori.
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:46
Side 13
Speciale i samspil med omverdenen
Gregers var også motiveret af et ønske om at skrive et speciale med relevans for "andre end blot mig selv, min vejleder og censor," og endelig åbnede samarbejdet op for praktiske fordele, hvad angår hans indsamling af data i Kina: "Indtil videre har jeg kun haft positive erfaringer med samarbejdet. I forhold til et traditionelt specialeforløb har jeg arbejdet ud fra meget klare mål og deadlines. Jeg har sandsynligvis brugt lidt mindre "bred teori" men har til gengæld fået et meget stort ansvar og en værdifuld indsigt i arbejdsgangene på virksomheden. Derudover har virksomheden dækket mine omkostninger til opholdene i Kina." Gregers og Inger har begge gode erfaringer med universitetets håndtering af deres specialeforløb og er ikke stødt på praktiske forhindringer i forhold til godkendelse af specialeemne eller manglende forståelse fra vejlederne. Til gengæld er Inger blevet meget opmærksom på, at der er områder, hvor universitetet kunne blive bedre til at forberede de studerende på mødet med erhvervslivet: "Som studerende var jeg ofte meget usikker på, hvad min viden kunne bruges til i praksis. Det er helt sikkert i løbet af processen hos OKON, hvor jeg blandt andet holdt foredrag om specialeemnet – også eksternt overfor OKON’s kunder, at jeg er blevet bevidst om mine egne kompetencer og faglighed."
Gode råd til studerende, der overvejer alternativ specialeskrivning Både Gregers og Inger kan klart anbefale andre studerende at skrive specialet i samarbejde med en virksomhed og slutter af med et par gode råd til de studerende, der har fået blod på tanden. Inger: "Søg ud i en virksomhed med andre fagligheder. På den måde bliver du dine egne værdier og kompetencer bevidst. Endelig kan det være en fordel at søge ud i en mindre virksomhed, hvor man får mere selvstændig plads og ansvar". Gregers: "Find ud af hvilke virksomheder, der kunne være interesserede i dit specialeemne, kontakt virksomheden i god tid og gør en indsats for at lære den at kende på forhånd. Tag ned og snak med dem på Karrieredagene, og kontakt eventuelt den HRmedarbejder, der har ansvar for koordinering af studerende, for at høre hvordan man kan tilrettelægge sin videre uddannelse bedst i forhold til deres målsætninger." 13
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:46
Side 14
d d
d
Hvordan valgte du dit specialeemne? Emnet i mit speciale skulle være anderledes fra de emner, som jeg tidligere havde interesseret mig mest for. Det var et bevidst valg, for dels ville jeg gerne lære noget nyt, og dels var det også for at afprøve denne niche inden for datalogi. Tanken var, at jeg kunne vende tilbage til emnet i fremtiden, hvis jeg på et tidspunkt gerne ville arbejde inden for emnet. Hvordan valgte du din vejleder, og hvordan var vejledningen? Jeg havde to vejledere. Min egentlige specialevejleder var god til at vejlede omkring metode og argumentation, men vidste ikke noget om mit specialeemne. Jeg valgte derfor også en faglig vejleder, som jeg havde et par møder med. Det var gode møder, men jeg er dog glad for, at han ikke var min specialevejleder, idet hans kommentarer som "det ser fint ud" var knap så brugbare i længden. Jeg mødtes i stedet med min specialevejleder hver uge – det var lidt af en luksus. Generelt tror jeg dog, at det er vigtigt at have en vejleder, som kan vejlede dig nu og her. Det hjælper ikke noget, hvis en vejleder først kan mødes med dig om en uge, hvis det er nu og her, du behøver lidt hjælp. At have en vejleder til det faglige og en vejleder til det metodiske kan anbefales. - Jeg føler, jeg har fået det bedste fra to verdener. 14
d
d
Jonas Auken 30 år Datalogi Specialeemne: Visuel tracking af interaktive objekter i virtuel scenografi
d
Det er fantastisk, når man får sine små sejre
Hvad ville du gøre anderledes, hvis du skulle i gang med at skrive speciale i dag? Jeg ville vælge et emne, jeg i forvejen vidste noget om. Jeg brugte for lang tid på at lære et helt nyt emne, så det brændte jeg mig nok lidt på. Det betød, at jeg i den sidste periode havde en meget stram tidsplan. Jeg har dog fået kendskab til et helt nyt emne, og nu hvor jeg er kommet ud i det private erhvervsliv, er det en god forudsætning at have – altså at være forberedt på at lære noget nyt i løbet af kort tid. Derudover ville jeg også gerne have fået respons på det, jeg skrev tidligere i processen. Det var først til sidst, at jeg fik nogle studiekammerater til at læse og kommentere det, som jeg havde skrevet. Den kritik, man får af medstuderende, er meget værdifuld. Studerende læser dit speciale på en anden måde, end en specialevejleder gør. Hvad gjorde du for at overholde din tidsplan? Jeg arbejdede hårdt og i mange timer hver dag, men havde delmål, for eksempel at skulle skrive en side per dag. Det hjalp mig at lave små delmål, for det er jo fantastisk, når man får sine små sejre. Det var også vigtigt for mig at have en fast arbejdsdag fra 8 til 17 og at holde weekend, så jeg ikke behøvede at tænke på specialet igen før mandag. Desuden havde jeg en meget pragmatisk indstilling til specialet. Jeg vidste, at jeg ikke ville forske videre, så jeg ville ’bare’ have et ordentligt produkt, jeg kunne være bekendt at vise frem. Jeg kan godt forstå, hvis andre trækker specialet ud for måske at opnå en bestemt karakter, men for mig var det ikke nødvendigt.
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:47
Side 15
Linda Greve Bendixen 27 år Teologi Specialeemne: Analyse af civilreligiøs retorik hos George W. Bush.
d Jeg ville være færdig Hvad var dine ambitioner og tidsplan for specialet? Jeg var gravid, så jeg havde en naturlig deadline. Først var planen egentligt, at jeg skulle have haft syv-otte måneder til at skrive i, men fordi jeg var gravid, havde jeg det skidt de første tre måneder og fik ikke lavet noget som helst. Da jeg så derudover arbejdede som studievejleder, hvilket var noget, der mindede om et fuldtidsjob, blev det ikke til så meget, før jeg sagde mit job op. Men fra 1. november gik jeg rigtigt i gang med det. Jeg fik læst og skrevet en masse, og så afleverede jeg d. 2. februar. Jeg ville være færdig. Jeg ville ikke gå på barsel i seks måneder og så hele tiden tænke, "jeg skal være færdig med mit speciale". Det magtede jeg ikke. Så jeg besluttede mig for, at koste hvad det ville, – næsten - så skulle jeg være færdig. Jeg tror, det er vigtigt, at man gør sig klart , hvad ens ambitioner er, hvor lang tid man vil bruge på at nå dem, og så strukturerer sit arbejde med henblik på det. Hvordan var det at skrive speciale? Jeg lærte helt vildt meget af det. For jeg besluttede mig for, at det skulle kunne lykkes at skrive det på fire måneder, og det gjorde det faktisk. Så jeg blev virkelig god til at strukturere min tid. Jeg lavede knivskarpe deadlines. Sådan noget med at dén dag, der skulle jeg være færdig med at læse den
her bog, og hvis jeg ikke var færdig, så nåede jeg bare ikke at læse mere. Når deadline var nået, så var det deadline, og så var det videre til den næste. Jeg var spændt på, om det ville lykkedes mig at være så struktureret, for når man har læst mange år på universitetet, så bliver det sådan meget "nåå, men hvis jeg ikke når eksamen i det her semester, så tager jeg den bare i næste semester". Men det lykkedes for mig. Det er klart, at hvis jeg havde brugt et halvt eller helt år mere på det, så havde jeg fået et endnu bedre resultat, men jeg fik et resultat, som jeg er yderst tilfreds med, og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg kan overholde deadlines og lave et over middel produkt. Det var fedt at opleve. Jeg tror, mange studerende opfatter deres speciale som det store forkromede "nu skal jeg vise, hvad jeg har lært," men jeg synes egentligt, det er at gøre det til noget, det ikke behøver at være. Det kan jo ikke være meningen, at alle skal have en tocifret specialekarakter. Hvad har været din bedste oplevelse med at skrive speciale? Jeg tror faktisk, den bedste oplevelse har været at finde ud af, hvor god jeg var til at strukturere tingene. At når jeg satte mig nogle mål, så kunne jeg faktisk sagtens nå dem. Det var den største sejr. 15
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:48
Side 16
Uden en virksomhed er vores speciale meningsløst Hvordan fandt I en virksomhed, der ville samarbejde med jer? Det var svært. Vi brugte over et halvt år bare på at lede efter en virksomhed, der ville lege med os. Vi annoncerede på projektzone.dk og kiggede efter alt, hvad vi kendte. Vi havde også påbegyndt et planlagt projekt i samarbejde med Det Kongelige Teater, som ikke blev til noget alligevel. Kontakten til Det Kongelige Teater fik vi gennem min specialemakker, der kendte pressechefen fra et tidligere praktikophold i Kolding. Men vi fandt ud af, at 16
først når den øverste beslutningstager har sagt god for ideen, har man et projekt. Hvis ikke, har man ingenting. Derfor måtte vi desværre opgive samarbejdet med Det Kongelige Teater. Hvordan tog I kontakt til Novo Nordisk? Vi valsede ikke bare ind på direktørens kontor og sagde "hey, her skal du høre, vi har en fantastisk ide." Lige som med Det Kongelige Teater, kendte vi nogen, der kendte nogen: en bekendt formidlede kontakten og lagde et godt ord ind, der gjorde, at vi
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:49
Side 17
hvilket nok er en del af historien om, hvorfor det er gået så godt. Men nøglen var også, at vi var forberedt på, at han sagde ja til projektet, og vi havde derfor tænkt igennem, hvad vi ville sige omkring: hvad gør vi så nu. Det var vigtigt, at han ikke skulle spilde sin tid på at planlægge vores speciale.
Nis Videbæk 27 år Informationsvidenskab Specialeemne: Innovation på Novo Nordisk A/S. Skriver sammen med en anden specialestuderende
fik et møde med forskningsdirektøren. Da vi først var til mødet, var det vores eget ansvar at leve op til at være to studerende med et relevant og interessant projekt. På cirka 20 minutter skulle vi overbevise forskningsdirektøren om, at informationsvidenskab ikke er journalisthøjskolen, at vi ville noget, og at det vi ville kunne være interessant for begge parter. Det gik heldigvis både godt og bedre end forventet. Direktøren er en fantastisk person,
Hvordan er samarbejdet? Det har været fantastisk. Det har været det nemmeste samarbejde, jeg nogensinde har haft. Vi har snakket med alle lige fra direktører til forskere, og det har ikke været et problem at få interviews med dem. Altså måske lige at finde en dato, der passer alle, men det er jo sådan noget praktisk. Selve det at komme igennem og sige, "må vi stjæle halvanden time af din tid, som vi godt ved er meget værdifuld", har aldrig været svært. Folk har været interesserede i at hjælpe os, vi har fået en utrolig positiv respons og modtagelse. Og det har været fedt altså. Hvorfor valgte du og din læsemakker at skrive speciale sammen med en virksomhed? Uden en virksomhed er vores speciale meningsløst. Vi kan sidde og have nok så mange idéer om, hvordan man kan betragte ting i verden, men hvis vi ikke er en del af den verden, så kan vi ikke bruge det til en dart. I vores speciale arbejder vi med en teori, som vi har fornemmelsen af vil være til gavn for mange virksomheder, men det er en teori, der typisk bliver brugt akademisk. Så det vi egentlig gerne vil med det her speciale, det er at vise, hvordan teorien kan hjælpe erhvervslivet. Derfor vil det ikke give mening for os, ikke at have en erhvervsmæssig samarbejdspartner. Kan du anbefale andre at skrive speciale med en virksomhed? Ja helt klart. Specielt hvis de ved, hvad de vil med det. Når det er gået godt for os, så tror jeg, det er fordi, vi har været afklaret med, hvad det er vi vil, og hvorfor det er, vi har brug for dem. Det handler om ikke at spilde hinandens tid. 17
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:49
Side 18
Henrik Kaare Nielsen 52 år Lektor ved Institut for Æstetisk Fag, afdeling for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet Mere end 25 års erfaring som specialevejleder
Erfaringer fra specialevejlederen God kemi er lige så vigtig som faglig specialistviden "God kommunikation mellem den specialestuderende og mig er noget, jeg lægger stor vægt på i specialevejledningen," fortæller specialevejleder Henrik Kaare Nielsen. Med over 25 års erfaring som specialevejleder ved han, hvad han snakker om. "Selvfølgelig er den faglige del i vejledning vigtig, men det handler også meget om kemi og tillid mellem den studerende og specialevejlederen." Den studerende skal helst have en fornemmelse af at ’svinge’ godt med sin vejleder, og der skal være en form for tryghed i specialevejledningssituationen, således at den studerende ikke er bange for at ’dumme sig’, mener han og fastslår: 18
"Det er i hvert fald min opfattelse omkring den optimale specialevejledning, som også stemmer overens med den respons, jeg har fået fra de studerende. Nogle studerende tror, det primært handler om at få en vejleder, der er faglig ekspert inden for lige netop den studerendes specialefelt – men det handler netop også om så meget andet." Kendskab til de typiske problemer Som en rutineret specialevejleder har han et godt kendskab til de typiske problemer, der kan opstå i løbet af en specialeproces. De studerende har brug for meget forskellig vejledning, og det er en udfordring for specialevejlederen, for-
Ny studenterraadet DG
ng et er
17/03/06
7:49
Side 19
tæller Henrik Kaare Nielsen: "Som vejleder skal man opøve en fingerspidsfornemmelse for, hvor den studerende befinder sig, og hvilken type hjælp eller modspil den studerende har brug for. Nogle har brug for en konkret slagplan, andre har brug for at blive rusket ud af en problematisk forståelse omkring dele af specialeprocessen." Men han understreger, at den specialestuderende selv kan gøre noget aktivt for at gennemføre specialet på en god måde – for eksempel overveje at skrive gruppespeciale: "Mange faldgruber i specialeprocessen kan undgås ved at have en gruppe. Hvis man skriver alene, er en tilknytning til en form for specialegruppe ofte en god idé, da en sådan gruppe kan have samme effekt," mener Henrik Kaare Nielsen. Ingen pauser i specialeskrivningen Specialevejlederen opfordrer studerende til ikke at holde pause i specialeskrivningen, da det tager lang tid at komme ind i skriveprocessen igen – blot efter nogle ugers pause. Der kan dog være perioder, hvor det simpelthen er nødvendigt at holde pause: "Det sker, at specialestuderende kontakter mig og fortæller, de bliver nødt til at planlægge pause i specialeskrivningen, fordi de for eksempel skal flytte familien til København eller er blevet gravide. I situationer som disse er pauserne jo nødvendige. Generelt opfordrer jeg dog de studerende til ikke at holde pause eller udsætte", fastslår han.
Ambitionsniveau og tidsramme for specialet Nogle studerende vil måske gerne skrive ph.d. bagefter og stiler derfor også efter en tocifret karakter. Henrik Kaare Nielsen støtter de studerende i deres ambitionsniveau og tilpasser vejledningen løbende herefter, ligesom han også støtter de studerende i deres individuelle tidsrammer og deadlines for aflevering af specialet. "Jeg synes, at den tidsramme, der udstikkes fra universitetet, skal være normen. Men nogle studerende vil gerne bruge et år på specialet, og jeg har fuld forståelse for, at nogle bruger ekstra tid til fordybelse. Det er fint, hvis de også har SU til det", siger Henrik Kaare Nielsen, men fastslår, at et speciale, der har været under udarbejdelse et år, ikke nødvendigvis er bedre end et speciale, hvor der er blevet brugt et halvt år. For som han argumenterer: "Nogle studerende tror, at de skal bruge et helt år, fordi specialet skal indeholde al den viden, de har fået gennem deres studietid. Det er ikke rigtigt. Specialet er ganske vist en stor opgave, som kan berige de studerende både fagligt og personligt, men det er også et specifikt og afgrænset projekt. Det handler ikke om, at hele deres faglighed skal synliggøres." De gode råd fra Henrik Kaare Nielsen står nærmest i kø. Erfaringen som vejleder skinner tydeligt igennem, og han trives med at være en hyppig benyttet specialevejleder - selvom det betyder, at han får mindre tid til sin egen forskning. "Jeg kan vældig godt lide det. Det er et privilegium at hjælpe dygtige unge mennesker til at blive endnu bedre," afslutter han. 19
Ny studenterraadet DG
20
17/03/06
7:51
Side 20
Publikationer Den gode opgave - opgaveskrivning på videregående uddannelser Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, Samfundslitteratur (3. udgave) 415 sider. Bogen til den, der vil have overblik OG grundig indføring i disciplinen at skrive opgave. På 415 sider gennemgås opgavegenrer, kvalitetskriterier, skriveprocessen, vejledning, problemformulering, disposition, litteratursøgning og –læsning, kilder, teori, empiri og metode, argumentation, sprog, typografi og layout, samt skrivestop. Alle punkterne behandles grundigt, og bogen er fyldt med en række eksempler på hvad der er godt, og knap så godt. Derudover har forfatterne alle flere års erfaring med at undervise og vejlede studerende i opgave- og specialeskrivning. Bogen kan også fungere som et opslagsværk ved hjælp af stikordsregisteret.
Specielt om specialer - hovedsageligt om hovedopgaver - koncentreret om kandidatafhandlinger Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, Samfundslitteratur (2. udgave) 70 sider. Et A5 hæfte der kommer bredt omkring specialefænomenet. Indholdet dækker over specialet som fænomen og genre, hvordan man vælger sit emne og vejleder, hvad der udgør et godt speciale, tidshorisonter, skriveprocessen, problemformulering, afgrænsning, litteratur, metode, sprog og formalia, og endeligt et afsnit om skriveblokeringer og specialesump. Kort sagt: Lidt af hvert hvad angår specialet. Hvor udgivelsen Færdig til tiden er meget fokuseret på selve processen, er dette hæfte mere bredt og kommer også omkring indhold og form. Specielt om specialer kan også bruges som opslagsværk, idet der udover en overskuelig indholdsfortegnelse også er et stikordsregister.
Færdig til tiden - Sådan planlægger og styrer du specialet Annegrethe Jørgensen, Samfundslitteratur, 2004. 90 sider. Et A5 hæfte til studerende, der gerne vil undgå specialesumpen. Hæftet kommer omkring alle de faser af specialeskrivning, hvor faldgruberne kan opstå: Fra planlægning, forberedelse, startfasen, over selve arbejdsfasen til færdiggørelsen. Hæftet er meget overskueligt og kan fungere som et opslagsværk (bagerst findes stikordsregister) eller som guide, der er god at have ved sin side gennem hele forløbet.
Alle tre publikationer kan bestilles via www.samfundslitteratur.dk Internettet www.skrivspeciale.dk af journalist John Henriksen Fordelen ved skrivspeciale.dk er, at det er lettere og billigere at logge ind på et website, end at købe en trykt udgivelse om speciale. Sitet giver et overblik over forskellige specialeemner, såsom problemformulering, struktur, skriveprocessen, interviewteknik, litteratur, sprog og korrekturlæsning. Via skrivspeciale.dk er det også muligt at få John Henriksens konsulentbistand (mod afregning).
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:54
Side 21
Hjælp til specialet - Publikationer, internettet, kurser og rådgivning www.studiemetro.au.dk Udformet som et metro-kort giver dette site dig overblik over fire forskellige aspekter af det at studere. Der er info om 1) at skrive universitetsopgaver, 2) at studere, 3) krav til universitetsopgaver, 4) informationssøgning. Herunder kan man boltre sig i en række emner, såsom brug af kilder, formalia og opgavevejledning. Er man gået i stå i skriveprocessen, kan man desuden træne sine skrivekompetencer via et øvelsesmodul i nonstop-skrivning. Kurser Studenterrådet ved Aarhus Universitet afholder løbende en række kurser, for eksempel kurset "Sæt skub i specialet!", og "Sælg dig selv!", hvor sidstnævnte ruster den studerende til mødet med fremtidige arbejdsgivere, mens førstnævnte giver en række praktiske råd og vejledning i det at skrive speciale. Kursusudbuddet varierer dog fra år til år, men på www.sr.au.dk kan du holde dig opdateret, læse mere om tilbuddene, tilmelding og pris.
at fuldføre den sidste store opgave. Center for Undervisningsudvikling på Det Humanistiske Fakultet tilbyder gratis individuel speciale-sparring til studerende på Humaniora. Læs mere på www.au.dk/cfu Rådgivnings- og støttecentret er Aarhus Universitets tilbud til studerende med særlig behov for rådgivning, vejledning og hjælpemidler. Centret henvender sig til studerende, der har studiemæssige problemer på grund af et fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (handicap), anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk, eller andre studiemæssige vanskeligheder. Læs mere på www.au.dk/da/studerende/studiecenter
Center for Undervisningsudvikling afholder Meritgivende kurser i formidling for alle universitetsstuderende – se www.au.dk/cfu. Her kan man få bedre styr på sin skriftlige såvel som mundtlige formidling. Rådgivning Studenterrådgivningen tilbyder rådgivning til studerende, der for eksempel er kørt helt fast i specialeprocessen. På www.studraadgiv.dk er der desuden en række gode råd til at komme godt igennem specialet, samt informationer om, hvad det kan skyldes, hvis du har svært ved
21
Ny studenterraadet DG
17/03/06
13:38
Side 22
Find din specialeplads Naboen spiller høj musik, kæresten skælder ud, og vasketøjet trænger virkeligt til en tur i maskinen. Det kan være svært at finde ro til at skrive speciale på hjemmefronten. Heldigvis er der andre muligheder: Spørg dit institut Spørg din specialevejleder eller andre på dit studie, om universitetet stiller specialepladser til rådighed for dig. Ofte skal du skrive en ansøgning, hvor du udover at argumentere om larmende naboer, kan fremhæve, at du bor en times kørsel væk fra dit institut, og dermed biblioteket og din specialevejleder, eller at du på dine 8 kvadratmeter ikke har plads til mere end en seng og et natbord. Ofte er universitetets specialepladser ganske gratis, hvilket jo heller ikke er at foragte. Fordelen ved at blive inden for universitetets mure, er desuden at du skriver speciale i selskab med studiekammerater, der kan give dig faglig sparring. Det kan dog også være nyttigt at sidde i lokale med folk fra andre studieretninger, der vil kunne bidrage med nye øjne og vinkler. Dette finder du for eksempel hos specialelokale.dk, Netmerc og sTUDENTERHUS åRHUS. Specialelokale.dk Specialelokale.dk har specialelokaler både i Århus og København. I Århus er adressen Høegh Guldbergs Gade 103, der ligger godt placeret imellem midtbyen og Universitetet. Prisen pr. måned er 615 kr. (marts 06), hvilket udover en specialeplads giver adgang til fri internet,
toilet og køkken, inklusiv vand og varme. Du skal selv medbringe computer. På specialelokale.dk kan du blive skrevet op på en venteliste. sTUDENTERHUS åRHUS sTUDENTERHUS åRHUS er stedet, hvor studerende mødes på tværs af studieretninger. Udover en café og en række arrangementer tilbyder huset også specialepladser til 425 kr. om måneden (marts 06). Man skal selv medbringe pc, men får skrivebord, lampe og internet med i købet. Kontakt he@studenterhusaarhus.dk for at blive skrevet op på ventelisten, eller læs mere om huset på studenterhusaarhus.dk. Netmerc Netmerc er en forening af studerende, der er i gang med at skrive en hovedopgave. Som medlem får du en fast kontorplads med fri print og internet for 560 kr. (marts 06) om måneden. Derudover får du mulighed for at indgå i et samarbejde med en række virksomheder. Læs mere på netmerc.dk. Skab pladsen selv Tag en håndfuld kammerater i hånden og gå sammen om at leje et lokale. Er I for eksempel fem, der alle giver 500 pr. måned, har I allerede råd til et lokale til 2500 kr. Aftal hvilke måneder, I skal betale til pladsen, lige gyldigt om man bruger den eller ej. Når specialeopgaverne er færdige, kender I måske andre, der har lyst til at føre lokalet videre, eller I kan opsige lejemålet (i god tid).
Ny studenterraadet DG
17/03/06
7:54
Side 23
Job og karriere – et hav af muligheder Med DJØF som sparringpartner kommer du videre i din karriere – eller godt i gang med dit første job. Dyk ned i mulighederne. Du bestemmer selv dybden. Studiejob og praktik Byg bro mellem studiet og din videre karriere, DJØF hjælper dig med at finde studiejob og praktikplads. www.djoef.dk/studerende Dit første job Vejen til dit første job går via DJØFs kandidatvejledningsmøder. Her får du viden om jobmarkedet, lønog ansættelsesvilkår, tips om a-kasse og råd om jobsøgning. Jobbet finder du i DJØF Bladet eller på nettet på www.jobunivers.dk. DJØFs jobsøgningskurser hjælper dig videre med ansøgningen, CV’et og jobbet. www.djoef.dk/snartkandidat Din karriere Når du vil videre i karrieren, hjælper DJØF dig med inspiration, viden og afklaring. Virksomhedspræsen-
tationer, karrieremøder, kurser og faglige netværk er nogle af DJØFs tilbud til dig sammen med vores karriererådgivning hver mandag kl. 10.00-18.00 på telefon 70 20 77 24. For ledere har DJØF et særligt ledelsesforum og tilbud om målrettet videre- og efteruddannelse. www.djoef.dk/karriere Din løn Check DJØFs dynamiske lønstatistik og find lønniveauet for netop din uddannelse, branche og anciennitet. Hos DJØFs eksperter kan du få sparring forud for din lønforhandling. Vi nærlæser gerne din kontrakt - inden du skriver under. Det betaler sig. Du kan også deltage i DJØFs kurser i lønforhandling Din kontakt På www.djoef.dk finder du information om DJØFs mange forskellige tilbud. Du er også velkommen til at ringe på telefon 33 95 97 00 eller maile til djoef@djoef.dk
DJØF er den faglige organisation for mere end 47.000 samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater og studerende. DJØFerne arbejder med jura, økonomi, forvaltning, planlægning, udvikling, ledelse, kommunikation, undervisning og forskning på højt niveau overalt i den offentlige og private sektor.
23
Omslag Dg
16/03/06
15:27
Side 1